Hej Jesper.
Skønt at se, at du gerne vi gå aktivt ind i en politikudvikling her
Du foreslår debatmøder.
Jeg aner ikke, hvordan man kan få sådan noget stablet på benene, men hvis du gør, så håber jeg, du tager initiativ dertil.
P.S.: Jeg glemte ovenfor, at vi vel også skal se på Kommunalfuldmagten
Hej Arne
Formanden for hovedbestyrelsen har lige spurgt på facebook, hvad vi som medlemmer gerne vil arbejde med i den kommende tid. Jeg har postet den her: "Hvad skal vi med den offentlige sektor? Humørikonet smile Det bliver lidt stort, men det handler om hvordan den kan få legitimitet igen og noget om hvordan vi undgår spild af ressourcer.
I mine øjne også, hvordan vi kan undgå at generalisere fra legitim faglighed hos en pædagog til spild af penge på IT systemer i SKAT. Der har været noget på Dialog i den retning.
Jeg er særligt optaget af institutioner som vuggestuer og børnehaver og har helt ondt i maven over det der sker lige nu. Så måske noget med minimumsnormeringer for at sikre børn og voksne ordentlige vilkår."
Der skal vist være et møde i Århus den 23 januar. Der vil jeg prøve at komme med, måske vil det være en lejlighed til at starte debatten bredere op.
Mvh
Jesper
Hej Jesper.
Herligt at du er aktiv – og held og lykke til 
Angående begrebet legitimitet så er det for mig lidt uklart:
Hvis en borger er utilfreds med noget i den offentlige sektor, som sker ifølge gældende regler, så kan den offentligt ansatte, der modtager en klage jo blot ignorere denne med henvisning til, at reglerne er fulgt og demokratisk fastlagt af vore politikere.
Legalt er det jo, men er det også legitimt?
M.v.h. Arne 
Jeg bruger begrebet legitimt som en slags modsvar til dem der taler om at det offentlige kun er en udgift. Jeg tænker at vi har det offentlige som en nødvendighed sammen med fx. det frie marked og det er legitimt at synes det er i orden. Det gør jeg fordi jeg synes det er synd for dem som arbejder i det offentlige at de hele tiden skal forsvare sig, som om deres bidrag ikke er noget værd. En slags “plads til alle” eller “anerkendelse” til sektoren.
Alle kan tage initiativ til debatmøder, workshops, Politiske Laboratorier. (PoLa) Emnet om den offentlige sektor er enormt vigtigt og egner sig til landsdækkende PoLa, der kan føre til politiudvikling og evt lovforslag. Kontakt Det nationale PoLa team på Pola@alternativet.dk. De kan orientere om processen. Du har også selv valgte pola-koordinatorer i din kreds, som kan kontaktes.
Hej Christa.
Dejligt - synes jeg - at du interesserer dig for emnet - og mulighederne.
Du er øjensynligt hjemme i mulighederne for PoLa.
Det er jeg ikke.
Så det ville være skønt, om du kunne formås til at tage initiativet her.
M.v.h. Arne
Hej Arne!
Du kan gå på hjemmesiden Akternativet.dk og skrive POLA i søgefeltet, der kan du læse om meningen med POLA. Jeg vil også opfordre dig - og Jesper - og andre, der læser denne tråd at påvirke deres POLA-koordinatorer i deres egen kreds, så der kan blive flere, der gerne vil have dette emne op. Jeg tager det op i mit POFO - team i Nordsjællands storkreds og i januar med den nyansatte politikudvikler i sekretaratet pr 1/1 16. Men det er nødvendigt at udbrede kendskabet til emnet - også fra medlemmer og op. Det er jo Alternativets demokratiform. Medlemmer skal initiere politiudviklingen. Har din lokalforening eller storkreds en facebookgruppe eller anden kommunikationsplatform, hvor du kan gære opmærksom på emnet?
Hej Christa.
Tak for gode forslag.
Jeg har ikke rigtig kunnet finde ud af at følge dem og har i stedet henvendt mig til Landssekretariatet med dette:
På Alternativet Dialog diskuteres der om ”Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet”
Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet - #36 af Arne
Som det fremgår er vi flere, der mener, at dette omfattende emne bør tages op på landsplan.
M.v.h. Arne
1 Synes om
Alle tiders, Arne!
Hej Christa - og alle, som det kan interessere.
Min henvendelse til Landssekretariatet er blevet besvaret - endda af medlem af folketinget for Alternativet, gruppeforkvinde, ordfører for finans, økonomi, arbejdsmarked og retspolitik, Josephine Fock:
Tak for din mail
Det er også et område der optager mig meget og noget jeg vil tage fat på efter nytår.
Rigtig god jul
Med venlig hilsen
Det kan man da kalde en Julegave!
M.v.h. Arne.
Er det nu så frugtbart at tage udgangspunkt i en sådan udokumenteret, og efter min opfattelse tvivlsom påstand?
Hvem er det, der optræder sådan, repræsenterende ‘den offentlige sektor’?
Jeg tror ikke at der er en kommune uden konstant fokus på effektivitet i de sidste 20 år, tvunget af regeringernes tommelskruer.
Jeg kan fx.se i den lokale Lejre kommune, hvordan man hele vejen igennem og siden kommunesammenlægningerne har arbejdet på at rationalisere, samtidig med et sigte på at bevare god borgerservice.
Mit bud skal derfor være at starte med at anerkende den indsats, der allerede gøres, og fokusere på de steder og områder hvor det faktisk går godt.
Prøv engang at sammenlige det danske sundhedsvæsens effektivitet med det amerikanske, eller andre europæiske lande?
Hvis vi så bagefter vender os mod problemerne, uden at tage udgangspunkt i en generaliseret opfattelse af at ingen i den offentlige sektor bekymrer sig om disse væsentlige problematikker, så kunne jeg fristes til at lede efter, om der er specifikke årsager, de steder, hvor det går galt.
Det jeg møder i hverdagen af alvorlige problemer er mest to slags:
-
Pressede medarbejdere, hvor arbejdet er blevet meningsløst, fordi de enten ikke må (socialrådgivere) løse opgaverne ordentligt, eller fordi de har fået så travlt, at de ganske enkelt ikke kan gøre det ordentligt (sundhedspersonale, pædagogisk personale).
-
Medarbejder hvis arbejde gøres aldeles meningsløst af ledere, hvis ledelse det er meget vanskeligt at karakterisere, men som i løbet af få år sætter sig spor i form af en række fyringer, nedbrudte medarbejdere og en ødelagt serviceorganisation.
Alene i min allernærmeste omgangskreds kender jeg til tre helt forskellige offentlige organisationer/afdelinger helt forskellige steder i landet, hvor en leder er blevet ansat, har gennemført en længere række af fyringer af medarbejdere, som ellers har været gode og samvittighedsfulde medarbejdere i en årrække. Resten af medarbejderne bliver belønnet hvis de bakker op om lederen, eller frosset ude hvis de kritiserer. Efter en årrække med store omkostninger til fyringer, nyansættelser, sygedagpenge osv. er lederen blevet fyret eller flyttet til en anden funktion, da man endelig fandt ud af at det var i toppen der var noget galt.
Men mon ikke den pågældende leder har ret nemt ved at finde et nyt job og starte forfra?
Hej Steen.
Dét, jeg tænkte på, da jeg skrev, at den offentlige sektor optræder uinteresseret i sit omdømme, var ikke bestræbelserne, men at man ikke rigtig hører noget i medierne fra den offentlige sektor selv derom.
Dermed overlader man jo “medie-arenaen” til dem, der taler for “minimalstaten”.
Dine erfaringer om pressede medarbejdere og dårlig ledelse viser vel også, at der er behov for mere realistisk budgettering og for bedre ledelses-kultur.
Hvorfor hører vi ikke noget fra toppen af den offentlige sektor, når politikerne svinger sparekniven mere end effektiviteten og kvaliteten kan holde til?
Hvorfor er der ikke et stærkere krav om en whistleblower ordning, der kan advare om dårlig ledelse på de forskellige niveauer?
Jeg fornemmer, at vi slet ikke er så uenige endda - og jeg ser frem til, hvad Josephine Fock - og Alternativet i det hele taget - beslutter sig for.
Politikernes forrædderi mod folket. Politikernes forræderi mod folket | Information
Se denne artikel om New Public Management
Hej Christa.
Jeg er meget enig med dig og Information i, at New Public Mangement (“Moderne Offentlig Ledelse”) ikke er en heldig ledelsesfilosofi - men hvad er det så, vi skal have?
Det er vel her Alternativet har muligheden for at vise en bedre vej, der kan skabe større respekt om partiet - hvis vi ellers kan mønstre tilstrækkelig klogskab, indsigt, idéer - og overblik.
Dagbladet Information har netop bragt en artikel om offentlig ledelse:
“Offentlige ledere kan ikke håndtere psykisk arbejdsmiljø”
Det siger vel ikke så lidt om, at der her er hårdt tiltrængte muligheder for noget bedre - til gavn for både de offentligt ansatte - og alle os andre.
Det samme emne er uddybet her:
Fagbevægelsen er ganske vist ikke en del af den offentlig sektor, men mon ikke de kunne inspirere?
Se blot dette: A4 Aktuelt
Mon ikke det taler for sig selv?!
Mediet Socialistisk Information har netop udsendt et nyhedsbrev som bl.a. indeholder en artikel: ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb”.
Den kan læses her: ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” – Socialistisk Informations hjemmeside
Jeg hæfter mig især ved afsnittet: Nedtur for effektiviteten, hvor jeg bl.a. læser:
En af kapitalismens ubønhørlige krav til virksomhederne er kravet om resultater på bundlinjen. Det er faktisk det dominerende træk ved privat virksomhed i en markedsøkonomi, den egentlige motivator i hele systemet. En privat virksomhed er konstant til eksamen. Gør man ikke tingene ordentligt – på alle måder og i alle situationer – kan (og vil) man blive udkonkurreret. Uanset hvad vi mener om markedsøkonomien, har den i hvert fald sin egen konsekvenspædagogik indbygget!
Og det er også her, filmen knækker totalt, når man tror, man kan overføre private styringsmetoder til offentlig virksomhed. For uanset hvor meget man prøver, så kan man ikke kopiere bundlinjens ubønhørlige krav til virksomheden til den offentlige sektor.
Laver en privat virksomhed dårlig research forud for et stort initiativ, så koster det kassen, her og nu, og virksomheden lærer (hvis den overlever), at man skal være ordentligt forberedt.
Laver et ministerium dårligt lovforberedende arbejde, så – ja, så ingenting. I hvert fald ikke for ministeriet. Det kan godt være, at der er nogle borgere, der bliver ramt af den dårlige lovgivning, som når tilfældige lystfiskere pludselig står til et år i spjældet, fordi de har glemt en foldekniv i bagagerummet fra den sidste fisketur. Det kan også være, at en masse mennesker mister penge, fordi kommunerne ikke kan finde ud af at fortolke reglerne med ultrakort varsel, som vi så det med de såkaldte ”kærestepenge”. Men det er ikke noget, der har konsekvenser for de ansvarlige i ministeriet.
Man har godt nok forsøgt sig med resultatkontrakter. Men de ”resultater”, der skal leveres, handler typisk om ”ministerbetjening” – og ministeren fik jo sin lov, til tiden og som ønsket. Der er ikke indbygget noget krav om at måle virkningen af ministeriets aktiviteter i ”det virkelige liv”. Her er man i øvrigt ikke bleg for at skubbe de dumme politikere foran sig: I sidste ende er det jo dem, der har bestemt indholdet i lovene!
Den samme tendens kan ses hele vejen ned i systemet: Træffer en kommunal sagsbehandler dårlige eller forkerte beslutninger, så er det borgeren, det går ud over, ikke forvaltningen. Heller ikke selv om den forkerte beslutning i virkeligheden bunder i en gennemført ulovlig praksis.
Tværtimod er der en økonomisk belønning forbundet med forkerte beslutninger i kommunalt regi: Går den, så går den – det er kun de borgere, der klager, der får deres penge, resten går direkte i kommunekassen. Det har endda været sådan, at kommunerne i praksis kunne beholde de penge og ydelser, de snød folk for, og kun udbetalte korrekte beløb fremadrettet!
Man kan hævde, at dette er ensidig venstreorienteret tankegang, men det kan vist ikke benægtes, at der i høj grad er behov for en bedre måde at indrette hele den offentlige sektor på - sådan at vort fællesskab trives - og ikke undertrykkes af særinteresser.
Og hvordan dét skal gøres?
Det burde vi i Alternativet vel finde ud af?
Målet bør ikke være at mindske eller effektivisere den offentlige sektor. Det bliver en sidegevinst ved at søge det egentlige mål: At gøre det bedst muligt, at være borger i DK nu og i fremtiden. Sådan er det også med mange af de andre målsætninger. Forbedring af miljøet – passe på jorden - er ikke et mål i sig selv. Jorden er såmænd bare en varm sten med lidt krymmel på. Næ, miljø-”mål” er blot en nødvendighed, for at komme det virkelige mål nærmere: At det også i fremtiden bliver bedst muligt, at være dansker.
Hvis målet er, at formindske den offentlige sektor, laver vi bare en lap mere til et enormt kludetæppe, der i virkeligheden blot er lap på lap siden middelalderen, riet sammen med bureaukrati og fyldt med huller.
Hvis vi i stedet begynder forfra, kun med ordene system og borger, og målsætningen at det skal være bedst muligt, at være borger, kan vi opbygge et rent og optimalt system. En sideeffekt er så, at systemet bliver meget mindre og mere effektivt, end i dag.
Mange af de tidligere indlæg rummer referencer til det eksisterende system. Men ved at kigge på, hvordan noget kan gøres bedre, accepterer man det ”noget”, bare med en lap.
Vi bør først og fremmest udtænke, hvad det indebærer, at det skal være bedst muligt, at være borger i Danmark. Dernæst skal vi definere hvordan det ideelle system så ser ud. Og først da kan vi udtænke en politik, der pragmatisk, skridt for skridt, flytter os fra det nuværende mod det ideelle system.
I bund og grund er det det samme Anette Hjort Knudsen skrev her på tråden i september – det er også nemmere at overskue de nødvendige ændringer, hvis vi tager udgangspunkt i borgeren.
Og præcis som Marianne Thorborg Ottosen skriver i november, er vejen frem, at tage udgangspunkt i de personer (borgere), der har personlige erfaringer med det offentlige system.
Her diskuteres meget ledelsesfilosofier og organisationsteorier, men det er jo blot metoder. Bør vi ikke tage udgangspunkt i de behov, borgerne har, og så bagefter finde ud af, hvilken metode der bedst indfrier dem?
1 Synes om
Hej Anders_Beck.
Når du skriver:
Målet bør ikke være at mindske eller effektivisere den offentlige sektor. Det bliver en sidegevinst ved at søge det egentlige mål: At gøre det bedst muligt, at være borger i DK nu og i fremtiden.
så er jeg ikke uenig, og så kan man jo også spørge om det er rimeligt, at det offentlige skal respektere kommunalfuldmagten
og dermed afskære sig fra f.eks. vareproduktion, der kunne være konkurrencedygtig og profitabel, og som kunne nedsætte behovet for skatteindtægter 
Desuden mener jeg fortsat, at der er behov for bl.a. en whistleblower-ordning, der kunne afhjælpe dette
“Det kan stresse ansatte at brænde inde med vigtig kritik”
Endelig ville en løbende borgertilfredshedsordning kunne vejlede lederne i hele den offentlige sektor.