Vi skal have fremtidens pengesystem på den politiske dagsorden i Danmark


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

  • Alle borgere (juridiske enheder) får en e-penge konto i Nationalbanken. Denne konto skal
    erstatte de Nemkonti, som idag er hos de private banker.
  • Private banker skal ligestilles med andre finansielle virksomheder og udelukkende koncentrere sig om formidling af lån og kreditgivning, imens Nationalbanken tager sig af pengeskabelsen.
  • Pengeskabelsen skal fremover indgå som en del af staten budget og den årlige finanslov, og ikke som i dag gennem private husholdningers og virksomheders gældsætning.
  • Forudsætningen for punkt 1, 2 og 3. er, at der foretages en pengereform, som anbefalet af den internationale bevægelse, International Movement for Monetary Reform, og herhjemme af organisationen Gode Penge. Forslaget er bl.a. blevet beskrevet i en række bøger, senest Vores Penge i Vores Bank af lektor Ole Bjerg. Derudover nyder forslaget stigende international opbakning fra mange forskellige sider, bl.a. Cheføkonomisk kommentator Martin Wolf, og senest den tidligere spanske centralbankdirektør.,Miguel Ángel Fernandez Ordóñez.

Når der snakkes økonomi er det oftest ud fra et produktionsmæssigt synspunkt (BNP), med fokus på forbrug, investeringer og skatter, hvilket låser os fast i en bestemt opfattelse af det økonomiske råderum. Der er ingen der snakker om den likviditetsmæssige (pengeskabelse og pengemængde) effekt på dette råderum og den måde, hvorved at de finansielle muligheder er med til, at sende regningen for fejlinvesteringer videre til de økonomisk dårligst stillede i vores samfund.

Udfordring forslaget skal løse

Forslaget vil bidrage til løsning af bolig- og finansbobler i økonomien. Det vil også give en mulig løsning på Landbrugets nuværende gælds krise og finansiere omlægning til økologisk landbrug.

Potentielle ulemper ved forslaget

De private bankers forretningsområde bliver indskrænket og de vil efter en omlægning skulle tjene penge på formidling og kreditgivning. Det vil medføre strukturelle omlægninger, som på kort sigt kan fordyre servicen og måske tvinge renterne op, som jo er prisen på penge. Til gengæld, så vil bankerne blive løst fra de nuværende meget skrappe soliditet krav, som p.t. er med til at tvinge gebyrerne op. Det er et opgør med opfattelsen af, at den finansielle sektor kan regulere sig selv til det fælles bedste.
Forslaget understøtter at pengeskabelsen fremover skal komme hele befolkningen til gode, hvilket kun kan anbefales, da Nationalbanken er en offentlig institution. Dette er ikke det samme som, at gøre Nationalbanken politisk, da man stadig lovmæssigt skal skille disse ting ad. Nationalbanken skal altså stadig være uafhængig, men den skal være borgernes bank fremfor bankernes bank.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Forslagets punkter udspringer af den nuværende situation, hvor pengeskabelse og pengemængdens størrelse bestemmes af private banker. Nationalbanken har, i takt med at digitale penge skabt af de private banker udgør en stadig større del af pengemængden, afgivet sit monopol på, at lave penge (pengeskabelsen) og mistet kontrollen med pengepolitikken.
Når Bankerne skaber elektroniske penge er det oftest uden direkte rod i reelle værdier, som arbejde udført eller materielle aktiver. Derimod baserer bankernes pengeskabelse på gældsætning og spekulation, fremfor at sikre kredit til små og mellemstore virksomheder og bæredygtige investeringer. Systemet kontrolles af de private bankers indbyrdes tillid, men garanteres af staten og nationalbanken som holder hånden under bankerne når finansielle kriser opstår som resultat af bankernes overdrevne, spekulative penge- og kreditskabelse. På denne måde er profitten ved driften og administrationen af pengesystemet blevet privatiseret, mens risikoen er blevet kollektiviseret. Ved at garantere bankernes overlevelse er Staten og Nationalbanken med til, at understøtte et system, som er fundamentalt ustabilt og som skævvrider fordelingen af værdier i samfundet og udbytter befolkningen, fremfor at understøtte demokratiet og en bæredygtig økonomisk udvikling.
Den nuværende form for pengeskabelse gør, at den almindelige lønmodtageres deltagelse i økonomien giver et dårligere afkast end det afkast en investor i aktier- og obligationer, bolig m.m. kan forvente at få i afkast på sin investering. Det finansielle systemet bidrager til dette.

Hvem har været inddraget

Vi har haft møde med Rasmus Hougaard Nielsen, som vender tilbage inden 7/11 med en vurdering og med forslag til ændringer om nødvendigt.

Vi ønsker at lave en POLA i begyndelsen af det nye år (2018), hvor Gode Penge får en aktiv rolle og hvor der bliver indkaldt videnspersoner til en paneldebat og workshop.

Forslaget overgår derfor til ny status (idag 1/11-2017) “under udvikling (efter høring)” imens planlægning af POLA m.m. pågår.

Hvad der er sket efter høring

Gruppen omkring forslaget arbejder på, at lave en POLA-inspiration, som skal munde ud i et forslag om afholdelse af en POLA, med konkret problemformulering og inviterede faglige såvel som ikke faglige personer, der kan diskutere problematikken og formulere en politisk vision eller et konkret politisk forslag.

Der foregår i øjeblikket et omfattende akademisk arbejde med at kvalificere ideerne bag forslaget. Både her hjemme og internationalt. Derudover arbejder den internationale bevægelse International Movement for Monetary Reform, som i Danmark er repræsenteret af organisationen Gode Penge, aktivistisk med at oplyse og skabe debat omkring det nuværende penge- og banksystem, så vel som implikationerne af en penge- og bankreform.
På Copenhagen Business School, undersøger forskningsprojektet Monetary Reform for the Post-Growth Economy under lederskab af lektor Ole Bjerg, hvordan en pengereform kan bidrage til at sikre et mere stabilt finansielt system og en bæredygtig økonomisk udvikling. I forbindelse med denne forskning, ar Ole Bjerg, bl.a. skrevet bogen “Vores penge i vores bank”, som er forslagets primære indgangsvinkel. Bogen peger bl.a. på, at der på nuværende tidspunkt aldrig har været så stor ubalance mellem de penge som skabes af nationalbanken (mønter og sedler( og dem som skabes af dep private banker hvilket gør at der er brug for en pengereform. En pengereform, hvor Nationalbanken opdaterer sit monopol på pengeskabelsen.

Forslagsstillere

  1. Marianne Hammelboe
  2. Christian Melsen
  3. Christian Ohlendorff Knudsen
  4. Ditteemilie Daisy Corleoni
  5. Hella Tvermoes
  6. Jeppe Østergaard Kamper
  7. Jørgen Vangsted
  8. Nina Rosmarin
  9. Torben Mariager
  10. Ulla Gram Larsen

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs


(Nis Jørgensen) #2

Nogle (mestenels) formmæssige kritikpunkter:

Et par steder står der i forslaget “jeg”. Jeg er med på at det er en persons værk, men det skal ændres til en anden formulering, inden vi kan vedtage det

Der er ikke skrevet i “Forslagets tekst” hvad forslaget går ud på. Dette kan man kun (formodentlig) læse allernederst i “Hvordan forslaget er udarbejdet”:

Det er dog stadig ikke formuleret som et konkret forslag, men som Ole Bjergs påstand.

Under "Udfordringer … " er angivet nogen forventede positive effekter. Jeg savner dog en sammenhængende analyse og argumentation, der leder fra A til B.

Jeg er med på at emnet er kompliceret, og svært tilgængeligt. NETOP derfor mener jeg, at vi bør gøre os ekstremt umage for rent faktisk at behandle det i dybden

Under “Potentielle ulemper” står der

Jeg tror ikke at er er nogen begrænsninger på, hvor meget et forslag må fylde. Der kan selvfølgelig være nogle copyright-problemer, hvis du reproducerer større mængder tekst direkte.

Derudover ville jeg gerne have ulemperne/argumenterne/modstanderne loyalt refereret. “Sværge til” angiver et religiøst forhold - det er ikke rimeligt overfor fortalere for neoklassisk økonomisk teori (hovedparten af dagens økonomer).

Ligesom ovenfor, ville jeg gerne have den fulde argumenttionsrække gengivet. Og derudover dette argument, som er et stærkeste jeg lige kunne finde på Wikipedia

Economists […] have warned that under full-reserve banking, since banks would not be permitted to lend out funds deposited in demand accounts, this function could be expected to be taken over by unregulated institutions. Unregulated institutions (such as high-yield debt issuers) would take over the economically necessary role of financial intermediation and maturity transformation, therefore destabilizing the financial system and leading to more frequent financial crises.


(Louisa Bisgaard) #3

Godt initiativ til et så kompliceret emne.
Vær obs på også at have en kritisk tilgang til Nationalbankens rolle i pengesystemet.
Jeg tænker f.eks. på at kigge ind om der er nogen form for sandhed i disse historier om at familien Rothschild ejer de fleste af verdens nationalbanker:


(Nis Jørgensen) #4

Det er meget nemt, det er der ikke. Canadas Nationalbank er ejet af den canadiske befolkning. Danmarks Nationalbank er selvejende. Det er 2 modeksempler Dvs, jeg kan ikke garantere at folk med efternavnet Rotschild ikke ejer DELE af NOGLE af nationalbankerne (det gør de formodentlig) men påstanden er at de ejer alle undtagen 7 - og det er løgn.

Læg mærke til at artiklen ikke angiver kilder til eller belæg for sine påstande - undtagen links til websitet “humansarefree.com”, som indeholder præcis samme info, uden kilder.


(Frands Frydendal) #5

Så vidt jeg kan se, er dette ikke et forslag endnu.
Det er kun en ekstremt kort beskrivelse af et problem.
Jeg har læst Ole Bjergs bog “Gode Penge” og det forekommer nærliggende at henvende sig til ham bede ham om at udarbejde en konkret forslagstekst.
Vi skal bruge både en præcis beskrivelse af det fremtidige pengesystem, og en plan for overgangen til det, herunder et konkret forslag til det første skridt som kan tages den dag, forslaget er vedtaget.


(Kurt Wissendorf Møller) #6

Karls Marx’s Kapitalen har stadig noget at sige.
Mens liberalisme foreskriver den enkelte som enehersker på markedet, påpeger Marx, at varer og varedistribution i større skala end direkte bytte mellem to personer, kun kan ses i en samfundsgørelse af bytteforholdet, hvormed menes, at værdien af produktet kun kan fastsættes, når produktet måles på markedet, og, hvilket er helt afgørende, dets samfundsmæssige betydning indregnes. I Bytteforholdet skal der derfor indregnes den værdi, der tilføres produktet ved at det indgår på markedet, bliver anerkendt af fællesskabet gennem udveksling gennem køb og salg.

Konsekvensen heraf er, at den tilførte samfundsmæssige værdi bør tilbageføres til fællesskabet og ikke til den enkelte producent.

Liberalismens aktuelle tilskud til vareudvekslingen består i at individualisere den samfundsmæssigt tilførte værdi gennem udveksling af varer, der ender i vareproducenternes lommer.

Merværdien bruges herefter til at skabe endnu større afstand mellem det vareproducerende individ og og de vareforbrugende købere, der systematisk skaber ophobning af kapital hos en mindre og mindre del af befolkningen.

Liberalismens projekt er derfor at trække friheden ud af værdifordelingen gennem en stigende skævvridning af afkastet af varefordelingen fra samfund til individ.

Selvom Adam Smith i 1700-tallet mente at markedet kunne regulere sig selv og sørge for en retfærdig fordeling, har det gentagne gange vist sig, at markedet ikke er et selvregulerende system, der skaber balance mellem resultatet af udbud og efterspørgsel, altså producent og aftager, så er dagens aktuelle politik indrettet efter det.

Udsagnet om, at pengene har det bedst i borgernes lommer, er i virkeligheden et udsagn om, at pengene har det bedst i stadig færre borgeres lommer, og at konsekvensen er, at velstandsfordelingen ender i et oligarki, hvor de få i realiteten tvangsgør forholdet mellem producent og forbruger til en konstant tvangspræget omfordeling af værdierne ensidigt.


(Jens Jacob Bierring) #7

Vi er nu hastigt på vej ind i en ny boligboble, fordi det eneste bankerne gider at investere i qua deres ejerskab af kreditforeningerne er boliger. De sætter selv priserne ved at kreditvurdere os helt urealistisk og gør os alle til lifetime gældsslaver. Beløbene på hvad boligerne koster i de store byer bliver hele tiden mere og mere surrealistiske.
Det er ikke sundt at have en bolig, som man ikke har en kinamands chance for at tilbagebetale i sin levetid. Men det er ikke et problem for banken, for der er jo ikke mange der tænker over, at de i virkeligheden slet ikke ejer deres hus. Det er banken !
Hvis ingen stopper boblen kommer Danmark med sikkerhed igen ind i en ødelæggende finanskrise som igen kommer til at ødelægge hele befolkningens økonomi. Hvorfor skal vi stå model til det?

Gældslaveriet i vores land vil ingen ende tage. Den æder os op og gør os ejere af den største private gæld i verden pro capita, men den fører også andre katastrofer med sig. Se bare landbruget, hvor landmanden ikke selv kan bestemme, hvordan han vil drive sin bedrift. Der skal investeres i maskiner og det er kun lønsomt i gigantbedrifter uden ansatte og hvor der ikke er plads til små jordlodder med markskel og hegn. Alt det bestemmer banken, og det fører til en økologisk katastrofe. Eller se fiskeriet, hvor kvotekonger i giganttrawlere så store som færger pløjer vores fælles havbund op til ørken, når afdraget skal betales til tiden! og hvad fisker de ? Industrifisk, hvad er det dog for en syg betegnelse for en naturressource. Man ser det for sig, fiskeyngel og revl og krat der går ned i kværn og bliver lavet til katte- og minkfoder, fordi banken har bestemt, at det er en god investering!

Vi skal have magten tilbage til selv at forme vores samfund ikke banken!
Vi tror at det er os og vores politikere der bestemmer i vores land, men det er en vildfarelse. Det er nu engang pengene, der lånes ud, der bestemmer, hvilke aktiviteter vi skal have i vores land. Fornuft eller ej.

I Danmark ejer de rigeste 10 %, 50 % af værdierne. Der sker en stadig større kapitalkoncentration på færre hænder. Men ser vi på, hvad det er for værdier er det såmænd bare gæld… en gæld formidlet af private banker, som kun har afkast til deres aktionærer for øje. Bankerne har interesse i at holde gældcirkusset kørende ved at pumpe nye penge i systemet så folk kan betale deres afdrag. Da gæld i bankers øjne er lig formue får den bare lov at vokse og vokse indtil en tilfældig udefrakommende begivenhed får tilliden til brat at forsvinde. Den dag opdager alle, at det hele bare var luft!

Støt op om Kurt Wissendorf Molls forslag. Vi skal have styringen tilbage over pengepolitiken gennem Nationalbank og Folketing.


(Nis Jørgensen) #8

Øh - Kurt har så vidt jeg kan ikke stillet noget forslag. Er det Mariannes forslag (som heller ikke er særlig konkret) du mener?


(Jens Jacob Bierring) #9

Jeg tilslutter mig at fremtidens pengesystem skal på den politiske dagsorden. Hvis der er brug for medstillere vil jeg gerne være det


(Marianne Hammelboe) #10

Tusind tak for alle jeres bidrag - jeg er så glad for at se, at jeg ikke er alene :slight_smile: og Nis, du har helt ret - det er ikke et rigtigt forslag endnu. Det var det jeg skulle bruge jeres hjælp til. Pengepolitikken er jo ikke så ofte til debat og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det mest konkrete forslag jeg kan komme med lige nu;

  1. At private banker skal ligestilles med andre private virksomheder og kun koncentrere sig om kreditskabelsen imens Nationalbanken tager sig af pengeskabelsen.

  2. At alle borgere (juridiske enheder) har en e-penge konto i Nationalbanken, som ikke kan overtrækkes. Denne konto skal erstatte de Nemkonti, som idag er hos de private banker. Alle finansielle transaktioner imellem borger og stat skal foregå igennem e-penge konti i Nationalbanken.

  3. At forudsætningen for punkt 1 og 2 er, at der foretages en pengereform (som beskrevet i Ole Bjerg’s bog “Vores Penge i Vores Bank”.

Med hensyn til ejerskabet af Nationalbanken, så er det korrekt at den er en selvejende institution, men det betyder blot, at den er uafhængig af politiske kræfter, men arbejder indenfor rammerne af Nationalbankloven. Den er oprindeligt oprettet som et aktieselskab, men når man kigger i CVR registret (Virk.dk), så er virksomheds typen angivet som “Fonde og andre selvejende institutioner”. Egentlig betyder det vel, at Nationalbanken selv er en privatejet bank, men p.t. har jeg ikke fundet oplysninger om hvem der ejer fonden. Det er derfor vigtigt, at hvis ovennævnte punkter skal indgå i et forslag til politik udvikling, så skal vi have afklaret de reelle virkninger af en monopolisering af pengeskabelsen, som dette vel vil være. Et tjek på Nationalbankens hjemmeside und “OM OS” giver ikke nogen opklaring af hvem der ejer banken. Så det kan være Rothschild, men det kan også være, at det ikke er. Hvem ved det?
Jeg vil kontakt Ole Bjerg og stille ham nogle spørgsmål og samtidig følge Frands’ forslag om at bede ham foreslå en konkret tekst.

Tak fordi I vil være med - lad os sammen prøve at få noget konstruktivt ud af oplægget og jeg tager gerne imod råd til, hvordan det burde have været udformet (jeg er nybegynder i denne branche :-))


(Arne Thomsen) #11

Det gør jeg også - tilslutter mig.
Emnet kræver nok meget dybtgående indsigt.


(Marianne Hammelboe) #12

Hej Alle,

Jeg har lavet lidt om på teksten med udgangspunkt i Nis’s kritikpunkter. Jeg tror dog ikke, at jeg har klaret alle kritikpunkterne og som jeg skrev igår, så er jeg lidt nybegynder i denne sport, så hvordan kommer vi videre og får gjort tekst og forslag bedre?

Jeg prøver, at arrangere et møde med Ole Bjerg og Gode Penge, hvem af jer er interesseret i at deltage i sådan et møde?


(Hella Tvermoes) #13

Hej Marianne.

Pengeskabelse er noget helt centralt,- godt du fremsatte forslaget.
Samtidig er en stor del af tankerne hos Gode Penge jo allerede inde i vores program i kapitel 5, men jeg synes, det er utrolig vigtigt at få dem gjort til en levende del af vores politik og få det bredt ud til en meget større kreds. Det skal der arbejdes mere med, og det ville være fint at begynde med et møde med Ole Bjerg.

Jeg vil gerne være med og også gerne arbejde videre med det, hvis det bliver aktuelt. Ole ville nok være den bedste til at lave et kort tekstforslag (så kort sådan et nu kan blive), men hvis teksten her skal præciseres før dette møde for at få andre gjort interesserede, vil jeg også gerne være med til det efter 12.oktober.


(Marianne Hammelboe) #14

Super - tak - jeg vender tilbage, når jeg har talt med Gode Penge :slight_smile:


(Mads) #15

Det er et absolut meget vigtigt emne…har selv læst “gode penge” samt den engelske bog som Ole selv refererer til i sin, hvor pengebegrebet er meget grundigt beskrevet og hvordan pengeskabelse nærmest stiger eksponentielt og at kun omkring 10% nu er konkrete penge (i GB)…så hvis der stadig er behov for medstillere så stiller jeg mig til rådighed.


(Anne Gerd) #16

Hvad er forskellen på Ole bjergs ideer om “Gode penge” og Mads Palsvig,s snak om “Gode Penge”?
Jeg har læst, set vidioer, og hørt i radio 24/7, Mads Palsvig fortælle om pengeskabelsen. Og har været meget begejstret, og også forundret over hvorfor ingen politikere har taget emnet op, om “hvem der skal har retten til pengeskabelse” ?..
Mads Palsvig er tilsyneladende ved at lave et nyt parti, (med bla dette emne som hovedpunkt) Har vi i Alternativet drøftet hans udkast ?.. (kan ses ved at Google ham)… (p.s. jeg døjer med at få læst, da mine øjne trættes meget hurtigt desværre øv,øv… ville ellers meget gerne !)


(Anne Gerd) #17

P.s. Jeg forsøgte at læse Alternativets skrivelse/ forslag, ? om gode penge, men det fik jeg intet ud af. Da det jo er et overordentligt vanskeligt emne at forstå. Men der ligger mange vidioer på you tube, med længere foredrag, både med Ole Bjerg og Mads Palsvig hvor det bliver forklaret.
(Måske har i allerede snakket meget om “gode penge” ? …så undskylder jeg at jeg har svært ved at følge med … )


(Marianne Hammelboe) #18

Hej Anne, som udgangspunkt, ser det ud som om, at der ikke er stor forskel på dette forslag og det, som Mads Palsvig stiller og har på som en af sine vigtigste mærkesager. Dog er Ole Bjergs bog “Vores penge i vores bank” meget konkret i forhold til, hvordan det skal foregå og hvordan pengeombytningen skal løses.
Ole Bjerg snakker ikke så meget om hvem der ejer Nationalbanken og umiddelbart er han ikke interesseret i at lave om på den nuværende ejer struktur, hvilket jeg i mit forslag har taget højde for, ved at foreslå at alle borgere skal have en aktie i Nationalbanken og dermed demokratisk indflydelse. Mads Palsvig taler om seiniorage, som defineres som forskellen imellem pengenes værdi og det, som det koster at fremstille dem. Seiniorage er som udgangspunkt en fortjeneste for de som udsteder penge og når vi snakker e-penge, så er fortjenesten stor, da der er næsten ingen omkostninger forbundet med dette. Denne fortjeneste vil Mads Palsvig have skal tilfalde borgerne og indsættes på deres konti i Nationalbanken. Når jeg får sat et møde i stand med Ole Bjerg eller Rasmus Hougaard Nielsen fra Gode Penge, så er det nogle af disse ret tekniske spørgsmål jeg gerne vil have afklaret og jeg vil også spørge ind til ejerforholdet af Nationalbanken (da jeg ikke selv har kunne opstøve oplysningerne). Jeg er ikke interesseret i at bakke op om en pengeombytning og en monopolisering af pengeskabelsen, hvis man blot lægger magt og fortjeneste i de samme få hænder, som i dag har magten (internationalt). Jeg vil arbejde for en demokratisering af pengesystemet, men også en nationalisering, hvor der stadig er adskillelse imellem finanspolitikken og pengepolitikken, men hvor der er mere gennemsigtighed og hvor fortjenesten ved pengeskabelsen kommer borgerne til gavn både direkte (ved at eje aktier og får udbytte) og inddirekte ved at Nationalbanken stiller penge til rådighed for finanspolitikken.


(Gunner Juul Nyholm) #19

Mange af indlæggene viser usikkerhed om begrebernes art og rækkevidde. Jeg kan anbefale, at man læser bogen "Modernizing Money"ISBN 978-0-95744448-0-5 af Ben Dyson et al. fra foreningen Positive Money.org, søsterparti til Gode Penge.
Den giver en særdeles indgående analyse og argumentation for hvorledes et andet pengesystem kan organiseres, og giver svar på hovedparten på indlæggenes usikkerheder.

Om nødvendigt er jeg også gerne medstiller af forslaget. Det nuværende gældssystem bryder jo sammen på et tidspunkt, jfr. Det Økonomiske Råd. - Aktuel bog: Paul Mason: Postkapitalisme en guide til vores fremtid.


(Marianne Hammelboe) #20

Det vil være så godt, hvis du vil være medstiller. Vi skal nå 10 førend det kommer videre i systemet. Tusind tak for henvisningerne til læsestof, som kan gøre os klogere på de termer vi smider rundt med her i denne tråd. Bogen er med det samme kommet min ønskeseddel og vil blive bestilt snarest.