Afkriminaliser tiggeri

Udvikling af konkrete politiske forslag Politisk Katalog (vær med til at vurdere det)
1

Forslagets tekst

Vi foreslår i tråd med Institut for Menneskerettigheders anbefalinger, at afkriminalisere tiggeri og alene strafforfølge sådanne handlinger, når dette i den konkrete situation fører til overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I dag er tiggeri ulovligt ifølge straffeloven.

Det er desuden helt i tråd med FN’s guidende principper for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, hvor det fremhæves under retten til frihed og sikkerhed, at staterne bør ophæve eller reformere love, der kriminaliserer hjemløses livsopretholdende handlinger, der foretages i det offentlige rum, såsom at sove, tigge, spise, samt handlinger, der relaterer sig til personlig hygiejne.

Udfordring forslaget skal løse

Det er ulovligt at være fattig.

Potentielle ulemper ved forslaget

  • Det kan få flere fattige til at søge til at søge til Danmark for at få midler til at leve for
  • Utryghedsskabende adfærd er meget subjektiv

Hvordan forslaget er udarbejdet

Forslagene er oprettet på baggrund af Alternativets pressemeddelelse fra 13.06.17 og er således oprettet for at få medlemmernes input, støtte og perspektivering.

Hvem har været inddraget

Forslaget er blevet til på baggrund af Alternativets meddelelse.

Forslagsstillere

  1. Thomas Huulbæk Titanium
  2. Flemming Nielsen
  3. Jens Fuglsang Thomsen
  4. Jens Harder Vingaard Larsen
  5. Juma Nellemann Kruse
  6. Lisbeth Søndergaard Raun
  7. Marianne Hammelboe
  8. Mathias Høj Kristensen
  9. Nina Svane-Mikkelsen
  10. Sascha Faxe

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs

2 Synes om
2

Forslaget skal gennemtænkes ift. politiets praktiske situation, når de møder en tigger: hvilken slags tiggeri er det, vi ønsker at kriminalisere vha. ordensbekendtgørelsen? Må man gå gennem S-toget med et krus? Sidde i metro-tunnelen med en dukke? -en harmonika? Skal det være forskelligt for danske statsborgere, eller skal der sættes en grænse ved Schengen-borgere?

3

Udover det vigtige hensyn til hjemløse og andre socialt udsatte, som tigger i gader rundt omkring, bør Alternativet ikke også være principielt mod ethvert forbud mod tiggeri? I dag er det mest åbenlyse krav til en ‘finansiel transaktion’ eller med andre ord et køb/salg af en vare, at det foregår på frivillig basis - men ikke at den solgte vare skal anses for at have værdi for andre. Jeg kan fx sælge et lukket glas med luft, hvis der er én, som er interesseret. Tiggeri overholder normalt dette krav. Men et andet krav, som vi ofte ikke tænker over, er at der ligeledes skal være en håndgribelig ‘vare’ til stede, der skal navngives og anerkendes. At tiggeri ikke overholder sidstnævnte, gør, at det tydeligvis falder uden for vores normale markedsøkonomi.

Nogle vil måske sige, at man faktisk ‘køber’ sig til en god samvittighed, når man giver til tiggere. Men jeg tror, at den tankegang er fanget inden for markedsøkonomiens snævre rammer. Selvfølgelig er det at give til tiggere engang imellem ikke det samme som politisk at arbejde for, at der slet ikke findes folk, som har brug for at tigge. På den måde er der sikkert flere, end vi tror, som ‘køber’ sig til ikke at bekymre om samfundsproblemer omkring dem - hvad enten de giver til tiggere eller nødhjælpsorganisationer. Måske gør vi det alle sammen en lille smule, hvad enten vi vil kendes ved det eller ej. Men hvad nu hvis at de borgerliges angst for tiggeri ikke skyldes så meget synet af socialt udsatte på gaderne men snarere synet af folk, der faktisk hjælper dem (en lille smule)?

Nå, lidt refleksioner fra min side. Jeg håber, at det kan bruges :slight_smile:

1 Synes om
4

Måske er det en god ide indledningsvist at få defineret nogle begreber:

  1. Hvornår kan en person betragtes som værende hjemløs?
  2. Hvornår er tiggeri utrygskabende i forhold til “normal” tiggeri?
  3. Aspekter fra fællesskabsretten.

Ad. 1)
Hvis man tager udgangspunkt i oplægsteksten som særligt sigter mod udenlandske hjemløse og romaer. Man er vel næppe hjemløs i sådanne situationer, hvor man ud fra en økonomisk kalkyle, er kommet frem til at det bedre kan betale sig at tigge penge i Vesteuropa end at søge eller arbejde i hjemlandet, enten fordi der ikke er arbejde, eller fordi strukturer i hjemlandet holder en ude af arbejdsmarkedet eller fordi hjemlandets socialehjælp er utilstrækkelig.

Ad. 2)
Hvornår er en adfærd betragtende som værende utrygskabende? Utryghed er en subjektiv følelse og forskellige mennesker finder forskellige handlinger utrygskabende. Nu vil jeg gerne medgive, at jeg ikke har læst forarbejderne til lovforslaget om utrygskabende tiggeri, men som jeg forstod den netop afsagte dom om kvinden, der sad ved Nørrebro station, så blev hun dømt for at sidde med en kop og spørge om penge. Hvis det i sandhed virkelig er tilfældet, så har man virkelig sat barren lavt.
Jeg kunne måske forstå det, hvis hun havde meget agressiv i sin tilgang til tiggeriet, men hvis hun blot har siddet med koppen, så er afgørelsen måske lidt søgt.

Jeg kunne se, tiggeri kan skabe utryghed, hvis det foregår på en meget agressiv måde, hvor tiggeren er meget fremfarende eller aktivt søger at bryde ind i ens personlige rum. Men hvis man som sagt blot møder en tigger med en kop ved en station, som spørger om penge på en ikke agressiv måde, så har jeg svært ved at se det utrygskabende element.

Ad. 3)
Tiggeri er allerede kriminaliseret i Danmark ved betleribestemmelsen i straffelovens § 197. Det må som udgangspunkt være rigeligt.
Det er også vigtigt at erindre, at de udenlandske tiggere næppe opfylder kravet om at være arbejdstagere i henhold til TEF art. 39, som det blev defineret i sag 53/81 “Levin” af EF-domstolen, da de ikke oppebærer et mindstebeløb, som er dækkende for leveomkostninger i Danmark, og der foreligger næppe et gyldigt over-/underordnelsesforhold og ej heller er TEF art. 39(3) litra c opfyldt, da de udfører en aktivitet som allerede er kriminaliseret ved straffelovens § 197.

Derudover kan man også spørge sig selv om rimeligheden af, at Danmark og danske statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark, skal investere i sociale indsatser her i landet eller i udlandet for personer, som erhverver sig ved her i landet kriminelle handlinger.
Udgangspunktet må være at vi ikke kan eller skal være løsningen på andre landes sociale problemer. Vi bør istedet tage en diskussion med de respektive lande i EU-regi for at få dem til at leve op til forpligtelserne for egne statsborgere.
Vi kan og skal ikke være socialkontor for andre landes eksport af sociale problemer. Det er ikke fair overfor Danmark, danske statsborgere eller personer som med retmæssighed bruger fællesskabsreglerne til at bl.a. at arbejde i Danmark.

1 Synes om
5

Trådstarter henviser til FN’s guidelines om ekstrem fattigdom. Jeg har svært ved at se, at disse skulle finde anvendelse i forhold til udenlandske tiggere i Danmark.
Når dokumentet ligger op til, at staterne skal inddrage de ekstremt fattige må det naturligvis være en forudsætning, at de har lovligt ophold i det pågældende land.
Sektion 1, afsnit a, punkt 8 i førnævnte dokument taler for, at de ekstrem fattige skal have indflydelse på beslutningsprocesserne, som vedrører dem i de områder, som de lever i. Men de lever jo netop ikke i Danmark, og de har på anden måde heller ikke en tilknytning til Danmark, som gør, at de har ret eller krav på indflydelse på danske beslutningsprocesser.

En tilsvarende ordlyd går igen i FN’s guidende principper for ekstrem fattigdoms sektion 2 afsnit c, punkt 15, hvor det fastslås, at de har ret til at have indflydelse i det lokalsamfund, som de lever i. Igen de lever ikke i Danmark. De er blot tilrejsende uden tilknytning.

Link: http://www.ohchr.org/Documents/Issues/EPoverty/DGPs.pdf

Verdensbanken arbejder med en definition, hvor man tilhører gruppen som ekstrem fattig, hvis man har 1,90 USD eller mindre at leve for om dagen i 2015-tal. Jeg tror ikke på, at de udenlandske tiggere, som kommer til Danmark falder ind under denne definition.

Link: World Bank Forecasts Global Poverty to Fall Below 10% for First Time; Major Hurdles Remain in Goal to End Poverty by 2030

Det er måske uklædelig at sige følgende, men jeg synes, det er urimeligt at sætte de østeuropæiske tiggere i samme kategori, som den del af verdens befolkning, som reelt er del af de fattigste i verden.

6

Forslaget virker som en rigtig god ide. At kriminalisere tiggeri har ikke nogen oekonomiske gevinster og alt, hvad man opnaar, er at angribe en gruppe af samfundet, der rent faktisk fylder. Hvis der er en utryghed over tiggeri kunne man haandtere rodproblemet frem fra symptomerne, og soerge for at tiggeri i danmark ikke er ubetryggende. Eventuelt kunne man oprette tiggergrupper, og goere tiggeri/pantsamling til noget reguleret, saa det goeres under gode forhold og selvfoelgelig giver bedre kaar for tiggerne selv. Ligesom med husforbi kunne man skabe en organisation der organiserede og fordelte tiggere gode steder og under gode forhold.

7

Man har næppe søgt at kriminalisere tiggeri ud fra økonomiske aspekter - nok nærmere ud fra i første omgang estetiske, og senere i tilfælde med tiggere fra østeuropa ud fra en misbrugsdoktrin også.
Det virker søgt, når man opfinder begrebet “utrygskabende tiggeri”, og man kunne foranledes til at tænke at grunden til, at man indfører begrebet, er på baggrund af, et ønske om at kunne diffentiere mellem danske og udenlandske tiggere, hvor man ser igennem fingre med førstnævntes handlinger til en vis grad. Problemet kunne nok allerede have været løst ud fra straffelovens og ordenbekendtgørelsens regler.

Hvordan vil du oprette tiggergrupper og regulere området? Det vil kræve, at de udenlandske tiggere skulle lade sig registrere hos myndighederne. Det betyder vel også, at myndighederne må betragte det som et legalt erhverv med alt, hvad det indebærer - ender staten så med at skulle være arbejdsgiver for den pågældende gruppe, der derved bliver arbejdstagere efter reglerne i TEF?
Vil en eventuelt indtægt som tiggerne oppebærer så i grunden ikke skulle være skattepligtig efter statsskattelovens § 4? Det vil næppe gøre tiggeriet rentabelt, men at tro at det så vil forsvinde vil nok hellere ikke være det mest nærliggende.
Når man eksempelvis ser på den kontrakt som indgås mellem “hus forbi” og “hus forbi sælgeren” så fremgår det klart af kontrakten, at al indkomst fra salg af avisen er skattepligtig b-indkomst. Dette vil nok også gøre sig gældende for eventuelt nye tiltag.
LInk: http://www.husforbi.dk/wp-content/uploads/2016/04/NY-sælgerkontrakt-2015.pdf

Skyldes det overordnede problem ikke i højere grad de store indtægtsforskelle, der er at finde imellem øst- og vesteuropa, som gør det rentabelt for visse persongrupper at erhverve sig ved tiggeri. Før man gør noget ved det, hvilket nok kan blive meget svært komme til kernen, og alt hvad man gør er reelt symptombehandling.

8

Hov - mit ovenstående indlæg indeholdte nogle spørgsmål til Andreas Andrä, men har får vist ikke en jordisk chance for at svare på dem, hvis han ikke bliver gjort opmærksom på dem.

9

Tusind tak for at henvise mig til dit svar Udika
Foerst giver jeg dig ret i, at tiggeri i grunden skyldes indtaegtsforskelle og straffe-lovens ordenbekendtgoerelses-regler allerede daekker dette emne. Jeg giver dig ogsaa ret i at kriminaliseringen af tiggeri, som Soeren Pape Poulsen selv skriver det i den foerste fremsaettelse til aendringen af straffeloven. Soeren Pape skriver:“Regeringen ønsker at sætte ind mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder”.
Fremsaettelsen fra d. 2. juni i aar samt en liste over forslagets forskellige faser findes her: * / Folketingstidende
Citatet findes i paa femte linje , foerste kolonne og foerste side i fremsaettelsen.

For at svare paa dit spoergsmaal giver jeg dig ret i, at det naeppe er muligt at oprette grupper, der behandler tiggeri som et ervherv, da indtaegten ganske vidst er for lille. Din holdning er inden for dette, at danmark ikke skal vaere loesningen paa andre landes sociale problemer. Problematikken er dog, at der stadig er en del flygtninge og immigranter, der enten med et europaeisk shengen-pas eller uden opholdstilladelse i danmark tigger. Der kan derfor ses to loesninger paa dette

  1. at straffe disse tiggere yderligere, med henblik paa at de skal forlade landet, der kan modgaa europaeisk lovgivning, specielt i hendseende til det rumanske folk, der ofte er et centralt punkt i diskutionen, men som kommer fra et eu-land daekket af shengen-aftalen.
  2. at haandtere tiggeriet paa en maade, saa det forekommer kontroleret og ikke er til gene for folk, hvor du snakkede om, at taersklen for gene afhaenger af personen.

Mit argument er derfor, at der er et behov for en beskyttelse samt ordinering af tiggere generelt, da det foerst vil lette tiggerbyrden, hvis deres kaar forbedres, og dernaest formindske deres tilstedevaerelse.
At lave en aftale lig husforbi ville vare umugeligt. Du naevner bl.a. at der kan argumenteres for, at en raekke tiggere ikke kan betegnes som hjemloese. Tiltag som den sorte gryde, der er stoettet af folkekirken vilde derfor vaere et mere realistisk traek. Der kan frivillige, med stoette fra staten, uddele mad, boeger samt andre fornoedenhedder, og give hjaelp til basale behov. Ideen er derfor, at det kunne karakteriseres som udviklingsbistand. Om der er nogle lovmaessige problematikker angaaende et saadan projekt, har jeg ikke kendskab til paa nuvaerende tidspunkt. Derfor vil jeg kun kunne komme med en saadan ide paa nuvaerende tidspunkt. Hvis andre har et stoerre kendskab til dette emne maa i meget gerne bidrage med information om et saadan projekts udfoersel og brugbarhed.
et link til den sorte gryde finder du her: http://www.densortegryde.net/
Endnu engang tak for at spoerge ind til sagen Udika Nicolai
Haaber at svaret afklarede lidt :slight_smile:

Rettelse:

10

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

11

A post was split to a new topic: Om afstemninger og tilkendegivelser

12

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

13

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

14

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.