Udkast til handicap-politisk vision

Hej,

Her er første udkast til handicap-politisk vision - udarbejdet på baggrund af politisk laboratorie den 11.03.2021.

Kom meget gerne med kommentarer og input - torsdag den 18 fortsætter vi med konkrete forslag.

[ Overskrift …]

Alternativet ønsker en verden, hvor mennesker med både fysisk og psykisk handicap har samme frihed og mulighed for, at udleve sit livspotentiale som mennesker uden fysisk eller psykisk handicap. Værdighed, ligeværd og livstilfredshed for os alle.

Alternativet ønsker en verden, hvor mennesker med både fysisk og psykisk handicap, bliver mødt som som mennesker og ikke bare som handicappede. Mennesket skal ses. En verden, hvor et handicap accepteres som en del af den forskellighed der er mellem alle mennesker, og hvor mennesker med handicap mødes med mennesker uden handicap i en respektfuld, nysgerrig og accepterende relation.

Alternativet ønsker en verden der er tilgængelig, og som inviterer mennesker med fysisk og psykisk handicap indenfor i stedet for at holde dem ude.

Alternativet ønsker en forandring af vores arbejdsmarked og uddannelser, en forandring af vores politiske systemer og organisering og en markant styrkelse af retssikkerheden, således at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser for mennesker med fysisk eller psykisk handicap og FN’s handicapkonvention.

På vej mod denne verden, vil Alternativet arbejde for disse signaturforslag:

[ Signaturforslag …]

Udover signaturforslagene har Alternativet masser af gode og konkrete ideer på området, blandt andet:

[ Øvrige forslag …]

3 Likes

Kunne man ikke godt lade være med at skrive verden. Og i stedet skrive, at Å ønsker at Danmark …

Desuden synes jeg der mangler, at Å også har en vision for de mange mennesker med handicap, som ikke/aldrig får en tilknytning til uddannelse, og arbejdsmarkedet.

Jeg mener, at det er “farligt” at skrive internationale forpligtigelser. Dersom, at vi i DK har særdeles vanskeligt ved at overholde vores forpligtigelser over for vores egne handicappede.

FNs Handicapkonvention er bare et stykke papir, som DK har skrevet under på i 2009. Men jo ikke er noget som bliver fulgt. - DK er lige dumpet for anden gang til eksamen ved FNs Handicap committee. Og har ikke engang gjort noget ved de anfalinger, som committeen kom med ved første eksamination.

Så konventionen er go to have, som et materiale at henvise til. Derudover, er den intet værd.

Mvh. Iben

3 Likes

MINE FORSLAG

Alternativet vil arbejde for, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har samme vilkår og muligheder for at kunne udleve sine drømme og ambitioner på lige fod med andre mennesker. Og leve et liv så nær det normale som muligt.

Alternativet vil arbejde for, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser bliver mødt med værdighed, og anerkendelsen af, at mennesker med handicap er et levende menneske på lige fod med andre mennesker.

Alternativet vil arbejde for øget fokus på tilgængelighed, som er en forudsætning for, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser oplever at blive inkluderet, og være en del af dagligdagens samfund.

SIGNATURFORSLAG:

HANDICAPPETS BEHOV

Der skal altid tages udgangspunkt i den handicappets hjælpebehov, når der søges om støtte og hjælp til at afhjælpe og begrænse konsekvenserne af følgerne af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter den sociale lovgivning.

Det bør f.eks. være en fast procedure i sagsbehandlingen af borgerens hjælpebehov, at sagsbehandleren - kommunen - afholder et personligt møde med den handicappet borger. Og/eller de pårørende.

Desuden fortæller erfaringer, at der er blevet et langt større behov for, at kommunerne inddrager ekspertise og specialviden fra relevante fagpersoner ifm. en udredning og afklaring af den handicappet funktionsevne, og hjælpebehov.

UNGE OG UDDANNELSE

Unge med handicap, som er i gang med en uddannelse, skal kunne tage sig et studie- eller fritidsjob på lige fod med andre studerende, uden at blive modregnet i deres forsørgelsesgrundlag.

Det er ikke rimeligt, at unge med handicap på uddannelseshjælp bliver modregnet, eller helt mister hjælpen, hvis de tager et studie- eller fritidsjob.

Det er ikke rimeligt, at SU-handicaptillægget er betinget af, om den unge handicappet er i stand til at varetage et studiejob.

RETTIGHEDER OG RETSSIKKERHED

Det er altid myndighedens pligt og ansvar at sikre, at borgerens rettigheder og retssikkerhed er overholdt i alle faser i sagsbehandlingen af borgerens sag.

Det bør ex. være en helt fast procedure, at borgeren ALTID bliver partshørt i myndighedens påtænkte afgørelse, og faktiske beslutningsgrundlag i sin sag, inden myndigheden træffer en endelig afgørelse.

/Iben

4 Likes

Tak for indspark.

Hvorfor er det bedre at skrive Danmark fremfor verden?

Bh, Jan K

1 Like

Hvad med de studerende, der har så store funktionsnedsættelser og handicap, at de ikke kan påtage sig et studiejob?

Hvad med de studerende, der har så store funktionsnedsættelser og handicap, at de ikke kan modtage SU og heller ikke revalideringsydelse, og som pga. deres funktionsnedsættelser og handicap er henvist til førtidspension (bl.a. fordi funktionsnedsættelsen / handicappet helt umuliggør studiegennemførelse på normeret studietid, der er en forudsætning for at modtage SU og revalideringsydelse)?

Skal disse studerende ikke have ret til at gennemføre deres uddannelse på deres egne vilkår, herunder med en individuelt tilpasset studieplan af en varighed, der passer til den studerende?

Navnlig hvis de pågældende studerende har bevist, at de har de akademiske evner og forudsætninger?

Bør det ikke understreges i Alternativets handicappolitik, at (stærkt) nedsat arbejdstempo som følge af væsentlige, permanente og intraktable funktionsnedsættelser skal opfattes som et handicap, som Danmark skal være med til at afhjælpe, bl.a. ved at slække på studieaktivitetskravene til studerende med indgribende funktionsnedsættelser - og herunder give de pågældende studerende krav på en specialekontrakt med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i specialekontrakten inden dennes ikrafttræden?

(Jeg kæmper selv på 10. (!!) år for at få lov til at skrive mit speciale på de nødvendige handicapkompenserende vilkår. Hvis det nogensinde skal realiseres, skal der foretages ændringer i de specialeregler, som blev indført i 2007, og som endnu ingen minister har villet ændre på. Det skal gøres lovpligtigt for universiteterne at udfærdige specialekontrakter på skånevilkår til studerende med indgribende funktionsnedsættelser, dvs. specialekontrakter med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten inden dennes ikrafttræden. Kontrakter uden den nødvendige tilpasning fra starten skal kunne annulleres på den studerendes opfordring).

Lad os nu koncentrere os, om os selv først. Så kan vi måske “redde” resten af verdenen bagefter.

Vi kan ikke ønske for andre, når vi i DK ikke er i stand til at opfylde de samme ønsker for vores egne.

/Iben

Først. Som jeg forstår det, er dette kun en vision. Ikke selve handicappolitikken.

Det som jeg skriver, er også kun et forslag til en vision.

Men selvfølgelig - hvis det står til mig - skal det fremgå af politiken, under unge og uddannelse.

Det kunne ex. være: at der skal arbejdes for at få sikret de vilkår, som gør det muligt for unge med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse at gennemføre en uddannelse, ex. at et uddannelsesforløb, er betinget af den unge hjælpebehov efter en konkret og individuel vurdering af den unges funktionsnedsættelse, og funktionsniveau.

Det skal lige pudses lidt af :slight_smile:

Alle kan få SU under uddannelse, hvis uddannelsen høre til de uddannelser, som er SU-berettiget.

Men det er ikke alle unge med et handicap, som er berettiget til at få SU-handicaptillæget oveni SU’en, da tillægget bla. er betinget af, om den unge er i stand til at varetage et studiejob.

Så svaret på dit spørgsmål; De unge som ikke kan tage et studiejob, har mulighed for at få SU-handicaptillægget oveni SU’en.

Revalidering er en mulighed for at blive omskolet. Og vurderes på baggrund af personens arbejdsevne.

Derfor henvender revalidering sig særligt til de personer, hvor arbejdsevnen er blevet varigt nedsat som følge af ex. sygdom. Og ikke længere er i stand til at varetage det arbejde inden for det fagområde, hvor de kom fra, inden sygdom.

Ex. en uddannet håndværker, som ikke længe kan varetage arbejdet som håndværker, kan blive omskolet til ex. skolelære.

Revalidering gives desuden kun, når alt andet er afprøvet og udtømt. Og hvor revalidering ses, som den absolutte sidste udvej for personen at blive selvforsørgende.

En revalideringsperiode er på optil 5 år. Og dispensation for periodens varighed, er sjældent en mulighed.

Håber det giver svar angående revalidering.

Sluttelig er man nødt til at være realistisk, og erkende, at det er ikke alle med et handicap, hvor det at tage en uddannelse giver mening. Fordi der ex. ikke er udsigt til selvforsøgelse.

Derfor skal vi være glade for, at de mennesker kan få en førtidspension. Og ikke skal leve en tilværelse med handicap på offentlige ydelser som ex. uddannelseshjælp, eller kontanthjælp.

Dog skal det siges, at en førtidspension ikke udelukker personen fra at tage uddannelse, eller kurser.

Revalideringsreglerne giver førtidspensionister mulighed for at blive opkvalificeret til at kunne varetage ex. et skånejob. - Forsørgelsen er stadig førtidspension.

Håber det giver svar angående førtidspension.

Ikke, at jeg ikke under, at alle med et handicap kan tage en uddannelse. Men det skal også være realistisk.

Vores samfund er bare skruet sådan sammen, uanset om man har et handicap, eller ikke har et handicap. Så er formålet med at tage en uddannelse, når man er færdig, kan varetage et arbejde, og være selvforsørgende.

Mvh. Iben

Tak for dit svar.

For mit eget vedkommende har jeg været hele møllen igennem: både SU, revalidering og førtidspension (gammel ordning):

  1. Under min B.A., hvor jeg startede med SU, blev jeg overført til revalideringsydelse. Jeg var for funktionsnedsat til at læse på SU. Dette var, før der overhovedet var noget, der hed handicaptillæg og SPS.

  2. I løbet af min revalidering valgte kommunen at stoppe revalideringsydelsen med besked om, at man KUN kunne/ ville hjælpe mig igennem uddannelsen vha. førtidspension (forhøjet alm. FØP, da min arbejdsevne/ mit arbejdstempo blev vurderet til at være nedsat med mindst halvdelen). Man ville nemlig kun give revalidering, hvis jeg kunne gennemføre på normeret studietid. Dette forhindrer mine funktionsnedsættelser mig i.

  3. Jeg gennemførte min BA på grundlag af førtidspensionen, og formålet har hele tiden været, at jeg skulle gennemføre hele min uddannelse - dvs. inkl. kandidatuddannelsen, inkl. specialet - og med tiden opnå bare en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg bestod min B.A. i fransk med tilvalg i tysk med en kvotient på 10.8 efter 13-skalaen (skulle svare til 12.3 efter ny skala).

  4. Man skulle tro, at Danmark ikke ville smide de år ud, som jeg har brugt på at dygtiggøre mig, men i stedet ville hjælpe mig med at færdiggøre uddannelsen.
    Men de universitetsreformer, som vi har været vidne til siden starten af 00’erne, har betydet, at man ikke har villet tage de nødvendige hensyn til mig på min kandidatuddannelse. På min B.A. var der ingen tidsfrister. Jeg læste efter den gamle humanistbekendtgørelse. Det skulle jeg faktisk også på min kandidatuddannelse, men det ændrede man, da jeg skulle i gang med specialet. Så tog man alle rettigheder fra mig.
    Jeg har med viljestyrke alene gennemført alt på min kandidatuddannelse - undtagen specialet, for hér er det altafgørende, at jeg får den tid, som jeg har brug for, og ikke mindst, at jeg får den specialevejledning, som jeg har brug for for at kunne skrive specialet.
    Specialereglerne fra 2007 betyder imidlertid, at jeg ikke får nogen som helst specialevejledning, og på det grundlag kan jeg ikke skrive noget speciale. Det er afgørende i en specialeproces, at der rent faktisk er en specialevejleder, som man kan sparre med. Jeg har ingen specialevejleder.

  5. Det er muligt, at du og andre ikke synes, at jeg skal have min uddannelse. Men de eksamener, som jeg hidtil har taget, har jeg taget trods alle odds. For jeg vil virkelig gerne gennemføre og blive en del af samfundet, og jeg har bevist, at jeg har de akademiske forudsætninger for at kunne gennemføre, hvis altså blot jeg får den nødvendige hjælp og tilpasning (jeg har flere lærerudtalelser, der bevidner dette).
    Det må vel alt andet lige være i Danmarks interesse?

  6. I øjeblikket føler jeg mig straffet pga. mine funktionsnedsættelser, som ikke kan helbredes. Den manglende nødvendige tilpasning til specialeforløbet - og herunder universitetets totale tilsidesættelse af ikke blot min dispensationsansøgning m/ dokumentation forud for specialeindgåelsen, men også af al den dokumentation, som jeg løbende har sendt til universitetet (Jeg har hele tiden nøje informeret universitetet om min tilstand og dokumenteret denne) har medført en voldsom forværring af min primære funktionsnedsættelse (der alene var årsag til førtidspensioneringen, som jeg vel at mærke ikke selv havde bedt om; jeg ønskede revalidering), og ovenikøbet bidraget til udvikling af nye funktionsnedsættelser (!), herunder stressfremkaldt tonisk-klonisk epilepsi. (Og det er vel ikke meningen med en uddannelse, at den studerendes helbred skal bryde helt sammen, uanset om den studerende har funktionsnedsættelser eller ej?)

Den manglende tilpasning opfatter jeg som diskrimination, og konsekvenserne af denne diskrimination er altså ikke blot en forværring af mine funktionsnedsættelser, men også - på grundlag af forværringerne - en ændring af min førtidspension til højeste førtidspension (gammel ordning, som du sikkert er bekendt med).

  1. Jeg ønsker virkelig at få lov til at skrive mit speciale og færdiggøre min uddannelse og på sigt blive en del af samfundet. Jeg har i hvert fald selv gjort alt, hvad jeg kunne, for at blive en del af samfundet, men det virker unægteligt, som om Danmark stædigt holder fast i at ville ekskludere mig (og jeg er altså ikke den eneste studerende med funktionsnedsættelser, der har de udfordringer pga. et stift og rigidt system).

Jeg mener selv, at der ville være mere ræson i at hjælpe mig med at færdiggøre uddannelsen end i blot at forkaste mig, ekskludere mig og smide mig væk. En forkastelse af mig er det samme som at smide de penge og den tid, der er gået med at tage de hidtidige eksamener, ud af vinduet.
En forkastelse af mig bidrager også til endnu dårligere helbred og endnu dårligere funktionsevneniveau, hvilket i sidste ende blot betyder flere udgifter for Danmark, fordi jeg så i endnu højere grad vil belaste det danske sundhedsvæsen. Hvem i alverden har gavn af det?

2 Likes

Jeg har lige sat to forslag op med indledende visionstekst, så de kan ses sammen.:

Forslag 1.

*Alternativet ønsker et Danmark, hvor mennesker med både fysisk og psykisk handicap har samme frihed og mulighed for, at udleve sit livspotentiale som mennesker uden fysisk eller psykisk handicap. Værdighed, ligeværd og livstilfredshed for os alle. *

*Alternativet ønsker et Danmark, hvor mennesker med både fysisk og psykisk handicap, bliver mødt som som mennesker og ikke bare som handicappede. Mennesket skal ses. En verden, hvor et handicap accepteres som en del af den forskellighed der er mellem alle mennesker, og hvor mennesker med handicap mødes med mennesker uden handicap i en respektfuld, nysgerrig og accepterende relation. *

*Alternativet ønsker et Danmark der er tilgængelig, og som inviterer mennesker med fysisk og psykisk handicap indenfor i stedet for at holde dem ude. *

Alternativet ønsker en forandring af vores arbejdsmarked og uddannelser, en forandring af vores politiske systemer og organisering og en markant styrkelse af retssikkerheden, således at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser for mennesker med fysisk eller psykisk handicap og FN’s handicapkonvention.

Forslag 2.

Alternativet vil arbejde for, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har samme vilkår og muligheder for at kunne udleve sine drømme og ambitioner på lige fod med andre mennesker. Og leve et liv så nær det normale som muligt.

Alternativet vil arbejde for, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser bliver mødt med værdighed, og anerkendelsen af, at mennesker med handicap er et levende menneske på lige fod med andre mennesker.

Alternativet vil arbejde for øget fokus på tilgængelighed, som er en forudsætning for, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser oplever at blive inkluderet, og være en del af dagligdagens samfund.

2 Likes

Jeg kan bedst lide forslag 1.

Jeg vender tilbage med flere input (vedr. indholdet).


Jeg har dog lige en kommentar af sproglig karakter til begge forslag:

Pas på med possessivernes reference, dvs. pas på med at bruge “sin(e)” og “sit”, når der refereres og henvises til et subjekt i pluralis (flertalsord)!

Når antecedenten (det ord, der vises tilbage til) er et flertalsord, er det korrekte “deres”.

I tekst 1:
“mennesker…sit” rettes til “mennesker…deres”.

I tekst 2:
“mennesker…sine” rettes til “mennesker…deres”.

Følgende skal også rettes, fordi referencen/antecedenten er et flertalsord:
“mennesker med handicap er et levende menneske”
rettes til
“mennesker med handicap er levende mennesker”.

(Alternativt kan man vælge at ændre antecedenten til et entalsord:
“et menneske med handicap er et levende menneske”.)

Jf. følgende citater:

  1. “Til sidst en klassiker: problemet med sin eller deres .
    Kaj H. Pedersen, Nørresundby, spørger, om der skal stå sit eller deres i følgende sætning fra en bankreklame:
    »Nogle stykker af Finansøkonomerne årgang 2006 fortæller om sit praktikophold«.
    I korrekt dansk kan sin , sit og sine kun vise tilbage til et grundled i ental. Er grundleddet flertal, hedder det deres . Da grundleddet i sætningen ovenfor, nogle stykker , er flertal, skal der stå deres praktikophold . Det, der kan have forvirret skribenten, er, at der står et entalsudtryk, årgang 2006 , lige foran.”
    (kilde:
    https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/14-oktober-2006/sin-eller-deres)

  2. "sin med flertalsantecedent

Dansk skiller sig ud fra norsk og svensk ved at det refeksive possessive sin/ sit/sine ikke kan have en flertalsantecedent.
(…)
“Med andre ord ser det ud til at være endnu mere umuligt for sin/sit (i ental) at have en flertalsantecedent, end det er for sine (i flertal) at have en flertalsantecedent.”
(kilde: https://tidsskrift.dk/nfg/article/download/97252/146059/)

  1. "Henvisning til subjekt i pluralis (flertal)

Når subjektet ændres fra singularis (ental) til pluralis, bruges deres ( jeres , vores ) og ikke sin .
Det hedder Vincent leger med sin hund , og Vincent og Amalie leger med deres hund . På samme måde som jeg leger med min hund , og vi leger med vores hund .

Dvs. at når det subjekt man henviser til, er 3. person pluralis, bruges deres – og ikke sin / sit / sine , fx

  • De fik udbetalt deres løn i penge
  • Efter lidt tøven hanker de unge spejdere op i deres rygsække og soveposer
  • Søren og hans kæreste tog deres cykler til stranden (her er hans kæreste en del af subjektet, og derfor hedder det ikke sin kæreste ).

Der er en tendens til at bruge sin/sit/sine i denne type sætninger, især når sætningen er lang, og der er langt mellem subjektet og henvisningen (pronomenet).
Tendensen er især stærk hvis objektet (genstandsleddet) er i pluralis.

Sammenlign følgende eksempler med objekt i pluralis og singularis:

  • Mange børn har svært ved at undvære deres / sine forældre i længere tid
  • Mange børn har svært ved at undvære deres far i længere tid.

Efter hovedreglen er deres det korrekte i begge sætninger."

(Kilde:
https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin/hans-hendes-sin-uddybning#subjekt_i_pluralis)

1 Like

Ud over begrebet “tilgængelighed” ville det være fint, hvis Alternativet i sin handicappolitiske vision kunne inkludere begrebet “tilpasning”.

“Tilpasning” er et centralt element i FN’s Handicapkonvention.

En væsentlig grund til, at den nye Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. handicap ikke giver en effektiv retsbeskyttelse for mennesker med funktionsnedsættelser/ handicap, er, at loven fuldstændigt udelukker begrebet “tilpasning”.

Jf. Institut for Menneskerettigheders kommentar i den forbindelse:

"Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at udkastet til lovforslag undtager særdeles væsentlige elementer af diskriminationsforbuddet, herunder særligt pligten til rimelig tilpasning. Hvis udkastet gennemføres uændret, er der efter instituttets opfattelse en væsentlig risiko for, at forbuddet ikke vil være et effektivt middel i forhold til at sikre ligebehandling af personer med handicap.

Danmark er i medfør af FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) retligt forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination af personer med handicap, herunder den diskrimination som består i nægtelse af rimelig tilpasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør en del af kernen af beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver forskelsbehandlet.

Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning som minimum indføres på skole-og uddannelsesområdet, fordi dette område er særligt vigtigt for personer med handicaps deltagelse i samfundslivet og mulighed for at opnå beskæftigelse. Endvidere finder instituttet, at den pligt, som offentlige myndigheder i kraft af forpligtelsen til at efterleve handicapkonventionen og EMRK er underlagt til at foretage rimelig tilpasning, bør sikres effektiv håndhævelse ved at lade pligten til rimelig tilpasning indgå i diskriminationsforbuddet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
*At den kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for offentlige myndigheder og generelt på skole- og uddannelsesområdet."

Måske bør Alternativet i sin handicappolitiske vision også henvise til EU’s nye bestræbelser for at få EU-medlemslandene til at overholde forpligtelserne i FN’s Handicapkonvention?

Se fx https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8376&furtherPubs=yes

"European Union.
Spotlight on the rights of people with disabilities.

Striving for equality, as the paramount democratic value, is a declared priority of the European Union. An important step towards a more fair and inclusive Europe came on 3 March 2021 with the presentation of the new strategy for the rights of persons with disabilities 2021-2030 by the Commission. This builds on the previous European disability strategy 2010-2020 and aims to create conditions for everyone to have the potential to thrive in the EU, regardless of their disability."

"Union of Equality: Strategy for the Rights of Persons with Disabilities 2021-2030.

To achieve further progress in ensuring the full participation of persons with disabilities, the new and strengthened Strategy for the Rights of Persons with Disabilities 2021-2030 will guide the action of Member States as well as EU institutions, building on the achievements of the previous ten years and offering solutions to the challenges ahead. The new strategy will help to deliver on President von der Leyen’s priorities of building a Union of Equality and delivering on the European Pillar of Social Pillar.

What is the aim of the strategy?

The Strategy for the Rights of Persons with Disabilities 2021-2030 intends to tackle the diverse challenges that persons with disabilities face. It aims to progress on all areas of the United Nations Convention on the Rights of Persons with Disabilities, both at EU and Member State level.

The goal is to ensure that persons with disabilities in Europe, regardless of their sex, racial or ethnic origin, religion or belief, age or sexual orientation:

*enjoy their human rights,
*have equal opportunities,
*have equal access to participate in society and economy,
*are able to decide where, how and with whom they live,
*can move freely in the EU regardless of their support needs,
*no longer experience discrimination."

(Hashtags:
#HumanRights
#disabilities
#Discrimination
#EuropeanUnion)

3 Likes

Ud over begrebet “tilgængelighed” ville det være fint, hvis Alternativet i sin handicappolitiske vision kunne inkludere begrebet “tilpasning”.

“Tilpasning” er et centralt element i FN’s Handicapkonvention.

En væsentlig grund til, at den nye Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. handicap ikke giver en effektiv retsbeskyttelse for mennesker med funktionsnedsættelser/ handicap, er, at loven fuldstændigt udelukker begrebet “tilpasning”.

Jf. Institut for Menneskerettigheders kommentar i den forbindelse:

"Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at udkastet til lovforslag undtager særdeles væsentlige elementer af diskriminationsforbuddet, herunder særligt pligten til rimelig tilpasning. Hvis udkastet gennemføres uændret, er der efter instituttets opfattelse en væsentlig risiko for, at forbuddet ikke vil være et effektivt middel i forhold til at sikre ligebehandling af personer med handicap.

Danmark er i medfør af FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) retligt forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination af personer med handicap, herunder den diskrimination som består i nægtelse af rimelig tilpasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør en del af kernen af beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver forskelsbehandlet.

Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning som minimum indføres på skole-og uddannelsesområdet, fordi dette område er særligt vigtigt for personer med handicaps deltagelse i samfundslivet og mulighed for at opnå beskæftigelse. Endvidere finder instituttet, at den pligt, som offentlige myndigheder i kraft af forpligtelsen til at efterleve handicapkonventionen og EMRK er underlagt til at foretage rimelig tilpasning, bør sikres effektiv håndhævelse ved at lade pligten til rimelig tilpasning indgå i diskriminationsforbuddet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
*At den kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for offentlige myndigheder og generelt på skole- og uddannelsesområdet."

Se også:


Måske bør Alternativet i sin handicappolitiske vision også henvise til EU’s nye bestræbelser for at få EU-medlemslandene til at overholde forpligtelserne i FN’s Handicapkonvention?

Se fx https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8376&furtherPubs=yes

"European Union.
Spotlight on the rights of people with disabilities.

Striving for equality, as the paramount democratic value, is a declared priority of the European Union. An important step towards a more fair and inclusive Europe came on 3 March 2021 with the presentation of the new strategy for the rights of persons with disabilities 2021-2030 by the Commission. This builds on the previous European disability strategy 2010-2020 and aims to create conditions for everyone to have the potential to thrive in the EU, regardless of their disability."

"Union of Equality: Strategy for the Rights of Persons with Disabilities 2021-2030.

To achieve further progress in ensuring the full participation of persons with disabilities, the new and strengthened Strategy for the Rights of Persons with Disabilities 2021-2030 will guide the action of Member States as well as EU institutions, building on the achievements of the previous ten years and offering solutions to the challenges ahead. The new strategy will help to deliver on President von der Leyen’s priorities of building a Union of Equality and delivering on the European Pillar of Social Pillar.

What is the aim of the strategy?

The Strategy for the Rights of Persons with Disabilities 2021-2030 intends to tackle the diverse challenges that persons with disabilities face. It aims to progress on all areas of the United Nations Convention on the Rights of Persons with Disabilities, both at EU and Member State level.

The goal is to ensure that persons with disabilities in Europe, regardless of their sex, racial or ethnic origin, religion or belief, age or sexual orientation:

*enjoy their human rights,
*have equal opportunities,
*have equal access to participate in society and economy,
*are able to decide where, how and with whom they live,
*can move freely in the EU regardless of their support needs,
*no longer experience discrimination."

(Hashtags:
#HumanRights
#disabilities
#Discrimination
#EuropeanUnion)

1 Like

Kære alle,

Så er der et nyt arbejdsdokument baseret på vores to politiske laboratorier.

Der er sammenskrevet forslag til visionstekst, og derudover er forslag fra møder skrevet ned med nummer.

Der er ikke taget hensyn til detaljer i formulering og grammatik endnu. Det er stadig et arbejdsdokument.

Vi har skrevet forslag, som vi potentielt tænker kunne være mærkesager, med grønt.

Forslag som vi tænker, skal genovervejes, omformuleres eller sammenskrives er sat med orange.

Forslag som vi tænker, er meget kontroversielle eller i strid med Alternativets politik på andre områder er skrevet med rødt.

Vi hører meget gerne kommentarer, især med hensyn til potentielle mærkesager. Husk, at valget af mærkesager ikke fjerner de andre forslag. De er der stadig og vil kunne indgå som idekatalog i politiske forhandlinger.

Dokumentet kommer også i høring hos Politisk Forum.

BH
Niels og Jan

Konkrete-forslag-Handicappolitik (2).docx (20.5 KB)

1 Like

Super godt oplæg til en ny handicap politik.

1 Like

Godt skrevet Niels og Jan, og ja hvis Danmark ikke lever op til FN’s konventioner er det noget vi bør gøre opmærksom på. Danmark er en retsstat og det er vi stolte af, så vi bør ratificere FN’s konventioner. Danmark er nogen gange lidt langsomme, bare se på hvornår vi ratificerede Børnekonventionen, men nu bør vi ratificere Handicapkonventionen og gå foran som et godt eksempel.

  • Mon det vil hjælpe at gøre Mette Frederiksen opmærksom på, at der også er handicappede børn.

KH
Bo

2 Likes

Danmark ratificerede faktisk FN’s Handicapkonvention tilbage i juli 2009, men har altså indtil videre valgt IKKE at overholde de forpligtelser, som er indeholdt i konventionen.

Se herom bl.a.

Se også følgende links fra Institut for Menneskerettigheder:

samt

dette link til link til Europa-Kommissionens handicapstrategi 2021-2030, dvs. EU’s nye bestræbelser for at få EU-medlemslandene til at overholde forpligtelserne i FN’s Handicapkonvention:

2 Likes

Hej Jan og Niels,

Hvordan er den bedste måde at stille spørgsmål, og kommentere oplægget på.

Ex. at skrive i selve dokumentet, eller ???

Mvh. Iben

IBEN - HANDICAP POLITIK KOMMENTAR.pdf (288.3 KB)

Hermed mine kommentarer m.v.

Mvh. Iben

Hvad er Alternativets holdning til kromosomanomalier (fx Turners syndrom), der pga. samfundets ligegyldighed først diagnosticeres i voksenalderen? Anomalierne kan ikke helbredes, men de værste konsekvenser kan afhjælpes ved rettidig diagnosticering og rettidig tværfaglig behandling.

Er det fx rimeligt, at samfundet ikke anerkender disse kromosomanomalier som permanente funktionsnedsættelser (der er tale om medfødte gen-fejl)? Er det rimeligt, at et menneske skal vente i en menneskealder på korrekt diagnosticering (med voldsomt nedsat livskvalitet som konsekvens)?

Hvis der skal tages hensyn og udvises tilpasning ved skolegang og uddannelse burde det engelske ord være equity. Her er det equality, som snarere henviser til lige vilkår. Men det er vigtigt at indtænke equity i vores forslag.

1 Like