Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet

Politikområder Finans-, Økonomi- og Skattepolitik
41

Er det nu så frugtbart at tage udgangspunkt i en sådan udokumenteret, og efter min opfattelse tvivlsom påstand?

Hvem er det, der optræder sådan, repræsenterende ‘den offentlige sektor’?

Jeg tror ikke at der er en kommune uden konstant fokus på effektivitet i de sidste 20 år, tvunget af regeringernes tommelskruer.

Jeg kan fx.se i den lokale Lejre kommune, hvordan man hele vejen igennem og siden kommunesammenlægningerne har arbejdet på at rationalisere, samtidig med et sigte på at bevare god borgerservice.

Mit bud skal derfor være at starte med at anerkende den indsats, der allerede gøres, og fokusere på de steder og områder hvor det faktisk går godt.

Prøv engang at sammenlige det danske sundhedsvæsens effektivitet med det amerikanske, eller andre europæiske lande?

Hvis vi så bagefter vender os mod problemerne, uden at tage udgangspunkt i en generaliseret opfattelse af at ingen i den offentlige sektor bekymrer sig om disse væsentlige problematikker, så kunne jeg fristes til at lede efter, om der er specifikke årsager, de steder, hvor det går galt.

Det jeg møder i hverdagen af alvorlige problemer er mest to slags:

  1. Pressede medarbejdere, hvor arbejdet er blevet meningsløst, fordi de enten ikke må (socialrådgivere) løse opgaverne ordentligt, eller fordi de har fået så travlt, at de ganske enkelt ikke kan gøre det ordentligt (sundhedspersonale, pædagogisk personale).

  2. Medarbejder hvis arbejde gøres aldeles meningsløst af ledere, hvis ledelse det er meget vanskeligt at karakterisere, men som i løbet af få år sætter sig spor i form af en række fyringer, nedbrudte medarbejdere og en ødelagt serviceorganisation.

Alene i min allernærmeste omgangskreds kender jeg til tre helt forskellige offentlige organisationer/afdelinger helt forskellige steder i landet, hvor en leder er blevet ansat, har gennemført en længere række af fyringer af medarbejdere, som ellers har været gode og samvittighedsfulde medarbejdere i en årrække. Resten af medarbejderne bliver belønnet hvis de bakker op om lederen, eller frosset ude hvis de kritiserer. Efter en årrække med store omkostninger til fyringer, nyansættelser, sygedagpenge osv. er lederen blevet fyret eller flyttet til en anden funktion, da man endelig fandt ud af at det var i toppen der var noget galt.
Men mon ikke den pågældende leder har ret nemt ved at finde et nyt job og starte forfra?

42

Hej Steen.

Dét, jeg tænkte på, da jeg skrev, at den offentlige sektor optræder uinteresseret i sit omdømme, var ikke bestræbelserne, men at man ikke rigtig hører noget i medierne fra den offentlige sektor selv derom.
Dermed overlader man jo “medie-arenaen” til dem, der taler for “minimalstaten”.

Dine erfaringer om pressede medarbejdere og dårlig ledelse viser vel også, at der er behov for mere realistisk budgettering og for bedre ledelses-kultur.

Hvorfor hører vi ikke noget fra toppen af den offentlige sektor, når politikerne svinger sparekniven mere end effektiviteten og kvaliteten kan holde til?

Hvorfor er der ikke et stærkere krav om en whistleblower ordning, der kan advare om dårlig ledelse på de forskellige niveauer?

Jeg fornemmer, at vi slet ikke er så uenige endda - og jeg ser frem til, hvad Josephine Fock - og Alternativet i det hele taget - beslutter sig for.

43

Politikernes forrædderi mod folket. Politikernes forræderi mod folket | Information
Se denne artikel om New Public Management

44

Hej Christa.
Jeg er meget enig med dig og Information i, at New Public Mangement (“Moderne Offentlig Ledelse”) ikke er en heldig ledelsesfilosofi - men hvad er det så, vi skal have?

Det er vel her Alternativet har muligheden for at vise en bedre vej, der kan skabe større respekt om partiet - hvis vi ellers kan mønstre tilstrækkelig klogskab, indsigt, idéer - og overblik.

45

Dagbladet Information har netop bragt en artikel om offentlig ledelse:

“Offentlige ledere kan ikke håndtere psykisk arbejdsmiljø”
Det siger vel ikke så lidt om, at der her er hårdt tiltrængte muligheder for noget bedre - til gavn for både de offentligt ansatte - og alle os andre.

46

Det samme emne er uddybet her:

47

Fagbevægelsen er ganske vist ikke en del af den offentlig sektor, men mon ikke de kunne inspirere?
Se blot dette: A4 Aktuelt

Mon ikke det taler for sig selv?!

48

Mediet Socialistisk Information har netop udsendt et nyhedsbrev som bl.a. indeholder en artikel: ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb”.

Den kan læses her: ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” – Socialistisk Informations hjemmeside

Jeg hæfter mig især ved afsnittet: Nedtur for effektiviteten, hvor jeg bl.a. læser:

En af kapitalismens ubønhørlige krav til virksomhederne er kravet om resultater på bundlinjen. Det er faktisk det dominerende træk ved privat virksomhed i en markedsøkonomi, den egentlige motivator i hele systemet. En privat virksomhed er konstant til eksamen. Gør man ikke tingene ordentligt – på alle måder og i alle situationer – kan (og vil) man blive udkonkurreret. Uanset hvad vi mener om markedsøkonomien, har den i hvert fald sin egen konsekvenspædagogik indbygget!

Og det er også her, filmen knækker totalt, når man tror, man kan overføre private styringsmetoder til offentlig virksomhed. For uanset hvor meget man prøver, så kan man ikke kopiere bundlinjens ubønhørlige krav til virksomheden til den offentlige sektor.

Laver en privat virksomhed dårlig research forud for et stort initiativ, så koster det kassen, her og nu, og virksomheden lærer (hvis den overlever), at man skal være ordentligt forberedt.

Laver et ministerium dårligt lovforberedende arbejde, så – ja, så ingenting. I hvert fald ikke for ministeriet. Det kan godt være, at der er nogle borgere, der bliver ramt af den dårlige lovgivning, som når tilfældige lystfiskere pludselig står til et år i spjældet, fordi de har glemt en foldekniv i bagagerummet fra den sidste fisketur. Det kan også være, at en masse mennesker mister penge, fordi kommunerne ikke kan finde ud af at fortolke reglerne med ultrakort varsel, som vi så det med de såkaldte ”kærestepenge”. Men det er ikke noget, der har konsekvenser for de ansvarlige i ministeriet.

Man har godt nok forsøgt sig med resultatkontrakter. Men de ”resultater”, der skal leveres, handler typisk om ”ministerbetjening” – og ministeren fik jo sin lov, til tiden og som ønsket. Der er ikke indbygget noget krav om at måle virkningen af ministeriets aktiviteter i ”det virkelige liv”. Her er man i øvrigt ikke bleg for at skubbe de dumme politikere foran sig: I sidste ende er det jo dem, der har bestemt indholdet i lovene!

Den samme tendens kan ses hele vejen ned i systemet: Træffer en kommunal sagsbehandler dårlige eller forkerte beslutninger, så er det borgeren, det går ud over, ikke forvaltningen. Heller ikke selv om den forkerte beslutning i virkeligheden bunder i en gennemført ulovlig praksis.

Tværtimod er der en økonomisk belønning forbundet med forkerte beslutninger i kommunalt regi: Går den, så går den – det er kun de borgere, der klager, der får deres penge, resten går direkte i kommunekassen. Det har endda været sådan, at kommunerne i praksis kunne beholde de penge og ydelser, de snød folk for, og kun udbetalte korrekte beløb fremadrettet!

Man kan hævde, at dette er ensidig venstreorienteret tankegang, men det kan vist ikke benægtes, at der i høj grad er behov for en bedre måde at indrette hele den offentlige sektor på - sådan at vort fællesskab trives - og ikke undertrykkes af særinteresser.

Og hvordan dét skal gøres?
Det burde vi i Alternativet vel finde ud af?

49

Målet bør ikke være at mindske eller effektivisere den offentlige sektor. Det bliver en sidegevinst ved at søge det egentlige mål: At gøre det bedst muligt, at være borger i DK nu og i fremtiden. Sådan er det også med mange af de andre målsætninger. Forbedring af miljøet – passe på jorden - er ikke et mål i sig selv. Jorden er såmænd bare en varm sten med lidt krymmel på. Næ, miljø-”mål” er blot en nødvendighed, for at komme det virkelige mål nærmere: At det også i fremtiden bliver bedst muligt, at være dansker.
Hvis målet er, at formindske den offentlige sektor, laver vi bare en lap mere til et enormt kludetæppe, der i virkeligheden blot er lap på lap siden middelalderen, riet sammen med bureaukrati og fyldt med huller.
Hvis vi i stedet begynder forfra, kun med ordene system og borger, og målsætningen at det skal være bedst muligt, at være borger, kan vi opbygge et rent og optimalt system. En sideeffekt er så, at systemet bliver meget mindre og mere effektivt, end i dag.
Mange af de tidligere indlæg rummer referencer til det eksisterende system. Men ved at kigge på, hvordan noget kan gøres bedre, accepterer man det ”noget”, bare med en lap.
Vi bør først og fremmest udtænke, hvad det indebærer, at det skal være bedst muligt, at være borger i Danmark. Dernæst skal vi definere hvordan det ideelle system så ser ud. Og først da kan vi udtænke en politik, der pragmatisk, skridt for skridt, flytter os fra det nuværende mod det ideelle system.
I bund og grund er det det samme Anette Hjort Knudsen skrev her på tråden i september – det er også nemmere at overskue de nødvendige ændringer, hvis vi tager udgangspunkt i borgeren.
Og præcis som Marianne Thorborg Ottosen skriver i november, er vejen frem, at tage udgangspunkt i de personer (borgere), der har personlige erfaringer med det offentlige system.
Her diskuteres meget ledelsesfilosofier og organisationsteorier, men det er jo blot metoder. Bør vi ikke tage udgangspunkt i de behov, borgerne har, og så bagefter finde ud af, hvilken metode der bedst indfrier dem?

1 Synes om
50

Hej Anders_Beck.

Når du skriver:

Målet bør ikke være at mindske eller effektivisere den offentlige sektor. Det bliver en sidegevinst ved at søge det egentlige mål: At gøre det bedst muligt, at være borger i DK nu og i fremtiden.

så er jeg ikke uenig, og så kan man jo også spørge om det er rimeligt, at det offentlige skal respektere kommunalfuldmagten

og dermed afskære sig fra f.eks. vareproduktion, der kunne være konkurrencedygtig og profitabel, og som kunne nedsætte behovet for skatteindtægter :wink:

Desuden mener jeg fortsat, at der er behov for bl.a. en whistleblower-ordning, der kunne afhjælpe dette

“Det kan stresse ansatte at brænde inde med vigtig kritik”

Endelig ville en løbende borgertilfredshedsordning kunne vejlede lederne i hele den offentlige sektor.

51

Jeg tror på ideen med at undersøge effektiviteten
Det må være vigtigt, at det er meget kvalificerede og neutrale mennesker,
som foretager denne kontrol
Tilfredshedsundersøgelse:også svært at få et ægte resultat

52

Så sker der alligevel noget: Tillidsbaseret ledelse.
https://www.mm.dk/kriminalforsorgen-indfoerer-tillidsbaseret-ledelse?utm_source=apsis-brief&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=apsis
Det er fængselsvæsenet der ser ud til at have fået fat i noget:

”Det er alt for gammeldags, hvis vi i ledelsen bare melder ud, at nu skal vi gennemføre en besparelse på en helt bestemt måde. Det er envejskommunikation, og jeg tror af hjertet på, at vi opnår bedre løsninger, hvis vi fra begge sider prøver at være konstruktive"

53

Og her er der mere - fra Ib Ravn, lektor og Ph.D. på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet:

Den offentlige sektors problem er ikke primært mangel på ressourcer, men de ansattes oplevelse af, at der mangler mening i deres arbejde.

»Sygeplejersken kan have nok så mange ambitioner om at være med til at redde liv og forbedre livskvaliteten for patienter og pårørende, hvis virkeligheden er et kaos af dårlig organisering, råben og talen grimt til hinanden, et virvar af opgaver, fraværende ledelse og en elendig mødekultur,« siger Ib Ravn.

Skurken i den fortælling er den såkaldte New Public Management (NPM), som den offentlige sektor blev underkastet fra halvfemserne og fremefter for at gøre op med ineffektivitet og overforbrug. For med NPM fulgte kontrol, målinger og dokumentationskrav, der har efterladt de ansatte foran en computerskærm i færd med at dokumentere det arbejde, de af samme grund har alt for lidt tid til at udføre, påpeger han.
»Det meste af New Public Management skal rulles tilbage. Vejen frem er mening og ordentlig ledelse,« mener Ib Ravn.

Han har planen klar for, hvordan man genskaber oplevelsen af mening i de offentligt ansattes arbejde. Selvom meningsfuldt arbejde kan være en vanskelig størrelse at sætte på formel, men det var ikke desto mindre det, han gjorde sammen med en kollega for nu 10 år siden.

»Hvis det offentlige havde taget sig selv i nakken og sagt, at vi gerne vil gøre noget ansvarligt her, så havde det ikke været nødvendigt for Finansministeriet og ’regnedrengene’ at sætte NPM i værk, som det skete. Men nu er vi i en situation, hvor det er en tredje vej, der skal til. Og her er mit bud et løft af kvaliteten i ledelserne, som kan inkludere medarbejderne og fremme den mening i arbejdet, de har så stort behov for,« siger Ib Ravn.

Og der meget mere at læse i linket - bl.a. konkrete tiltag!.

Er det ikke noget, der er værd for Alternativet at interessere sig for? :sunglasses:

1 Synes om
54

Det ser ud til, at Socialdemokratiets Mette Frederiksen har lignende idéer, som ovenfor beskrevet:

Måske hun kunne bruge et forslag fra Alternativet:
Tænker på:

  • Uddelegering af ledelse og ansvar
  • Whistleblowerordning til en særlig instans, der har beføjelser til at gribe ind på alle niveauer
  • Fri adgang for alle borgere til samme instans

Kom dét til at fungere, vil jeg tro, at hele den offentlige sektor kunne vinde både større tillid og beundring i offentligheden - og er vi først dér, hvad kunne det så ikke udvikle sig til :relaxed:

55

Det lige herover nævnte forslag ligger ikke så langt fra Alternativets partiprogram 2.2.3:

Vi kalder denne praksisorienterede
forskningsinstitution Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse.
Centeret skal bestå af både forskere og praktikere og løbende involvere borgerne. Det
skal have base på Christiansborg for at fremme samarbejde med ministerier og partier.
Centerets opgave vil være at indsamle viden både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt
samt at præsentere og teste nye løsninger på demokratiske udfordringer i samarbejde
med Folketing, ministerier, regioner og kommuner.