Nyt samfund, klargørring til maskin samfundet version 2

Politikområder Socialpolitik og Mønsterbrydning
1

I fremtiden forventer jeg ikke at der vil være arbejde til alle mennesker, læs i øvrigt ‘The Second Machine Age’, som er min inspirations kilde.

Følgende arbejds typer vil forsvinde inden for nærmest tid

  • Manuelt veldefineret arbejde (f.eks chaufør)
  • Regelbaseret arbejde (F.eks revisor.)

Følgende arbejdstyper vil ikke forsvinde inden for nærmest tid

  • Vanskeligt defineret arbejde (f.eks gartner)
  • vanskeligt regelbaseret arbejde (f.eks programmør)

Derfor skal vi have lavet en samfundsstruktur som opfordrer til opfinderi, iværksætteri, og som forventer og inspirer til uddannelse.

Simplificer det danske skattesystem.

  1. Afskaf ydelser så som ‘arbejdsløshed understøttelse osv’
  2. Indfør en ligning for skat konstruret således
  • Alle bliver sikret en minimumsindkomst, denne betales fra skat, som negativ skat, og ændres kontinuert mod positivt uendeligt når man selv tjener penge.
  • En af fordelene er at man ikke pludselig straffes for at tjene lidt håndører når man er arbejdsløs
  • ligningen kan konstrueres som en eksponentiel kurve således at hvis indkomsten f.eks overstiger 1million kroner om måneden efter skat så får man ikke mere udbetalt, dette vil også stimulere investeringer.
  • Evt tillæg for at studere,

Hvis ovenstående er uklart, er min vision et samfund hvor det skal være let at gå fra arbejdsmarkedet til uddannelse og omvent, hele livet, samtidigt med at man kan føle sig tryg.

2 Synes om
2

En rimelig minimums-indkomst til alle burde efter min mening hjælpe, og kunne samtidig spare en masse penge. Det er det gamle begreb, som tidligere blev kaldt borgerløn.

Alle burde få denne ydelse fra vugge til grav, uanset hvad vedkommende ellers tjener. Den bør gives uden spørgsmål eller kontrol.

Og så væk med alle andre ydelser, som kræver en masse kontrol der giver udgifter til samfundet: Bistandshjælp, børnepenge, arbejdsløshedspenge, folke/invalide/førtids-pension.

I enkelte tilfælde kan der være behov for særlig hjælp til f.eks handicappede, men hovedreglen bør efter min mening være, at alle - fra spædbarn til oldgammel - får den grundlæggende ydelse.

Så kan nogen brokke sig over, at direktøren der tjener 10 millioner om året får den samme ydelse, fordi han ikke har brug for den. Men at give den samme ydelse til alle uden nogen vurdering eller krav er billigere end at skulle se på hvad folk tjener. Og hvis vi har et bare nogenlunde retfærdigt skattesystem, betaler den rige direktør langt mere til ordningen end han får tilbage.

3

Hej Ole,

Modellen med negativ skat vil vel ikke være dyrere en borgerløn, hvis der skal betales skat, skal der jo under alle omstændigheder registreres hvad der tjenes.

Hvis det er lidt uklart, så kan jeg forestille mig en skattekurve som fungerer således:

Indkomst før skat  |   Skat     | udbetalt efter skat (pr måned)
           0       |  -15000    | 15000
        5000       |  -12000    | 17000
       15000       |  -10000    | 25000 
       50000       |   5000     | 45000
      500000       |   250000   | 250000
     1000000       |   600000   | 400000

Tallene her viser nogle eksempler på hvordan negativ skat kan fungere, det er dog ikke nogle satser jeg har regnet på.

2 Synes om
4

Jeg kan godt følge dit eksempel. De sidste to linier har vist et nul for meget i kolonnen “indkomst før skat”, men ellers giver det god mening for mig.

Selv foretrækker jeg dog en lidt anderledes model, som ikke har med skatten at gøre:

Alle borgere, fra det øjeblik de fødes til de dør, skal fra staten gives en basis-indkomst. Uanset hvor mange penge de tjener. Og denne basis-indkomst skal være skattefri, og skal ikke kunne modregnes i eventuelle andre offentlige ydelser.

Basis-indkomsten, som gives til alle, skal så erstatte en lang række andre ydelser: Børnepenge, bistandshjælp, boligydelse, førtidspension, arbejdsløshedspenge, folkepension, invalidepension, etc.

Ideen er især at afskaffe det store kontrolapparat omkring forskellige ydelser, samtidig med at vi sikrer, at alle i vores samfund har en basis-indkomst der er nok til at man kan overleve. Der er efter min mening store penge at spare ved at afskaffe især aktivering og arbejdsløshedskurser, som sjældent hjælper ret meget. I helt særlige tilfælde kan der være behov for supplerende ydelser, som så gives på samme måde som de nuværende overførselsindkomster.

Så behøver folk ikke at gøre en masse for at beholde et eksistens-grundlag. Folk der ikke gider arbejde kan bare lade være, men det kan altid betale sig for dem at tage lidt ekstra arbejde. Kunstnere der hellere vil arbejde med deres kunst ved de har basis-indkomsten, og kan derfor koncentrere sig om deres kunstneriske udfoldelser. Og alle er trygge fordi de har deres basis-indkomst, og ikke behøver sætte sig ind i en masse komplicerede regler for diverse overførselsindkomster.

De mange der tidligere arbejdede med de forskellige kontrol-systemer omkring de forskellige overførselsydelser bliver naturligvis arbejdsløse. De vil nok protestere voldsomt over en sådan ændring af systemet. Men de får også basis-indkomsten, så de kan overleve indtil de eventuelt igen finder arbejde.

1 Synes om
5

Hej Ole, du har ret, der var et par nuller for meget så de er slettet fra eksemplet.

Angående borgeløn eller negativ skat er der jo samme system, jeg foretrækker dog negativ skat modellen da det efter min mening er lettere med et system (skat) en to (skat+borgerløn).

Man kan opnå samme balance med borgerløn+skat som med negativ skat. så det er i dette tilfælde egentligt nok bedst at gå med den model der er lettest for flest folk.

2 Synes om
6

Det der især er vigtigt for mig i forbindelse med en borgerløn eller basis-indkomst er det psykologiske aspekt. At alle borgere føler sig trygge, og ved de ikke kommer til til at lide nød. Heller ikke, hvis de satser alt på et nyt iværksætter-initiativ.

Og her synes jeg man sender et tydeligt signal til alle borgere ved at give alle en basal ydelse uanset om de har behov. En ydelse, som hverken påvirker skatten eller andre sociale ydelser.

Skattesystemet er desværre i dag så kompliceret, at de færreste forstår det fuldt ud. Og det sociale system er blevet så kompliceret, at ingen - selv ikke eksperter - forstår det fuldt ud. Så hvis vi lægger en basis-ydelse ind under et af disse systemer, tror jeg den psykologiske effekt lidt forsvinder. Så begynder folk at tænke på, om skattesystemet eller det sociale system bliver ændret, som disse systemer er blevet nogle gange de senere år - til skade for dem der har størst behov.

1 Synes om
7

Der findes en mere effektiv måde at løse det på, og jeg har også startet en tråd specifikt for det forslag,

hvis nogen er interesseret så viser det ikke kun hvordan en UBI på mellem 20 000 kr og 25 000 kr (før 30% skat) kan finansieres, men også hvordan vi kan øge konkurrencedygtigheden for arbejdskraftsintensive virksomheder, og dermed øge eksporten betydeligt, sløjfe top- og virksomhedsskatte, øge købekraften for de svage, og selvfølgelig fjerne all uhensigtsmæssig bureaukrati - og da det desuden vil kunne betale sig at arbejde fra den første krone kan vi måske endda lykkes med at tælle til 90