En arbejdsgruppe har siden sommeren 2017 arbejdet med begrebet borgerløn i en dansk kontekst. Det er der kommet denne rapport ud af, som kan bruges som afsæt til videre dialog omkring borgerløn.
Jeg har ikke læst hele rapporten, men nok til at jeg bliver lidt skeptisk.
Det siges at vi kun skal udnytte den velstand vi allerede har. Men hvor kommer denne velstand fra?
Den samlede private gæld i Danmark, svarer til et gennemsnit på godt 1 million per voksen dansker. Kan det siges at være velstand?
At vi har en masse fine huse og god infrastruktur, kan vel ikke omsættes til penge. Og vi importerer efterhånden de fleste af vores forbrugsgoder.
Jeg mener at der allerførst skal tages fat på at rydde op i rodet som finanssektoren har medvirket til at skabe. Derefter kan vi så vurdere hvor velstående vi er.
Venlig Hilsen
Jørgen Andersen
Kære Jørgen.
Argumenttypen - inden vi gør sådan og sådan, skal vi først gøre sådan og sådan - bliver tit brugt mod borgerløn. Niels I Meyer siger stadig, at først skal vi have Det humane ligevægtssamfund. Vi har valgt at gå lige på, men gøre det over en årrække. Vi skal beslutte borgerlønnen og så indfase den på aller bedste måde.
Og så til lidt kommentarer. Der er jo tale om en ordentlig mundfuld. Jeg vil kommentere lidt i idder, fra forskellige vinkler. I første omgang vil jeg komme med lidt feedback på rapportens form. senere skal der nok komme fokus på indholdet.
8.500 for enlig voksen er for lidt
8.500 skattefrit for enlig voksen mener jeg er for meget. Jeg er måske påvirket af, at jeg i lange perioder har klaret mig for mindre. Jeg synes der er to argumenter for at sætte beløbet ned:
Hvor? I en jordhule?
Hej Nis. Tak for dine svar, som en anden er bedre til at svare på end mig.
‘Tallet’ vil nogle gerne diskutere. Jeg troede også engang, at det var vigtigt, men det er jo et tal, som flere partier skal blive enige om. Vi kommer ikke ud med en færdig borgerløn, for andre partier skal også kunne føle ejerskab til den. Derfor går vi nu efter at finde folk, der brænder for sagen, i de andre partier. Der er nogle med i den aktuelle møderække på Borgen.
Jeg glæder mig til at høre dine ideologiske indvendinger, i den grad der kommer sådan nogle.
Jeg har taget mig tid til at gennemlæse rapporten, og den ligner til forveksling andre rapporter der foregiver at være et debatoplæg.
Dette er ikke tilfældet, da konklusionen er givet på forhånd for at passe til Alternativets værdier og politiske målsætninger. Hele rapporten et teoretisk skrivebordsarbejde uden faglig evidens, fordi ingen - heller ikke Alternativet - kan vide hvilke arbejdskrævende processer der kommer i spil for at løse de nødvendige samfundsopgaver.
Held og lykke med projektet. Som rapporten er underbygget finder den ingen genklang uden for Alternativets ekkokammer.
Borgerløns tanken er et symptom på den negative måde, statsmagten behandler sine dårligt stillede borgere på.
Derfor kan Basisindkomsten betragtes som den humanistiske tryghedssikring, grundloven foreskriver.
Jeg bruger termen borgerløn som den universelle idè og basisindkomst som tryghedssikringen for dem der ikke selv tjener penge.
Leo Nygaard
Su satsen er vel ca 5500 kr netto ( kontanthjælp ditto) ,og folkepension ca 9500 kr netto for en enlig , difference beløbet = 7500 kr kunne måske være passende for en borgerløn,men det er jo 10-20 % dyre at bo i København i forhold til resten af landet. men timelønnen tilsvarende højre ,hvis man vil eller kan tjene penge ved siden af borgerlønne .
Hvordan får du f.pens. op på 9500kr netto? Min er lidt over 7000kr
Du kommer bare med nogle udokumenterede påstande, og det bringer ikke debatten videre. Læs rapporten en gang til.
Beregn folkepension borger.dk
Grundbeløb md 6327 kr + pensionstillæg 6923 kr md = 13250 kr brutto enlig
trækprocent md 38% , fradrag md 3800 kr , skat md 3556 kr ,
13250-3556 kr =9694 kr netto enlig folkepensionist med 100 % tillæg
Jeg har vedhæftet et dokument med en idé til, hvordan jeg tænker en borgerløn kunne implementeres. For mig at se, ville det give super god mening, om borgerløn var et pengepolitisk instrument og ikke en finanspolitisk ting, der skal betales over skatten. På den måde ville borgerlønnen være med til at stække finanssektoren og sikre et cashflow af nye gældsfri penge, som kan cirkulere i økonomien.
Jeg synes at borgerlønnen skal erstatte alle eksisterende ydelser, men for at undgå fattigdom for samfundsgrupper, der af den ene eller anden grund ikke selv kan tjene penge ved siden af borgerlønnen, må der være tilskud til borgerlønnen.
BORGERLØN - Finansiering.docx (323.1 KB)
Mandagssammenkomst kl. 19.00-20.30 om “Borgerløn”: Tiden kalder på en reformering af vores sociale sikkerhedsnet, og Alternativet har svaret.
Formålet er at inspirere, informere og begejstre, så vi kan få åbnet en aktiv debat om borgerløn 
Christa If Jensen fra Den koordinerende Borgerlønsgruppe deler generøst sin viden med os. Mødet er bygget op omkring korte ”elevatortaler”, som fokuserer på forskellige vinkler på Borgerløn for eksempel basisindkomst, beskæftigelse, økonomien, hvem skal have borgerløn, hvor meget skal hvert menneske have, og hvor skal pengene komme fra 
VIRTUEL MANDAGSSAMMENKOMST: BORGERLØN
#Basisindkomst #MindreKontrol #AlternativetAarhus
Vi håber, at du finder, hvad du søger, ellers er du altid velkommen til at kontakte os!
Dialog // Alternativet_Aarhus
Hjemmesiden // aarhus.alternativet.dk
AlleOs kalender // Kalender, Alternativet Aarhus
Facebook // Alternativet Aarhus, Facebook
Instagram // Alternativet.Aarhus
Linkedin // Alternativet Aarhus
Grønne hilsner, Alternativet Aarhus 