Status på religionspolitik i Alternativet

  1. juni 2015
    STATUS PÅ RELIGIONSPOLITIK I
    ALTERNATIVET

Hvordan skal staten styre de danske trossamfund?
Vi har holdt to møder (herunder en POLA) i
storkreds København med fokus på religionspolitik
i Alternativet. Ud fra dette vil vi gerne konkludere
tre ting.
For det første vil vi fejre endnu en SEJR FOR
DEBATDOGMERNE. Spørgsmålet om statens styring af de
danske trossamfund er kontroversielt i Alternativet, for dette
spørgsmål hører ikke til de områder, der har bundet medlemmerne
sammen fra begyndelsen. Men det har vist sig på møderne, at når
vi sætter os sammen og lytter til hinandens perspektiver, bliver vi
klogere på hinandens holdninger. Tak for det!
For det andet kan vi konkludere, dels at Alternativet ifølge de
fremmødte skal danne sig en holdning til kirke-religions-området,
dels at partiet ifølge de fremmødte ønsker ØGET LIGHED i den
måde staten styrer trossamfundene på. Status quo er, at
folkekirken har en grundlovssikret særstatus, som giver folkekirken
særlige privilegier (og forpligtelser) på en række områder (se neden
for). De fleste deltagere var enige om, at det er problematisk, at
staten gør forskel på trossamfundene, og ønsker derfor at øge
ligestillingen af trossamfundene.
For det tredje har det vist sig, at partiet er delt i forhold til TO
OVERORDNEDE VEJE at øge ligheden på. Det er endnu uklart,
om Alternativet ønsker at

  • ligestille opad, så andre trossamfund får tilbudt samme
    privilegier (og forpligtelser) som folkekirken, eller
  • ligestille nedad, så folkekirkens privilegier (og forpligtelser)
    fjernes.

Det er blevet klart, at begge veje i sidste ende fører til
grundlovsændring. Ønsker partiet fuldkommen ligestilling opad,
skal folkekirkens symbolske privilegium, at statsoverhovedet skal
være medlem af folkekirken (§6), fjernes. Ønsker partiet
fuldkommen ligestilling nedad, skal statens forpligtelse på at
understøtte folkekirken (§4) fjernes.
På møderne har vi imidlertid også diskuteret en række konkrete
forslag på de to veje, hvoraf en del sandsynligvis vil kunne
gennemføres inden for grundlovens rammer. Vi har berørt
lukkeloven, kulturarven, statens økonomiske forhold til
trossamfundene (særligt til folkekirken), ledelsen af
trossamfundene (særligt af folkekirken), civilregistreringen,
kirke/religionsskat, skoleområdet, civilreligion, den teologiske
uddannelse, og sjælesørgere på offentlige institutioner.
Debatten om de to veje har været oplysende, og på møderne er vi
kommet til forståelse for de mange gode argumenter, der findes
for begge retninger.
Derfor håber vi, at kunne arbejde videre med emnet efter
sommerferien. Når/hvis der udnævnes ordfører til folketingets
kirkeudvalg (kirke-/religionsordfører), stiller vi os til rådighed for
et samarbejde. Vi ønsker også at høre fra lignende arrangementer i
de andre storkredse.

Med venlig hilsen
Rolf Bjerre, Anders Stjernholm, Niels-Simon Larsen, Anders
Agersnap og Mikkel Christoffersen.

2 Likes

Hej Alle,

Tak for Jeres overvejelser her om “styringen af det tekniske indhold”, men hvad med selve det religiøse indhold?

Her er det min bedste overbevisning at Alternativet skal knytte sig til “en naturlig og udogmatisk religion som alle kan tilslutte sig og som er styret af naturen selv og ingen andre” - læs her:

Adskille kirke og stat - (Indlægget "Går man meget langt tilbage i tiden FØR “stat og kirke”)

Hilsen
Ivar Nielsen

Jeg syns bare Alternativet skal holde sig fra religion, da den er baseret på tro & ikke viden og folk generelt opfører sig fuldstændig ulogisk, når det drejer sig om tro…

Politik skal føres ud fra hvad der er behov for i den fysiske verden mener jeg. Har man behov for en religion, så find den et andet sted, end et politisk parti :slight_smile:

1 Like

Hvis du dermed mener, at vi skal holde os ude af religionsdebatten er jeg helt enig.
Vi skal meget hellere fokusere på det, som er vores fremmeste mærkesag, nemlig bæredygtighed, miljø og klima, og bruge alle vores kræfter dér.

3 Likes

Kære Anne & Søren

Jeg er af den opfattelse at vi som det yngste parti i folketinget må forholde os til hvordan lovene er skruet sammen. De love der er skrevne om kirke, religion m.v. må vi sætte os ind i og deraf politikudvikle til det mulige.

Jeg har, måske forstået jer korrekt, en forståelse for jeres indlæg (især dit Søren [quote=“Soren, post:3, topic:896”]
Har man behov for en religion, så find den et andet sted, end et politisk parti
[/quote] men, har der ikke været og, er der ikke nogle medlemmer af folketinget som er religiøst initierede og argumenterer, og har argumenteret, ud fra religiøse baggrunde, politisk?
(den korte: var der ikke et par folkekirkepræster som har argumenteret politisk ud fra bibelsk / kirkehistorisk belæg :wink:).

Jeg kunne dog godt tænke mig en opstilling af fordele og ulemper ved hhv. nedad ligestilling og opad ligestilling.

Jeg er nemlig tilhænger af øget lighed religionerne imellem.

Glædelig debatlyst
Robby

2 Likes

Hmm jo, der er selvfølgelig en forskel da man vistnok automatisk betaler 1% i kirkeskat, medmindre man melder sig ud - Eller sådan har det ihverttilfælde været, da jeg for mange år siden, sidst kiggede lidt på emnet :smiley:

Så principielt må min holdning være, at ligestille nedad & få religion til at betyde mindst muligt i politik. Der skal nok være konkrete ting jeg ikke har viden om, omkring bevarelse af kirkerne rundt om i landet osv. Så det er bare min overordnede holdning i forhold til indlægget.

“Peace and Harmoni” :wink:

1 Like

Igen må jeg erklære mig enig med Anne. Alternativet skal som et nyt parti, der mødes med stor skepsis af “the establishment”, vælge sine politiske kampe med omhu. Jeg har intet at indvende overfor en ligestilling af religioner - som jeg principielt ikke mener hører til i den politiske sfære. Men hvis vi farer frem med “åndskrige” risikerer vi at bidrage til at overdøve den langt væsentligere dialog om, hvordan vi konkret og politisk takler bæredygtighedsproblematikkerne. Vi risikerer - helt unødigt - at skubbe dialogpartnere fra os, som vi gerne ville have talt med, ligesom vi risikerer at såre mulige religiøse følelser blandt partiets egne medlemmer. Religion er ikke det, der har bragt medlemmerne sammen i Alternativet. Og det skal det vel heller ikke være?

3 Likes

Folkekirken er en forvaltningsgren af staten. Religionsvæsen på linje med hospitalsvæsen, skattevæsen m.fl. De styres af staten. Derfor kan et parti ikke være i folketinget og sige, at det ikke vil røre ved disse væsner, for det er det, de skal. Også Alternativet. Derfor synes jeg, at det er en umoden, politisk holdning at sige, at vi skal holde os væk fra emnet, fordi det vil skabe splittelse i medlemsgruppen. Ja, det vil da skabe en del ballade, men igennem den ballade skal vi udvikle os. Ingen steder er tonen så brutal som mellem teologer, der diskuterer den gode gud. Tænk på Kraup og Langballe. De lagde ikke fingrene imellem. Jeg synes dog ikke, at de udviklede sig, men det skal da ikke forhindre os i at gøre det.

1 Like

Alternativet vil arbejde for en bæredygtig, demokratisk, social retfærdig og entreprenant verden. Jeg tror, det er det, der er det vigtige for os, der har valgt Alternativet som vores parti.

Derimod tror jeg, at vi er af vidt forskellig religiøs observans. Jeg fornemmer det af debatten her.

Alternativet har endnu ikke en kirkepolitik, men jeg har et sted læst følgende om Uffes syn på det:

Alternativet har faktisk ikke officielt fastlagt sin religionspolitik endnu. Men partistifter Uffe Elbæk har flere gange ytret, at Alternativet vil adskille folkekirke og stat – dog uden at detaljere, hvad det indebærer.

Jeg tror ikke, der er tvivl om, at Alternativet vil adskille kirke og stat. Det gør jo også De radikale, Enhedslisten og SF. Jeg ved ikke, om jeg går ind for det. Jeg er ikke afklaret i spørgsmålet.

Men det er det med, at man vel sjældent deler alle synspunkter med et givet parti, men så må man jo gøre op med sig selv, hvad det er, man vil vægte, når man skal tage stilling.

Jeg synes, at partiets adelsmærke er bæredygtighedstænkningen, og så kan det være, at jeg tager adskillelse af stat og kirke med i købet, men som sagt er jeg ikke helt sikker på det.

1 Like

Point taken - man må selvfølgelig forholde sig til “hele pakken”. Men indsatsen må jo også prioriteres, ligesom de mulige konsekvenser må tages med i betragtning.

Hvis Alternativet profilerer sig meget markant og offensivt på det religionspolitiske, risikerer vi at aflede opmærksomheden fra det, der virkelig tæller for (formodentlig flertallet) af partiets medlemmer - den generelle bæredygtighedsdagsorden. Så kan en politisk gevinst på et mindre betydningsfuldt emne få uheldige konsekvenser for emner af større væsentlighed. Det synspunkt synes jeg egentlig ikke er særlig politisk umodent. Blot realistisk :smile:

Men derfor skal vi jo selvfølgelig, som du påpeger, drøfte og udvikle holdningen til alle politiske emner. Og udvikle synspunkterne sammen, hvor der ikke umiddelbart er enighed. Det er klart. Helt enig.

‘Hør nu her, lille Niels-Simon, vi ved godt at læsset hælder, men lad nu være med at skubbe til det, så det vælter’.
Det er mit dilemma. Jeg ønsker ikke, at det vælter, men jeg har vel lov at gøre opmærksom på, at det hælder?
‘Ja, tak, og det har du gjort, så du kan godt gå hjem igen’.

Ja, jo, men det synes jeg bare er for kedeligt. For mig er der en masse spændende og udviklende diskussioner gemt ikke blot i selve det religiøse problem, men især i dets samklang med omgivelserne (samfundet). De gode debatter kommer fra provokatørerne, ikke fra de tilfredse.

At røre ved det religiøse er altid farligt. “Lad nu være med at ødelægge noget, der er smukt og godt”. At religionens negativsider er store indrømmes gerne, men de er aldrig så store, at de gør noget.
Min rolle her kan let blive ødelæggerens - bortset fra, hvis mange har den samme indstilling som mig, som er, at der skal være en flydende debat, fordi emnet aldrig bliver udtømt. Mange flere burde beskæftige sig med grundproblemerne og se på løsningsforslagene. Vi lever i en kultur, hvor materialismen står højt. Også i en kultur, hvor det retoriske nysprog spreder forvirring og apati.

Skriftlig debat er noget andet end mundtlig debat. Vi sidder ikke i en sofa og ser hinanden i øjnene. Vi har måske aldrig set hinanden her og ved ikke noget om hinanden. Det er altid overraskende at møde en debattør ude i virkeligheden. Derfor halter den skriftlige debat altid lidt.

1 Like

Derfor glæder jeg mig også til måske at hilse på dig i Kattesundet en dag? Har ikke været medlem så længe men håber at få min gang derinde en gang imellem på den anden side sommerferien :smile: For det ER jo en spændende og relevant diskussion…

Så vidt jeg har læst mig frem til forpagtede kirken jorden til staten, med den aftale at staten skulle give en tiende til kirken og derved blev kirkeskatten udviklet, med en skreven og tidsløs aftale.
(Nogle må rette mig hvis dette er misforstået)

Så hvis ret skal være ret i politik skal kirken jo have dens jord tilbage hvis de ikke skal have deres skat.

For hvis tingene skal ophæves vil jeg mene det skal gå ordenligt til :slight_smile: