Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet

I Danmark har vi en forholdsvis stor offentlig sektor i form af stat, regioner og kommuner, som især varetager offentlig service til os ”borgere”, der bor her.
Vi betaler indkomstskat, moms og andre afgifter – men ikke længere formueskat – til denne service, som jo er demokratisk styret af folketing, regering og kommunalbestyrelser.

Hvad vi ikke får fra den offentlige sektor køber vi fra den private sektor, hvor vi har frit valg, hvorfor denne sektor primært er styret af konkurrence og profit – i modsætning til den offentlige sektor, som har monopol på sine demokratisk besluttede funktioner.

Det er mit indtryk, at bl.a. monopolet medfører er almindelig mistillid til, hvor effektivt det offentlige bruger de penge, vi har givet dem.

Ville det være en idé, om Alternativet gik ind for, at hele den offentlige sektor blev suppleret med en enhed, der alene havde til opgave at undersøge, sikre og om nødvendigt forbedre omkostningseffektiviteten overalt i hele sektoren – og eventuelt tillige løbende at undersøge borgernes tilfredshed med de serviceydelser, de modtager?

Tilføjelse:
Forslaget er tænkt som en vej til styrkelse af hele den offentlige sektor - til alles bedste :innocent:

Det undrer mig, at der synes at være nærmest total tavshed i Alternativet om den offentlige sektors funktion.

I partiprogrammet er det eneste, jeg har fundet, ordene i:“1.5 Tid til nye samfundsformer” dette:
"Fokus på det fælles bedste fra den offentlige sektor."

Andre har ellers beskæftiget sig ret indgående med forvaltningen i den offentlige sektor, som bl.a. gengivet her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kontrol-gør-ansatte-til-dresserede-søløver
Her kan man bl.a. læse:

Selvom New Public Management helt berettiget har fokuseret på en mere effektiv offentlig sektor, har metoden ifølge Jacob Torfing også en bagside. De mange måle- og kontrolsystemer har en tendens til at svulme op og blive meget dyre. Samtidig viser undersøgelser, at for meget kontrol svækker de ansattes motivation og lysten til at gøre en ekstra indsats. Især hvis kontrolmålingerne virker meningsløse. Jacob Torfing sammenligner de ansattes situation med en gruppe søløver.

Hvad er mon grunden til vores tilbageholdenhed overfor en ærlig vurdering?

Tavsheden åbner jo for alverdens konspirationsteorier :sunglasses:

Jeg tror måske tilbageholdenheden her på siden skyldes, at “den offentlige sektor” er et meget bredt begreb. Det dækker over rigtigt mange, meget forskellige ydelser og “services” - det gælder vel egentlig også dens ligeså brede pendant “den private sektor”. Måske er det lettere at nytænke, hvis vi starter i de liv, der leves, og de behov og muligheder der opstår? Så kan vi drøfte, hvordan vi kan/bør indrette os for at imødekomme disse bedst muligt - og evt. tage sektor-diskussionen også - i forbindelse med de konkrete områder?

1 Like

Hej Annette.
Tak for dit svar - og respekt for dit synspunkt.
Jeg har tilladt mig at sende emnet videre til Josephine Fock: Alternativets finans- og økonomiordfører, skatteordfører, ordfører for arbejdsmarked og beskæftigelse samt retsordfører, som jeg tror vil kunne overskue emnet.
Så får vi se :innocent:

Selv tak og i lige måde :smile: Annette

Hej Arne
Ja, vi pådrager os selv som samfund en unødvendig byrde hvis vi ikke får revitaliseret det offentliges, det privates og de frivilliges rollefordeling i vores samfund.
Jeg ser Alternativets mål om en 4. sektor hvor der bliver taget det bedste fra det private, det offentlige og civilsamfundet, altså de frivillige, NGO-er osv. som modellen til processen hen imod “mere samfund, mindre stat”.
Hvordan vi gør, processen, rækkefølgen og tempoet er ikke så klart endnu for os Alternativister, det medgiver jeg dig, men succes hermed skal bevise Alternativets styrke og eksistensberettigelse. Vi er, helt sikkert, vigtige for samfundet. Og vi vil blive mere afklaret hen ad vejen.

Hej Lisbeth.
Tak for din replik.
Meget enig ang. “rollefordeling”, men ikke før den offentlige sektor er “revitaliseret”.
Vi ser jo netop nu, hvordan det går hos SKAT.
Det er forhåbentlig en undtagelse.
Håber stadig på Josephine Fock.

Josephine Fock, Medlem af Folketinget for Alternativet, Gruppeforkvinde og Ordfører for finans, økonomi, skat og arbejdsmarked og retspolitik har nu pr. e-mail meddelt om “Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet”:

"Det er et emne som jeg er meget optaget af, og det er vi flere i folketingsgruppen der er.
Jeg synes det er godt at det bliver debatteret på Alternativet dialog, og det er også noget vi vil komme med beslutnings forslag om."

Så nu, hvor vi ved, at “gryden er i kog” er det jo oplagt her på Alternativet Dialog at komme med idéer til dét, som vores demokrati jo i høj grad handler om: Den bedst muligt fungerende offentlige sektor her i vores land - til gavn for os alle - og naturligvis også de offentligt ansatte.

1 Like

Jeg synes, det er meget glædeligt, at Alternativets folketingsmedlemmer både engagerer sig i, hvor godt hele den danske offentlige sektor fungerer, og at de tillige opfordrer til, at vi, der har lyst, ytrer os her på Alternativet Dialog om dette emne.

Historisk set har det vel været aktuelt lige fra kejsernes og kongernes korps af embedsmænd til nyere tids mere eller mindre demokratiske samfundsformer, hvor f.eks. Sovjetunionens sammenbrud vel ikke mindst skyldtes en totalt dominerende, men bureaukratisk og ineffektiv offentlig sektor – en årsagssammenhæng som venstrefløjspartierne synes at ignorere.

Vi hører ofte offentligt ansatte sige, ”vi kan ikke løbe hurtigere, end vi allerede gør”, men mon ikke det især gælder ”fodfolket”?
Hvordan ser det mon ud for de højere placerede i hierarkiet? Hvordan med de højest placerede og hvordan er deres forhold til politikerne? Er der for meget ”Yes minister”, som vi kender det fra den engelske Tv-serie?

Én ting synes rigtig mange at være enige om: Tidens ”New Public Management” med dens voldsomt oppustede og ressourcekrævende kontrol af de offentligt ansattes indsats trænger hårdt til at blive afløst af noget bedre – men hvad?

Principielt er jeg tilhænger af, at samfundsgavnlig produktion foretages af det offentlige - i stedet for at kun nogle få i det private erhvervsliv ”skummer fløden”.

Men det må være en betingelse, at offentlig produktion er mindst lige så produktionsøkonomisk effektiv som i det private erhvervsliv, samt at de offentligt ansatte har velordnede forhold.

Tidsregistrering fører i sidste ende ikke til noget værdiskabende.
Årlige krav om reduktioner på omkostninger på ca. 5 %, det går ikke over en periode på 10 år !
Vi er nødt til at have en offentlig sektor hvor der kan være tillid til at medarbejdere og ledere forvalter vores samfunds resurser fornuftigt.

For lige at dykke ned i et tangerende emne, IT i offentligt sektorer, det er noget der kan gøre os meget produktive.
Men det er åbenbart ikke helt nemt at lave de systemer, bloggeren Poul-Henning Kamp foreslag endda at der bør oprettes en IT-havarikommision.
Måske man skal fokusere mere på at lave et fundament for alle de IT systemer vi har brug for i de mange styrelser og direktorater, ministerier, kommuner, selvejende institutioner osv. med sikkerhed i en kvalitet hvor vi kan være meget sikre på at vores data er styret korrekt, mht. adgang osv.

Hej Jarl.

Jo, du har jo fuldstændig ret i, hvad du skriver om primitiv ledelse og elendig teknologi.

Det er dét, der får mig til at spekulere på, hvorfor den offentlige sektor optræder så åbenlyst uinteresseret i emner som effektivitet, kvalitet, fleksibilitet, arbejdsglæde og “kundetilfredshed”.

Hvor er de incitamenter, der kan bringe os ud af dette uføre?

Det må der da være “lyse hoveder” i Alternativet, der kan udvikle :eyeglasses:

Spørgsmålet om effektivitet har altid rettet sig imod fodfolkets evne til at løbe hurtigere og/eller anderledes og det har resulteret i store kontrolsystemer og færre penge til kerneydelserne med dårligere service til følge. Derfor bør spørgsmålet om “‘effektivitet’ i den offentlige sektor” ændres til et specifikt ønske om at undersøge “omfanget af, omkostningerne ved og hensigtmæssigheden ved kontrolsystemer og -(/management)funktioner”. Den store udfordring er så at finde ud af, hvem der skal gøre det? Virksomheder og/eller ‘djøf’ere’, der så selv udfører kontrol?. Skal de selv kunne undersøge hensigtmæssigheden i fx kontrollerende DJØF-(management)funktioner?

Hej Gitte.

Jo, det er jo tydeligt, at det er “fodfolket”, der fokuseres på, hvor man nok i stedet burde se på hele ledelsesstrukturen - f.eks. vha.:

  • uddelegering af kompetencer og ansvar,
  • et overordnet tilsyn med ydelse i forhold til omkostninger,
  • måling af borgertilfredshed,
  • en særlig enhed, der kan sætte ind, hvor det ikke fungerer optimalt,
  • en whistleblower ordning, som vist nok allerede flere kommuner har,
  • kontakt til ministerierne om ikke at gøre reglerne for indviklede.

Meget underligt, vil jeg mene, at ingen synes at tænke i sådanne baner.

Hej her på siden, og til dig Arne, der har startet denne vigtige dialog!
At få skovlen under alle de lag der skal ses på indenfor alle de forskellige ydelsestyper og afdelinger i det offentlige system, er nok ikke noget der kan klares med én overordnet struktur, eller ét tankesæt! Debatten er først lige startet, og der sidder helt givet mange rundt omkring, der har tænkt MANGE tanker om emnet, udfra deres egne erfaringer og oplevelser med forskellige hjørner af “det offentlige system”! Ikke så underligt at det er fodfolket vi først kommer til at møde i debatten, da det jo er dem vi ER, vi møder, og dem der er klemt, og bliver skældt ud på, når tingene halter! Så de/vi skal høres, så lige netop erfaringen fra gulvet, med denne visdom og erfaring fra “det virkelige liv” kan føres opad til de, der forsøger at ‘lede’ og styre fodfolkets ydelser. Politikerne er jo de, der af alle, må orienteres om hvad DERES økonomisk styrede beslutninger medfører ned igennem hierarkiet! - Se blot på Skat, Hospitalssystemet eller kommunernes Børn og Ungekontorer, hvor nedskæringer har medført, at medarbejderne ganske enkelt ikke har været i stand til, at overskue alle de vitale detaljer om deres mange sager/klienter/patienter, og derfor ikke har kunnet udføre deres arbejde på en ansvarlig måde. OG, de mest samvittighedsfulde af disse medarbejdere ‘brænder ud’ - og går ned med stress, da det belaster ikke at kunne gøre det der er nødvendigt og ‘ordentligt’! De havner så i klinikken hos én som mig der er klinisk psykolog, fordi de har fået stress, eller en psykisk arbejdsskade.
Alle de tidligere regeringers nedskæringer har haft en pris, uden at de selv er blevet gjort ansvarlige for det (for nu sidder DE jo ikke længere på regeringsmagten).
Så den overordnede tænkning vedrørende det offentlige (ligesom med alt andet) kan ikke kun dreje sig om effektivitet, økonomi, kompetencer og ressourcer, men må også inkludere den store viden vi har om MENNESKETS artsmæssige måde at fungere på psykisk, emotionelt, socialt, mentalt og tilknytningsmæssigt! Hvis vi ikke indtænker hvad det er for pattedyr vi er som mennesker, ryger vi længere og længere ud i et dysfunktionelt, depressivt, misbrugssamfund, hvor konkurrenceevne og bruttonationalproduktet er blevet den GUDDOM vi dyrker!
Jeg er derfor glad for at denne debat er begyndt, og jeg tænker at det er vigtigt at den bliver delt op i de enkelte områder: Socialforvaltningerne, Hospitalsvæsenet, Told og Skat, Skolerne, Universiteterne, o.s.v. så de der kender systemerne INDEFRA, både på gulv- og ledelsesniveau, kan dele ud af deres erfaringer, så det bliver dét, der kommer til at danne grundlag for en ny, effektiv struktur! Min egen erfaring er, at de allerfleste mennesker (ansatte) brænder for at gøre et godt stykke arbejde, de kan være stolte af, og kan de det, vil de også udføre det samvittighedsfuldt.
Der skal selvfølgelig indbygges i systemerne, at medarbejderne (på alle niveauer i strukturen) fortløbende skal opdateres og videreuddannes, efterhånden som vi bliver klogere og afdækker ny viden. Sådan et system er indbygget i sundhedssektoren i USA, hvor alle professionelle i den medicinske branche SKAL videreuddanne sig fortløbende, for at kunne opretholde Licencen til at praktisere deres erhverv. - Men dette er ned i detaljerne, noget vi må gøre herhjemme, når vi fordyber os i de enkelte områder!
Tak, Marianne

1 Like

Hej Marianne.

Glæder mig selvfølgelig over, at du finder dette politikområde vigtigt, men hvordan kommer vi videre?
Hvordan når Alternativet frem til en god og overbevisende politik her?

Skal Alternativets forslag være, at der bør nedsættes en kommission, som gennemgår hele den offentlige sektor - fællesskabet - og fremsætter forslag til, hvad der med fordel kan gøres, for at vi alle bliver mere tilfredse?

Økonomisk set er det jo mere end 1.000 milliarder kr. hvert år, det drejer sig om.

Samfundsmæssigt set er det vel spørgsmålet om at få fællesskabet til at fungere bedst muligt for os alle.

Humanitært set handler det vel om ikke at svigte de svage, god betjening af borgerne samt de offentligt ansattes gode motivation og arbejdsglæde.

Er der ikke noget, der er fælles her for hele den offentlige sektor, inden vi begynder at gå i detaljer?

Hvad skal vi have i stedet for New Public Management?

Jeg forsøgte mig med 6 overordnede forslag.

Hvor er de forslag, der er bedre?
:sunglasses:

Jeg er ikke helt sikker på, jeg er enig i præmissen. Det er godt nok gamle tal, men i perioden frem til finanskrisen blev produktiviteten i den offentlige sektor væsentligt større end i den private (Artikel i Mandag Morgen)

Ikke desto mindre er det jo altid ønskeligt at få forbedret produktiviteten uanset om det private ikke kan gøre det lige så effektivt. Spørgsmålet er også, hvordan man måler udkommet og om der er kvalitetsmål og ikke kun produktivitetsmål.

Overordnet er jeg meget skeptisk over for ideen om en central enhed, der skal kontrollere. Der er akkrediteringssystemerne i sundhedsvæsnet og på uddannelsesområdet gode eksempler på, at centrale enheder ofte er så langt væk fra hverdagen, at der enten sker væsentlige kvalitetsforringelser eller i bedste fald ikke sker så meget ved at indføre de systemer, der skal rapportere tilbage.

Derfor tror jeg ikke, løsningen skal være flere kontrolinstanser, men bedre processer i kontrollen. For eksempel skal man jo på IT-området gennemgå en omfattende SKI-certificering for at kunne levere til det offentlige. Den certificering er det stort set kun store IT-firmaer, der har råd til at gennemgå. Store IT-firmaer er mindre agile i deres udviklingstilgang (og rygterne i branchen siger desuden, at de bevidst budgetterer med at projekterne kan fejle totalt, så de sikrer sig betaling inden dette er åbenlyst) og leverer derfor oftere IT-løsninger, der ikke passer til de problemer, der opleves i hverdagen hos de offentlige institutioner. Mindre central styring og mere tillid til besæutningstagerne ude i marken ville formodentlig kunne kaste en del af sig på det punkt.

Jeg kunne forestille mig, noget lignende kan overføres til mange dele af det offentlige, men problemet bliver selvfølgelig, hvordan man så dokumenterer, at opgaverne bliver løftet ordentligt? Måske kan man i stedet få eksperter til at udvikle borgerevalueringssystemer, der kan give et retvisende billede af kvaliteten og samtidig crowdsource ideer til forbedringer fra borgerne/brugerne?

Hehe - som du kan se, tror jeg meget på det agile. Håber, det var et konkret nok bud, selv om det er lidt mere luftigt end en central kontrolenhed.

Hej Mikkel.

Det ser for mig ud, som om du har nogle rigtig gode idéer.
Og når du skriver:
"Overordnet er jeg meget skeptisk over for ideen om en central enhed, der skal kontrollere."
Så tror jeg godt, at jeg forstår dig, men er det ikke i dag sådan, at der er voldsomt meget kontrol og rapportering?

Det var det, jeg forestillede mig erstattet af uddelegering af kompetence og ansvar som alene overordnet kontrolleres angående præstation i forhold til omkostning og brugertilfredshed (både internt og eksternt).

Som det er i dag, er der jo ganske megen mistillid til, hvad det offentlige yder for skattepengene - måske endda en uretfærdig mistillid - men det kunne se ud, som om hele den offentlige sektor ignorerer denne mistillid.

Se blot, hvordan SKAT præsterer - og ignorer.

Hej Arne (og andre)

Jeg er også skeptisk over for en central effektiviseringsenhed i den offentlige sektor. For mig handler det ikke så meget om centraliseringens goder og onder som sådan, men snarere om at den offentlige sektor breder sig så meget ud, at en central enhed sandsynligvis ikke vil kunne hitte hoved og hale i, hvad der egentlig skal effektiviseres. Du nævner “brugertilfredshed”, “omkostninger” og flere ting, som der kan “måles” efter, men det er langt fra klart - hvilket også handler om politisk perspektiv - hvad formålet med de enkelte områder inden for den offentlige sektor er. Fx har der i forbindelse med diskussionen om ekstra ressourcer til politiet vist sig store forskelle i, hvad vi opfatter som politiets “kerneopgaver” - er det kriminalitetsforebyggelse, efterforskning, opretholdelse af lov og orden, skabelse af tryghed i befolkningen osv.? Hvis der skal oprettes en central enhed, skal det derfor frem for alt undersøge, hvad vi egentlig opfatter som de vigtigste formål med sundhedssektoren, folkeskolen, politiet, brandvæsen, hæren osv.

Mvh
Andreas

Hej Andreas.

Hvad der skal være den offentlige sektors opgaver er vel et politisk spørgsmål og dermed folketingets afgørelse.
Her kan det jo gå fra “minimalstat” og til, at det offentlige tager konkurrencen op med det privatejede erhvervsliv på alle områder.

Om der er behov for - som den offentlige sektor i dag er indrettet - at præcisere og prioritere opgaverne, det er da meget muligt, men det, der efter min mening mest trænger sig på, er, at gennemsnitsdanskeren ikke har ret megen tillid til hverken hele sektorens effektivitet eller kvalitet (“ih hvor er det kommunalt”) - og dét påvirker jo de politiske beslutninger.

Det er underligt, synes jeg, at ingen i den offentlige sektor synes at bekymre sig herom.

Tænk, hvis Sovjetunionen i sin tid havde taget dette problem op, hvordan havde verden mon så set ud i dag?