Hvad vi oplever i efteråret 2023 - er et eklatant sammenbrud for kommunalreformen fra 2007.
Finansieringsdelen er en katastrofe. Byrdefordelingen mellem Stat, Regioner og Kommuner hænger ikke sammen.
Vi skal udvikle en helt ny model mellem Stat, Regioner og Kommuner.
2 Synes om
Men det er Lars Løkke vel også i gang med, selvfølgelig via sine to skyggedukker fra Ventsre, henholdsvis Løhde og Jacob Elleman
Kunne vi mon i Altenativet tænkte helt ud af boksen: Kommune, kommune og kommune - altså uden hverken stat eller region. Nu har vi jo internettet som samlende kraft. Styrelserne kører jo også hver deres løb, så bare gå all in på netværksledelse…
Mine tanker går i en anden retning. Jeg vil gerne delagtiggøre interresserede i dem.
Er der et interessenetværk? Kan vi starte et? Mine tanker går også en helt anden vej.
Ja, jeg er så ny, at jeg ov erhovedet ikke ved, hvad et interessenetværk er
vil meget gerne være med i netværket, er enig i at kommunerne selvforvaltning er klemt, detail styringen fra styrelser og staten klemmer kommunerne. Hvordan giver vi det lokale demokrati og økonomi stører råderum.
Jeg synes det er vigtigt at vi går i gang, gerne med en interessegruppe. Det økonomiske grundlag for vores velfærdsstat bliver undermineret, helt bevidst,
og der er behov for en anden tilgang og nye løsninger.
Lav en interessegruppe, jeg deltager gerne.
Men lad mig vide, hvordan man gør i praksis.
Jeg har lacet et udkast til kommunepolit
ihttps://www.alternativt.eu/alternativets-kommunepolitik-et-aerbodigt-forslag
Skønt med din politiske iver, Mikael - det er virkelig skønt. Kunne du give en til syv punkter her, som du mener er det vigtigste i Alternativet kommunalpolitiske indsats/forandring fremover, med tak og kærlig hilsen
Gunhild
1: Kommunernes samlede udgiftsretter og muligheder øges med 30 mia årligt
2; Større tilskudsbeløb til udsligning af udgiftsbehov (tagesbl.a. fra 1), så socialt belastede kommuner også kan holde et normalt serviceniveau
3: Genindførelse af forvaltningsret i kommunerne, isæt til beskyttelse af borgerne mod ulovlig forvaltning
3a : Politikere og chefer uddannes i ledelse og forvaltningsret, stærkt forbedret legalitetskontrol ( ankesystemer med adgang til materiel prøvelse)
4: : Indførelse af reel erstatningsadgang og opsættende virkning i afgørelsessager
5: Sagsbehandlingstider i kommuner og ankenævn skal ned på højst 5 uger
6: Nyt system til bloktilskud og refusioner.
1 Synes om
Hvordan får man flere med i gruppen her. Kommunernes udgifter fylder næsten det halve af den offentlige sektors samlede udgifter. Både folk med interesse for jura, økonomi og lokale forhold.?
Jeg har skrevert en kronik på en ansden måde.
Kan man uploade pdf-dokumenter ?
Hvilken vej, Christa?
Meget kort: gøre “velfærdsinstitutionerne” til selvejende statslige institutioner med egen økonomi.
Det vil gøre, at den økonomiske prioritering ligger centralt i staten og ikke i kommunerne.
Fordelene: der er kun et lag pres. Hver enkel institution laver eget budget og får det godkendt i socialministeriet. Institutioner på tværs af landet kan inspirere hinanden. Konstruktionen skal give medarbejderne langt mere indflydelse.
Ulemper: Mere ufølsom prioritering fra centralt hold.
Bh Christa
Jeg er meget opmærksom på at skille afgørelser overfor borgerne ud fra “service”.
Helheden er, at en meget stor andel af den offentlige sektors økonomi går igennem de kommunale kasser. Sparepolitikken skyldes et statsligt ønske om at styre Danmarks samlede økonomi. Mekanismerne nedenunder er værd at analysere. Jo længere væk fra virkeligheden og dermed abstrakt, den berørte dagligdag forekommer, jo lettere bliver besparelser til en papirøvelse… Det er et interessant forslag.
Jeg er lidt uvidende. Hvordan kommer du med? Skal jeg gøre et eller andet?
Særligt " Genindførelse af forvaltningsret i kommunerne" lyder lovende i mine øre!
Ideen med “selvejende statslige institutioner” lyder umiddelbart god. men jeg er betænkelig, fordi den konstruktion i praksis ofte ender med nogle ret lukkede og uigennemskuelige beslutningsprocesser, der tjener et begrænset sæt af interesser.
Generelt er der et stort problem med offentlig ledelse. Hvis vi kan finde gode løsninger på det, er vi nået rigtig langt, måske med få og små ændringer?
Klaus Riskær Pedersen, havde nogle gode tanker om nogle tiltag i den retning. Det kunne være værd at tage op igen.
Hvilke tanker? Skriv meget gerne i detaljer, for det skærper da min nysgerrighed…
Kommunestyrets sammenbrud
Den statslige styrings sejr over opgaveløsningen
Af Mikael Hertig *
Cand scient. pol., Sønderborg
Tags: stat, selvstyre, økonomi, opgaver, styring, kommuner
Det første egentlige jazzorkester har egentlig aldrig eksisteret. (Dirch Passer)
Kommunestyrets og selvstyrets nedsmeltning foregår lige nu
Når noget er ved at bryde sammen, og man ser det i slow motion, kan man naturligvis spørge, om man skal vente, til ruinhoben ligger tilbage, og røgen har lagt sig. Men det ser unægtelig ud, som om den centrale økonomistyring er ved at vinde en stor sejr over de opgaver, kommunerne skulle have kunnet løse. Retssikkerheden er gået bag af dansen, når det handler om de kommunale borgerrettede afgørelser, og nogle kommuner kan ikke længere fastholde et rimeligt serviceniveau, selv om de gerne ville. Kommunernes mulighed for gennem demokratiske valg selv at vælge skatteprocent og serviceniveau er for længst afskaffet, og reelt er der over det meste af det kommunale landskab dysfunktionel praksis tilbage indenfor store dele af daginstitutioner, skoler, ældrepleje og socialvæsen.
Der er derfor grund til at lade de hæse stemmer skrige op. Systemet er ved at smuldre, mens vi ser på det. Ingen er i stand til at forsvare det, og regeringens talsmænd glatsnakker.
Jo, der er nogle kommuner, der både har et nogenlunde tilfredsstillende serviceniveau, og der er nogle, der står sidst for, når tavlen er endeligt ryddet. Men helheden lider af iltsvind.
Begrebet ”det kommunale selvstyre” er en ret ny opfindelse, for selvstyret eksisterede i århundreder før begrebet blev opfundet, nemlig i form af kirkernes opgaver. Og da det blev opfundet, så var det for at overlade det til regeringen at indhegne og lovgive om de tidligere underforståede ”kommunale” opgaver, som kirkerne stod for: undervisning, hospitalitet (pleje til syge, fattige og pilgrimme). Det kommunale selvstyre, der betegner de tilladte kommunale kerneopgaver, opstod som begreb, da statsmagten satte sig for ved lovgivning med videre at sætte grænser for, hvad sognekommunerne må og ikke må.
Skolerne på landet kom gradvist til i slutningen af 1700-tallet, og sognerådene, udskilt fra kirken, men med præsten som født medlem, blev til 1866. Selvfølgelig var der to forskellige spor i den kommunale udvikling: Købstæder og landsogne.
De oprindelige sogne brugte formentlig lidt af den kirkelige tiende til at løse sine serviceopgaver, men økonomien var ikke noget styringsmæssigt problem. Man løste i hvert sogn sine opgaver, så godt man kunne, med de forhåndenværende midler.
Ordet kommune blev først for alvor taget i brug omkring 1840, og begrebet først blev taget i anvendelse, da det langsomme angreb på det kommunale selvstyre (som vi nu kalder det), begyndte med grundloven af 1849. Hvis nogen bilder sig ind, at det kommunale selvstyre skulle være materielt sikret ved grundlovens § 82, er det en fejltagelse1.
Der er flere grunde til, at det er går så galt. Den statslige del af kommunernes finansiering er nødlidende på grund af mange års omprioriteringsbidrag til staten har skabt et kæmpestort efterslæb.
Indtægtssiden af udligningsordningerne har resulteret i en tilstand af overudligning, hvor de ”rigeste” kommuner ikke ville kunne påvirke deres egne indtægters højde ved at regulere skatteprocenten2, hvis de måtte. Det skyldes formentlig de socialt indignerede partiers forkærlighed for at ”tage fra de rige og give til de fattige”. Der er med tiden opstået en markant ubalance mellem de indtægtsudligning og udgiftskompensation. Kommuner som Langeland og Lolland får næppe deres udgifter tilstrækkeligt dækket.
Med socialreformen 2007 er udlignings- og tilskudsordningerne pladret sammen til pærevælling, og ingen har opdaget, at kommunerne ser nogle af de såkaldt ”objektive tilskud” som inticamenter, så kommunerne selv kan bestemme en del af deres indtægter, fx ved at holde langtidssyge på kontanthjælp i stedet for at rette sig efter loven og tildele førtidspension. Derved ophører tilskuddet med at virke som kompensation.
Ulykken er, at kommuner med middel eller lavt skattegrundlag og store sociale udgifter bukker under på grund af svigtende udgiftskompensation. Det gælder Sønderborg, hvor jeg bor.
Utilstrækkelige normeringer i skoler og daginstitutioner , lavere kvalitet i plejen, dårligere forebyggelse osv. aflejrer sig i konstaterede skader. Børnene læser dårligere, mistrives i disse kommuner. Danmark smuldrer.
Kan man rette Danmark op?
Der skal hældes penge i, ca 20 mia årligt)
Bloktilskud skal ændres, så de dels bliver retvisende, dels bliver upåvirkelige af kommunal adfærd.
Forvaltningsret standard skal genindføres i al kommunal afgørelsesvirksomhed, navnlig i jobcentre og det specialiserede socialområde.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer og navnlig borgmestre og økonomiudvalgsmedlemmer skal undervises i fundamental ledelse og forvaltningsret, langt væk fra KL’s dominerende kontrol.
Lidt af en reform, ikke?
1”Som følge af bestemmelsen i Grundlovens § 82 om kommunernes selvstyre kan lovgivningsmagten ikke afskaffe det kommunale selvstyre helt, men det følger af bestemmelsens ordlyd, at det i øvrigt er lovgivningsmagten, der nærmere fastholder indholdet og rækkevidden af det kommunale selvstyre” (Christensen, JP mfl, ”Dansk Statsret, 145).
2”Overudligning”.
2 Synes om
Jeg kan ikke vedhæfte filer i dette forum, men sender gerne KRPs forslag til dem der måtte ønske det.