CO2 afgift i energi og transport sektoren på 3.700 Kr pr ton CO2

Forslagets tekst

Vi forslår at der sættes en afgift på al udledning af CO2 på 3.700 kr pr ton CO2 fra energi og transport sektoren. Afgiften skal implementeres gradvist henover de næste 5 år i Danmark og skal pålægges alle former for forbrug af fossile brændsler i energi og transport sektoren.

Med nuværende teknologi vil en afgift på 3.700 Kr. pr ton gøre bæredygtige løsninger baseret på fornybar energi rentable i forhold til de fossil-baseret teknologier. Det vil betyde at vi som samfund hurtigt vil bevæge os i retning af et nul-emissionssamfund. Størrelsen på afgiften baseres på forskning publiceret i 2019 af bl.a. professor Martin Greiner fra Aarhus universitet. En lignende afgift, i samme størrelsesordenen, kan man udlede af Ph.d. studerende Anders Winther Mortensen arbejde.

Både de økonomiske vismænd og Klimarådet har argumenteret for at en CO2 afgift vil være den bedste reguleringsløsning, hvis vi skal opnå vores klima-målsætninger billigst muligt. Rasmus Norquist og Frederik Roland Sandby argumenterer ligeledes for nødvendigheden for en CO2 afgift i information fornyeligt.

Afgiften skal i første omgang indføres i Danmark, men Alternativet vil arbejde for at afgiften også indføres på EU plan.

Det er vigtigt at afgiften ikke rammer miljømæssigt og social skævt. Indtægterne fra afgiften skal derfor gå til at lempe andre afgifter på energi og hæve bundfradraget.

Udfordring forslaget skal løse

Vi har travlt. Vi skal fjerne drivhusgas-udledningen fra vores energiforbrug. Den billigste måde at sænke vores udledning af CO2 er med en CO2 afgift. Hvis udledningerne skal gå i nul med den nuværende teknologi, skal afgiften ligge på 3.700 Kr.

Potentielle ulemper ved forslaget

Dansk industri argumenterer for at en CO2 afgift vil betyde at Danmark taber konkurrence evne og produktionen vil blive flyttet til udlandet. Selvom det lyder som en sandsynlig udvikling, er der sådan set ingen evidens for at det skulle være tilfældet. Faktisk viser Professor Mikael Skou Andersens fra Aarhus Universitet at det modsatte gør sig gældende. Det vil sige, at en CO2 beskatning fører til effektiviseringer i industrien, der gør industrien endnu mere konkurrencedygtig.

Se Mikaels arbejde her:

Makro-økonomer ville ydermere mene, at hvis indtægterne fra en CO2 afgift bruges til at lempe beskatningen på arbejde, vil det være en økonomisk gevinst for samfundet som helhed. Det vil simpelthen skabe et øget arbejdsudbud, fordi det vil være mere fordelagtigt at arbejde.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Forslaget er blevet til i forbindelse med at Toke har deltaget i en række workshops med bl.a. Martin Greiner og Anders Winter Mortensen.

Man kan læse Martin Greiners videnskabelige publikation her:

Man kan læse lidt om Anders Winters arbejde her:

Samtidig har Toke har igennem sit arbejde været i dialog med professor Brehdal Jacobsen fra Klimarådet og miljø-økonomisk vismand professor Lars Gårn Hansen omkring gevinsterne ved en CO2 afgift.

Man kan se hvad Jette og Lars mener her:

Hvem har været inddraget

CO2 afgiften er blevet diskuteret med Professor Marting Greiner og Professor Mikael Skou Andersen fra Aarhus universitet. CO2 afgiften er også blevet diskuteret med Professor Jette Brehdal Jacobsen fra Københavns Universitet medlem af klimarådet og Professor Lars Gaarn Hansen fra Københavns Universitet der også er miljø-økonomisk vismand.

Forslagsstillere

  1. Toke Emil Panduro
  2. Arne Bargheer
  3. Hans Christian Schiøtz Rudbeck
  4. Jan Sandvej Simris
  5. Kim Christiansen
  6. Nathaniel Bo Jensen
  7. Nicklas Hakmann Petersen
  8. Pernille Schiøtz Rudbeck
  9. Simon / Niels-Jørgen Simonsen
  10. Søren Have

Status på forslaget

Status: I høring

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

2 Synes om

Hvordan skal CO2 måles? Grunden til at det vel ikke bliver målt og drejet i dag er vel at det er svært at måle og beregne?

Man kunne kræve at det skulle til start måles og reporteres?

Hej forslagsstillere,

Jeg har på ingen måde den videnskabelige ballast i præsentere med i mine tanker. Jeg prøver dog at dele dem alligevel.
Hvis man forestiller sig, at statens indtægt på moms blev erstattet af en tilsvarende indtægt på CO2, vil CO2 krævende produkter blive dyrere, medens CO2 neutrale produkter vil blive billigere.
Hvis man budgettere med at momsen i 2020 indbringer X, og at CO2 ‘produktionen’ er Y, ja, så kunne man jo forestille sig en CO2-oms på X/Y.

Ideelt set, beregnes CO2 produktionen så langt tilbage som det er praktisk muligt. Fx vil benzin til biler jo ikke kun belaste med den CO2 der faktisk forbrændes, men transporten til tankstationen, rafineringen og (på sigt) ophæntningen i Nordsøen. Tilsvarende vil en dansk drivhus tomat koste en del i opvarmning af drivhuse, medens en spansk tomat vil koste på transport.
Målet er, at prisen (CO2-oms delen) reflekterer den reelle CO2 belastning ved produktet, og dermed at markedet naturlig vil drives mod CO2 fattige produkter.

Det bliver hurtigt uhyre kompliceret at udføre disse beregninger i detaljer. Man kunne starte med at indføre en mærkning, som kan danne grundlag for beregningen, og måske herefter at sætte varer i 5 forskellige CO2-grupper og pålægge CO2-oms i passende intervaller.

Forslaget kan måske ses som en kombination af det forslag Rasmus Nordqvist og Frederik Roland Sandby kom med i en kronik i Information i sidste uge: “Beskat al klimabelastning og giv pengene til befolkningen”.

Jeg er klar over, at der findes EU minimums-moms satser, men ikke om det vil umuliggøre en differentieret moms som jeg foreslår.

Det er bedre en ingenting, men foreslaget er uretfærdigt og ulighedsskabende. Det er et dilemma som ligger i vores betalingsmiddel, der er en samlet valuta, som ikke skelner mellem hvad vi køber.
Først noget om hvad det er der gør det ulighedsskabende: Der er en lang række produkter som bliver så dyre at dem der ikke har så mange penge -fx pensionister - ikke kan købe dem, og producenterne vil ændre deres produkter så de er målrettet dem der har mange penge i forvejen, hvor prisen ikke er afgørende for om de kan købe den.
Det der kan ændre det: At alle borgere får tildelt en co2 kvote. Det kan formentlig lade sig gøre i sammenspil med borgerløn og en elektronisk mønt som indeholder en personlig co2 ramme i en ‘mønt’ eller ‘valuta’ som er differentieret på en måde så alle har den samme mulighed for at købe en begrænset mængde produkter der har en drivhusgas belastning i produktion, distribution og emballage.

Her er en foreløbig skitse til en tænkning der udpeger problemerne og en model til at løse de problemer der er lige nu med relativ fattidom, retfærdighed, ulighed og begrænsning af vores co2 belastende adfærd:

“Der er et problem, som er skabt af at verdens penge er endt med at være bunket op i nogle pengetanke på meget få hænder. Det skaber uballance på mange måder - også i magten over vores liv, hvor demokratier må arbejde på de store pengetankes præmisser. Vi kunne lave nogle ’nye penge’, men helt grundliggende er der et problem i at ville give folk flere penge - eller mulighed for at låne flere penge - samtidig med vi skal begrænse vores forbrug på nogle specifikke områder. Hvordan giver vi folk flere penge og samtidig sikrer os at de ikke bruger pengene på kød, benzin og flyrejser? Det kunne nok lade sig gøre med nogle afgifter - men det er uretfærdigt og fremelsker ulighed.Vi har brug for en anderledes tænkning, og dette er en indledende ide, som man kan udvikle og måske siden afprøve i et computerprogram og til sidst i en mere specifik form afprøve i et pilotprojekt.Alle skal have mulighed for at gøre ting som de prioriterer højt, på nogenlunde lige fod med andre. Grundtanken er, i denne eksperimenterende vision, at alle får en personlig co2-kvote, der jo skal være to ton om året hvis vi skal standse stigningen i co2 niveauet i atmosfæren omkring jorden - altså i princippet omkring 160 - 170 kg om måneden pr. person. I tråd med Alternativets politik om at indføre borgerløn, bliver co2 bevillingen til borgerne indeholdt i deres borgerløn, som vi her tager udgangspunkt i er elektronisk formidlet som fx en kryptovaluta er det, og på den måde uden videre kan indeholde flere elementer i møntens algoritme og evne til at indeholde informationer - det udelukker ikke at man kan lave nogle faktiske mønter eller sedler - dog vil det nok umiddelbart ikke være muligt at udstede fysiske co2-mønter, men jeg tænker at lidt fantasi vil, over tid, kunne frembringe en løsning på det problem også.Inspireret af at Alternativet vil indføre et regnskab med tre bundlinjer – en grøn-, en social- og en økonomisk bundlinje, så bygger ideen også på at en krone består af tre elementer: en ‘co2-enhed’, en ‘borger-enhed’ og en ‘kultur-enhed’. Man kunne også kalde dem en ‘lux-enhed’, en ‘fornødenheds-enhed’ og en ‘livsfordrings- enhed’. Alle tre enheder er indeholdt i en krone - og en krone er stadig en krone, der er bare restriktioner på hvordan du kan bruge den, og det er heller ikke sikkert at alle elementerne i din krone er lige meget værd. På nogle måder kunne man kalde det en meget raffineret udgave af et rationeringssystem, som vi kender det fra efterkrigstiden. Man kunne fra andre vinkler kalde det et kildemomssystem.Før jeg går videre, så skal vi lige se på rammerne omkring mønten som jeg tænker den her. I dette eksempel, af sådan en vision, lader vi det økonomiske system, som eksistere lige nu, være som det er. Der er altså ikke tale om et egentligt indgreb, men om en skabelse af en ny folkebank - ejet af fællesskabet enten i forening eller af staten - hvor alle danskere har en konto, ligesom alle danskere har en elektronisk postkasse, et sygesikringsbevis (som også udmærket kunne være deres betalingskort fra deres borgerkonto i folkebanken). Alle får en borgerløn - også børnene, hvis borgerløn udgør det vi i dag kalder ‘børnepenge’ - og hvis en borger har lønnet arbejde, hvor pengene skal gå til forbrug, så kan de også sætte de penge ind i folkebanken, og de kan selv bestemme om de penge er borger-enheder eller kultur-enheder, men de kan ikke få flere co2-enheder. Man kan også lade pengene blive i en bank uden for folkebanken, og så er det bare almindelige kroner. Dem kan man spare op (fx i en pensionsordning), eller man kan investere dem, men de kan ikke bruges til forbrug. I praksis er det sådan, at de steder hvor man skal betale moms, der skal betales med folkekroner, eller e-kroner, eller firekroner, eller hvad de nu skal hedde - skal have været sat ind i folkebanken og hæves derfra. På den måde kan inddrivelsen af moms også differentieres, og man kan fx forestille sig en moms på kultur på 15%, på daglige fornødenheder på 5% og på co2 på 33%. Det betyder også, at hvis en virksomhed - et cvr. nr. - har et forbrug i danmark, så skal de oprette en konto og sætte almindelige kroner ind i banken for at have adgang til borger- og kultur-mønter. Co2-mønter kan de ikke få tildelt, da de ikke er en person med ret til et co2 forbrug - dem er de nødt til at købe på statens co2- børs. På co2-børsen kan man købe co2-mønter som opstår ved de indgives som moms af co2 forbrug, skovrejsning, ved at borgere vælger at sælge deres co2 mønter, køb af co2 kvoter, eller ved co2 reducerende indsats i udlandet, eller ved den forhåbentlig snarlige mulighed for at indvinde co2 fra luften og pumpe den ned i jorden. Desuden udløser al co2 reducerende indsats - fx en udskiftning af et oliefyr til en varmepumpe - en co2-mønt bonus. Møntfoden ved køb af co2-mønter på co2-børsen er kultur- eller borger- mønter til den kurs som de har på købstidspunktet. Jeg forestiller mig, at den indtægt i borger- og kultur- mønter som kommer ind ved co2 køb på børsen, efterfølgende bliver fordelt lige til alle konti i folkebanken - altså gives kvit og frit til borgere i DK. Momsen tilfalder, som det gør nu, staten, i samme møntenhed som den er handlet i. Når en co2-mønt er brugt til forbrug, så forvandles den del som ikke er moms til almindelige kroner i transaktionen. Dvs. at betaleren tager co2-kroner og betaler sin benzin, eller sin avokado som fx. koster 80% i borgerkroner + 15% moms og 20% i co2-kroner + 33% i moms, eller en ballontur som koster 91% kulturkroner + 5% i moms og 9% co2-kroner + 33% moms, men modtageren modtager kun kulturkroner/borgerkroner for varen og almindelige kroner for co2-betalingen. De almindelige kroner kan modtageren sætte i en privat bank uden for folkebanken eller købe borger- eller kulturkroner for efter eget valg. Forbrug af energi som fx el, kan allerede i dag differentieres, så man kan købe strøm til sine opgaver, når det blæser, eller solen skinner, så der ikke er noget co2 indhold i strømmen. På den måde kan det være et privat valg om man vil lade sin bil op, selvom det ikke blæser eller solen ikke skinner, og betale helt eller delvist med co2 kroner for opladningen - hvis man altså har nogle co2 kroner at betale med.

I dette system kan erhvervslivet producere lige hvad de vil på hvilken måde de ønsker efter de gældende regler - deres problem bliver at sælge varen, hvis den indeholder for stor co2-betaling, for kunderne vil købe den vare med mindst behov for co2-mønt i betalingen. Desuden vil producenterne få et meget stort kapitalbehov, hvis de vil producere med et produktionsapparat som har et stort behov for co2-kapital, som de skal købe på statens co2-børs. Til gengæld har kunderne masser af borger- og kultur-mønt, og hvis et produkt med stort indhold af fornødenhed og/eller kulturudvikling samtidig kan være co2 reducerende i forhold til et andet eksisterende produkt som er i brug - ja så er man godt kørende som firma.

Der bliver på den måde en meget stor mængde kultur- og borger-kroner i omløb - og de fleste vil være rige på dem, og det vil være muligt for alle at købe det de har behov for, af fx lokal hånd producerede veganske fødevarer som ikke har nogen betaling i co2-mønter, bæredygtige boliger og tøj som er produceret miljøvenligt med et minimum af udvikling af klimagasser.

I denne vision, som det fremgår, er det økonomiske system delt i to (eller tre om man vil). Et der hvor forbruget foregår - og et hvor produktion og investering er. Når det kommer til jord og bygninger, så bliver al jord ude i det system, der foregår i almindelige kroner - da det i princippet er en del af produktionsapparatet og i vores tænkning egentlig ikke kan ejes, da det er jorden der ejer os og ikke omvendt. Et jordstykke i forbindelse med en ejendom er noget man betaler leje for (en brugsskat/herlighedsskat som pt hedder ejendomsskat, der skal betales med borgermønter + 15% moms), men det er i princippet ejet af fællesskabet. Det vil sige, at rent teknisk, så er en økonomisk aktivitet på en jord - som fx en skovrejsning, el-produktion med solceller eller jordbær-produktion - ikke noget man knytter til jorden i sig selv, men til træernes tilvækst, jordbærrenes afkast eller strømmen (altså produktet) som står og giver afkast på jorden. Når man i fremtiden har et produkt som man vil producere på en jord, så er det en op til politisk beslutning og forhandling hvor det kan foregå henne. Da jord jo sædvanligvis står som sikkerhed for lån i kreditforeninger, bliver det noget som i en overgangsperiode bliver et forhold mellem staten og kreditforeningerne (det er dog ikke meningen at staten skal eje jorden - jorden tilhører jorden og alle de skabninger der lever her.) Det samme gælder bygninger forbindelse med produktion, men alle bygninger som bliver brugt som boliger, såvel leje som ejerboliger, ligger inde i den kategori som er forbrug, og de skal derfor handles i borgermønter og overgår til at være en ting i kategorien ‘forbrug’ som en fornødenhed i livet, og derfor skal det handles i borgermønter. Den nuværende gæld i boliger forbliver i almindelige kroner, men kan ikke yderligere belånes i almindelige kroner, men fremadrettet kan de altså kun handles og belånes i borgerkroner. Eksisterende huse handles som sekundhand-ting og pålægges ikke krav om co2 betaling, men nybyggerier pålægges co2-betaling for hvert element/produkt som bruges - altså skal en mursten betales med fx. 60% co2-kroner + 33% moms og 40%borgerkroner + 15% moms. Det vil altså pludseligt blive voldsomt dyrere end at bygge i træ eller pudset halm - og isolering med papir eller muslingeskaller vil også være et foretrække trods en større arbejdsbyrde.

Samlet set vil dette økonomiske system, som jo kun bliver mere og mere stærkt efterhånden som det udbredes - og forhåbentligt ‘smitter’ andre initiativer rundt om i verden, give borgerne flere penge, sætte turbo på innovation, udvikling af nye co2 fri eller co2 reducerede energiløsninger og reducere co2 udledningen massivt. Det vil nok sætte tempoet ned i samfundet i en kortere periode, hvor mange vil gøre mere arbejde i hånden - grave hullet med en spade, producere landbrugsprodukter ved håndkraft, flytte hen til jobbet og tage cyklen op i brugsen … ja, sågar tage ladcyklen ud i byggemarkedet.

Hvis jeg skal sige det selv, så er jeg forbløffet over det er muligt bare at beskrive sådan en vision, og at efterhånden som jeg har gravet mig ned i det, så løser problemerne sig og kører ikke umiddelbart fast i selvmodsigelser, men synes bare at skulle have nogle nye arbejdsgange og nogle praktiske løsninger. Det er samtidig ikke en vej tilbage i jordhulerne, men en værdig - og muligvis konfliktfri - vej ud af de nuværende selvrefererende magtforhold i verden og ubalancen i retfærdighed og rigdom i verden, hvor initiativ og lyst til livet bliver understøttet af ressourcerne. Det er et bæredygtigt system jeg tænker kan opbygges langsomt, sideløbende med det eksisterende system, men som også kan overtage hvis det nuværende system bryder sammen. Jeg forestiller mig det slet ikke er ‘gearet’ og initiativer ikke ‘prissættes’ ud fra forventet afkast, men i den umiddelbare handling der er i gang, som har mening i sig selv. På den måde giver renter ingen mening - men kun handelskurser, på de fire enheder som kroner består af, skal regulere deres værdi. Børshandel bliver altså heller ikke belønnet eller straffet for risikovillighed og bør sådan set bare være noget almindeligt lønarbejde som man er ansat til.

Afsluttende kommentarer:

Ideerne og de konkrete forslag (fx momssatser, antal af møntenheder osv.) er kun en ramme for at vise en vision som er anderledes - i tråd med Alternativets ide om at være nytænkende, kreativ og modig i tanke og handling - og synes at kunne løse nogle af de problemer vi vil have løst ved at lave om på pengesystemet.

  • Bemærk, at kronens tre elementer, ikke har en fast kurs i forhold til hinanden, og det betyder fx at efterhånden som der bliver mindre efterspørgsel på co2-mønten, så vil dens værdi i forhold til de to andre falde. Hvis mange vil bruge deres borgermønter til at bygge nye huse, så vil prisen/kursen på borgermønter stige osv.

  • I fremtidens økonomibøger, hvis dette bliver indført, skal der stå på første linje på side 3: “Der er grundliggende tre overordnede økonomiske systemer, som er reguleret på hver deres måde. 1. Verdensøkonomien 2. nationaløkonomierne og 3. borgerøkonomierne eller forbrugsøkonomierne". "

Hej Kevin

Jeg havde forestillet mig at man kunne starte med at beskatte energisektoren og transportsektoren. I disse tilfælde vil det være nemt at vurdere udledningen af CO2 fra eksempel en liter benzin.

Det er langt mere besværligt at bestemme CO2 udledningen pr produkt. Måske skal der er certificering til eller noget i den retning. På den måde ville man kunne pålægge en afgift på produkterne, Det er måske noget vi kan arbejde videre med.

Det kan godt være at beslutningsforslaget i første omgang skal begrænses til energi og transport sektoren.

Hej Peter

Du har ret beslutningsforslaget er skrevet med inspiration af Ramus Nordquist og Frederik Rolands indlæg i information.

Ved nærmere eftertanke så kunne det være at afgiften skulle målrettes energisektoren og transportsektoren. Her ville det ikke være særlig kompliceret at beregne udledningen.

Du har ret en mærkningsordning/certificering ville nok kunne fungere i forbindelse med CO2 afgift på andre produkter. Det kan være at vi skulle skrive et særskilt beslutningsforslag om det.

Det giver god mening at tænke moms og CO2 afgift på produkter sammen. Det kunne være en del af beslutningsforslaget.

I det omfang beslutningsforslaget kun behandler energisektoren og transport sektoren ville det være oplagt at CO2 afgiften erstatter eksisterende afgifter på energien. Idag beskatte vi jo elektricitet væsentlig mere end benzin. Det er super dumt da den bæredygtige energiform pt. er den elektriske pga. vind og sol.

Hej Toke, CharlieE og andre interesserede

Det er min oplevelse, at ‘markedet’ faktisk kan løse temmelig store problemer, hvis det er reguleret rigtigt. Derfor er det min målsætning, at regulere markedet i retning af mindre CO2. Moms er en måde, CharlieEs forslag om en alternativ CO2 møntfod er også meget tiltrækkende.

Inden vi når dertil, er det helt afgørende at finde en god måde at måle CO2 udledningen på. Fx antager jeg, at udledningen af andre drivhusgasser (fx metan) kan omregnes til CO2 ækvivalenter.
Hvor langt tilbage skal man gå: skal min tomat ‘beskattes’ af den CO2 der blev brugt til at bygge drivhuset den er vokset i?
Hvor langt frem skal man gå: skal min tomat beskattes af nedbrydningen af stiklen (som jeg ikke spiser)

Målet er, at det skal være transparent (se også kronik i dag i Information) - men det bliver hurtigt uhørt bøvlet.

Derfor holder jeg meget af dit forslag: hvis nu vi starter med transportsektoren, og tager debatten både tilbage (hvad koster Teslas nye fabrik i Tyskland, målt i CO2, og skal det med) og frem (hvad koster det at smide en Tesla ud) og i bredden (er den også fed med brun-kuls strøm), og skal etiske overvejelser om børnene i minerne med ?
Jeg siger ikke det bliver let, men det bliver mere tilgængeligt den vej.

Må jeg blive konstruktiv: hvad kræver det, at indkalde passende eksperter til at diskutere dette, og bringe det frem mod noget mere konkret ?

2 Synes om

Jeg vil gerne være medstiller af dette velargumenterede forslag, netop fordi prissætning kan drive udviklingen i rigtig retning. Og med rette tilbageløb (fx i form af grøn check, eller højere bundfradrag) vil man kunne mindske social skævhed.

Nogle betragtninger i forhold til selve forslaget:

  • Jeg synes vi skal nøjes med transport, da energi allerede er underlagt EU’s mere og mere velfungerende kvotesystem
  • Vi kan evt i stedet for energi inkludere byggeri, som i selve byggeprocessen udleder vildt meget CO2
  • Vi kan evt starte med at ikke at lave en decideret skat, men prissætte CO2 dyrere i de cost-benefit-analyser som diverse ministerier laver. Det vil fx tippe vægten fra flere motorveje til kollektiv transport, roadpricing, cykelstier, … . I Sverige er det lige besluttet at øge beregningssatsen fra 1140SEK til 7000SEK (pr april 2020). https://twitter.com/SorenHave/status/1182022475359690752
1 Synes om

Tak for dit indlæg, Peter :-). Det som du skriver om at der bør være en omregner til CO2 ækvivalenter, er helt rigtigt. Faktisk får det mig til at tænke at der selvfølgelig ikke skal være en afgift på co2, eller en regulering som er benævnt som co2 afgift - eller som jeg gør i mit forslag, kalder den begrænsende enhed i pengestrømmen for en co2-mønt. Det får mig til at tænke at der skal være en enhed som er en drivhusgas-enhed. Derfor vil jeg i fremtiden kalde min ‘co2-mønt’ for en drivhusgas-mønt - måske betegnet som DHG-mønt.
Efter at have beskæftiget mig med det nogen tid, vil jeg sige at lave en co2-afgift ikke tiltaler mig. Det er ulighedsskabende, som jeg har nævnt tidligere, men især fordi det holder alt for mange døre åbne for at vi kan fortsætte som hidtil, og begrænsningen af udledningen af drivhusgasser er op til det private initiativ. Vi skal tage videnskabens estimat for hvor meget (eller lidt om du vil) drivhusgas vi kan tillade os at lukke ud uden vi forøger - og gerne formindsker - drivhuseffekten, alvorligt! DET skal være målet for vores indsats, og det kan ikke nås med co2 afgifter, efter min bedste overbevisning. Det kræver at der er et fast mål for udledningen, og et system som kan begrænse det - helst på en nogenlunde retfærdig måde.

Hej Søren og jer andre

Kvoteprisen er pt mere 10 gange lavere end det er nødvendigt for en grønomstilling jf. mine referencer. Det vil jeg mene i sig selv tydeliggøre at kvotemarkedet ikke har været løsningen. Rent teoretisk er det selvfølge en god løsning - set fra en økonomisk teoribog-, men kun hvis man begrænser mængden af kvoter, hvilket
man jo ikke formået op til nu.

På det årlige miljøøkonomiske konference diskuterede jeg problematikken med en række kollegaer. De fleste var begyndt at pege på en CO2 afgift som en fornuftig løsningen. De står ikke alene. Eksempelvis har foreningen for europæiske miljø økonomer denne underskrift indsamling: http://www.eaere.org/statement/. Modsat andre underskrift indsamlinger bygger det på folk der har den videnskabelig faglighed i orden til at vurdere forslaget.

Det danske afgiftssystem indeholder barrierer for den grønne omstilling. 69% af prisen for elektricitet er afgifter, for benzin er det 55% og for biomasse betales der kun moms. Det bliver vi absolut nød til at få ændret hvis vi vil den grønne omstilling uden at snuble over egne forhindringer.

En CO2 afgift i den størrelsesorden som ligger i forslaget, vil betyde at folks elpris vil falde, deres benzinpris vil stige med omkring 5 kr/liter og en del biomasse vil komme til at koste betydelig mere.

Når anbefalingen til en CO2 afgift er så entydig fra samtlige videnskabelige kilder, så bør vi gøre det til en del af alternativets politiske forslag. Fordi vi har travlt og fordi vi kun har begrænset ressourcer, skal vi anvende de bedste redskaber vi har.

Jeg har endnu ikke haft tid til at overveje eller læse om hvordan byggesektoren kan reguleres - det samme med forbrug. Jeg forestiller mig det er mere besværligt, da det vil kræve livs cyklus analyser at fastslå udledningen fra byggeri og forbrug. Man kunne evt. forsimple beregninger lidt ligesom en mærkningsordning eller noget i den retning. Jeg vil rigtig gerne være med til at udvikle en klima-regulering af forbrug og byggeri. Ideen om et fysisk møde med inviteret eksperter, kunne være startskuddet på en sådan udvikling. Jeg ved ikke hvordan man ville gør det i regi af Alternativet. Nogen forslag?

Hej Charlie

Det ligger i forslaget at indtægterne fra afgiften skal omfordeles så man hæver bundfradraget. Det vil betyde at det vil være det modsatte der kommer til at ske i forhold til økonomisk ulighed. Folk med lave indkomster vil få flere penge mellem hænderne og folk med mange penge vil få færre. Klimarådet har været at udpege at folk der udleder meget CO2 er ikke dem der tager offentligt transport og bor i en 2 værelses lejlighed, det folk som mig selv der bor i et parcelhus med to biler i garagen - den ene er godt nok eldreven:grinning:

Grunden til at en CO2 afgift er smart skyldes at vi ellers skal detailregulere energisektoren. Det kræver et embedsværk, der ved mere eller lige så meget som energisektoren og transportsektoren. Det kommer desværre ikke til at ske. Tag for eksempel hvorledes solceller er blevet reguleret de sidste mange år. Det har været en slags stop-and-go støtte-løsning. Det er har været en enorm dyr måde at få udrullet solceller på i Danmark, desværre.

Hej Peter
Jeg synes det er en god ide at lave et sådan møde specielt i forhold til forbrug og byggeri. Jeg vil gerne være med til at arrangere et sådan møde, men ved ikke hvordan man gør i regi af Alternativet. Nogen forslag?
vh Toke

Vi har møde på torsdag i Aarhus’ teknik og miljø udvalg. Her sidder der mange kloge mennesker - jeg hører lige om de ved noget.

@sorenhaveog I andre

Det er fantasiløst og kontraproduktivt at snakke skat på CO2 i boliger og byggeri. I kommer til at forhindre den omstilling til mere mere bæredygtigt byggeri og drift, som er i fuld gang.

Bolig og byggebranchen er langt, langt forud for politikerne! Og langt, langt forud for Alternativet!

Problemet i øjeblikket er i mange tilfælde mangel på financiering til energirenovering og bæredygtigt byggeri samt absurd paradox-lovgivning, der spærrer for og forsinker de igangværende indsatser for grøn omstilling

(Kapitalfonde og andre udbyttere er her undtaget - de er et kapitel for sig selv)

I kan ikke sammenligne transport- og boligsektoren ud fra CO2 alene:

Det er en luksus at flyve. Mange gange en helt unødvendig luksus. Det forurener massivt! Og det er de rigeste., der flyver mest: De har råd til at betale for deres egen forurening.

Men der bor mennesker i boliger! Det er et grundlæggende behov at have en sund bolig.

Og vi HELT nede i bunden af behovspyramiden - for ethvert menneske og dyr:

Luft, vand, mad, og ly!

Bæredygtighed i boliger og byggeri forudsætter respekt for ALLE 3 bundlinier!

Ja: Boligpolitik er også klimapolitik … men det er OGSÅ socialpolitik - og sundhedspolitik - og demokrati (i det mindste i de almene boliger) - og integrationspolitik - og samfundsøkonomi - og arbejdsmarkedspolitik . og teknisk innovation - og cirkulær økonomi - og …

Det er afsindigt komplekst!

Eksempler på paradox-lovgivning:

Prøv at læse tråden “må vi ikke gerne forære grøn strøm væk” her:

Der er flere eksempler på både spild af grøn energi og forhindringer for at installere vedvarende energi.

Eksemplerne her er kun toppen af isbjerget.

Folketinget skal se at komme i arbejdstøjet og at få udryddet diverse idotiske forhindringer for de iganværende forsøg på omstilling til bæredygtig energi. Der mangler ikke opfordringer!

Eksempel på mangelfuld / forkert mulighed for financiering

Her er et eksempel fra tråden "minimering af enerigforbrug i boliger:

Mange aktører i byggeriet arbejder med at beregne cirkulær økonomi og livs-cyklus-omkostninger (LCC - Life Cycle Cost)

I et alment renoveringsprojekt lavede akitekterne 5 forskellige beregninger - over 5 forskellige løsninger - hvor de sammenlignede anlægsudgifter og driftudgifter over en 50-årig periode. I kan finde det her:

Renovering af 1001 gårdhuse: Albertslund Syd – LCCbyg

KONKLUSIONEN afspejler et aktuelt politisk dilemma:

På det almene område er der et loft over anlægsudgifterne, som kan forhindre energi- og ressourcebesparelser.

Og for at sætte det i relief:

Måske husker I, at Folketinget (minus Å og EL) stjal millioner af de almene beboeres opsparing i Landsbyggefonden. Penge, som var opsparet af beboerne for at kunne renovere de almene boliger

Vedrørende beregning af bæredygtighed i byggeri og renovering:

SE beregningsværktøjet LCAbyg her:

https://www.lcabyg.dk/

LCA står for Life Cycle Analysis => livscyklus analyse

Citat:

LCAbyg er et værktøj der beregner livscyklusvurderinger for bygninger. Med LCAbyg kan du beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug.

LCAbyg er udviklet af Teknologisk Institut på en ministeriel bevilling. Det er gratis at bruge. Version 3 er i brug; Den er fungerende, men kan finpudses. Det er noget at et arbejde at lave energiberegninger på alle tænkelige dele af et byggeri. Version 4 beta er under udvikling.

Energibesparelser og eksportmulgheder

Der er kæmpestore muligheder for energibesparelser i BOLIGER OG BYGGERI:

  • gennem innovation indenfor cirkulær økonomi i byggeri og renoveringer (kræver financiering - og sikkert forskellige økonomiske modeller for de forskellige boligformer)
  • ved forbedring af drift - hvilket både kan komme fra forbedrede / nye tekniske løsninger og/eller gennem konstruktivt samarbejde med beboere
  • ved at fjerne paradox-lovgivning, der forhinderer og/eller forsinker grøn omstilling (kræver ændring af lovgivning - at lytte til de mange forslag fra teknikere og ingeniører, der arbejder med grøn omstilling)

Respekten for de 3 bundlinier er altafgørende!

Ikke kun i Danmark - men også hvis branchen skal kunne udnytte de åbenlyse eksportmuligheder, der er for know-how… Det kan blive vores nye vindmølle-eventyr,

Det er let nok for en millionær at få bygget en 0-energi-bygning.

Men bæredygtige løsninger indenfor bolig- og byggesektoren, skal kunne fungere for såvel fattige som rige - og - i mange lande.

Det er det, vi skal arbejde for.

Hej Peter

Fandt du ud af noget?

Vh Toke

Hej Toke,

Konkret: nej, der var ikke erfaring med Pola i kredsen.

Fagligt: der arbejdes i Aarhus på at lave et egentligt CO2 regnskab – så vidt jeg forstår også med transport, men jeg har endnu ikke kommet det nærmere.

Det blev også nævnt, at klima- og energiministeriet har nogle vejledninger, men det kan jeg ikke finde.

Skal jeg prøve at kontakte nogle af dem, som står som processansvarlige på alleos (https://alleos.alternativet.dk/search/talentd/process%20ansvarlig)

og høre om de vil hjælpe med at etablere et laboratorium.

image001.jpg

Hvad i alverden er en procesansvarlig?

Hvor står det beskrevet?

Hvem udnævner en sådan og på hvilket grundlag?

Hej Peter

jeg ved ligesom Christine ikke hvad processansvarlige er på alleos eller et laboratorium, men det lyder som noget der kan skubbe os videre i politikudviklingen.

vh Toke

I foreslår, at der sættes en afgift på al udledning af CO2 på 3.700 kr pr ton CO2 fra energi og transport sektoren.

  1. HVAD ER DEN I DAG?

Bør emnet ikke forklares og diskuteres på en art seminar?

Hej Mette,

kvote prisen er omkring 30 EURO idag på de kvote belagte sektorer og der er en CO2 afgift på fossile brændsler i dk jf. skatte ministeret - se link:

https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/co2-afgiftsloven

Hvis jeg skal oversætte den nuværende afgift til CO2 pr ton svare det ca. 177 kr/ton CO2.

Jeg stiller gerne op til et seminar, hvis det kan få beslutningsforslaget igennem. Hvis der er nogen der kan hjælpe mig hvordan man gør den slags vil jeg gerne sætte skub i et sådan arrangement.

1 Synes om