Os der har investeret i et solcelleanlæg har en begrænsning på hvor meget strøm det må lave.
For de fleste lukker anlægget ned når det når 6KW og paradoksalt nok herefter bidrager til global opvarmning.
Når solcellerne nu kan lave mere grøn strøm, kan vi så ikke få lov til, at forære denne til Staten/en bæredygtig fond eller andet godt formål.
// Carsten Elbæk Andersen
Tilsvarende må Fanø kommune nu lukke ned for solcelleanlæg, som er indstalleret på skolens tag og hallens tag. Der er krav om, at etablere bestyrrelse og virksomhed, og det kan ikke betale sig at gøre det. Jeg kunne ønske, at arbejde for at de regler bliver ændret. Hvad gør jeg?
// Mette Nørby Jensen
Her er et eksempel til - som mange bebyggelser bliver ramt af, når de vil installere solceller:
I min almene boligafdeling har beboerne stemt for at at installere et forsøgsanlæg, der kan opsamle og gemme overskydende solcellestrøm til senere brug.
Foreløbig er installationen i gang på ét tag. Virker det efter hensigten, så vil vi gerne installere nok til at dække så meget som muligt af vores eget elforbrug.
Udgiften til forsøgsanlægget betales over vores huslejer (almene boliger er non-profit, men driften skal balancere)
Vi har beboerdemokrati, og i dette tilfælde kunne vi nøjes med en afgørelse med simpelt flertal på afdelingsmødet for beboerne.
Men hvis systemet skal virke, så skal vi have vores eget el-net med afregning af forbrug. Og her opstår problemet:
Der findes lovgivning om, at borgerne har frit valg af el-leverandør.
Før vi kunne begynde installation af anlægget, så skulle vi have skriftligt tilsagn fra hver eneste lejemål i blokken om, at de fraskrev sig retten til frit valg af el-leverandør.
Det lykkedes - men hvad nu hvis én eller to beboere ikke kan overskue det og nægter???
Skulle der så etableres adskilt elforsyning til dem?
Hvis vi skal brede det ud til hele bebyggelsen - med ca. 1.000 lejemål - så skal hver eneste lejemål stadig skrive under på at fraskrive sig retten til frit valg af el-leverandør.
Det gælder også de, der er syge, på hospitalet, bortrejst på lang ferie, eller ikke kan nok dansk til at forstå de papirer, de bliver bedt om at skrive under på.
Det tager uhyrlig lang tid!
Det burde være sådan, at kollektiv el-forsyning med vedvarende energi overtrumfede retten til frit individuel valg af el-leverandør.
Årsagen er husleje og beboerdemokrati og de 3 bundlinier i de almene boliger
Installationer som fibernet og elnet (hvis vi skal have el fra solceller) er hamrende dyre - og de financieres kollektivt over beboernes huslejer.
Der er ingen, der tjener penge på de almene boliger! De almene boliger er kollektivt ejede og vi har kollektive løsninger, som vi beboerne beslutter demokratisk.
Hver boligafdeling er en økonomisk selvstyrende enhed. Driften skal hvile i sig selv i hver afdeling. De udgifter vi vedtager i budgettet er vi alle sammen med til at betale over vores huslejer.
Budgettet besluttes på afdelingsmødet, som er afdelingens højeste myndighed. Hver husstand har 2 stemmer til afdelingsmødet.
I de almene boliger har vi over 100 års erfaring i at balancere den sociale og den økonomiske bundlinie. Vi har boliger for alle - også de fattigste!
Opgaven er nu at inkludere den klimamæsige bundlinie med bl.a. vedvarende energi SAMTIDIG MED at vi opretholder den sociale og den økonomiske bundlinie. Ellers bliver huslejerne så høje, at de fattigste af vores beboere kan blive kastet ud i hjemløshed.
Fordi vi laver kollektive løsninger, så kan vi lave nogle ting billigere og/eller få bedre aftaler end private hver for sig.
Lad mig illustrere med konkrete eksempler fra min egen boligafdeling:
• Vi ejer vores eget bredbåndsnet. Dette blev installeret for mange år siden efter vedtagelse på et afdelingsmøde. Det koster hver husstand 100 kr. pr måned, hvilket inkluderer afskrivning på lån, drift og opsparing til udvidelse / opgradering. Prisen opkræves via huslejen og alle betaler uanset om de bruger det eller ej.
Den kollektive Installation forhindrer dog ikke beboere, der måtte ønske det, i at købe egne løsninger, hvis de foretrækker det.
• Vi ejer vores eget selvstændige net til kabel-TV. Der kan kun være 1 udbyder på dette net. Vi forhandler den bedst mulige aftale hjem (prismæssigt væsentligt billigere end private betaler). Det står beboerne frit for, om de ønsker at benytte denne mulighed: Beboernes aftale med kabelTV leverandøren er individuel. Hvis de ikke vil bruge denne, betaler de intet. De er fri til at vælge en anden leverandør.
• Hvis vi vil kunne udnytte solenergien kræver det, at vi får vores eget fælles elnet. Dette vil give en besparelse på målerafgifter på ca. 600 kr. pr. husstand pr. år samt besparelser på udgifterne til el. Disse besparelser er med til at bekoste investeringerne, og dermed at holde boligudgifterne nede.
Hvis en beboer ønsker frit valg - dvs. at være tilknyttet et andet el-selskab end afdelingen - så vil det kræve separat måler, el-ledningsnet og selvstændig tilslutning til elselskab. Det kan teknisk lade sig gøre - men det vil være seriøst dyrt.
Er en sådan individuel løsning nu - som med TV og med bredbånd - noget som den enkelte beboer selv må bekoste? Eller skal udgiften pålægges afdelingen og dermed de andre beboeres huslejer?
Hvis en hel masse beboere forlanger individuelle løsninger - og udgifterne hertil skal pålægges afdelingen - så vil den kollektive investering i solcellerne ikke kunne betale sig økonomisk. Dermed bliver klimatilpasning i form af omstilling til vedvarende energi forhindret.
Hvad er vigtigst:
• Beboerdemokratisk beslutning om omstilling til vedvarende energi, der samtidig respekterer den sociale og den økonomiske bundlinie?
• Enkelte beboeres ret til frit valg af el-selskab, hvis dette samtidig forhindrer omstilling til vedvarende energi?
