I Alternativet ønsker vi straf til gavn. Vi tror ikke på fængselsstraf som en vej til mindre kriminalitet eller bedre muligheder for den kriminelle eller den forurettede. Vi skal derimod skabe et straffesystem, der bygger på genoprettende retfærdighed og vi skal væk fra troen på, at straf i meningsfuld grad kan forbygge kriminalitet. Alternativer til fængselsstraf, såsom samfundstjeneste og afsoning i fodlænke, er det mest effektive middel til at forebygge ny kriminalitet. Strenge fængselsstraffe har i bedste fald ingen virkning og i værste fald en negativ effekt . Derfor skal vi kunne straffe på måder, der gavner andet end vores retsfølelse. Derudover skal vi sørger for at personer ikke straffes yderligere af de barriere de møder når de kommer ud af fængslet,
Alternativet foreslår:
Øget brug af konfliktråd efter Norsk forbillede.
-I Norge fungerer mægling som alternativ til en retssag, og den aftale, parterne indgår, erstatter – såfremt gerningspersonen lever op til den – en strafferetlig sanktion. I Danmark fungerer konfliktråd som et supplement til den almindelige sagsbehandling ved retten, men der kan dog ved strafudmålingen tages hensyn til, at den tiltalte har deltaget i konfliktråd.
- I det norske retssystem er der et stigende antal sager om grov vold, som ender med at offeret og gerningsmanden sidder over for hinanden i et konfliktråd. Erfaringerne med konfliktråd frem for straf er gode, fordi offeret får lettere ved at bearbejde sin angst og gerningsmanden omvendt bliver bevist om de konsekvenser, som hans eller hendes handlinger har haft.
Øget brug af fodlænke og samfundstjeneste
- Kriminelle der afsonere ved fodlænke eller samfundstjeneste har langt større succes med at forlade den kriminelle løbebane efter afsoning bl.a. andet viser Rockwool fondens forskningsenhed at fodlænkeafsonere i højere grad gennemføre en uddannelse. Derfor skal brugen af fodlænke og samfundstjeneste udvides.
Afskaffelse af betaling af sagsomkostninger i visse straffesager.
- Danmark er det eneste skandinaviske land, der ikke tager hensyn til den straffedes socioøkonomiske situation, når sagsomkostninger udregnes og pålægges og det skal ændres. Retten i en straffesag skal pålægge den dømte sagsomkostninger ud fra en vurdering af den domfældtes evne til at betale på domsafsigelsestidspunktet.
- Sagsomkostninger bør kunne eftergives, såfremt den dømte holder sig kriminalitetsfri i 3 år efter endt afsoning.
- Alle sagsomkostninger, der skal gøres gældende i en mulig tilbagebetaling, såvel forsvarshonorar som udgifter til tekniske bistand, DNA-analyser m.v., skal foreligge oplyst på domsafsigelsestidspunktet. Dette vil skabe et klart og gennemskueligt system i modsætning til i dag, hvor der intet krav er til at oplyse om sagsomkostningernes størrelse ved dommen.
Boliggaranti ved løsladelse
- Der skal sikres reel boliggaranti efter løsladelse og ikke blot en proforma Cc-adresse. En fast bolig er helt afgørende for at tidligere straffede ikke tvinges ud i ny kriminalitet.