Vedtægtsændring - Kønskvotering

Fordi ligestilling har brug for et skub bagi. Jeg var til POLA i søndags, vi var ca 95 % mænd. Det forklarer problemet meget godt.

2 Synes om

Så den pola burde være ugyldig? :smirk:

I bund og grund er jeg ikke meget for kønskvotering, i min optik er det noget udemokratisk makværk når mænd eller kvinder bliver valgt på deres køn fremfor stemmeantal. I Sjællands Storkreds fik vi fx to mænd valgt til storkredsens bestyrelse fordi vedtægterne krævede 2 mænd i bestyrelsen og der var ikke flere mandlige kandidater. Jeg ved godt der bliver sagt det er et overgangsredskab… men overgangsredskaber har det med at blive permanente.

Hvis man der skal være nogen form for kvoter så bør det efter min overbevisninger være kvoter der sikre at alle køn er repræsenteret i det organ der er valg til - dog ikke nødvendigvis 1:1. Kunne man ikke overveje at kvotere halvdelen af de valgte pladser væk og lade de resterende være baseret på stemmeantal?

Fx. hvis der er 9 pladser på valg så skal 4 af dem reserves til bestemte køn. Hvis vi går udfra at der er to køn (det ved jeg godt er noget der kan diskuteres, men til dette eksempel regner jeg med to køn og regne eksemplet kan ændres hvis der regnes med mere end to køn) betyder dette at minimum 2 pladser skal gå til kvinder og minimum 2 pladser skal gå til mænd. Man kunne starte med at lade rene stemmeantal afgører de første 7 pladser og derefter kikke på kønssammensætningen. Hvis der er valgt 2 kvinder og 2 mænd ind blandt de første 7 pladser fordeles resten af pladserne blot efter stemmeantal. Hvis derimod de der er tale om at de 9 der har modtaget flest stemmer er samme køn erstattes nummer 8 og 9 fra det køn med de to med højst antal stemmer fra det andet køn.

Dette vil ikke sikre på ingen måde sikre en ligelig fordelling mellem kønnene, sikre at de begge er repræsenteret så det intet organ bliver en mande- eller kvindeklub. Det var bare et en tanke fra et menigt medlem.

Ivan kommer det et alternativt udspil til vedtægter, der indeholder en mulighed for vedtægter uden kønskvotering?

Kun omkring suppleanter til HB, vedtægts gruppe anbefale (med meget stor sandsynlighed) at man tager diskutioner over det næste år, og så tage stille i 2017… Vi har valgt ikke at tage stilling til det som sådan, det er en enorm komplex diskution og lige præcis det punkt har vi vurderet at vi ikke kan nå at få fuld klarhed over i år…

Man kunne måske også stille op som makkerpar ?

Mand/Kvinde
Ung/Ældre
Akademiker/ufaglært
Dansker/nydansker
Etc…

Dét ville være alternativt. :slight_smile:

2 Synes om

Jeg vil gerne tale imod kønskvotering, og det vil jeg, fordi jeg oplever at være med i grupper, hvor der er et flertal af kvinder, og jeg vil meget gerne have mig frabedt at skulle stille op eller overveje at stille op til bestyrelsesposter, bare fordi man nu skal have flere mænd ind i den bestyrelse, ej heller ønsker jeg mig en situation, hvor jeg ikke kan stemme på den kvinde, som, jeg tror, er bedst egnet til posten, bare fordi vedkommende er kvinde.

Til gengæld er jeg stor tilhænger, af at bestyrelser eller valgforberedelsesgrupper pålægges at opstille et mangfoldigt felt af kandidater, og her synes jeg, at Ullas forslag om at opstille i par kunne være en fin tanke at arbejde videre med.

Jeg er også uenig i at mænd og kvinder skal være ligeligt repræsenteret 50/50 alle steder i samfundet. Dog er der steder, som f.eks. bestyrelser, hvor man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man af den ene eller anden grund udelukker denne eller hin gruppe ( i dette tilfælde kvinder). En bjørne tjeneste fordi man frasiger sig muligheden for at få gælde af en del af talent-/erfaringsmassen i den gruppe, man nu er ved at danne.

Svaret er således i mine øjne ikke kvoter men en mere aktiv indsats, for at opstille et mangfoldigt kandidatfelt. Og i dette arbejde ligger der nok et stort arbejde i at bearbejde folks holdninger, således at flere kvinder melder sig på banen … og når de først er kommet på banen, så er jeg ikke i tvivl om, at flere vil blive valgt.

Så “ulubulu kvinder hvor er i henne” for at slutte af med et citat fre en dansk fjernsynsserie med en sej pige (Lotte) i hovedrollen.

1 Synes om

Hej Jens-Peter.

I København har vi netop afholdt stiftende generalforsamling til Københavns Kommuneforening. Her kom jeg med et forslag om, at man kan stille op i en makkerpar-opstilling.
Efter noget diskussion frem og tilbage, blev forslaget vedtaget.

Bestyrelsen i Københavns Kommuneforening består i dag af 15 medlemmer - heraf 6 makkerpar og 3 solo medlemmer.

Hvad er det makkerpar opstilling kan?

•Makkerpar opstilling fordrer, at man er bevidst om at vælge en makker, som er forskellig fra sig selv (ung/gammel, mand/kvinde, dansker/nydansker, hetero/homo, introvert/ekstrovert, etc) Ved at dele ansvar bliver det nemmere for uerfarne, ydmyge eller måske introverte at turde stille op. Bestyrelser med makkerpar opstilling, skaber en mangfoldig bestyrelsesstruktur, idet at et makkerpar kan opstilles som en positiv diversitet. ‪#‎Nypolitiskkultur‬

•Ved at dele tidsforbrug mellem makkerparret, bliver det nemmere for f.eks. enlige forsørgere, ligesom det baner vejen for andre medlemmer, der gerne vil stille op til politisk repræsentation, men ikke kan, grundet manglende tid (balancen mellem familieliv og arbejdsliv/frivilligt arbejde, påpeges af nogle mennesker, at være en udfordring for bestyrelses og foreningsarbejde). Ved makkerpar opstilling, får flere mennesker muligheden. ‪#‎flerevedmere‬

•To mennesker - én stemme… ligger op til et fokus på samarbejde mellem makkerparrene og understøtte en adfærd, hvor empati og generøsitet er i fokus, og hvor der hele tiden må indtænkes et andet menneske, og man aldrig kan være sig selv nok i beslutningsprocesserneog nye samarbejdsstrukturer kan afprøves. ‪#‎de6værdier‬ ‪#‎debatdogmer‬.

Vi er nu meget spændte på, hvordan vi for skabt en ’ best practice’ i denne nye form for bestyrelsesstruktur, så vi kan inspirere andre bestyrelser i Å.

Grønne hilsner herfra. :slight_smile:

3 Synes om

Jeg er meget enig med Jens-Peter.

Jeg er stor tilhænger af diversitet i bestyrelser og andre grupper, men jeg synes ikke vi skal have kvoter for det. I stedet skal vi fokusere på at motivere gode kandidater til at stille op, og så må vi have tillid til, at medlemmerne sammensætter gode bestyrelser.

Nogle gange vil det selvfølgelig give bestyrelser, hvor et køn, en aldersgruppe eller andet er overrepræsenteret, men for mig er det altså vigtigere at have motiverede og kvalificerede bestyrelsesmedlemmer.

Jeg synes også løsningen med “makkerpar” er rigtig interessant.

1 Synes om

Det kunne jo tænkes, at “kompetence” og hvem der er “bedst” ikke er umiddelbart synligt i en opstillings- eller ansættelsesprocedure. Den, der trives i opstillingskonkurrencen, er måske ikke den bedste i det daglige (sam)arbejde. Det kunne jo også være, at vi alle ligger under for den prægning, vi har fået gennem livet - fx hvordan en politiker eller hvordan kompetence ser ud. Bare fordi vores nuværende kultur hylder den ekstroverte, hurtige, velformulerede, er det ikke sikkert, at en bestyrelse bestående af fortrinsvis den type er den bedste og i al fald er den ikke repræsentativ.
Der må jo være en grund til at symfoniorkestrene er nødt til at lade ansøgere spille bag en skærm, så de ikke kan se dem, når de skal ha nye medlemmer (ellers får de fortrinsvis medlemmer der ligner dem selv og flest mænd)
Vi ses på lørdag
Gitte

2 Synes om

Hvad i de valgsituationer hvor en kønskvote ikke er mulig at opnå pgr for få kandidater af det ene køn? Hvis vi stiller det som krav, gør vi kønsfordelingen vigtigere end hvad det nu var vi var i gang med at vælge. Hvis vi bløder ordlyden lidt op og er lidt pragmatiske, så gør vi det muligt at håndtere i praksis.

Det kunne jeg forestille mig, at du har ret i – uden at have det store kendskab til omfanget af problemet. Ikke desto mindre synes jeg ikke nødvendigvis, at det er et argument, der har at gøre med denne debat, medmindre du mener, at det introverte og langsomme (som forstået i modsætningen til hurtig) er særligt kendetegnende for kvinder? Og at kønskvoter derved imødekommer disse særlige vanskeligheder/hindringer, der så i overvejende grad er knyttet til kvinder? Hvis du mener det, er jeg egentlig uenig. Og jeg har stadig grundlæggende tillid til, at Alternativets medlemmer så vidt muligt forsøger at stemme på de/den dygtigste – og hverken kønskvoter eller introversions/ekstroversions-kvoter er en løsning på, at det muligvis stadig er en (ubevidst) faktor ved afstemningerne (efter min overbevisning).

Jeg er medlem af Alternativet.
Ligestilling er en vigtig mission - det er mit udgangspunkt. Når det er sagt, synes jeg, at jeg i Å kan spore problemer med at få rekrutteret nok kvinder, der er interesseret i at påtage sig lederskabet/ansvaret/ eller hvad det nu er. En liigestillings-målsætning må ikke blive rigid og forhindre udvikling.

Kønskvoteringen har med andre ord udspring i “det gode” - nemlig i reelt at ville give begge køn lige adgang til deltagelse, men når det fører til reelle problemer i praksis med rekruttering, bør man ændre en vedtægt.
Jeg tænker, at kønskvoteringen godt kan være udgangspunktet - men at man må tilføje bemærkninger, der letter praksis.

@tina.brixen og @Tina_Brixen her har du også input til din HB diskussion. Ved ikke om @TroelsCJ har nye synspunkter efter det seneste års forløb.