Det er bedre en ingenting, men foreslaget er uretfærdigt og ulighedsskabende. Det er et dilemma som ligger i vores betalingsmiddel, der er en samlet valuta, som ikke skelner mellem hvad vi køber.
Først noget om hvad det er der gør det ulighedsskabende: Der er en lang række produkter som bliver så dyre at dem der ikke har så mange penge -fx pensionister - ikke kan købe dem, og producenterne vil ændre deres produkter så de er målrettet dem der har mange penge i forvejen, hvor prisen ikke er afgørende for om de kan købe den.
Det der kan ændre det: At alle borgere får tildelt en co2 kvote. Det kan formentlig lade sig gøre i sammenspil med borgerløn og en elektronisk mønt som indeholder en personlig co2 ramme i en ‘mønt’ eller ‘valuta’ som er differentieret på en måde så alle har den samme mulighed for at købe en begrænset mængde produkter der har en drivhusgas belastning i produktion, distribution og emballage.
Her er en foreløbig skitse til en tænkning der udpeger problemerne og en model til at løse de problemer der er lige nu med relativ fattidom, retfærdighed, ulighed og begrænsning af vores co2 belastende adfærd:
“Der er et problem, som er skabt af at verdens penge er endt med at være bunket op i nogle pengetanke på meget få hænder. Det skaber uballance på mange måder - også i magten over vores liv, hvor demokratier må arbejde på de store pengetankes præmisser. Vi kunne lave nogle ’nye penge’, men helt grundliggende er der et problem i at ville give folk flere penge - eller mulighed for at låne flere penge - samtidig med vi skal begrænse vores forbrug på nogle specifikke områder. Hvordan giver vi folk flere penge og samtidig sikrer os at de ikke bruger pengene på kød, benzin og flyrejser? Det kunne nok lade sig gøre med nogle afgifter - men det er uretfærdigt og fremelsker ulighed.Vi har brug for en anderledes tænkning, og dette er en indledende ide, som man kan udvikle og måske siden afprøve i et computerprogram og til sidst i en mere specifik form afprøve i et pilotprojekt.Alle skal have mulighed for at gøre ting som de prioriterer højt, på nogenlunde lige fod med andre. Grundtanken er, i denne eksperimenterende vision, at alle får en personlig co2-kvote, der jo skal være to ton om året hvis vi skal standse stigningen i co2 niveauet i atmosfæren omkring jorden - altså i princippet omkring 160 - 170 kg om måneden pr. person. I tråd med Alternativets politik om at indføre borgerløn, bliver co2 bevillingen til borgerne indeholdt i deres borgerløn, som vi her tager udgangspunkt i er elektronisk formidlet som fx en kryptovaluta er det, og på den måde uden videre kan indeholde flere elementer i møntens algoritme og evne til at indeholde informationer - det udelukker ikke at man kan lave nogle faktiske mønter eller sedler - dog vil det nok umiddelbart ikke være muligt at udstede fysiske co2-mønter, men jeg tænker at lidt fantasi vil, over tid, kunne frembringe en løsning på det problem også.Inspireret af at Alternativet vil indføre et regnskab med tre bundlinjer – en grøn-, en social- og en økonomisk bundlinje, så bygger ideen også på at en krone består af tre elementer: en ‘co2-enhed’, en ‘borger-enhed’ og en ‘kultur-enhed’. Man kunne også kalde dem en ‘lux-enhed’, en ‘fornødenheds-enhed’ og en ‘livsfordrings- enhed’. Alle tre enheder er indeholdt i en krone - og en krone er stadig en krone, der er bare restriktioner på hvordan du kan bruge den, og det er heller ikke sikkert at alle elementerne i din krone er lige meget værd. På nogle måder kunne man kalde det en meget raffineret udgave af et rationeringssystem, som vi kender det fra efterkrigstiden. Man kunne fra andre vinkler kalde det et kildemomssystem.Før jeg går videre, så skal vi lige se på rammerne omkring mønten som jeg tænker den her. I dette eksempel, af sådan en vision, lader vi det økonomiske system, som eksistere lige nu, være som det er. Der er altså ikke tale om et egentligt indgreb, men om en skabelse af en ny folkebank - ejet af fællesskabet enten i forening eller af staten - hvor alle danskere har en konto, ligesom alle danskere har en elektronisk postkasse, et sygesikringsbevis (som også udmærket kunne være deres betalingskort fra deres borgerkonto i folkebanken). Alle får en borgerløn - også børnene, hvis borgerløn udgør det vi i dag kalder ‘børnepenge’ - og hvis en borger har lønnet arbejde, hvor pengene skal gå til forbrug, så kan de også sætte de penge ind i folkebanken, og de kan selv bestemme om de penge er borger-enheder eller kultur-enheder, men de kan ikke få flere co2-enheder. Man kan også lade pengene blive i en bank uden for folkebanken, og så er det bare almindelige kroner. Dem kan man spare op (fx i en pensionsordning), eller man kan investere dem, men de kan ikke bruges til forbrug. I praksis er det sådan, at de steder hvor man skal betale moms, der skal betales med folkekroner, eller e-kroner, eller firekroner, eller hvad de nu skal hedde - skal have været sat ind i folkebanken og hæves derfra. På den måde kan inddrivelsen af moms også differentieres, og man kan fx forestille sig en moms på kultur på 15%, på daglige fornødenheder på 5% og på co2 på 33%. Det betyder også, at hvis en virksomhed - et cvr. nr. - har et forbrug i danmark, så skal de oprette en konto og sætte almindelige kroner ind i banken for at have adgang til borger- og kultur-mønter. Co2-mønter kan de ikke få tildelt, da de ikke er en person med ret til et co2 forbrug - dem er de nødt til at købe på statens co2- børs. På co2-børsen kan man købe co2-mønter som opstår ved de indgives som moms af co2 forbrug, skovrejsning, ved at borgere vælger at sælge deres co2 mønter, køb af co2 kvoter, eller ved co2 reducerende indsats i udlandet, eller ved den forhåbentlig snarlige mulighed for at indvinde co2 fra luften og pumpe den ned i jorden. Desuden udløser al co2 reducerende indsats - fx en udskiftning af et oliefyr til en varmepumpe - en co2-mønt bonus. Møntfoden ved køb af co2-mønter på co2-børsen er kultur- eller borger- mønter til den kurs som de har på købstidspunktet. Jeg forestiller mig, at den indtægt i borger- og kultur- mønter som kommer ind ved co2 køb på børsen, efterfølgende bliver fordelt lige til alle konti i folkebanken - altså gives kvit og frit til borgere i DK. Momsen tilfalder, som det gør nu, staten, i samme møntenhed som den er handlet i. Når en co2-mønt er brugt til forbrug, så forvandles den del som ikke er moms til almindelige kroner i transaktionen. Dvs. at betaleren tager co2-kroner og betaler sin benzin, eller sin avokado som fx. koster 80% i borgerkroner + 15% moms og 20% i co2-kroner + 33% i moms, eller en ballontur som koster 91% kulturkroner + 5% i moms og 9% co2-kroner + 33% moms, men modtageren modtager kun kulturkroner/borgerkroner for varen og almindelige kroner for co2-betalingen. De almindelige kroner kan modtageren sætte i en privat bank uden for folkebanken eller købe borger- eller kulturkroner for efter eget valg. Forbrug af energi som fx el, kan allerede i dag differentieres, så man kan købe strøm til sine opgaver, når det blæser, eller solen skinner, så der ikke er noget co2 indhold i strømmen. På den måde kan det være et privat valg om man vil lade sin bil op, selvom det ikke blæser eller solen ikke skinner, og betale helt eller delvist med co2 kroner for opladningen - hvis man altså har nogle co2 kroner at betale med.
I dette system kan erhvervslivet producere lige hvad de vil på hvilken måde de ønsker efter de gældende regler - deres problem bliver at sælge varen, hvis den indeholder for stor co2-betaling, for kunderne vil købe den vare med mindst behov for co2-mønt i betalingen. Desuden vil producenterne få et meget stort kapitalbehov, hvis de vil producere med et produktionsapparat som har et stort behov for co2-kapital, som de skal købe på statens co2-børs. Til gengæld har kunderne masser af borger- og kultur-mønt, og hvis et produkt med stort indhold af fornødenhed og/eller kulturudvikling samtidig kan være co2 reducerende i forhold til et andet eksisterende produkt som er i brug - ja så er man godt kørende som firma.
Der bliver på den måde en meget stor mængde kultur- og borger-kroner i omløb - og de fleste vil være rige på dem, og det vil være muligt for alle at købe det de har behov for, af fx lokal hånd producerede veganske fødevarer som ikke har nogen betaling i co2-mønter, bæredygtige boliger og tøj som er produceret miljøvenligt med et minimum af udvikling af klimagasser.
I denne vision, som det fremgår, er det økonomiske system delt i to (eller tre om man vil). Et der hvor forbruget foregår - og et hvor produktion og investering er. Når det kommer til jord og bygninger, så bliver al jord ude i det system, der foregår i almindelige kroner - da det i princippet er en del af produktionsapparatet og i vores tænkning egentlig ikke kan ejes, da det er jorden der ejer os og ikke omvendt. Et jordstykke i forbindelse med en ejendom er noget man betaler leje for (en brugsskat/herlighedsskat som pt hedder ejendomsskat, der skal betales med borgermønter + 15% moms), men det er i princippet ejet af fællesskabet. Det vil sige, at rent teknisk, så er en økonomisk aktivitet på en jord - som fx en skovrejsning, el-produktion med solceller eller jordbær-produktion - ikke noget man knytter til jorden i sig selv, men til træernes tilvækst, jordbærrenes afkast eller strømmen (altså produktet) som står og giver afkast på jorden. Når man i fremtiden har et produkt som man vil producere på en jord, så er det en op til politisk beslutning og forhandling hvor det kan foregå henne. Da jord jo sædvanligvis står som sikkerhed for lån i kreditforeninger, bliver det noget som i en overgangsperiode bliver et forhold mellem staten og kreditforeningerne (det er dog ikke meningen at staten skal eje jorden - jorden tilhører jorden og alle de skabninger der lever her.) Det samme gælder bygninger forbindelse med produktion, men alle bygninger som bliver brugt som boliger, såvel leje som ejerboliger, ligger inde i den kategori som er forbrug, og de skal derfor handles i borgermønter og overgår til at være en ting i kategorien ‘forbrug’ som en fornødenhed i livet, og derfor skal det handles i borgermønter. Den nuværende gæld i boliger forbliver i almindelige kroner, men kan ikke yderligere belånes i almindelige kroner, men fremadrettet kan de altså kun handles og belånes i borgerkroner. Eksisterende huse handles som sekundhand-ting og pålægges ikke krav om co2 betaling, men nybyggerier pålægges co2-betaling for hvert element/produkt som bruges - altså skal en mursten betales med fx. 60% co2-kroner + 33% moms og 40%borgerkroner + 15% moms. Det vil altså pludseligt blive voldsomt dyrere end at bygge i træ eller pudset halm - og isolering med papir eller muslingeskaller vil også være et foretrække trods en større arbejdsbyrde.
Samlet set vil dette økonomiske system, som jo kun bliver mere og mere stærkt efterhånden som det udbredes - og forhåbentligt ‘smitter’ andre initiativer rundt om i verden, give borgerne flere penge, sætte turbo på innovation, udvikling af nye co2 fri eller co2 reducerede energiløsninger og reducere co2 udledningen massivt. Det vil nok sætte tempoet ned i samfundet i en kortere periode, hvor mange vil gøre mere arbejde i hånden - grave hullet med en spade, producere landbrugsprodukter ved håndkraft, flytte hen til jobbet og tage cyklen op i brugsen … ja, sågar tage ladcyklen ud i byggemarkedet.
Hvis jeg skal sige det selv, så er jeg forbløffet over det er muligt bare at beskrive sådan en vision, og at efterhånden som jeg har gravet mig ned i det, så løser problemerne sig og kører ikke umiddelbart fast i selvmodsigelser, men synes bare at skulle have nogle nye arbejdsgange og nogle praktiske løsninger. Det er samtidig ikke en vej tilbage i jordhulerne, men en værdig - og muligvis konfliktfri - vej ud af de nuværende selvrefererende magtforhold i verden og ubalancen i retfærdighed og rigdom i verden, hvor initiativ og lyst til livet bliver understøttet af ressourcerne. Det er et bæredygtigt system jeg tænker kan opbygges langsomt, sideløbende med det eksisterende system, men som også kan overtage hvis det nuværende system bryder sammen. Jeg forestiller mig det slet ikke er ‘gearet’ og initiativer ikke ‘prissættes’ ud fra forventet afkast, men i den umiddelbare handling der er i gang, som har mening i sig selv. På den måde giver renter ingen mening - men kun handelskurser, på de fire enheder som kroner består af, skal regulere deres værdi. Børshandel bliver altså heller ikke belønnet eller straffet for risikovillighed og bør sådan set bare være noget almindeligt lønarbejde som man er ansat til.
Afsluttende kommentarer:
Ideerne og de konkrete forslag (fx momssatser, antal af møntenheder osv.) er kun en ramme for at vise en vision som er anderledes - i tråd med Alternativets ide om at være nytænkende, kreativ og modig i tanke og handling - og synes at kunne løse nogle af de problemer vi vil have løst ved at lave om på pengesystemet.
-
Bemærk, at kronens tre elementer, ikke har en fast kurs i forhold til hinanden, og det betyder fx at efterhånden som der bliver mindre efterspørgsel på co2-mønten, så vil dens værdi i forhold til de to andre falde. Hvis mange vil bruge deres borgermønter til at bygge nye huse, så vil prisen/kursen på borgermønter stige osv.
-
I fremtidens økonomibøger, hvis dette bliver indført, skal der stå på første linje på side 3: “Der er grundliggende tre overordnede økonomiske systemer, som er reguleret på hver deres måde. 1. Verdensøkonomien 2. nationaløkonomierne og 3. borgerøkonomierne eller forbrugsøkonomierne". "
