Jeg havde forestillet mig at man kunne starte med at beskatte energisektoren og transportsektoren. I disse tilfælde vil det være nemt at vurdere udledningen af CO2 fra eksempel en liter benzin.
Det er langt mere besværligt at bestemme CO2 udledningen pr produkt. Måske skal der er certificering til eller noget i den retning. På den måde ville man kunne pålægge en afgift på produkterne, Det er måske noget vi kan arbejde videre med.
Det kan godt være at beslutningsforslaget i første omgang skal begrænses til energi og transport sektoren.
Du har ret beslutningsforslaget er skrevet med inspiration af Ramus Nordquist og Frederik Rolands indlæg i information.
Ved nærmere eftertanke så kunne det være at afgiften skulle målrettes energisektoren og transportsektoren. Her ville det ikke være særlig kompliceret at beregne udledningen.
Du har ret en mærkningsordning/certificering ville nok kunne fungere i forbindelse med CO2 afgift på andre produkter. Det kan være at vi skulle skrive et særskilt beslutningsforslag om det.
Det giver god mening at tænke moms og CO2 afgift på produkter sammen. Det kunne være en del af beslutningsforslaget.
I det omfang beslutningsforslaget kun behandler energisektoren og transport sektoren ville det være oplagt at CO2 afgiften erstatter eksisterende afgifter på energien. Idag beskatte vi jo elektricitet væsentlig mere end benzin. Det er super dumt da den bæredygtige energiform pt. er den elektriske pga. vind og sol.
Det er min oplevelse, at ‘markedet’ faktisk kan løse temmelig store problemer, hvis det er reguleret rigtigt. Derfor er det min målsætning, at regulere markedet i retning af mindre CO2. Moms er en måde, CharlieEs forslag om en alternativ CO2 møntfod er også meget tiltrækkende.
Inden vi når dertil, er det helt afgørende at finde en god måde at måle CO2 udledningen på. Fx antager jeg, at udledningen af andre drivhusgasser (fx metan) kan omregnes til CO2 ækvivalenter.
Hvor langt tilbage skal man gå: skal min tomat ‘beskattes’ af den CO2 der blev brugt til at bygge drivhuset den er vokset i?
Hvor langt frem skal man gå: skal min tomat beskattes af nedbrydningen af stiklen (som jeg ikke spiser)
Målet er, at det skal være transparent (se også kronik i dag i Information) - men det bliver hurtigt uhørt bøvlet.
Derfor holder jeg meget af dit forslag: hvis nu vi starter med transportsektoren, og tager debatten både tilbage (hvad koster Teslas nye fabrik i Tyskland, målt i CO2, og skal det med) og frem (hvad koster det at smide en Tesla ud) og i bredden (er den også fed med brun-kuls strøm), og skal etiske overvejelser om børnene i minerne med ?
Jeg siger ikke det bliver let, men det bliver mere tilgængeligt den vej.
Må jeg blive konstruktiv: hvad kræver det, at indkalde passende eksperter til at diskutere dette, og bringe det frem mod noget mere konkret ?
Jeg vil gerne være medstiller af dette velargumenterede forslag, netop fordi prissætning kan drive udviklingen i rigtig retning. Og med rette tilbageløb (fx i form af grøn check, eller højere bundfradrag) vil man kunne mindske social skævhed.
Nogle betragtninger i forhold til selve forslaget:
Jeg synes vi skal nøjes med transport, da energi allerede er underlagt EU’s mere og mere velfungerende kvotesystem
Vi kan evt i stedet for energi inkludere byggeri, som i selve byggeprocessen udleder vildt meget CO2
Vi kan evt starte med at ikke at lave en decideret skat, men prissætte CO2 dyrere i de cost-benefit-analyser som diverse ministerier laver. Det vil fx tippe vægten fra flere motorveje til kollektiv transport, roadpricing, cykelstier, … . I Sverige er det lige besluttet at øge beregningssatsen fra 1140SEK til 7000SEK (pr april 2020). https://twitter.com/SorenHave/status/1182022475359690752
Tak for dit indlæg, Peter :-). Det som du skriver om at der bør være en omregner til CO2 ækvivalenter, er helt rigtigt. Faktisk får det mig til at tænke at der selvfølgelig ikke skal være en afgift på co2, eller en regulering som er benævnt som co2 afgift - eller som jeg gør i mit forslag, kalder den begrænsende enhed i pengestrømmen for en co2-mønt. Det får mig til at tænke at der skal være en enhed som er en drivhusgas-enhed. Derfor vil jeg i fremtiden kalde min ‘co2-mønt’ for en drivhusgas-mønt - måske betegnet som DHG-mønt.
Efter at have beskæftiget mig med det nogen tid, vil jeg sige at lave en co2-afgift ikke tiltaler mig. Det er ulighedsskabende, som jeg har nævnt tidligere, men især fordi det holder alt for mange døre åbne for at vi kan fortsætte som hidtil, og begrænsningen af udledningen af drivhusgasser er op til det private initiativ. Vi skal tage videnskabens estimat for hvor meget (eller lidt om du vil) drivhusgas vi kan tillade os at lukke ud uden vi forøger - og gerne formindsker - drivhuseffekten, alvorligt! DET skal være målet for vores indsats, og det kan ikke nås med co2 afgifter, efter min bedste overbevisning. Det kræver at der er et fast mål for udledningen, og et system som kan begrænse det - helst på en nogenlunde retfærdig måde.
Kvoteprisen er pt mere 10 gange lavere end det er nødvendigt for en grønomstilling jf. mine referencer. Det vil jeg mene i sig selv tydeliggøre at kvotemarkedet ikke har været løsningen. Rent teoretisk er det selvfølge en god løsning - set fra en økonomisk teoribog-, men kun hvis man begrænser mængden af kvoter, hvilket
man jo ikke formået op til nu.
På det årlige miljøøkonomiske konference diskuterede jeg problematikken med en række kollegaer. De fleste var begyndt at pege på en CO2 afgift som en fornuftig løsningen. De står ikke alene. Eksempelvis har foreningen for europæiske miljø økonomer denne underskrift indsamling: http://www.eaere.org/statement/. Modsat andre underskrift indsamlinger bygger det på folk der har den videnskabelig faglighed i orden til at vurdere forslaget.
Det danske afgiftssystem indeholder barrierer for den grønne omstilling. 69% af prisen for elektricitet er afgifter, for benzin er det 55% og for biomasse betales der kun moms. Det bliver vi absolut nød til at få ændret hvis vi vil den grønne omstilling uden at snuble over egne forhindringer.
En CO2 afgift i den størrelsesorden som ligger i forslaget, vil betyde at folks elpris vil falde, deres benzinpris vil stige med omkring 5 kr/liter og en del biomasse vil komme til at koste betydelig mere.
Når anbefalingen til en CO2 afgift er så entydig fra samtlige videnskabelige kilder, så bør vi gøre det til en del af alternativets politiske forslag. Fordi vi har travlt og fordi vi kun har begrænset ressourcer, skal vi anvende de bedste redskaber vi har.
Jeg har endnu ikke haft tid til at overveje eller læse om hvordan byggesektoren kan reguleres - det samme med forbrug. Jeg forestiller mig det er mere besværligt, da det vil kræve livs cyklus analyser at fastslå udledningen fra byggeri og forbrug. Man kunne evt. forsimple beregninger lidt ligesom en mærkningsordning eller noget i den retning. Jeg vil rigtig gerne være med til at udvikle en klima-regulering af forbrug og byggeri. Ideen om et fysisk møde med inviteret eksperter, kunne være startskuddet på en sådan udvikling. Jeg ved ikke hvordan man ville gør det i regi af Alternativet. Nogen forslag?
Det ligger i forslaget at indtægterne fra afgiften skal omfordeles så man hæver bundfradraget. Det vil betyde at det vil være det modsatte der kommer til at ske i forhold til økonomisk ulighed. Folk med lave indkomster vil få flere penge mellem hænderne og folk med mange penge vil få færre. Klimarådet har været at udpege at folk der udleder meget CO2 er ikke dem der tager offentligt transport og bor i en 2 værelses lejlighed, det folk som mig selv der bor i et parcelhus med to biler i garagen - den ene er godt nok eldreven:grinning:
Grunden til at en CO2 afgift er smart skyldes at vi ellers skal detailregulere energisektoren. Det kræver et embedsværk, der ved mere eller lige så meget som energisektoren og transportsektoren. Det kommer desværre ikke til at ske. Tag for eksempel hvorledes solceller er blevet reguleret de sidste mange år. Det har været en slags stop-and-go støtte-løsning. Det er har været en enorm dyr måde at få udrullet solceller på i Danmark, desværre.
Hej Peter
Jeg synes det er en god ide at lave et sådan møde specielt i forhold til forbrug og byggeri. Jeg vil gerne være med til at arrangere et sådan møde, men ved ikke hvordan man gør i regi af Alternativet. Nogen forslag?
vh Toke
Det er fantasiløst og kontraproduktivt at snakke skat på CO2 i boliger og byggeri. I kommer til at forhindre den omstilling til mere mere bæredygtigt byggeri og drift, som er i fuld gang.
Bolig og byggebranchen er langt, langt forud for politikerne! Og langt, langt forud for Alternativet!
Problemet i øjeblikket er i mange tilfælde mangel på financiering til energirenovering og bæredygtigt byggeri samt absurd paradox-lovgivning, der spærrer for og forsinker de igangværende indsatser for grøn omstilling
(Kapitalfonde og andre udbyttere er her undtaget - de er et kapitel for sig selv)
I kan ikke sammenligne transport- og boligsektoren ud fra CO2 alene:
Det er en luksus at flyve. Mange gange en helt unødvendig luksus. Det forurener massivt! Og det er de rigeste., der flyver mest: De har råd til at betale for deres egen forurening.
Men der bor mennesker i boliger! Det er et grundlæggende behov at have en sund bolig.
Og vi HELT nede i bunden af behovspyramiden - for ethvert menneske og dyr:
Luft, vand, mad, og ly!
Bæredygtighed i boliger og byggeri forudsætter respekt for ALLE 3 bundlinier!
Ja: Boligpolitik er også klimapolitik … men det er OGSÅ socialpolitik - og sundhedspolitik - og demokrati (i det mindste i de almene boliger) - og integrationspolitik - og samfundsøkonomi - og arbejdsmarkedspolitik . og teknisk innovation - og cirkulær økonomi - og …
Det er afsindigt komplekst!
Eksempler på paradox-lovgivning:
Prøv at læse tråden “må vi ikke gerne forære grøn strøm væk” her:
Der er flere eksempler på både spild af grøn energi og forhindringer for at installere vedvarende energi.
Eksemplerne her er kun toppen af isbjerget.
Folketinget skal se at komme i arbejdstøjet og at få udryddet diverse idotiske forhindringer for de iganværende forsøg på omstilling til bæredygtig energi. Der mangler ikke opfordringer!
Eksempel på mangelfuld / forkert mulighed for financiering
Her er et eksempel fra tråden "minimering af enerigforbrug i boliger:
Mange aktører i byggeriet arbejder med at beregne cirkulær økonomi og livs-cyklus-omkostninger (LCC - Life Cycle Cost)
I et alment renoveringsprojekt lavede akitekterne 5 forskellige beregninger - over 5 forskellige løsninger - hvor de sammenlignede anlægsudgifter og driftudgifter over en 50-årig periode. I kan finde det her:
KONKLUSIONEN afspejler et aktuelt politisk dilemma:
På det almene område er der et loft over anlægsudgifterne, som kan forhindre energi- og ressourcebesparelser.
Og for at sætte det i relief:
Måske husker I, at Folketinget (minus Å og EL) stjal millioner af de almene beboeres opsparing i Landsbyggefonden. Penge, som var opsparet af beboerne for at kunne renovere de almene boliger
Vedrørende beregning af bæredygtighed i byggeri og renovering:
LCA står for Life Cycle Analysis => livscyklus analyse
Citat:
LCAbyg er et værktøj der beregner livscyklusvurderinger for bygninger. Med LCAbyg kan du beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug.
LCAbyg er udviklet af Teknologisk Institut på en ministeriel bevilling. Det er gratis at bruge. Version 3 er i brug; Den er fungerende, men kan finpudses. Det er noget at et arbejde at lave energiberegninger på alle tænkelige dele af et byggeri. Version 4 beta er under udvikling.
Energibesparelser og eksportmulgheder
Der er kæmpestore muligheder for energibesparelser i BOLIGER OG BYGGERI:
gennem innovation indenfor cirkulær økonomi i byggeri og renoveringer (kræver financiering - og sikkert forskellige økonomiske modeller for de forskellige boligformer)
ved forbedring af drift - hvilket både kan komme fra forbedrede / nye tekniske løsninger og/eller gennem konstruktivt samarbejde med beboere
ved at fjerne paradox-lovgivning, der forhinderer og/eller forsinker grøn omstilling (kræver ændring af lovgivning - at lytte til de mange forslag fra teknikere og ingeniører, der arbejder med grøn omstilling)
Respekten for de 3 bundlinier er altafgørende!
Ikke kun i Danmark - men også hvis branchen skal kunne udnytte de åbenlyse eksportmuligheder, der er for know-how… Det kan blive vores nye vindmølle-eventyr,
Det er let nok for en millionær at få bygget en 0-energi-bygning.
Men bæredygtige løsninger indenfor bolig- og byggesektoren, skal kunne fungere for såvel fattige som rige - og - i mange lande.
Konkret: nej, der var ikke erfaring med Pola i kredsen.
Fagligt: der arbejdes i Aarhus på at lave et egentligt CO2 regnskab – så vidt jeg forstår også med transport, men jeg har endnu ikke kommet det nærmere.
Det blev også nævnt, at klima- og energiministeriet har nogle vejledninger, men det kan jeg ikke finde.
jeg ved ligesom Christine ikke hvad processansvarlige er på alleos eller et laboratorium, men det lyder som noget der kan skubbe os videre i politikudviklingen.
Hvis jeg skal oversætte den nuværende afgift til CO2 pr ton svare det ca. 177 kr/ton CO2.
Jeg stiller gerne op til et seminar, hvis det kan få beslutningsforslaget igennem. Hvis der er nogen der kan hjælpe mig hvordan man gør den slags vil jeg gerne sætte skub i et sådan arrangement.
Hvis du holder et seminar er jeg meget nysgerrig selvom min kalender nok ikke tillader mig at dukke op.
Har du et lignende bud på hvor (in?)effektivt road pricing ville være … det må også med nogle grove statistiske gennemsnitsting kunne opgøres til x kr/ton CO2 ? (burde måske have sin egen tråd)
Tak for svar. Ja. Jeg synes det vil være super med seminarer og kurser, hvor vi kan blive klogere. Jeg er netop stødt på dette forslag til underskrivning, og det berører ikke bare Danmark, men Europa. Hvad tænker du herom? Det ligner et forslag jeg har hørt tænketanken Kraka fremføre, og jeg tror meget vel, at det kan blive vejen frem… Hvad mon Rasmus Nordqvist og Theresa Scavenius tænker om dette forslag? Det skulle være anbefalet af førende økonomer og nobelprismodtagere…
Det er præcis det beslutningsforslaget adressere. Forskellen er blot at beslutningforslaget peger på hvor stor afgiften skal være.
I de fleste folk tror at afgifter handler om at få indtægter ind i statskassen, men for økonomer handler afgifter om at skabe adfærdsændringer. Derfor giver det grundlæggende god mening at sætte en afgift på CO2 og derefter sende indtægterne tilbage til folk i form af indkomstlettelser. Med en sådan løsning vil man samtidig lave en økonomisk omfordeling og skabe et mere lige samfund. Det kræver selvfølgelig at vi sænker skatten i bunden og ikke i toppen.
Blandt økonomer er der absolut ingen tvivl om at en CO2 afgift er det bedst reguleringsredskab vi har, hvis vi vil når et CO2 neutrals samfund billigst muligt. Der hvor der er diskussion er, hvor stor afgiften skal være. Her er der ikke enighed. En anden løsning er at støtte udviklingen med penge. Den type løsningen skaber ofte en masse rod. Et godt eksempel på en støtteordning som virkelig har fungeret dårlig har været solsellestøtteordningen.
Jeg er ret sikker på at Rasmus Nordquist mener at en CO2 afgift er den rigtige vej at gå samtidig med at vi fører afgift-indtægterne tilbage folk. Det har jeg hørt ham sige. Jeg ved ikke hvad Theresa Scavenius vil mene om forslaget.
Jeg vil gå i tænker over hvordan vi kan lave et seminar.
