Vedtægtsændring - Kønskvotering

Arkiv Årsmøde 2016
41

Jeg går i udgangspunktet ikke ind for kønskvoter. Jeg tænker, at vi først og fremmest må have tillid til partiets medlemmer til, at de vælger på baggrund af kompetencer og ikke køn – det ligger trods alt meget nær Alternativets værdier, at vi, der har tilsluttet os partiet og dets grundværdier, også generelt ikke vil stemme på baggrund af køn (i hvert fald ikke bevidst).

Der er et problem, idet der generelt ikke er en ligelig repræsentation af kvinder – både på samfundsplan og i partiet her. Det største problem for mig at se er bare ikke, at folk har større tilbøjelighed til at stemme på mænd end kvinder. Men derimod at der generelt er færre kvinder, der ønsker at stille op – og det er naturligvis ærgerligt, og det bør vi forsøge at ændre. Når langt færre kvinder opstiller, er det bare statistisk logik, at man så “tvinges” til at vælge mere kompetente mennesker fra ved kønskvoter.

Jeg tror ikke, at problemet løses gennem kvoter, for jeg synes stadigvæk, at vi skal kunne vælge de mest kompetente og dygtigste mennesker – uanset, om dette så betyder en overvægt af kvinder eller mænd. Hvis jeg nogensinde er opstillet i et valg (i en hvilken som helst sammenhæng), vil jeg gerne være sikker på, at jeg vælges, fordi folk ønsker at vælge mig på baggrund af dygtighed, passion og kompetence – og ikke pga. mit køn. En generelt nogenlunde ligelig repræsentation af køn er ønskeligt, men kønskvoter er for mig ikke en løsning.

1 Synes om
42

Så du bliver ikke nysgerrig på, hvorfor og hvordan, vi kan fremme større både kvindelig politisk repræsentation

  • og andre underrepræsenteret grupper ? Rithma!

52% af den danske befolkning er kvinder…

43

Det er jeg i høj grad nysgerrig på, og jeg er slet ikke uenig i, at det er et problem, at vi har en overrepræsentation af mænd. Jeg er også meget åben overfor, at vi søger at fremme kvinders repræsentation – eventuelt gennem oplysning og så videre. Det kræver imidlertid (tænker jeg) også en mere omfattende kulturel ændring, og den tror jeg ikke, at man kan fremtvinge gennem kvoter – særligt med fokus på kvinders generelle lyst til at stille op (igen: netop fordi jeg ser det største problem i, at færre kvinder end mænd ønsker at stille op).

Min holdning til dette emne bunder i den grundlæggende ide om, at vi først og fremmest er mennesker – og kun sekundært er vores køn. Derfor synes jeg også, at vi først og fremmest skal bedømmes som mennesker og på baggrund af vores menneskelige egenskaber og kvaliteter frem for de eventuelle egenskaber, der kan hænge sammen med vores køn. Men jeg er ganske enig i, at det er et problem, at kvinder er underrepræsenterede – så problemet er jeg enig i. Det er blot denne løsning, jeg ikke er helt enig i.

1 Synes om
44

Den holdning tror jeg, at du deler med de fleste - løsningen med kønskvotering er ikke populær… Det er derfor det ikke bliver anderledes :slight_smile:

Jeg ved ikke, om du har læst alle trådene, Rithma - Men som et overgangsredskab, synes jeg kønskvotering er det bedste vi kan gøre. F.eks. de næste 3 år, hvor vi sideløbende undersøger/afdækker udfordringer og barriere hos underrepæsenteret grupper ift. kandidatopstilling… Og som parti, skal vi forsøge at bane vejen til opstilling, fordi vi netop ønsker #NyPolitiskKultur, hvilket jo netop også viser sig, i den måde vi opstiller kandidater på og tænker demokrati på…

1 Synes om
45

Jeg har læst de fleste andre indlæg, og jeg kan godt se, at der er gode argumenter bag kønskvotering – og det er også tydeligt, at vi egentlig er enige om problemet. Jeg tror bare ikke, at kønskvoter fører til den grundlæggende kulturændring, som vi jo egentlig forsøger at skabe – idet ikke flere kvinder stiller op til sådanne poster. Samtidig synes jeg faktisk ikke, at kønskvoter giver kønnene lige muligheder, for hvis det generelt er sådan (dette er naturligvis blot et tænkt eksempel), at der til valg generelt stiller dobbelt så mange mænd op som kvinder, så har kvinderne jo reelt et forspring i forhold til deres antal. Anskues problemet fra den vinkel, skaber det altså – i min optik – ikke lige muligheder, når mænd konkurrerer mod langt flere, end kvinder gør.

Jeg kan også fuldt ud tilslutte mig den nye politiske kultur som generel princip – og i mange af de tilfælde, hvor vi forsøger at indføre den. Men det kan jeg ikke i dette tilfælde, fordi jeg rent menneskeligt og værdimæssigt ikke kan tilslutte mig et demokrati, hvor mit køn er mere afgørende end mine evner for, hvorvidt jeg kan opnå en tillidspost.

46

Kønskvotering er et OVERGANGS-redskab og på ingen måde målet i sig selv.
Målet er alt det andet og det andet, er faktisk et laaaangt sejt træk… Opgøret ligger i, om vi som parti vil tage fat i det seje træk.

:slight_smile:

47

Jeg læste også godt, at det kunne være et overgangsredskab. Jeg synes bare, at netop denne løsningsmodel indebærer flere ulemper end reelle fordele, og jeg synes stadig, at vi lidt mangler at forholde os til, at en del færre kvinder stiller op end mænd. Er idéen, at kvoter vil få flere kvinder til at stille op?

48

Kønskvotering retter sig ikke mod kvinder - så ville det jo hedde kvindekvoter.

kØNSKVOTERING - at fremme lige repræsentation af kønnene i en bestyrelse, opstilling af kandidater til f.eks. kommunale valg, Folketinget etc.

49

Den er jeg egentlig godt med på. Jeg forholder mig bare til, at det i praksis oftest vil betyde, at det netop er flere kvinder, der opnår disse poster – idet det oftest er sådan, at der er et flertal af mænd, der stiller op. Synes egentlig ikke, at mine argumenter bliver invalide, blot fordi idéen er ligelig repræsentation af hvert køn i stedet for blot større repræsentation af kvinder. For så handler det jo stadig om, at vi ikke som det udslagsgivende bedømmes på vores menneskelige egenskaber, men derimod vores køn.

Ikke desto mindre kan jeg mærke, at det nok ikke er et spørgsmål om argumenter – for vi forstår vel godt, hvorfor vi hver især mener, som vi gør :slight_smile: Og problemet er vi enige om, bare ikke løsningen. Men fordi vores uenighed lader til at bestå i, hvordan man helt individuelt og værdimæssigt prioriterer lige kønsrepræsentation overfor eksempelvis dygtighed/kompetence, kan det være, at der er en fare for en cirkeldiskussion (og ret mig endelig, hvis du er uenig i denne udlægning af forskellighederne). En sådan forskellig værdimæssig prioritering kan være lidt svær bare lige at rokke ved for nogen parter.

50

Helt rigtigt, Rithma - Vi er ikke enige… Og det er for så vidt ok.

Jeg konstatere dog også blot, at indtil der er andre redskaber end kønskvoteringen, så må det fastholdes.
By the way - der findes lokalkredse og storkredse, hvor der har været færre opstillet mænd end kvinder, og her har man kunne bruge kønskvotering, hvis man ønsker ( I vores basisvedtægter, står kønskvotering ikke nævnt - kun i vores landsvedtægter : storkredse og HB.)

51

Rithma, selvom vi er uenige om midlertidig kønskvotering.

  • Har du så bud på redskaber, initiativer, aktivisme, processer - som kunne fremme mangfoldig repræsentation, hvis det emne eller udgangspunkt er relevant ?

Jeg er oprigtig interesseret i at høre folk, hvad alternativet er til kønskvotering…

52

For at vide hvordan vi kan afhjælpe det, er vi nødt til at vide hvor problemet ligger. Er problemet

  • Manglende mangfoldighed i medlemsskaren
  • Manglende mangfoldighed blandt de aktive
  • Manglende mangfoldighed blandt dem er aktive i de dele af organisationen folk normalt opstilles fra
  • Manglende mangfoldighed i, hvilke dele af organisationen folk normalt opstilles fra
  • Manglende mangfoldighed blandt dem der stiller op - og hvad den skyldes.

En mulighed for at undgå ulighed i opstillingen ud fra beskedenheds eller manglende selvværd, kunne være at arbejde med en form for nomineringsprincip,hvor alle deltagere i fx et årsmøde kommer med bud på kandidater, uden at disse opstilles på forhånd. Først efter at der er foretaget et valg, spørges den valgte om han/hun accepterer valget. Ideen kommer fra sociokratiet, men kunne tilpasses til vores brug. Et forslag:

  • På årsmødet bedes alle tilstedeværende om hemmeligt at skrive en nominationsseddel, med teksten “jeg x nominerer y”. Sedlerne læses op en ad gangen, og x får mulighed for at komme med en kort begrundelse.
  • Ved afstemningen regnes alle “nominerede” for “opstillede”
  • Efter valget spørges de valgte efter tur om de ønsker at modtage valget.

Fordele: Tilbageholdende kandidater får at høre, hvorfor folk tænker på dem som gode kandidater. De får heller ikke mulighed for at sige nej, før alle har taget stilling til om de vil være gode på posten.

Ulemper: Svært at indpasse fraværende kandidater - som ikke har mulighed for at opstille på forhånd eller takke ja/nej under mødet (med mindre de er tilgængelige fx per telefon).
Lidt svært i forhold til antal stemmer per stemmeseddel - hvor man fx kan risikere at bruge sine stemmer på kandidater, som ikke ønsker valg. Måske bedst at kombinere med en anden form for afstemning, fx “single transferable vote”.

3 Synes om
53

Jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk ikke har nogle håndfaste bud på løsninger. Min pointe er (desværre) kun den, at jeg synes, at løsningen med kønskvoter gør mere skade end gavn, og at den strukturelle/kulturelle ændring, der skal til for at få flere kvinder til at stille op (hvilket vel må være målet) efter min overbevisning ikke løses gennem kvoter.

1 Synes om
54

Et lille pip om forskellen på mandlige og kvindelige ledere jeg lige faldt over. Interessant forskel, synes jeg! og dermed relevant for om man ønsker kvoter eller ej.

http://www.idag.dk/article/view/247698/maend_og_kvinder_ser_vidt_forskelligt_pa_opgaven_som_leder#.Vw-HZrnVyUk

55

Ja, det kan man nemlig sagtens – og det sker her:

I al ydmyghed må vi vel erkende at ingen af os besidder de overjordiske evner, der gør at vi kan udpege ‘de bedste’ eller ‘de mest kompetente’. Det beror alene på det faktum ved verden, at den er kompleks og uforudsigelig. Dernæst kommer jo så vores sind og bevidstheds vidunderlige evne til selvbedrag. Langt de fleste mennesker har fx. et ubevidst bias til fordel for mænd, når de skal vurdere kompetence (dvs at de sådan set ikke er frie til at vælge, nødvendigvis, men disponerede af ubevidste fordomme).

Det dybere spørgsmål for mig er om det overhovedet er frugtbart at anvende ‘mest kompetent’ som det væsentligste kriterium ved udvælgelse, netop fordi det er en fælde skabt af hovmodet (og dermed i modsætningsforhold til vores værdi, ydmyghed). Selvfølgelig spiller kompetence/erfaring etc en rolle, men det forekommer mig at det er en del af den gamle vanetænkning når vi tillægger den så altoverskyggende betydning.

I en helhedstænkning af bæredygtigt systemdesign betyder de enkelte enheders ‘evner’ selvfølgelig noget, men langt mindre end samspillet mellem dem, og især at systemet har en mangfoldighed, som sikrer det bæredygtighed og overlevelse.

Alt det sagt, er jeg ikke nogen fan af kvotering, men alene fordi det er et klodset kontrol-instrument, uden synderlige dynamiske effekter.

2 Synes om
56

Foranlediget af debatten, der var efterfølgende årsmødet sidste år, udfærdigede jeg følgende vedtægstændringsforslag til vedtægter i Storkreds KBH, da vi i efteråret skulle have årsmøde – forslaget blev ikke vedtaget, men er et forsøg på at tænke ned ad en vej, der skaber dynamik og adfærdsændring i stedet for kvoterings klodsede kontrol tænkning.

Her er det:

Makkerskabsopstilling til bestyrelsesposter

Kvoteringspraragrafen ændres til:

Til poster i bestyrelsen opstiller kandidater parvis. Hvis makkerparret opnår valg, deles de om posten.

Motivation:
Forslaget udspringer af debatten om kønskvotering, og er et alternativt forslag til, hvordan vi kan omgå kvoteringsproblematikkerne og en andre tankemæssige blindgyder.
Makkepar indgår i en opstillingsproces, hvor enkelte kandidater søger at finde en makker, som kan komplementere deres egen baggrund, erfaring og kompetencer. Eksempelvis at opstille som mand-kvinde, gammel-ung, rig-fattig, hetero-homo, dansk-anden etnisk baggrund etc. Hvert makkerpar opstiller med en deklaration og refleksion over, hvordan deres makkerpar-dannelse bidrager til mangfoldigheden. For både at klargøre deres egen og de vælgende medlemmers bevidsthed, så vi øger sandsynligheden for at bryde med den ubevidste vanetænkning, som ofte kan styre vores valg i nogen grad.
Og for mig helt personligt, er den største motivation for forslaget, at debatten om køns- eller anden kvotering keder mig, og jeg har meget mere lyst til at vi udforsker nye måder, som måske kan gøres os klogere.

Andre tankemæssige blindgyder:
“Vi skal vælge de bedste” – vi ved ikke, hvem de bedste er. Vi kan have en formodning og fordomme om dette, men ‘de bedste’ kan vise sig at være mindre gode af mange grunde. Vi skal have en ydmyghed overfor vores egen evne til at bedømme og forudsige ‘det bedste’. Mangfoldighed er system-teknisk meget gyldigt kriterie at vælge efter, da vi ikke går i blindgyden med at vælge en masse af den samme slags ‘det bedste’, der så siden viser sig at være galt, samt at variation også er med til at skabe dynamik. Mono-kulturer er systemteknisk mindre stabile og mere sårbare – især overfor det uventede. Makkerskabsopstilling
“Retfærdig og lige repræsentation” – forestillingen om retfærdighed, som f.eks. ved tanken om 50/50 kønskvotering, eller kvotering for etniske mindretal, fører til rigide systemer, og meget låste debatter om retfærdigheden. En anden (og efter min mening, den alternative) vej er, som i forslaget her, at arbejde med procedurer og systemer, som øger vores bevidsthed i valgprocessen, så debatten om hvilken repræsentation, vi ønsker, kan vedblive at være i bevægelse.

Praktiske kommentarer
I daglig praksis kan makkerparrets deling af en post, også anskues på et andre måder – at den ene er det primære bestyrelsesmedlem og den anden en suppleant, at den ene er i en slags oplæring, eller i gang med at snuse til bestyrelsesarbejdet. Hvordan det makkerparret vælger at anskue det, er op til dem selv – og hvis relevant, kan det meddeles sammen med kandidatur.
I forhold til vores formelle regler, betyder det at makkerskabsopstilling også afløser de traditionelle suppleanter, sådan at hvis den ene del af makkerparret bortfalder, kortvarigt eller permanent, træder den anden del af makkerparret til.
Bestyrelsen for storkredsen må påtage sig ansvar for at tilrettelægge en valgproces frem mod årsmødet og valg af ny bestyrelse, hvor mulighederne for dannelse af makkerpar øges, hvor en større kreds af potentielle kandidater opsøges, og der informeres om bestyrelsesarbejde.

Fordele
Et skridt bort fra individ-fokusering.
Flere ved mere.
Mere bevidsthed i opstillingsprocessen.
Mere mangfoldighed skaber mere dynamik.
Vi slipper for rigide kvoteringsordninger og debatter.

Mulige ulemper
Uklarhed om hvem af de to i makkerparret, der bestemmer kan føre til uklarhed i forhold til den traditionelle forståelse af magtudøvelse. Men i stedet for at søge at løse den uklarhed med regler, må vi have tillid til at dynamikken i makkerparret, kan løse eventuelle uenigheder.
Ved frafald af enkelte bestyrelsesmedlemmer vil makkerskabsdynamikken miste lidt af sin dynamik.

3 Synes om
57

Kære Troels,

Gode og tankevækkende betragtninger.

Som jeg forstår Hovedbestyrelsen ønsker de, at vi efter landsmødet og frem mod næste landsmøde tager en grundig diskussion af Hovedbestyrelsens sammensætning. Her har dit indlæg en stor berettigelse i at åbne diskussionen op om, hvordan denne vigtige organisatoriske klynge kan se ud og vælges.

58

Generelt skal man altid vælge de mest kvalificerede personer til bestyrelser – alt andet er en falliterklæring, synes jeg.
Så i stedet for at fokusere så meget på en besluttet ligelig kønsfordeling i bestyrelserne, også i Hovedbestyrelsen, synes jeg man skal fokusere på hvem, det egentlig er, der vælger bestyrelsen. Altså ud fra devisen – hvis de, der vælger bestyrelsen, er nogenlunde ligeligt kønsmæssigt repræsenteret, vil der i gennemsnit ikke blive skelnet mellem kønnene, og de bedste bliver valgt.
Vores fokus bør derfor lægges på at sikre en ligelig kønsfordeling af Alternativets medlemmer. Og naturligvis især den fremmødte del af dem. Hvad er så status?
Det har ikke været muligt at få kønsfordelingen blandt medlemmerne bekræftet, men jeg tror bestemt ikke kvinderne er i undertal. Som jeg ser det, er Alternativets målgruppe i høj grad kvinder, netop fordi vi fokuserer meget på de bløde værdier – eksempelvis bæredygtighed, samfundsmæssigt ansvar, medmenneskelighed, spiritualitet, ydmyghed og empati. Der er derfor næppe nogen grund til at fokusere på at få flere kvinder til at blive medlemmer end mænd.
Jamen kommer kvinderne så ikke til Årsmøderne, hvor bestyrelsen skal vælges? Det mener jeg bestemt, de gør. Igen, uden at jeg kan fremskaffe dokumentation, ser jeg det gennemsnitlige fremmøde fordelt på kønnene som pænt jævnt fordelt. Ofte er kvinderne endda i overtal. Derfor ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at iværksætte handlingsplaner, men hvis der bliver etableret en måling, vil det give en statistisk dokumentation herfor.
Min konklusion er, at der ikke er nogen som helst grund til at have kønskvotering i vedtægterne.

59

Jeg er for kvoter!

Men jeg synes alligevel du skal lave et ændringsforslag til vedtægterne så vi kan få debatten på årsmødet :slight_smile: jeg skriver gerne under, selv om jeg ikke vil stemme for :slight_smile:

60

Jeg er nysgerrig: hvorfor er du for kvoter og vil du uddybe det ?

// Ulla