Almenboligpolitik: Lovforslag L38 er Vanvittig dyrt og med tvivlsom effekt

(1) ajourført 11/11-18: De radikale er heller ikke med i forliget.

Kære alle

I marts var vi forfærdede over regeringens såkaldte “Ghettoplan”:
“Ét Danmark uden parallelsamfund” offentliggjort 1. marts 2018. Der var stor debat

I maj blev der lavet politisk forlig:
Aftale om “Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund”.

Alle partier er med undtagen Alternativet, Enhedslisten og Radikale.(1)

:green_heart: :blue_heart: :heart: TAK til Alternativets folketingsmedlemmer! :heart: :blue_heart: :green_heart:

Nu i november skal aftalen LISTES igenem Folketinget, imens medierne snakker om finanslov.
Nu hedder den lovforslag L38
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.

Men det er stadig “ghettoplanen”!

L38 skal behandles i Folketingssalen den 15. november.
Frist for ændringsforslag er 12. november

Hver femte bolig i Danmark er almen. Her bor omkring én million mennesker. L38 har betydning for alle beboere i de almene boliger i hele landet. Ikke kun de, der stigmatiseres.

Først udnævnte regeringen en masse almene boligområder som “ghettoer”.
Selv om flertallet er gode almene boligområder, hvor mennesker lever trygt og i fred med hinanden. Mennesker med sociale udfordringer sammen med mennesker helt uden. Områder, som intet har med “ghettoer” at gøre. Men ordet “ghetto” skaber uhyggelige billeder i vores hoveder.

Nu går regeringen til angreb på deres selvopfundne “ghettoer”.
Regeringens mål er, at der ikke må være nogle af disse boligområder i 2030. Når boligområder arbejder sig ud af “ghettolisten” med sociale intitiativer, så ændrer regeringen blot betingelserne, så flere kommer på listen igen.

Ifølge regeringens såkaldte “målrettede boligpolitiske initiativer”

Andelen af almene familieboliger i ghettoområderne skal nedbringes til højst 40 procent. Det skal blandt andet ske gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller nedrivning af boligblokke.

Men hvis 60% af af de almene familieboliger skal nedlægges - så kan op til 11.000 mennesker miste deres hjem ifølge BL’s beregninger

Hvor vil de gøre af alle de mennesker?

Man har prøvet det i Holland. Hvor de har områder, der ligner “rigtige” ghettoer. Det virkede ikke. Det var bare vanvittigt dyrt.
Det kan I læse i dette TEMA i “FAGBLADET BOLIGEN”

Og for lige at hamre den helt i bund:
Pengene til at nedrive beboernes boliger tages fra beboernes egen opsparing i Landsbyggefonden!
Ifølge aftale om financiering af ghettoudspil.

I alt udmøntes 10 mia. kr. i perioden 2019-2026 fra Landsbyggefonden til renovering, nedrivning, infrastrukturændringer, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder.

10 milliarder kr. der kan være spildte.
Op til 11.000 mennesker kan miste deres hjem.

Hvor vil de gøre af alle de mennesker?

Lad ikke dette lovforslag blive vedtaget i stilhed!
Snak med andre om dette: Naboer, kolleger, venner og familie.

Og send os en mail, hvis dette er vigtigt for jer!

Venlig hilsen

Christine Madsen og Thomas Møller
for
Bestyrelsen i Alternativet i Københavns Omegns Storkreds
storkreds.kbh.omegn@alternativet.dk

1 Synes om

Selvkritisk sproglig rettelse 15/11/18:
Tyve og stjæle er rettet til tyverier. Det var forkert af mig at bruge nedsættende udtryk om folketingsmedlemmer, som måske ikke forstår, at de medvirker til tyveri. Der er pt. kun én af Folketingets medlemmer, der bor alment (Tesfaye fra S).


AK :roll_eyes:

Desværre er de Radikale med til at financiere uhyrlighederne i L38

Aftalen hedder

Aftale om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026

Og hvis I skulle have glemt det:

Det er simpelt tyveri

Landsbyggefonden indeholder ikke én eneste skattekrone.

Landsbyggefonden indeholder de almene beboeres opsparing. Penge der er betalt af beboernes huslejer. De penge der skulle have været brugt til renovering, når bygningerne kommer i sølvbryllupsalderen.

De penge vil alle partier undtagen Alternativet og Enhedslisten tage fra ALLE de almene beboere.

Der er også en fremtidig særskat på beboerne - uden om finansloven!

Aftalen om financiering går fra 2019 - 2026

Almenboligloven kræver, at beboerne betaler til Landsbyggefonden via huslejen. Dvs vores boligorganisationer betaler - men de får jo pengene fra beboernes huslejer.

Aftaleparterne “disponerer” over fremtidige betalinger til Landsbyggefonden fra beboerne = De pålægger almene beboere en særskat.

Tyveriet og særskatten er i strid med Almenboliglovens formål

Tyveriet af beboernes penge skal bruges til aktiviteter, som IKKE er i overensstemmelse med Almenboliglovens formål.

Det har ALDRIG været nogen del af Almenboligloven, der gav de almene boligorganisationer myndighed eller kompetence til at overtage offentlige myndigheders opgaver:

Almene boligorganisationer driver ikke socialkontorer, arbejdsformidlinger, børnehaver, skoler, læge- eller sundhedsklinikker, politivæsen osv. osv.

Men pengene fra tyverierne skal blandt andet gå til indsatser på disse områder - dvs at det offentliges opgaver går fra skattefinanciering til almenbolig-beboer-financiering. Uden om finansloven!

Her er Almenboliglovens formål for Almene boligorganisationer og for Landsbyggefonden

Formål

§ 5 b. Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold.

§ 6. En almen boligorganisations kerneaktiviteter er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne lov, efter tidligere love om boligbyggeri, efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap samt efter byggestøtte- og kollegiestøttelovgivningen, eller som er omfattet af disse love. Til kerneaktiviteterne regnes endvidere salg af familieboliger efter kapitel 5 a.

Stk. 2. Boligorganisationen kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed.

Stk. 2 er såkaldte sideaktiviter. Det findes en sideaktivitetsbekendtgørelse der udtømmende opregner, hvilke sideaktiviter man må bruge penge på.

Fritidsaktiviteter og boligsociale indsatser financieres som sideaktiviteter. Altså hvis beboerne stemmer for det. Der er jo beboerdemokrati, og budgettet skal godkendes af beboerne. Boligorganisationerne er selvejende og må ikke tjene penge på beboerne.

Men det har ALDRIG været en del af formålet, at almene boligorganisationer skulle overtage offentlige myndigheders opgave!

Her er Landsbyggefondens formål ifølge Almenboligloven:

§ 76. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering.

Tyveriet af beboernes penge bruges til formål, som IKKE er omfattet af den lovgivning, som pengene betales efter.

Jamen er det da ikke de almene boligorganisationer, der har skabt problemerne med fattige og arbejdsløse og bander og parallelsamfund?

Nej da: Vi har taget imod mennesker i nød og mennesker med problemer fra resten af samfundet. Vi beboere i de almene boligafdelinger har udvist den rummelighed, som andre taler om ved festtalerne.

Mindst 25% af boligerne anvises af kommunerne til mennesker i nød - efter Almenboligloven

§ 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.

Nogle steder har kommuner forhandlet eller presset almene boligorganisationer til at give dem en større anvisningsret - helt op til 100%

Kommunerne anviser almene boliger til mennesker i nød f.eks. enlige forældre, fattige, flygtninge, udskrevne fra fængslerne.

Derfor er det ikke spor underligt, at der er en større del mennesker med lav indkomst, lav uddannelse osv. i de almene boliger.

Det ville være ret enkelt at sprede gruppen af mennesker i boligsocial nød: Men kunne bare give kommunerne tilsvarende anvisningsret til private lejeboliger:

12,5% boligsocial anvisning til almene boliger plus
12,5% boligsocial anvisning til private lejeboliger

Hvad skal pengene fra tyveriet bruges til?

Pengene fra financieringsaftalens tyveri skal bruges til 2 hovedområder:

  1. At kompensere for offentlige myndigheders mangeårige svigt overfor de fattigste borgere med diverse indsatser i børnehaver, sundhedspleje, skole, osv. osv. osv.

  2. At rive almene boliger ned

Det er dette, som de almene beboere skal betale for. ALLE Danmarks almene beboere. UANSET hvilke partier de stemmer på. Partierne bag aftalen har påført en stor del af deres egne hidtidige vælgere en særskat.

Konsekvenser ud over tyverierne og særskatten på de almene beboere:

A) Op til 11.000 mennesker fordrevet fra deres hjem

B) Byggegrunde til privat byggeri i de store byer

Keine Hexerei - nur Behändigkeit

Imens vi alle blev forførte til at snakke om udlændingepolitik og parallelsamfund

1 Synes om

BL’S HØRINGSSVAR TIL UDSPIL OM PARALLELSAMFUND

I foråret 2018 kom BL (Danmarks Almene Boliger) med et høringssvar til regeringens udspil om de såkaldte parallelsamfund.

Dette er stadig en af de bedste sammenfatninger jeg har set over konsekvenserne af L38 - “ghettopakken”.

Høringssvaret beskriver, hvordan L38 ikke kun rammer nogle relativt få kriminelle - som vi vist alle ønsker at få sat en stopper for. Men hvordan det rammer alle de ca. 1 million almene beboere og hele den almene boligsektor.

Det er en helt absurd uligebehandling af borgerne i Danmark:

Hvis der findes banditter i habitter i velhaverkvarterer, så giver man sig jo ikke til at rive alle de private velhaverboliger i bydelen ned.

Hvis der kommer en rockerborg i en landsby, så jævner man ikke landsbyen med jorden.

Men vedtages L38, så bliver alle de almene beboere kollektivt afstraffet for nogle få kriminelles handlinger. Gode og billige boliger rives ned og lokalsamfund smadres. Hele den almene sektor forsøges ødelagt.

Boligministeren får lovhjemmel til at sætte beboerdemokratiet ud af kraft. Boligministeren får lovhjemmel til at ekspropriere beboernes kollektive ejendom på vilkårligt grundlag - uden fuldstændig erstatning - til fordel for privat boligbyggeri.

Høringssvarets overskrifter:

  1. Indledende bemærkninger og resume
  2. Finansiering og renoveringsomfang
  3. Fysiske omdannelser af udsatte boligområder
  4. Nye lister over udsatte områder
  5. Styrket politiindsats
  6. Anvendelse af udlejningsinstrumenter og muligheder for udsættelser
  7. Tillægsgrundkøbesum
  8. Administrative konsekvenser for borgere og erhvervsliv

Giv ikke op, hvis du kløjs i afsnit 2: Finansiering og renoveringsomfang, Financieringen af den almene sektor er kaotisk svær at forstå for alle andre end økonomer. Jeg gætter på, at netop dette gør os andre lette at manipulere.

Fortsæt til afsnit 3, og læs videre derfra.

L38 går ud over alle de almene beboere. Det går også ud over beboere, der tidligere har stemt S, SF og DF. Med flere.

Arrogancen modsvares kun af brutaliteten.

Regeringen kalder ulemperne for borgerne “administrative”: Udfyldelse af flytteattester! (i bemærkninger til lovforslaget)

Men hvor skal de fordrevne flytte hen?

Dette er der INGEN svar på.

Op til 11.000 familier kan miste deres hjem, deres netværk, deres sociale relationer. Utallige risikerer hjemløshed. Det er en social og menneskelig katastrofe.

Her kan I finde link til høringssvaret:

https://www.bl.dk/media/2217523/hoeringssvar-fra-bl-vedr-lovforslag-om-initiativer-der-modvirker-parallelsamfund.pdf

1 Synes om

(Rettelse til tekst 1 i denne tråd: Lovforslaget L38 blev behandlet i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 15. november 2018. Ikke i Folketingssalen)

Lovforslag L38 om “ghettoloven” er sat på Folketingets dagorden til 2. behandling nu på tirsdag den 20. november 2018 og til 3. behandling torsdag den 22. november.
Her er tidsplanen

L38 afføder et væsentligt principielt spørgsmål:

Hvordan kan 4. sektor-virksomheder eksistere, med mindre kollektivt ejerskab og kollektiv formue beskyttes på samme vilkår som privat?

De almene boligorganisationer er 4. sektor-virksomheder efter begge de nedenstående definitioner (Alternativets og Askovfondens).

De almene boligorganisationers kollektive opgave er at bygge og administrere sunde boliger, der er til at betale for almindelige mennesker - med et beboerdemokrati, der giver alle beboere mulighed for for direkte medindflydelse på deres boligforhold og på livet i deres boligafdeling.

De almene boligorganisationer er selvejende, og må ikke tjene penge på beboerne.

De almene beboerorganisationers virksomhed og beboerdemokrati er lovreguleret og under kommunalt tilsyn.

De almene boliger udgør ca. 20 procent af Danmarks boligmasse. Den største koncentration findes på Københavns Vestegn. Der er flest almene boliger i større byer.

Der er i alt ca 1 million almene beboere. Mest ganske almindelige familier af alle erniciteter. Men også ældre, handicappede og socialt udsatte, fattige mennesker. Hos os er der plads til den unge enlige mor eller far.

L38 er ført frem med effektivt spin og spotlight:
Mistænkeliggørelsen af mennesker og bagvaskelsen af boligområder som ghettoer er i sig selv aldeles rædselsfulde. Disse er med rette blevet kritiserede.

Men i skyggen af spotlightet er flere af mørkets kræfter i spil:

Lovforslaget L38 vil gøre indgreb i det kollektive ejerskab og den kollektive formue som er forudsætningen for netop denne type 4. sektorvirksomhed:

  • Det vil stjæle de almene beboeres kollektive opsparing i Landsbyggefonden
  • Det vil pålægge almene beboere særskatter uden om finansloven frem til år 2026
  • Det vil sætte beboerdemokratiet ud af kraft
  • Det vil ekspropriere de almene beboeres kollektive ejendom uden fornøden erstatning og på tvivlsomt grundlag
  • Det vil nedrive de almene beboeres bygninger med gode og sunde lejligheder for at overdrage grundene til private bygherrer
  • Det vil fordrive op til 11.000 familier fra deres hjem (BL’s udregninger) uden at stille sikkerhed for, at disse kan finde en anden bolig, de kan betale.

Derved rettes overgrebene ikke kun imod de, det påstås rettet imod. Det rettes imod hele sektoren og alle de ca. 1 million beboere.


Her er Alternativets formålsparagraf fra vores Landsvedtægter:

KAPITEL 1: PRINCIPPROGRAM
§ 1 Formål
Stk. 1
Stk. 2
Alternativet er en international politisk 4. sektor organisation og et parti, hvis formål er at arbejde for en seriøs bæredygtig omstilling. Den bæredygtige omstilling skal både løses videnskabeligt, teknologisk, økonomisk, politisk m.m., men også humanitært gennem dybere empatisk kontakt til os selv og hinanden. Derfor vil Alternativet fremme levende demokratiske og bæredygtige fællesskaber, hvor det enkelte menneske alene eller sammen med andre har mulighed for at udforske og udfolde sit talent, sine drømme og ambitioner til gavn for sig selv og verden.
Alternativet vil som en 4. sektor-organisation geninvestere den akkumulerede viden og det økonomiske overskud til kontinuerligt at fremme organisationens formål.


Her er forklaring på 4. sektor-virksomhed fra “Helles blog” på Askovfondens hjemmeside:

AskovFonden er en politisk og religiøs uafhængig organisation, som bliver karakteriseret som en 4. sektor virksomhed, der agerer i rummet mellem den private, offentlige og frivillige sektor. Vi kombinerer således det ideelle og det kommercielle i vores tænkning, hvor vi har fokus på resultatet, men samtidig har det fælles bedste for øje, og hvor et evt. økonomisk overskud geninvesteres i sociale løsninger.

og senere

Men hvad er den 4. sektor for en størrelse? Den fjerde sektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og miljøer, der kombinerer det bedste fra de tre gamle sektorer: Den private, den offentlige og den frivillige. Ud fra min optik er det organisationer og virksomheder, som arbejder for – og med at skabe nye modeller for bæredygtighed, hvor både den økonomiske, den sociale og den miljømæssige bæredygtighed skal være målbar på bundlinjen. Og samtidig mener jeg, at en vigtig forudsætning for den nye sektorbetegnelse er, at det er organisationer og virksomheder, som reelt har en intention om at udvikle vores samfund til det bedre, og hvor økonomisk profit ikke er det afgørende.

Det centrale i den fjerde sektor er, at behovet for nye typer af fællesskaber – nye steder at samles, hvor vi udnytter hinandens forskellighed til at udvikle os og skabe resultater, der er ud over det, vi kan formå hver især. Jeg tror, at der er så stor opmærksomhed omkring den 4. sektor og samskabelse, fordi vi ser behovet for nye veje til velfærd og vækst gennem nye typer af fællesskaber og partnerskaber.


De almene boligorganisationer er et hundredeårige 4. sektorvirksomheder - fra før nogen havde fundet på de ord. De født ud af de samme tankegange og idéer som højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, sygeforsikringen, arbejdsløshedsunderstøttelsen osv.

Angrebet føres under dække af mistænkeliggørelse og bagvaskelse:

  • under dække af mistænkeliggørelse af alle mennesker med ikke-vestlig baggrund

  • og under dække af bagvaskelse med stemplet GHETTO af boligområder med over 50% indvandrere eller EFTERKOMMERE af indvandrere.

Bemærk at “efterkommere” kan være født på Rigshospitalet, og at både indvandrere og efterkommere kan være veluddannede, danske statsborgere i arbejde. Det er selve etniciteten der stempler mennesker som “ressourcesvage” i de statstikker, der giver nogle almene afdelinger stemplet “Ghetto”.

Under dække af mistænkeliggørelse og bagvaskelse retter L38 et angreb

  • på alle de ca. 1 million almene beboere,
  • på alle de almene boligorganisationer og hele den almene sektor,
  • på hele det kollektive boligsociale ansvar
  • og på selve begrebet 4.sektorvirksomhed.

Tilbage til det principielle spørgsmål:

Hvordan kan 4. sektor-virksomheder eksistere, med mindre kollektivt ejerskab og kollektiv formue beskyttes på samme vilkår som privat?

Venner: Vi har brug for jeres hjælp!

Ghettolisterne

Boligministeriets omtale af ghettolisten pr. 1. december 2017 starter således:

Ghettolisten 2017

På listen over almene ghettoområder pr. 1. december 2017 er der 22 boligområder, hvilket er tre færre end sidste år. Det er det laveste antal ghettoområder siden 2010, hvor listen blev indført.

I kan finde listen via dette link:
https://www.trm.dk/da/nyheder/2017/ghettolisten-2017

Hvis I undersøger listen, vil I opdage, at der kun er 2 boligområder, der opfylder kriterierne for dømte for kriminalitet:

  • Vollsmose i Odense
  • Gellerupparken/Toveshøj i Aaarhus

Dertil kommer - som I ved - bandekrigene om hashhandel i København - og senest også Esbjerg. (Som åbenbart ikke slår ud på statistikkerne).

1. Pointe er:
2 områder med særligt mange dømte kriminelle.
22 områder, der får stemplet ghetto.

2. Pointe er:
Antallet af ghettoer efter de hidtidige kriterier er faldende. Kriminalitet er faldene. Hvad gør en kvik regering så:

De strammer kriterierne i L38, så der igen kommer rigtig mange "farlige"ghettoer på listen pr. 1/12/18

Problemer med kriminalitet

I nogle få af de såkaldte “ghettoer”, er der altså problemer med alvorlig kriminalitet.

Men indtil for nylig har boligorganisationer ikke kunnet opsige kriminelle beboeres lejemål. Dette er nu endelig muligt med Højesterets domme fra den 1. maj 2018 og efterfølgende. Problemet er løst af Højesteret. L38 er her unødvendig.

Her er omtale af Højesteretsdommen1. maj 2018:

  1. Det ene problem er politiets:
    At få styr på groft kriminelle.

  2. Det andet problem har været for boligorganisationernes at få lov af retsvæsenet til at smide kriminelle beboere ud:
    Der har været talrige og mangeårige retssager om dette, når kriminelle og deres familier ikke ville anerkende opsigelser. Nu har Højesterets dom af 1. marts endelig gjort det muligt.

  3. Det tredie problem er samfundets. At forhindre tilgang til banderne - OG at lave exitprogrammer for de, der ønsker en vej ud.
    Det kan du læse om her: https://dialog.alternativet.dk/t/den-alternative-ghettoplan/8185 og her: https://alternativet.dk/application/files/4515/0409/3467/etalternativtilbandelivet.pdf

Der er ingen af disse dele, der har noget som helst med de almene boliger i sig selv at gøre. Det er samfundsproblemer, som er skubbet over på den almene sektor via den mindst 25% kommunale anvisningsret.

Med L38 gøres alle almene beboere til syndebukke for politikeres og offentlige myndigheders mangeårige mangelfulde løsninger af samfundsproblemer.

Problemer med mennesker løses ikke ved at rive huse ned

Internationale undersøgelser viser, at problemer med såkaldte parallelsamfund ikke kan løses ved at rive huse ned. Det har været forsøgt. Det er forgæves: Problemerne flytter bare med. Hvorefter de næste boligområder får for mange socialt udsatte beboere og bliver til “ghettoer”, nedrives - osv. - i en dominoeffekt.

Det kan I læse om i Det kan I læse i dette TEMA i “FAGBLADET BOLIGEN” (Blå tekst her i Dialog er links)

L38’s nedrivninger af almene boliger er et ekstremt spild af ressourcer til ingen verdens nytte. Forslaget kan ikke løse de problemer, som det påstår at ville løse.

Hvis L38 vedtages skaber det ulykke for den ca. 1 million mennesker, der bor i de almene boliger. Til ingen verdens nytte.

Snak med venner, naboer, familie, kolleger. Bed dem tale med deres politikere, hvis de er fra andre partier:

Dette her går også ud over almene beboere, som plejer at stemme på andre partier f.eks. S og SF. Ved de, hvad deres politikere er i færd med?


Lovforslag L38 og tidsplan findes på Folketingets hjemmeside - her:

L 38 - 2018-19 (tidsplan): Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.). / Folketinget

HÅRDE GHETTOER UDEN KRIMINELLE FÅR DELVIS DISPENSATION
(Tekst med blåt er links)

Ændringssforslag 19/11/18 til 2. behandling af lovforslag L38

Læs det lige igen - for det er rigtigt nok:

Hårde ghettoer uden kriminelle kan - ifølge ændringsforslag til 2. behandling af L38 - få delvis dispensation for nedlæggelse af 60% almene familieboliger (til max 40%) HVIS området har færre end 2.100 beboere. De kalder det “Dispensation fra 40-procentkravet”.

De centrale ord - næsten i starten - er disse:

når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende andelen af
dømte beboere, jf. § 61 a, stk. 1, nr. 2.

Det handler kort sagt om, at beboerne ikke opfylder kriteriet om kriminalitet - til trods for at området er stemplet som en hård ghetto. Og at området derfor kan få en delvis dispensation. Her i indlægget er ghettokriterierne og §61 a forklaret.

Fuglene vokser dog ikke helt ind i himlen. Der skal stadig nedlægges 40-50% familieboliger - selv om der ikke er kriminalitet blandt beboerne i afdelingen.

Jf. bl.a. bemærkningerne, hvoraf det fremgår at
“Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor det under hensyn til lokale forhold er nødvendigt, at boligområdet nedbringer andelen af almene familieboliger til en højere andel end 40 pct., og ansøgningen skal angive den andel af almene familieboliger, der skal træde i stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent.”

BETEGNELSEN GHETTO STIGMATISERER BEBOERNE

Når jeg fortæller bekendte, at jeg bor i et område, der har været på ghettolisten - så er den umiddelbare reaktion: Er du ikke bange?

Udtrykket ghettto tegner et billede af et farligt område med høj kriminalitet.
Og når man så bruger udtrykket HÅRD GHETTO - som L38 gør det - så forstærkes dette indtryk.
Udtrykkene GHETTO og HÅRD GHETTO stigmatiserer både boligafdelingen og beboerne.

Nogle af vores unge prøver at undgå at fortælle, hvor de bor, når de søger lærepladser og job. Selv om de måske er glade for at bo her. Men de vil ikke stemples og dømmes ude af andre.

Men begrebet ghetto i L38 behøver ikke at have noget som helst med kriminalitet at gøre

PIXI-BOGS-UDGAVEN:

DER BEHØVER IKKE AT VÆRE ÉN ENESTE KRIMINEL I ET ALMENT BOLIGOMRÅDE FOR AT STEMPLE DETTE SOM UDSAT, SOM GHETTO ELLER SOM HÅRD GHETTO

En hård ghetto er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere,

  • der har været ghetto i 4 år (overgangsbestemmelse 5 år)

En ghetto er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere ,

  • der har mindst 50% beboere der er indvandrere eller EFTERKOMMERE fra ikke-vestlige lande
  • OG som opfylder mindst 2 af de første 4 sociale kriterier.
    Dette behøver IKKE være kriteriet kriminalitet - og det er det som oftest ikke.

Et udsat boligområde er et et alment boligområde med mindst 1.000 beboere

  • som opfylder mindst 2 af de første 4 sociale kriterier.
    Dette behøver IKKE være kriteriet kriminalitet - og det er det som oftest ikke.

PRÆCISE DEFINITIONER NEDERST

Nederst kan du finde link til L38 som fremsat 3. oktober 2018. Desuden kan du finde de præcise definitioner fra loven på henholdsvis et udsat boligområde, en ghetto og en hård ghetto.

ET UDSAT BOLIGOMRÅDE - KORT FORKLARET
(Forklaringen referer til paragrafnumrene i afsnittet NEDERST og i L38)

Definitionen på et udsat boligområde udgør også basis for definitionerne på ghetto og hård ghetto.

Der findes i alt 5 kriterier.
En udsat boligområde omfatter 2 af de første 4.
De samme gør en ghetto. Det samme gør en hård ghetto.

Jeg tillader jeg mig for nemheds skyld at at kalde de første 4 kriterier for de sociale kriterier (det gør L38 ikke)

Fælles betingelse i øvrigt: Et alment boligområde med mindst 1.000 beboere (§61a, stk. 3)

De 4 sociale kriterier i § 61a, stk. 1 omfatter kort fortalt

  1. 18-64-årige udenfor arbejdsmarked eller uddannelse over 40%
  2. Kriminelle beboere udgør 3 gange landsgennemsnittet
  3. 30-59 årige, der kun har en grundskoleuddannelse, over 60%
  4. Lav skattepligtig indkomst for 15-64 årige (bortset fra studerende)

Et udsat boligområde opfylder mindst 2 af disse 4 kriterier (§65, stk.1)
Dvs at der ikke behøver at være nogen som helst kriminelle!

Vedr. kriterierne 1 og 4:

Det lyder voldsomt med over 40% af de 18-64-årige udenfor arbejdsmarked eller uddannelse. Men gruppen omfatter også f.eks. sygdomsramte på sygedagpenge, handicappede på førtidspension og handicappede i flexjob.

Disse kan af samme årsag kan belaste netop 2 af de 4 kriterier:

  1. udenfor arbejdsmarked og
  2. lav skattepligtig indkomst.

Mange almene boligområder omfatter en blanding af almene familieboliger, almene ungdomsboliger OG almene ældre- og handicapboliger.
Og hvor kan fattige handicappede ellers få en bolig?

I en glimrende artikel i Information
Regeringen puster arbejdsløsheden i ghettoer kunstigt op
har afdelingsformand Troels Munthe fra Aarhus sat beregningerne under lup.

Troels Munthe skriver bl.a.:

Når regeringen regner sig frem til over 40 procent arbejdsløse i ghettoerne, tæller de alle beboere med alvorlige helbredsmæssige problemer med i regnestykket.

I min boligafdeling, som har lidt over tusind beboere, udgør beboere uden for arbejdsmarkedet ved den seneste opgørelse 40,5 procent. Beboere på helbredsbetingede ydelser udgør hele 32,5 procent. Det er først og fremmest førtidspensionister, men også sygemeldte beboere og fleksjobbere.

Trækker vi tallene fra hinanden, er der altså højst tale om en arbejdsløshed på otte procent. Min boligafdeling adskiller sig med disse tal ikke på nogen afgørende måde fra de 40 større boligområder i Aarhus. Det er naturligvis fortsat højere end i landet som helhed, men helt galt står det vel ikke til?

Beboerandelen uden for arbejdsmarkedet er et af de centrale kriterier i de såkaldte ghettolister. Det er grov manipulation, når regeringen puster arbejdsløsheden op på denne måde.

Vedr. kriterie 3 - over 60% 30 - 59-årige, der TILSYNELADENDE kun har en grundskoleuddannelse.

Dette kan være et menneske, der har tilbragt det meste af sit liv med hårdt fysisk arbejde - betalt skat og svaret enhver sit.

Men det kan faktisk også være en professor, en ingeniør, en atomfysiker … osv. En af “finterne” i L38 er nemlig, at man KUN anerkender DANSKE uddannelser ud over grundskolen.

EN GHETTO OG EN HÅRD GHETTO

Her er den præcise definition på en ghetto fra forslaget L38 til §61a, stk. 2:

Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

Bemærk at det alene er den etniske AFSTAMNING der gør en ghetto til en ghetto.

Efterkommerne kan være født i Danmark. Både indvandrere og efterkommere kan være danske statsborgere, og i arbejde.

For en god ordens skyld tillader jeg mig lige her at citere Danmarks Riges Grundlov §70

§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Her er den præcise definition på en hård ghetto fra forslaget L38 til §61a, stk. 4 og stk. 5

Stk. 4. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For årene 2018, 2019 og 2020 skal betingelserne i stk. 2 have været opfyldt de seneste 5 år.

Stk. 5 er en overgangsbestemmelse. Det centrale er stk 4. Som oven i købet er bagudrettet lovgivning. (De seneste 4 år - overgangsbestemmelse 5 år)

GENTAGELSE FREMMER FORSTÅELSEN:

En hård ghetto er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere,

  • der har været ghetto i 4 år (overgangsbestemmelse 5 år)

En ghetto er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere ,

  • der har mindst 50% beboere der er indvandrere eller EFTERKOMMERE fra ikke-vestlige lande
  • OG som opfylder mindst 2 af de første 4 sociale kriterier

Et udsat boligområde er et et alment boligområde med mindst 1.000 beboere

  • som opfylder mindst 2 af de første 4 sociale kriterier

DER BEHØVER IKKE AT VÆRE ÉN ENESTE KRIMINEL I ET ALMENT BOLIGOMRÅDE FOR AT STEMPLE DETTE SOM UDSAT, SOM GHETTO ELLER SOM HÅRD GHETTO

1/12 2017 var der kun 2 ud af 22 såkaldte ghettoer, hvor kriteriet med kriminalitet var opfyldt. Kriminaliteten i områderne er desuden faldende.

Hvis L38 vedtages forventes 1/12 2018: 30 ghettoområder, heraf 16 hårde til nedrivninger.

I kan finde 2017-ghettolisten via links på Trafik-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside https://www.trm.dk/da/nyheder/2017/ghettolisten-2017
her kan I også se de nuværende ghettokriterier. Til sammenligning
.
Indtil for nylig har boligorganisationer ikke kunnet opsige kriminelle beboeres lejemål. Der har været ført årelange forgæves retssager. Men nu er det muligt efter Højesterets domme fra den 1. maj 2018 og efterfølgende. Problemet er løst af Højesteret. L38 er her unødvendig.

Kriminaliteten er faldende i udsatte boligområder og ghettoer.

Men med L38 strammer regeringen ghettokriterierne.

Den 1/12/18 forventes den nye ghettoliste efter L38 offentliggjort.
Efter de nye kriterier forventes 30 områder stemplet som ghettoer - heraf 16 som såkaldt hårde ghettoer.

Ifølge BL’s beregninger forventes ca. 11.000 familier at miste deres hjem.

DETTE VAR OG ER FAKTA. SÅDAN ER DET.
HVILKE PARTIER STEMMER FOR?
HVAD KAN DU GØRE?


DE PRÆCISE DEFINITIONER I L38: ET UDSAT BOLIGOMRÅDE, EN GHETTO OG EN HÅRD GHETTO

Her er selve lovforslaget L38
Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) som fremsat 3. oktober 2018 (dvs. før det efterfølgende ændringsforslag)

Her er et direkte uforkortet citat af lovforlagets nr. 30 vedr. paragraf 61a:

  1. § 61 a affattes således:
    »§ 61 a. Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.

Stk. 4. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For årene 2018, 2019 og 2020 skal betingelserne i stk. 2 have været opfyldt de seneste 5 år.

Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hver 1. december, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1, 2, 4 og 5.«


L38 (ghettopakken) er sat på som punkt 4 på

Dagsorden for Folketinget

Torsdag den 22. november 2018 kl. 10.00 (24. møde)

'1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Martin Lidegaard (RV).

'2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Martin Lidegaard (RV).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven. (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 09.10.2018. Betænkning 15.11.2018. 2. behandling 20.11.2018).

4) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 11.10.2018. Betænkning 15.11.2018. 2. behandling 20.11.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 21.11.2018).