Socialpolitisk vision

På møde om visionen i Alternativet AARHUS vil vi gerne som indledning have præciseret et par overordnede statements:
Alternativet anser respekt for det enkelte menneske som en bærende værdi. De fleste mennesker oplever at de i perioder af deres liv er sårbare eller decideret katastroferamte og at de har brug for hjælp fra andre. Disse perioder gør ikke mennesker til en kategori eller til en anden person og det er i den enkeltes og samfundets største interesse at vi kan give den støtte som er nødvendig i respekt for det enkelte menneskes værdighed og selvbestemmelse.

Socialpolitik og beskæftigelses politik er væsensforskellige. Socialpolitikken skal skabe støttende redskaber i perioder med særlig sårbarhed, medens beskæftigelsespolitikkens fokus er at skabe arbejdspladser og at få dem besat.

1 Synes om

Til medlemsmødet i Østjylland var der enighed om at teksten gerne må være mere klar omkring hvilket menneskesyn der bør gennemsyre socialpolitikken i Danmark. Den kunne fx indledes med følgende formulering:

“Alternativet mener helt grundlæggende at hvert menneske har værdi i sig selv.
Selvom det er vigtigt for at folk arbejder så samfundet kan hænge sammen økonomisk, må mennesket ikke primært blive set som en produktionsmaskine.
Alternativet ønsker derfor at adskille socialpolitikken fra beskæftigelsespolitikken, (undtagen på de punkter hvor beskæftigelsespolitikken direkte kan bidrage til socialpolitikken)”

På mødet i Østjylland var der også et ønske om at visionen definerer hvad vi mener med social bæredygtighed. For på den måde kan vi som samfund begynde at måle (og dermed styre) efter dette.
Det kunne fx være med følgende formulering:

“For Alternativet er det essentielt at vi som samfund er socialt bæredygtigt. Det betyder at vi skal skabe incitamentsstrukturer der tilskynder kommuner og myndigheder til at skabe overskud på den sociale bundlinje. Vi må, så at sige, ikke tære på vores sociale kapital. (På samme måde som det ikke hænger sammen hvis vi bruge flere penge end vi har eller forbruger flere resurser end naturen kan nå at genoprette).
For at sikre at vi ikke tærer på den sociale kapital, ønsker Alternativet at vi som samfund definerer en række områder som vi hvert år måler på, og som skal gå i den rigtige retning (og som i hvert fald ikke må gå den gale vej).”

Disse parametre kunne indeholde følgende:

  • Antallet af folk under fattigdomsgrænsen
  • Antallet af personer der oplever ensomhed
  • Antallet af mennesker der har generel tillid til andre mennesker og systemet.
  • Antallet af folk der har mindst en person som de kan tale med om deres problemer
  • antallet af folk der oplever at systemet hjælper dem når de har behov for det.
  • Antallet af folk der oplever generel tryghed.
  • Antallet af personer der oplever at de har adgang til fællesskab og netværk.
  • Glæde
5 Synes om

Jeg er helt enig i at Helhedsloven er genial. Lad os få den tankegang udfoldet så hele den sociale situation i en persons liv tages med; Feks. hvis et ungt menneske rammes af depression så skal uddannelsesmulighederne, familiens ressourcer (og sociale vilkår), sundhedstilbud, fritidstøtte, økonomi set i en helhed,netværksstrategier mm. indtænkes for at kunne udfolde en bærende plan med den ramte. Silotænkningen SKAL nemlig nedbrydes.

Kære Carsten. Kan man virkelig adskille social- og beskæftigelsespolitik, som du gør det i dit indlæg ved at kalde dem ‘væsensforskellige’. Du skriver, at beskæftigelsenspolitikkens ‘mål’ er at skabe arbejdspladser og få dem besat, men er det ikke blot et middel til blandt andet et mere socialt bæredygtigt samfund? Det er vel ikke Alternativets politik at skabe arbejdspladser for enhver pris? I sidste ende er den miljømæssige og sociale bundlinje i mine øjne vigtigere - hvis jeg blev tvunget til at vælge, ville jeg hellere bo i et fattigt samfund end ét med galopperende ulighed, manglende sammenhængskraft og elendigt miljø/klima. Det at få så mange som muligt til at arbejde er i mine øjne kun vigtigt, fordi de fleste ønsker at bidrage med deres arbejdskraft til samfundet, samtidig med at det lige nu er mest solidarisk og gavnligt for den såkaldte 'samfundsmoral, at de fleste borgere er med til at få ‘Danmark A/S’ (eller måske snarere: ‘Jorden A/S’?) rundt. Giver det mening? :slight_smile:

Kære Andreas
Min hensigt er at adskille Socialpolitikken fra Beskæftigelsespolitikken i den socialpolitiske vision.
Alternativets Beskæftigelsespolitik vil have som mål at skabe et sundt erhvervsliv der er bæredygtigt både socialt, miljømæssigt og økonomisk. At udfolde den vision er vigtig også at få samstemt med den socialpolitiske.

Det er bare så vigtigt at få beskrevet en social kapital der måler sig i form af social bæredygtighed og ikke måles på økonomi eller miljø. Lad os få udarbejdet et sæt parametre som vi kan måle den sociale bundlinje på .

2 Synes om

Tak for jeres arbejde :slight_smile:

Vi har i Nordsjælland haft et medlemsmøde den 22/6 i Hillerød. Det var et hyggeligt og inspirerende møde, og vi har valgt at skrive hele visionen igen med vores forslag til ændringer:

"Social bæredygtighed løber som en rød tråd igennem Alternativets politik, sammen med den miljømæssige og den økonomiske. Det handler om arbejdet for en større social- og økonomisk lighed , om at tage udgangspunkt i mennesker og deres miljø så man kan lægge grunden til det gode liv.

Alternativets socialpolitik fokuserer i en særlig grad på at skabe muligheder for, at mennesker med sociale udfordringer og særlige behov kan udfolde deres livspotentiale på det højest mulige niveau. Det handler om at give mennesker, med brug for hjælp, den mest adækvate støtte, og skal derfor tage sit udgangspunkt i det enkelte medmenneskes ønsker og drømme om deres eget gode liv.

Den sociale indsats skal tage sit udgangspunkt i en tillid til, at enhver af os er ekspert på sit eget liv og en forståelse af, at et medmenneskes udfordringer skal løses i et nært samarbejde med den enkelte person og vedkommendes familie eller nærmeste netværk.

Det kræver en ændring i dansk socialpolitik, som Alternativet kalder for en bevægelse fra systemvelfærd til relationel velfærd.

Relationel velfærd indebærer at de sociale indsatser har fokus på relationens betydning for menneskers velfærd, modsat systemvelfærd, der tager sit udgangspunkt i standardiserede løsningsmodeller med en meget høj grad af kontrol og administration.

Relationel velfærd kræver, at samfundets sociale medarbejdere - sagsbehandlere, socialrådgivere, gademedarbejdere m.fl. - frisættes til at bruge deres faglighed på at skabe en tillidsfuld relation med personen, hvor den enkeltes individuelle ønsker, behov og drømme er omdrejningspunktet for indsatsen.

Det betyder, at vi skal være i stand til at flytte flere medarbejdere fra kommunale kontorer til byens rum, hvor de via sociale og kulturelle projekter kan være med til at skabe nogle sociale bydelsløft i samarbejde med de mennesker, der er berørte af sociale dilemmaer.

Vi vil bruge kulturen som en social forandringskraft, og vi ønsker et samarbejde på tværs af skellene mellem sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Samtidigt erstatter vi administration og kontrol med et system baseret på gensidig tillid, hvor man sammen med personen undersøger, hvad der skaber værdi og mening.

(Her har vi fjernet et afsnit: Vi er ikke uenige i, at der skal reinvesteres i det sociale område, men synes, at man skal undgå at nævne det i en vision, da en besparelse ikke er et mål i sig)

Alternativet støtter fri grundforskning på det sociale område. Forskningen skal videst muligt omsættes til kompetencer, der skaber værdi i det praktiske arbejde, og vi vil sikre at ny viden, når ud til de relevante uddannelser.

Socialpolitikken skal understøtte den relationelle velfærd, og et eventuelt frivilligt arbejde skal bygge på denne tilgang til mennesker og miljø. Vi vil også arbejde for at virksomhederne tager et socialt ansvar, og ser det som en integreret del af deres personalepolitik."

Vi nåede kun at kigge på forslag nr. 1. og havde nogle bekymringer mht om sådanne landsbyer kan få karakter af ghettoer (?)

Vi talte også om børnepolitik, som en meget vigtig del af socialpolitikken: De afledte effekter af dårlige livsvilkår er meget tydelige her.

Hvem skulle eventuelt sidde i et Ankenævn?

Vi talte om den opbyggende tanke: Trampolin :slight_smile:

1 Synes om

Enig - sammenhængsloven er ikke et konkret forslag men mere en vision - som så skal foldes ud med konkrete forslag.

Og så er vi på vej mod et brutto-lykke-nationalprodukt. :blush: Spændende

Socialpolitken skal fungere som en trampolin. Ved sociale begivenheder bør hjælpen være en dynamisk “grund”, som kan hjælpe borgeren tilbage ved borgerens egen kraft - især mod og vilje foruden viden og færdigheder, men også som beskrevet egne ønsker for eget gode, meningsfulde liv.
I dag er socialpolitikken et net, som borgeren kan hænger fast i, og ofte gær det.

1 Synes om

Kære Birgitte!
Jeg er helt på linje med analysen af de slavelignende forhold i aktiveringsindsatsen. Ligeledes mener jeg ikke, at det er rimeligt, at mennesker skal igennem praktikforløb og løntilskudsperioder, som jo æder af dagpengeretten, inden de kan ansættes på prøve jævnfør overrenskpmster. Alt lønarbejde bør selvfølgelig være ordinært, dvs bære overenskomstmæssige rettigheder.
Men, arbejde er ikke kun lønarbejde. Arbejde og løn hænger ikke uløseligt sammen. Så der er vi lodret uenige. Vi skal have aktiveringscirkusset væk - ved at indføre borgerløn, og en frivillig og kompetent hjælpeinstans.

Hej Andreas

  • meget forsinket og med risiko for, at debatten herude bliver rodet. Du
    spurgte d. 27.6. til den mulige problemstilling i at ansætte frivillige i
    OFA - side om side med ‘rigtige’ (ulønnede) frivillige.

Jeg svarer med nedenstående, som jeg skrev med det samme … men jeg
syntes, det var for langt og ikke helt klart nok og ville ændre det.
Det er ikke sket, da jeg er syg pt., så her kommer det bare, som det var: (
:slight_smile: )

Kære Andreas
Jo, mentalitetsændring - men sådan en har vi netop set gennem de seneste
ca. 20 år, hvor der knap længere er nogen, der undres over eller opponerer
imod, at titusindvis af borgere arbejder uden løn og ordinære lønvilkår -
men i stedet modtager offentlig forsørgelse, også når de arbejder.
Med hvad dertil hører af klientgørelse og stigmatisering, mangel på
personlig frihed, lighed, rimelighed og respekt/selvrespekt, listen er lang.

Det er den aktive beskæftigelsesindsats med begrebet aktivering, der er
årsag til den glidebane, vi her har set i mentaliteten om, hvad arbejde
overhovedet er for noget.
Den offentlige forsørgelse modtages netop ikke som løn for et arbejde -
tværtimod er arbejdet betaling for overførselsindkomsten. Dette utrolige
mentalitetsskift er sket på få år gennem noget for noget-princippet. Med et
mærkværdigt omvendt fortegn.

Med andre ord: Skal man arbejde for overførselsindkomsten, eller skal man
have løn for at arbejde?

Det første har arbejdsmarkedets parter uden videre accepteret, og ligeså et
flertal af danskerne, i hvert fald, dem, der ikke selv er berørte af det.

OFA samler begge dele: Arbejde for overførselsindkomsten - men beløbet er
konverteret til lønindkomst på ordinære vilkår.
Det er grundtanken. Derudover er der masser af muligheder og perspektiver
i, hvordan de lediges ressourcer kan komme i spil som ‘win-win’ for alle
parter.

Men dit egentlige spørgsmål … om frivillige:
Ledige, der arbejder frivilligt, skal modtage løn (OFA). Frivilligt arbejde
udføres altid for et fællesskab, ligesom alt andet (lønnet) arbejde i
samfundet har værdi for samfundet økonomisk og/eller socialt.
Det er netop her, der er en (erklæret) gråzone mellem den offentlige sektor
og det frivillige arbejde, hvor den offentlige sektor samarbejder med den
civile og i høj grad værdsætter og benytter den frivillige/civile indsats.
Ægte frivillig er man dog kun, hvis man kan undvære fordelene ved det
frivillige arbejde. Dvs. at det ikke træder i stedet for et arbejde og
dermed en almindelig meningsgivende indsats og indhold i hverdagen.
Borgere uden for arbejdsmarkedet arbejder netop gerne frivilligt for at
opnå disse fordele. Det gælder både ledige borgere og pensionister.
Mens ‘ægte frivillige’ bruger deres fritid på frivilligt arbejde, og
altså som noget ekstra.

Så ja, - arbejde, der vurderes gavnligt for fællesskabet og udføres af en
ledig borger skal udløse OFA. Samtidig kan folkeskolelæreren og
pensionisten arbejde frivilligt og gratis, fordi de gerne vil yde den
ekstra indsats og tid, de har til overs efter endt arbejde eller endt
arbejdsliv.
I øvrigt behøver det ikke være fx en forening, der pludselig skal stå med
(OFA-)aflønnig af medarbejdere. Princippet om løn versus
overførselsindkomst kan varetages af Jobcentrene/ydelseskontorerne, en
slags OFA-lønafdeling (måske sammenligneligt med et vikarbureau).

Der findes mange foreninger, hvor enkelte er lønnede og flertallet er
frivillige. Der er brug for dem alle.
“Ægte frivillige” kan altid komme til at arbejde frivilligt og altså
gratis. De bør ikke generes af, at andre får en beskeden løn og derved
kommer ud af deres ledighed og ‘gæld’ til det offentlige.
Problemet opstår der, hvor den frivillige arbejdskraft består af ledige
borgere, som samtidig med at de arbejder (af behov for mening i hverdagen,
netværk osv.), alligevel teknisk set er arbejdsløse og skal stå til
rådighed for det selv samme arbejdsmarked, som de allerede bidrager til.

Her er der sammenfald mellem frivillige (ledige) og ledige, der arbejder
gratis eller støttet i ellers ordinært lønnede stillinger
(virksomhedspraktik, løntilskud osv.) i den offentlige og den private
sektor.
De arbejder. Men er samtidig ledige.

Så mentalitetsændringen er egentlig kun den at vende tilbage til det, der
for ikke så mange år tilbage blev anset for en selvfølge - at man får løn,
når man arbejder.
I dag er arbejdsbegrebet udhulet - ingen ved længere, hvad der bør udløse
løn. Noget gør, men rigtig meget andet gør ikke, selv om det er det samme
som det første.
Frivillighedsbegrebet er ligeledes udhulet, når ledige arbejder frivilligt
af nød - af mangel på lønnet arbejde.
Samlet set er der tale om en betydelig del af arbejdsmarkedet, der optages
af ledige borgere, som ikke får løn for deres arbejde, men fastholdes i
ledighed, endda også når de arbejder.

Jeg håber, jeg har gjort mig bare en smule forståelig … :slight_smile:
Både princippet og mentaliteten er egentlig meget enkle.
OFA er et skitseret bud på løsning af nogle af de mest åbenlyse skævheder
på arbejdsmarkedet i dag, som ikke alene skaber ulighed og misbrug af ledig
arbejdskraft, men også mistrivsel og tab af ressourcer. En nytænkning af
både beskæftigelsessystemet og arbejdsmarkedet går derfor hånd i hånd.
Og da arbejde, selvrespekt, mening, etc. etc. hører uløseligt sammen med
sundhed og trivsel, er hele problemstillingen også i allerhøjeste grad
socialpolitisk.
:slight_smile:

Den 27. juni 2017 kl. 11.11 skrev Andreas Gregersen <
webmaster@alternativet.dk>:

1 Synes om

Kære Christa
Tak for dine kommentarer. :slight_smile:
Jeg går også ind for borgerløn, men jeg tror, at en så fundamental
omlægning kan have meget lange udsigter. Borgerløn er oppe imod en meget
stærk ideologi/menneskesyn og (markeds-)kræfter, som ikke tror på, at
mennesker vil arbejde, hvis de får borgerløn uden at lave noget. Det er
desværre en ren trossag - og så stærkt funderet i neoliberalismen, at
enhver dokumentation om det modsatte konsekvent afvises.

Aktiveringscirkusset er til gengæld til at få øje på, herunder den
fuldstændige undergravning af, hvad der er lønarbejde - som i stedet er
såkaldte tilbud under beskæftigelsesindsatsen.

Vi står direkte med slavelignende forhold (ved godt, at man skal passe på
med denne sammenligning, men …). Ledige er ‘statens ejendom’ og arbejder
for forsørgelsen. De stjæler lønarbejde fra sig selv og hinanden gennem de
beskæftigelsesordninger, de er tvunget til at deltage i.
Erhvervslivet (og øvrige sektorer) modtager den gratis arbejdskraft som en
skjult erhvervsstøtte.
Med OFA bliver denne erhvervsstøtte bare åbenlys: Arbejdsgiver støttes af
det offentlige til aflønning af arbejdskraften på ordinære vilkår. De
ledige arbejder og får løn for det. Lønnen er den samme som
overførselsindkomsten, så pengene er de samme (deltidsarbejde).
Slut med tvungen praktik/aktivering og 225-timers regel. Og meget andet
samt hvad dertil hører.

OFA er en slags borgerret til at arbejde. Og arbejde er også i OFA et
videre begreb. Fx personlige projekter, der ‘godkendes’ som arbejde (: til
gavn for samfundet - økonomisk, socialt, kulturelt og ‘grønt’).

OFA imødekommer noget-for-noget-princippet og ‘arbejde for
kontanthjælpen/overførselsindkomsten’, som er stærke slagord, der har slået
dybe rødder i debatten
Uanset der netop ikke er tale om noget-for-noget (arbejde for løn), og
uanset at arbejde for kontanthjælpen faktisk er slaveri (… der var den
igen, men det er desværre rigtigt).

Derfor tror jeg, at OFA er mere realistisk gennemførlig end borgerløn.
OFA retter op på åbenlyse skævheder og åbenlyst urimelige vilkår.
Mens borgerløn er en helt anden måde at tænke på og derfor forudsætter et
ændret menneskesyn, som jeg som sagt (umiddelbart) tror, kan have lange
udsigter.

:slight_smile:

Den 4. juli 2017 kl. 10.37 skrev Christa if jensen <
webmaster@alternativet.dk>:

Hjemløselandsbyer er et godt forslag. Savner akut løsnings forslag: At vi også sideløbende har en akut indsats til start her og nu. Dvs.at der i de store byer København, Aarhus,Odense, Aalborg, Esbjerg (og andre byer med hjemløse) laves en akut indsats, f.eks. en sparring mellem privat og offentlig, så enhver hjemløs kan finde hus/overnatning. Halvdelen af hjemløse er psykiatribrugere, og den anden halvdel bliver det, hvis ikke de får akut hjælp til bolig og mad og klæder…
Konkret kunne det være udformet sådan: Kommunen har pligt til at have et akut beredskab til hjælp for hjemløse. Kommunen udformer selv sit akut beredskab derunder akut husnings lister. Ved overtrædelse af denne bestemmelse kan staten pålægge bødestraf til kommunen.

1 Synes om

Indledningsvis tusinde tak til alle for jeres opløftende og inspirerende forslag og dialoger.

Som jeg lige læser de mange kommentarer, så er der tre centrale punkter, som jeg gerne vil bidrage med et par tanker om selv:

afgræsningen for visionsteksten for Alternativets Socialpolitik
kommentarer til det fremlagte visionspapir
den videre dialog til de tre eksempler på mulige politiske forslag

Kommunikationsformen her på ALLEos, gør struktur lidt udfordrende :slight_smile:

  1. Afgræsningen for visionsteksten for Alternativets Socialpolitik.

Visionsteksten omhandler og begrænser sig til Alternativets socialpolitiske visioner, hvilket netop bedst understreges ved at vi insisterer på ikke at nævne og inddrage beskæftigelsespolitikken – ergo også at vi ikke skal nævne at den ikke inddrages.

Socialpolitik handler om menneskesyn og den hjælp vi ønsker at give hinanden – og ikke om beskæftigelsesdogmer eller økonomi.

Kun på et punkt vil vi inddrage økonomiske betragtninger. Der hvor vores socialpolitiske visioner med en målrettet indsats kan redegøre for afledte økonomiske besparelser, som vi vil beholde i socialsystemet til reinvesteringer i mennesker.

Tak for de mange tanker om og kommentarer til de beskæftigelsesrettede emner, som vi bestemt skal huske at inddrage, når vi kommer med endnu et visionært udspil for også vores beskæftigelsespolitik.

  1. kommentarer til det fremlagte visionspapir

Overordnet set er der kommet en del anbefalinger, som bl.a. går på at:

være mere konkrete i vores definition for Alternativets menneskesyn
ønsket om en styrkelse af borgerens retssikkerhed
fold definitionen for udsatte/sårbare ud frem for at benytte grupper til definitionen
gøre det interne sprogbrug mere sammenhængende for menneskesyn, system og forskning
sprogbrug er for fagligt (skrevet af fagfolk)
forslag til præcisering af parametre til at måle af den sociale bundlinje

Forslag til omformuleringer fra Østjylland til indledende tekst.
Forslag til hel ny formulering af visionsteksten fra Nordsjælland.

  1. den videre dialog til de tre eksempler på mulige politiske forslag

Jeg betragter de tre forslag som gode eksempler på konkrete forslag, som vi bør medtage til vores arbejde i de politiske laboratorier, hvorfor jeg ikke laver en opsummering på de mange rigtigt gode betragtninger, men tilføjer her min egen for 1) hjemløselandsbyer.

Vi kan med fordel benytte den viden som findes fra andre exit programmer, hvor f.eks. tidligere straffede bor i fællesskaber med andre ordinære borgere. Borgere som agerer som rollemodeller og mentorer. Hertil kan suppleres med andre mentorer til understøtte arbejdet med at nedbryde barriere og vaner, for derigennem at bidrage til at bringe de hjemløse fra gaden til eget hjem.

Personligt kunne jeg ikke vaere mere enig
At se paa personen frem for gruppen kan give mange fordele
Derfor vil jeg her naevne nogle eksempler paa, hvorfor ideen om relationsvelfaerd er vigtig, og hvordan den kan implementeres.

Foerst er der et eksempel paa en lignende debat. I kommentarfeltet til
forslaget om at afkriminalisere tiggeri blev det diskuteret, hvorvidt det er muligt
at give social stoette til tiggere. Der blev snakket om statsstoettede projekter med frivilige arbejdere og en stoette til tiggere set som udviklingsbistand. Ideen er, at det ville skabe en sikrere struktur i tiggermiljoeet.

Som andet punkt vil jeg ogsaa naevne gymnasiet og folkeskolen som et omraade der er praeget
af den nuvaerende socialpolitik. I min gymnasietid var der 6 personer fra min klasse, noedsaget til at stoppe. Enten var de presset af skolen, der saa at deres fravaersprocent var for hoej, og andre gange var det deres mentale tilstand der gjorde det umuligt for dem at faerdiggoere uddannelsen. Specielt med den forstoerrede arbejdsbyrde laerere ser nu, og tendensen til at bureaukratisere skolesystemet. Stoere klasser skaber billigere skoleelever.

En artikel om hvad det koster at uddanne en folkeskoleelev

Med andre ord er det vigtigt at vi stoetter hinanden og derved skaber fremskridt, fremfor at tabe folk paa gulvet, ved at skabe en social straf for ikke at passe ind i socialpolitikens brede kasser.

Det er vigtigt at det ikke bliver koncentrationer af; eksempelvis een nationalitet-gruppe som er i den samme landsby, men at der kommer en diversitet i nationaliteterne i beboersammensætningen (husk der er også udenlandske hjemløse i DK).

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.