Vision for Mobilitet

Udvikling af politiske visioner Visioner i høring
1

Visionstekst

Alternativet kæmper for et samfund, hvor alle kan bevæge sig frit, trygt og i økologisk balance med klodens ressourcer.

FRIT fordi du, uanset om du bor i byen eller på landet, skal kunne bevæge dig rundt i hele Danmark uden at være tvunget til at eje en bil. Det gælder alle uanset alder, social baggrund og personlig førlighed.

TRYGT fordi børn og voksne skal kunne færdes til fods, på cykel og alle andre steder i trafikken uden at være bekymret for sikkerheden. Og du skal kunne regne med, at der er sammenhæng mellem de forskellige transporttyper, så du aldrig er i tvivl om, at du kommer godt frem.

ØKOLOGISK BALANCE fordi al transport er forbrug af materialer og energi. Det skal bruges hensynsfuldt og med respekt for naturen. Derfor skal den mest miljøvenlige transportform, altid være det naturlige valg. Du skal kunne regne med, at de ressourcer samfundet investerer såvel økonomisk som materielt i infrastrukturen, ikke forurener, ødelægger klimaet og miljøet eller skader folks sundhed, men derimod kommer fællesskabet til gavn.

For Alternativet handler mobilitet om at give mennesker de bedste betingelser for at kunne etablere og vedligeholde sociale relationer og kulturel udveksling såvel privat som professionelt. Vi betragter en infrastruktur baseret på ejerskab af biler som ekskluderende. Vi ønsker i stedet, at skabe en sammenhængende infrastruktur på tværs af alle transporttyper, hvor alle får lige muligheder.

Vi vil udvikle byerne, så hjem, arbejde og fritid er tilgængeligt indenfor korte afstande. På den måde bliver det nemmere for mennesker at få hverdagen til at fungere, samtidig med at det minimerer behovet for transport. Vi vil sætte mennesker før biler og styrke velfærden med grønne korridorer til aktiv transport som gang og cyklisme. Det er et aktivt tilvalg af attraktive bymiljøer, der samtidig styrker folkesundheden og giver plads til naturen.

Den aktive transport skal suppleres med hyppig, stabil, kollektiv transport og reelle muligheder for at benytte services som delebiler, delecykler og samkørsel, m.v.

Vi vil udvikle landområderne med fokus fleksibilitet. Busser og skinneløsninger skal prioriteres, hvor befolkningsgrundlaget og udviklingen af lokalområdet berettiger til det, men kun der. Til gengæld skal adgangen til delt transport, flexløsninger og private kørselstjenester fremmes og prioriteres, så det også i landområderne er nemt at komme rundt på en miljøvenlig måde.

Vi ser mobilitet som service (Mobility-as-a-Service, MaaS) som en måde, hvor vi ikke alene kan skabe sammenhæng på tværs af alle transporttyper i hele landet, men også udvikle en mere socialt retfærdig infrastruktur, som samtidig sikrer den bedste udnyttelse af ressourceforbruget. Ved at integrere de forskellige transporttjenester i én enkelt lettilgængelig platform kan borgerne tilbydes en gnidningsfri og fleksibel måde at planlægge, booke og betale for deres rejser.

Vi mener, det er afgørende, at såvel private som offentlige aktører indgår aktivt i et sammenhængende, fleksibelt marked for mobilitet, og det er vores politiske ansvar at sikre, at der er stabile rammer for det.

Transport er ikke bare noget, der skal overstås. Det skal være velfungerende, og det skal afspejles i de økonomiske modeller, der ligger til grund for anlæg af infrastruktur. Hvis et tog og en bil kører samme strækning ved siden af hinanden, vil toget under transporttiden give den største samfundsfordel, da det er muligt at bruge tiden aktivt i toget, i modsætning til bilen, hvor man er fastlåst til kørslen.

Ligesom mennesker, skal dyrene kunne bevæge sig frit. Derfor ønsker vi at styrke grønne korridorer i større skala på tværs af landet, så dyrelivet sikres fri og uhindret passage mellem naturområderne.

Tre konkrete forslag

Tre ulemper

Hvordan er visionen udarbejdet

Visionen har været behandlet i Fagråd for Mobilitet og diskuteret i Politisk tænkeboks.

Hvem har været inddraget

Fagråd for Mobilitet står bag visionen, som baserer sig på politiske laboratorier, samtaler med medlemmer og eksperter.

Visionsstillere

  1. Peter Laudrup
  2. Bjørn Olsen
  3. Christina Sade Olumeko

På vegne af Fagråd for Mobilitet.

Status på visionen

Status: I høring

Visionen er lige nu til åben høring og alle kan deltage i debatten.

2 Synes om
2

Det ser rigtig godt ud. Jeg har dog lige en ting jeg er forvirret over og en ting jeg er lidt loren ved.

Den ting jeg er forvirret over er delen: “Vi vil udvikle landområderne med fokus fleksibilitet. Busser og skinneløsninger skal prioriteres, hvor befolkningsgrundlaget og udviklingen af lokalområdet berettiger til det, men kun der. Til gengæld skal adgangen til delt transport, flexløsninger og private kørselstjenester fremmes og prioriteres, så det også i landområderne er nemt at komme rundt på en miljøvenlig måde.”. Den bliver lidt teknisk - og det er måske fint nok - men jeg forstår den ikke rigtig, så det kunne være at have en afrundende sætning der forklare det mere i læmandstermer.

Den ting jeg er lidt loren ved er sætningen:

Enten forstår jeg den ikke, men hvis jeg forstår den rigtigt, så betyder det et en fordel ved offentlig transport er at befolkningen kan være mere produktive. For det første er det ikke nødvendigvis min oplevelse af offentlig transport (måske fordi jeg er Københavner), og for det andet synes jeg det er ærgerligt at tale ind i den form for optimeringstankegang, hvad angår vores dagligdag. Jeg tror mange er glade for at køre bil, fordi de så har lidt tid alene, hvor de bare kan være og tænke. Det dur self. ikke at det kun kan ske for folk i en bil, men jeg synes det er trist at antyde at de bør bytte det ud med en god og produktiv togtur, hvor man som den dygtige produktionsenhed man er kan bidrage lidt mere til samfundet :stuck_out_tongue: Igen kan det være jeg tager fejl i jeres intention, men som det står her opleves det ret meget som en neoliberal tanke, som man måske kunne få sosserne med på. Og så synes jeg ikke det er et afgørende argument i jeres ellers rigtig gode udspil, så den kan nok godt undværes.

Held og lykke med den videre proces - glæder mig til at se forslagene :smile:

6 Synes om
3

Afklaring af denne sætning:

Sprogligt kan der her i afsnittets tryghedskontekst opstå en tvivl om betydningen af ‘så du aldrig er i tvivl om, at du kommer godt frem.’ Betyder ‘godt frem’ at kunne transportere sig uden risiko for trafikuheld, eller at nå frem til tiden uden uforudsete forsinkelser?

Og lille obs på politiker-løfter og ydmyghed:
Hvis vi skriver ‘aldrig er i tvivl’ - så er ‘aldrig’ et ret stort (og måske overmodigt/hovmodigt) løfte om at kunne eliminere det uforudsete.

3 Synes om
4

Jeg har også en reaktion og tankerække omkring dette afsnit.

Det der også er ved at sidde i et tog, er mulighed for og tid til restitution og omstilling, fra arbejde til eksempelvis fritiden/familielivet. Det har et trivselsmæssigt formål, som også har en positiv betydning for økonomien.

At forældre eksempelvis når at få lukket mails, før man rammer institutionen for at hente sine børn, og at være nærværende dér med dem, er der stor værdi i.

En anden vinkel. Må arbejdstiden også kunne tælle, når man er i toget? Det er samtidig også bare med til at flytte på grænserne ift hvor arbejdspladsen er. Men det handler nok mere om, at man tager en kontinuerlig samtale med sig selv og sin arbejdsplads, omkring disse grænser, og hvad der er rammerne for et bæredygtigt arbejds og familieliv.

Hvordan man bruger tiden i toget, er forskellig, og det tænker jeg er godt at få understreget.

Tak for en ellers meget inspirerende visionstekst!

Kh Nanna

3 Synes om
5

Et rigtig godt udkast, som jeg dog synes, mangler nogle vigtige positioner, som jeg tror, det er vigtigt, vi finder vore ben i.

  1. De store investeringer
    Der er måske 10-15 år til selvkørende biler. Den dag vil alt ændres markant. Forskelle imellem privatbilisme, taxakørsel, offentlig transport vil udviskes, og efter en kort årrække vil ingen længere eje deres egen bil.
    Vi kan selvfølgelig tage den snak til den tid, men hvad der ville være godt at forholde os til nu er, hvilke typer af større mobilitetsprojekter, samfundet bør kaste milliarder ind i og hvilke, der vil være spildte kræfter. Hvordan forestiller vi os fremtiden omkring selvkørende biler?
    Noget af et bud kunne være, at det giver god mening at opgradere banenettet til el på alle strækninger. Det giver også god mening at opgradere farten på hovedlinjerne på banenettet. Men måske giver det mindre mening at holde fast i de mindre baner? Jeg tror, de kan ende som tabte investeringer om 20-30 år, fordi man til den tid vil bestille sin førerløse kørsel i en app (eller til den tid måske ved at tænke ordren og blinke tre gange med øjnene), hvorefter man bliver hentet og kørt til Aalborg fx. Her vil man så hoppe over i et hurtigtog, som på meget kort tid vil bringe dig til Fredericia.
    Disse fremtidsscenarier bør måske debatteres og afspejles i vores vision.

  2. Hvordan ønsker vi at betale for mobilitet
    Helt konkret har vi jo en politik om halvering af prisen for offentlig transport allerede. Men skal vi gå videre og forestille os et fuldt gratis kollektivt transportsystem, evt. rullet ud i forskellige tempi? Som jeg husker fra tidligere er billetindtægterne i det offentlige transportsystem i omegnen af 20 mia. kr. pr. år. Men det vil ikke være prisen, for hvis prisen er nul kroner, har vi ikke brug for rejsekort, billetter, kontrol, checkin-standere osv. Så der må også være en del at spare.
    Og hvordan kunne vi ønske at finde de midler? Via højere afgifter på benzin/diesel? Via et fintunet roadpricingsystem (som også er eet af vore forslag)? Og hvad gør vi så for alle de, der indtil de selvkørende biler bor udenfor god offentlig transport-området? De vil stadig hænge i bilerne og føle sig nedprioriteret, med mindre vi bygger det ind i roadpricingsystemet på en super begavet måde. Det er jo det, sådan et system vil kunne: Det skal være megadyrt at køre alene i bil i myldretiden i centrum af Århus, men det skal være lige så billigt at køre fra den lille landsby i Vestjylland ind til Herning.

Kh Christian

3 Synes om
6

Ja, se det er en langtidsholdbar vision med plads til åbne løsninger, der bedrer bæredygtig transport, tusind tak Christian!

7

Og måske kommer til at gå endnu hurtigere det at lette fra jorden i “minifly”: i lav højde…

8

Hej alle,
Tusind tak for de gode og relevante kommentarer!

Rent praktisk samler vi alle kommentarer, inden vi begynder at justere, men blot lidt tilbagemelding, så I har en fornemmelse af, hvad det sætter i gang.

Det er fedt at se jeres bemærkninger til sætningen: “Hvis et tog og en bil kører samme strækning…”

Vores intention med den nuværende formulering var dels at tale direkte ind i den samfundsøkonomiske model, som ligger til grund for fx bygning af veje. Her omregner man nemlig den tid, der spares ved at komme hurtigere frem, til en samfundsudgift der bliver sparet ved at bygge vejen.
Vi vender det på hovedet og siger i stedet lidt provokerende, at hvis det er sådan, vi leger, så skal vi gøre det ordentligt. Derfor har vi brugt den samme formel til at omregne den tid, man sidder i toget, til en samfundsbesparelse, fordi tiden netop kan bruges aktivt.
Men samtidig har der også været en intention om at tale imod procestænkningen ”Transport er ikke bare noget, der skal overstås.” Vi skal have tid til at leve og plads til at være i det, vi er i.

Vi kommer til at bearbejde det på baggrund af jeres kommentarer.

**
Sætningen “Og du skal kunne regne med, at der er sammenhæng mellem de forskellige transporttyper, så du aldrig er i tvivl om, at du kommer godt frem.”

Vi har ikke opfattet det som et problem, at det kunne tolkes begge veje – nærmest tværtimod. Det er dog centralt for intentionen, at det fremstår tydeligt, at det her handler om korrespondancesikring; altså fx at det ene tog venter på det andet ved mindre forsinkelser. (tryghed ifm. uheld er adresseret i sætningen før).

Vi vil forsøge at præcisere. Bemærkningen om ydmyghed er også noteret.

**
Selvkørende biler…

Det har været en af de lange og spændende diskussioner, vi har haft under udarbejdelsen af visionen, og det er gode pointer, du fremhæver, Christian.

Når det ikke er med, så er det udtryk for nogle aktive valg. For eksempel har vi ikke ønsket at bygge en vision på teknologi, der endnu ikke er tilgængelig. Det er sådan, regeringen forsøger at løse klimakrisen, og det er ikke ligefrem overbevisende.
I det hele taget har vi søgt så vidt muligt at holde teknologier ude af skrivet. Vi forholder os fx heller til droner eller forskellige former for brændstof. Visionen udtrykker udelukkende den overordnede retning, som så kan danne grundlag for konkrete udspil.
Men… når den selvkørende bil er ved at være klar, så skal vi også være klar.

**
Pris på offentlig transport

Vi har forsøgt at fokusere på visionen om, at det bedste valg skal være det billigste. Det handler igen om, at visionen er en overordnet ”hat”, der sætter retningen for de mere konkrete politiske udspil, der typisk skal kunne tappe ind i mere aktuelle dagsordner. Fx har Frankrig lige valgt at kopiere den tyske model med en billig månedsbillet til fri offentlig transport (og som vi vist også have i sommeren under Corona?).

Hvordan forholder vi os til det? Vil vi fortsat forfølge halv pris? Vil vi gøre det gratis? Eller vil vi forfølge den tendens, der breder sig i EU og skubbe på for at blive det næste land i rækken med ultrabillige månedsbilletter?

Den diskussion skal der være plads til ifm. et konkret politisk udspil, så det har vi ikke taget stilling til her.

Der nogle grundlæggende principper i visionen, som ikke er kommet med teksten ovenfor, og derfor har du ikke kunnet se det. Jeg kopierer dem ind nedenfor - og det er det næstsidste punkt, som omhandler prisen.

Endnu engang tak for kommentarerne. Vi kigger fortsat med i tråden og vender det hele samlet, når høringen er slut.

Kh. Bjørn

9

Dette er grundlæggende principper, som skrivegruppen har lavet som en del af udkastet til visionen. De supplerer den indledende beskrivende tekst og har til formål at vise, hvordan Alternativet prioriterer, når det handler om udvikling af mobilitet.

Alternativets grundlæggende principper for udvikling af mobilitet og transport

  • Mobilitet først: Lokalområder skal udvikles, så de sikrer nærhed mellem hjem, arbejde og fritid til gavn for mennesker og miljø.
  • Udvikling af infrastruktur skal altid vurderes på alle tre bundlinjer, - miljø, social og økonomi.
  • Transport er forbrug af materiale og energi og skal minimeres, hvor det er muligt. For eksempel med nærhedsprincip og hjemmearbejdsdage.
  • Mobilitet som service (MaaS) prioriteres over ejerskab for at fremme en miljøvenlig, inkluderende og socialt retfærdig infrastruktur.
  • Vi ser tilgængelighed for handicappede som et naturligt og vigtigt filter, når ny infrastruktur skal godkendes og planlægges.
  • Vi sætter mennesker før biler og prioriterer aktiv transport frem for andre transportformer. Det skal være nemt, trygt og attraktivt at cykle og gå.
  • Transport skal hænge sammen på tværs af transporttyper. Det gælder også i forbindelse med motorvejene.
  • Transport og anlæg af infrastruktur skal hurtigst muligt være fossilfri og i økologisk balance, så det holder sig inden for klodens ressourcer.
  • Forureneren betaler: Det skal være økonomisk attraktivt at transportere sig så miljørigtigt som muligt, og tilsvarende skal det være dyrt at vælge miljøbelastende transportformer.
  • Store infrastrukturprojekter har kun berettigelse, hvis de samlet set medfører reduktion i CO2 og ressourceforbrug i øvrigt.
10

Visionsteksten er positiv rigtig god, set fra et bysynspunkt.
Vi skal måske udvikle den lidt mere, hvis vi skal tage hensyn til nedenstående, samt rumme hele Danmarks transportbehov.

Omvæltende faktorer

Der er mindst to faktorer, der fundamentalt kan ændre forudsætningerne for hvilken trafikpolitik, der tjener befolkningen, klimaet og miljøet bedst.

  1. Elektriske selvkørende biler, der udelukkende kører på grøn energi
  2. Voldsomme klima og befolkningsændringer

Disse to faktorer kan på hver deres måde, fuldstændig ændre forudsætningerne for vores transportpolitik; hvad der er klimamæssigt og økonomisk fornuftigt, og hvad der tjener befolkningen bedst.

Dette er ikke bare mulige scenarier, men det mest sandsynlige udfald, inden for de næste 10 - 40 år.

Infrastruktur er meget kostbart, og meget langsigtede investeringer. Vi bør derfor hurtigst muligt få undersøgt hvilke konsekvenser det får, så vi ikke risikere at lave enorme fejlinvesteringer i infrastruktur.

Det er meget sandsynligt at forudsætningerne for en klima og menneske-venlig offentlig transport-politik, kan se meget anderledes ud, inden for en overskuelig fremtid. Dette indebærer en betydelig risiko for fejlinvesteringer. Vi bør derfor ikke lave infrastrukturprojekter, der har en økonomisk eller klimamæssig tilbagebetalingstid på mere end f.eks. 50 år.

Vores trafikpolitik bør derfor fokusere på de små tiltag, der kan optimere rejseoplevelsen for de eksisterende brugere, for derved at skabe positive holdninger og organisk vækst i brugen af den mest klimavenlige transport.

Klimaforandringer

Uanset hvad vi gør i Danmark, kan vi risikere at verden ikke når at gøre tilstrækkelig stor indsats for klimaet, før de store ændringer rammer os. (Det sociale tipping point) Det er meget sandsynligt at vi ser ind i global temperaturstigning på 3°C. Golfstrømmen vil med stor sandsynlighed (95%) standse inden for de næste 35 år, hvilket for Danmark vil betyde, at vi får et væsentligt koldere klima, i omegnen af -10°C. samt væsentligt højere vandstand.
Dertil kommer at op mod ⅓ af jordens befolkning vil have behov for at blive relokeret. Det vil uvægerligt få betydning også for den danske befolkningstilvækst.
Dette vil kræve store foranstaltninger, en stærk økonomi og stor forudseenhed at imødegå, på en humanistisk forsvarlig måde.

Selvkørende biler

Ude i verden investeres der enorme summer i udvikling af elektriske selvkørende biler. Det er den transportteknologi, vi kan forvente udvikler sig hurtigst, de næste 20 år.
Ligeledes er det sandsynligt at el-produktion i Danmark vil være helt grøn indenfor 20 år. (2022 var det ca 53%)

Det er estimeret, at man med selvkørende biler i klasse 5, kan reducere bilparken med over 85%.

Vi kan altså inden for 20 år stå i en situation, hvor transport i bil er mere klimavenlig, økonomisk og fleksibel, end tunge tog og busser.
Vi er vant til at tænke at kollektiv trafik er mere klimavenlig end individuel trafik. Dette kan blive vendt helt på hovedet.

Hvad vil det betyde for vores trafikpolitik?
Hvad vil det give af udfordringer?

Vi kunne fremme og påvirke udviklingen ved at tilpasse lovgivningen på forkant.

Dette kunne være i form af fremsynet tilpasning af afgiftsstrukturen på energi og biler. Men også andre tiltag som f.eks.

  • Dedikerede vejstrækninger for autonome biler, hvor det sikres at vejens forhold er tilpasset bilers behov for tydelig afstribning, skiltning og evt. elektroniske signaler osv. Således at man kan køre førerløst på udvalgte strækninger.
  • Dedikerede parkeringspladser for automatisk parkering ved overgang til kollektiv trafik.
  • Standardisering af bagagebeholdere i bestemte størrelser, der let kan stables, pakkes, transporteres i bil, på cykel, i tog, bus og til fods mm.
12

Overordnede mobilitetsbetragtninger

Vi skal inddrage vores værdier i trafikpolitikken:

Gennemsigtighed og dokumentation af grundlaget for vores synspunkter, således at vi kan ændre dem, når forudsætningerne ændres.

Generøsitet, empati og ydmyghed overfor at vi ikke altid kan gennemskue andres behov for transport, men at de kan være helt legitime alligevel.

Vi skal gøre det let og attraktivt at gøre det rigtige,
frem for at straffe for det forkerte

En værdi, vi kunne overveje, er generel tillid til, at langt de fleste har de bedste intentioner.

Trafikpolitik er meget mere en transport; det præger samfundet sammenhængskraft, arbejdsliv og vaner. -Som igen virker tilbage på vores transportbehov. -Derfor er der en stor træghed transportpolitiske løsninger.
Udvikling kan derfor bedst foregå langsomt, og bør løbende tilpasses efter de faktiske forhold.

Transport og energi

Transport kræver energi og infrastruktur.
Særligt energiforbruget, er en belastning for klima og miljø i dag.
Det er absolut ikke sikkert, at det forholder sig sådan længere ude i fremtiden. Grøn vedvarende energi kan på sigt blive så billig og ren, at energi ikke længere udgør et problem for klimaet.

Så længe transport er en stor belastning for klima, får vi rigtig meget gevinst ved at reducere behovet for persontransport.

Vi bør udnytte erfaringerne fra corona krisen til generelt at mindske transportbehovet for almindelige mennesker, i fbm. arbejde, uddannelse mm.

ICE biler er utvivlsomt en stor klimabelastning.
Der har været forsøg på at angribe biltrafikanter som de store klimasyndere. Initiativer som biler ud af byen, hvor man har gjort det besværligt at køre og parkere osv.
Mange steder har kampagnen mod biler i byerne bevirket at overgangen fra biler til offentlig transport er blevet vanskeliggjort.
Selvom det kan have en positiv effekt i de største byer, har det sammen med den vedvarende forringelse af offentlige trafikløsninger, uden for de større byer, en negativ effekt. Biler er nogle gange, og i stigende omfang, er den bedste løsning, særligt i yderområder. Ved at besværliggøre overgangen mellem forskellige transportformer, bliver kollektiv trafik fravalgt som for besværlig, med øget biltrafik andre steder end i storbyerne til følge.

Som udgangspunkt, må vi antage, at folk har et transportbehov, som de søger at dække på den, for dem mest optimale måde.
Hvis vi skal reducere transport, skal vi reducere behovet for transport.
Vi skal ikke have til hensigt at besværliggøre andres liv, for at opnå det vi ønsker. Vi skal arbejde for at der er gode løsninger.

Forureneren betaler er et sundt princip. Men når det ikke lykkes at pålægge udgifterne på fossil energi, er det uhensigtsmæssigt at forsøge at kompensere inden for andre politikområder. Det skævvrider

Vi skal tænke på transport i sin helhed, som et middel til at dække folks behov.

Vi har desuden brug for valide undersøgelser af klimabelastningen og økonomisk effektivitet ved internethandel vs. at handle lokalt og regionalt.

Hovedfærdselsåre

Uden for de større byer er offentlig trafik ved at falde helt fra hinanden i disse år. Busruter nedlægges, afgange bliver sjældnere og priserne stiger. Offentlig transport er ikke længere en realistisk mulighed mange steder. Bilen er for mange et uundgåeligt element i dækning af transportbehovet.
Denne udvikling er svær at vende.

Hvis vi skal undgå tomme tiltag og lykkes med at gøre vores transport grønnere, skal al transport samtænkes. Biler, cykler og andet er en integreret del af vores transportmidler, og bør frit kunne sættes sammen.

Der er forskellige transportbehov der skal imødekommes, som f.eks. at kunne transportere større mængder varer eller bagage, cykler, småbørn, svagelige, handicappede osv. Offentlig transport skal kunne rumme mange forskelligartede behov, på tværs af forskellige transportformer.

Det afgørende for at opnå dette, er at overgangen fra den ene transportform til den anden er velfungerende. F.eks. at man kan tage bilen til nærmeste hovedfærdselsåre, let kan parkere og overføre bagage mm. til anden transportform. Let kan medtage cykel, barnevogn, bagage el.

I stedet for at bruge ressourcer på at dække yderområder med offentlig transport, bør vi fokusere på at skabe velfungerende hovedfærdselsåre, med velintegrerede overgange.

1 Synes om
13

enig, i at den sætning ikke giver mening. Altså sammenligningsgrundlaget er for tænkt. Fordelen er mindre miljøbelastning

14

vedr: “Transport er forbrug af materiale og energi og skal minimeres, hvor det er muligt. For eksempel med nærhedsprincip og hjemmearbejdsdage.” - Hvor det er muligt? Hvordan skulle det realiseres? For alle danskere? Vi går ind for frivillighed, så man kunne måske omformulere det til, at erhvervslivet støtter hjemmearbejde, for dem der ønsker det?

Thumbs op for at indtænke mobilitet for mennesker med handicap (brug ikke ‘handikappede’)

1 Synes om
15

Godt udgangspunkt, der ikke er helt på plads endnu.

Kan man bruge ordet ØKOLOGISK BALANCE om mobilitet?
Økologi er en landbrugsmæssig tankegang der omhandler en bæredygtig behandling af miljø, natur og dyr . Det handler om ikke at bruge midler der skader ikke bare naturen og miljøet, men også menneskene der indtager dem gennem fødevarer. Er det ‘BÆREDYGTIG MOBILITETt’ i mener?

Jvf: “Den aktive transport skal suppleres med hyppig, stabil, kollektiv transport og reelle muligheder for at benytte services som delebiler, delecykler og samkørsel, m.v.” - der mangler BILLIG transport

Jvf: “Hvis et tog og en bil kører samme strækning ved siden af hinanden, vil toget under transporttiden give den største samfundsfordel, da det er muligt at bruge tiden aktivt i toget, i modsætning til bilen, hvor man er fastlåst til kørslen.” - det er en fordel for klimaet (det andet er for tænkt - vi aner ikek hvad folk bruger tiden til i toget. Jeg personligt slapper af. Det argument falder til jorden her

16

Infrastrukturprojekter som finanspolitisk redskab

Store infrastrukturprojekter, og herunder trafikal infrastruktur, bør i videst muligt omfang udføres og prioriteres ud fra faglige vurderinger, efter en række politisk fastsatte retningslinjer.

Valget af store infrastrukturprojekter og timingen af dem, er ofte direkte resultat af politiske beslutninger.
Der er ofte tale om meget tekniske vurderinger af klima, miljø og samfundsøkonomi. Ikke mindst er det ofte nødvendigt at indgå kompromisser og afvejning af politiske særinteresser

Nationaløkonomisk er der fordele ved at time infrastrukturprojekter til lavkonjunkturperioder oa. for f.eks. at stabiliserer inflation, efterspørgsel mm.

En trafikpolitisk vision kunne indeholde at man opstiller principielle rammer som vores infrastruktur skal opfylde, særligt på trivsel, samfundsøkonomi, miljø og klima-parametre, således at der løbende kan udarbejdes en prioriteret liste over infrastrukturprojekter, der kan udføres når det er økonomisk opportunt, på det højest mulige faglige grundlag.

På den måde kan projekterne optimeres til højeste nytteværdi, mindste klima og miljøbelastning, og samtidigt udgøre et økonomisk instrument til konjunkturstabilisering.

1 Synes om
17

Man kan bl.a. bruge tiden i toget aktivt til at slappe af. Det er uheldigt i en bil…