Ubetinget Basisindkomst - UBI

Politikområder Socialpolitik og Mønsterbrydning
1

Vedr 4.3.2. FORSLAG| En markant forenkling af socialsystemet

På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation.

I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, således at man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturlig kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning.

Formålet med forenklingen er at reducere de enorme ressourcer, sagsbehandlerne i dag bruger på at få afklaret klienternes status, hver gang der kommer lovændringer, eller klienten skifter fra en ydelse til en anden. Som det er lige nu, viser praktiske erfaringer desuden, at psykisk sårbare mennesker får problemer, hver gang der skal skiftes ydelse og dermed sagsbehandler.

De mange forskellige systemer skaber et overdrevent fokus på diagnoser og ekspertudtalelser, og det omfangsrige bureaukrati på området risikerer at øge oplevelsen af magtesløshed hos den enkelte borger. Et enklere system vil kunne kanalisere de mange ressourcer, som i dag bruges til at diagnosticere og kategorisere individer, ind i mere produktive aktiviteter.

1 Synes om
2

Mange i Alternativet har vist interesse for UBI, som en måde at løse 4.3.2. på

Her er et link til et forslag, der ikke kun viser hvordan UBI kan finansieres, men også hvordan vi kan øge konkurrencedygtigheden for arbejdskraftsintensive virksomheder, og dermed øge eksporten betydeligt, sløjfe top- og virksomhedsskatte, øge købekraften for de svage, og selvfølgelig fjerne all uhensigtsmæssig bureaukrati - og det vil desuden kunne betale sig at arbejde fra den første krone

https://cdn.fbsbx.com/hphotos-xfa1/v/t59.2708-21/11195913_10153219355037092_1429464249_n.xlsx/Finansierings-eksempel-af-UBI-Eksport-Investering-modellen-150418-1SOE.xlsx?oh=1087f580c1e31d1db8b2da27859f58ef&oe=55C35CCA&dl=1

Hvad mener i om det?

1 Synes om
3

Kære Sighrid Marie
Som du ved fra en anden debattråd, er jeg varm tilhænger af basisindkomst, der for mig at se er en afgørende forudsætning for social bæredygtighed, der ikke tager værdighed og initiativ fra mennesker. Den frisætter alle borgere til enten at skaffe sig yderligere ressourcer og muligheder ved et arbejde af et omfang, som er bæredygtigt i den enkeltes liv, eller til at bidrage til fællesskabet og livet i almindelighed på anden vis.

At kunne sige ja og nej til et tilbudt arbejde er den grundlæggende forskel på slaveri og frihed. Som du skriver “det skal kunne betale sig at arbejde” mantraet, skulle jo også gerne gælde for den først tjente krone - ikke kun den sidst tjente.

Også samfundsøkonomisk er jeg ikke i tvivl om, at der vil blive frigjort arbejdskraftsreserver, som I øjeblikket er handlingslammede af regler, som forhindrer ethvert personligt initiativ. Anklager om socialt bedrageri og uoverskuelige modregninger i offentlige ydelser ligger jo lige for, hvis man forsøger at forbedre sin situation.

Vil vældig gerne se den model for finansiering, du henviser til, men der lader til at være tekniske vanskeligheder. Vil du lige chekke, at linket ikke er defekt?

1 Synes om
4

@SighridMarie Hey - dit link virker ikke - har du et der virker??

1 Synes om
5

Tak, jeg finder et og vender tilbage :slight_smile:

6

Her linket - det er i Sighrids post blevet rodet sammen med et billede, på en eller anden måde:

http://basisindkomst.dk/eksport-opkob-ubi-modellen/

1 Synes om
7

Jeg har længe tænkt over Basis indkomst. og ser det som vores eneste reelle fremtid.
Men det bliver dyrt og svært at få indført.
Derfor kom jeg på en ide Inspireret fra en artikel om Finland Kan desværre ikke finde den pt. med en mellemløsning en enten overgangsløsning ind til en UBI kan indføres helt eller en hel anden måde at tænke UBI på.

Før jeg fortæller om min ide så vil jeg lige snakke lidt om de problemer som jeg ser for indførelsen af UBI.

  1. det er dyrt at indføre på et højt nok niveau

  2. der er svært at overbevise alle om at vi skal reformere hele systemet

  3. det er svært at ligge et niveau for UBI uden enten at ramme for lavt eller for dyrt. eks. hvis alle over 18 skulle havde 13.000 om måneden ville UBI koste 648.978.720.000kr om året. Vores års budget var kun 1095 milliarder i 2015 så langt over halvdelen af vores budget ville gå til UBI.

Der er sikkert flere ting jeg har glemt lige nu.

måden som jeg ser det på, er at vi skaber noget der har samme sikkerhed som UBI men passe på at omkostninger ikke stiger ind i himlen.

Mit forslag er ret simpelt.
vi går ud fra at UBI er skattefrit alligevel.
Hvorfor ikke omdanne UBI til et Fradrag der kan udbetales hvis man ikke tjener nok til at udfylde fradraget. ?
Ubetinget Borgerfradrag kunne vi kalde det UBF :wink: Forskellen er at vi kun skal finde 363 milliarder ca. ved 13.000 i stedet for de 649 milliarder. eller 418 milliarder i stedet for 748 milliarder ved 15.000 per person over 18 per måned

Personer der har job og tjener 13.000 eller over skal kun betale skat fra 1 krone efter de 13.000 om det bliver efter det gamle skattesystem eller et nyt er ligegyldigt Fradrag findes allerede så det er bare at fjerne alle fradrag og derefter ligge UBF ind i stedet for. / en del af finansieringen findes allerede der.
hvis man så tjener under sit fradrag på 13.000 kan man få forskellen på sin indtægt op til fradraget på 13.000 udbetalt. på den måde opnår vi præcis den samme effekt som UBI har.
En anden del af finansieringen kan findes ved fjernelse af alle ydelser, kontroller, administrationer osv som bliver redundante ved indførelsen af UBF.

Brugte 13.000 som et eksempel her men det kunne både være højere eller lavere fordelen vil dog være bedst jo højere den er, vel at mærket ind til finansieringen af dem bliver for dyrt hvilket jo er en politisk/økonomisk beslutning.

Fordelen ved UBF over UBI er

  • Hvor billig UBF er i forhold til en Tilsvarende UBI

  • Nemmere at indføre da fradrag ikke er et helt ubekendt begreb for vælgerne.

  • Samme Sikkerhed for dem i bunden.

  • det kan være et skridt på vejen mod en ren UBI.

  • Man kan nemmere dele implantationen op i bider så man for eksempel starter med alle de studerende og enlige kontanthjælpsmodtagere på et lavere beløb til at starte med. og derefter kun øger beløbet kollektivt hver gang man inkludere endnu en gruppe/ afskaffer endnu en kontrol og administration…

Mine tal er basere på 2014-2015 fra Statistikbanken
har en masse antagelser og er forsigtigt beregnet for at undgå at det skulle lyde for billigt.
omkostninger til UBI er der dog en antagelse om at vi køre med flad skat på 50% hvor at det jo helt klart ikke er tilfældet mener jeg stadigvæk at det kan bruges da der nok er mange der ikke betaler 50% eller mere skat af det fulde beløb de tjener.

Lidt langt indlæg håber ikke min mur af tekst giver jer øjenskader :wink:

1 Synes om
8

Man kan lave UBI som negativ skat. det betyder også, at den er skattefri. Det kunne så fungere således, at er der ingen indkost så udbetales UBI’en. Er der indkomst så modregnes der direkte. Det vil sætte mange fri, og give enorme administrative besparelser. Disse besparelser - bl.a. i administration vil være med til at finansiere UBI. I det omfang det fører til reduktioner i administrativt personale, og at disse ender på UBI, vil gevinsten være dobbelt, idet besparelsen i forhold til løn vil være meget stor.
Jeg er ret overbevist om, at UBI vil være næsten selvfinansierende, men det kræver at det laves, så der er mindst mulig administration. Niveauet kan natuligvis altid diskuteres.

1 Synes om
9

Et væsentligt formål med UBI er at eliminere administrationen af overførselsindkomster, der gives til folk uden arbejde af den ene eller anden grund. Det vil et UBF ikke. Derfor må det nødvendigvis være en model, som den Povl beskriver.
Det er imidlertid rigtigt, som Steffen skriver, at det bliver svært at indføre fra den ene dag til den anden. Implementeringen må være gradvis. Måske skal man begynde med at samle overførselsindkomsterne til en, og gå videre derfra når besparelserne har overbevist skeptikerne nok til næste skridt.

1 Synes om
10

I virkeligheden, kunne en start være kontanthjælps området, - I disse dage modtager en lang række kontanthjælps modtagere underretning om at de vil miste deres kontanthjælp eller blive sat ned i ydelse medmindre de oppebærer minimum 225 timer ustøttet ordinært arbejde om året (115 timer inden oktober 2016). Det svarer til ca. 5 timer om ugen, eller omkring kr. 2.150 om måneden før skat. Som reglerne er i dag skal den indkomst modregnes i kontanthjælpen krone for krone og betyder i praksis at du ikke kan få udbetalt din kontanthjælp før du har afleveret dine lønsedler og din indkomst er blevet modregnet - dvs. omkring den 10. i måneden. - noget der virkeligt kan klientgøre og fratage det enkelte menneske et hvert initiativ.

Ikke mindst med udgangspunkt i Det Nationale institut for kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA’s rapport; Potentialeberegning-af-beskaeftigelse-for-udsatte-ledige ,

  • vil en model, hvor den ledige på kontanthjælp for mulighed for at supplere sin kontanthjælp med et lignende beløb uden modregning, give mening - ikke mindst samfundsøkonomisk.
    Den ledige vil blive givet mere kontrol over sin situation, være væsentlig mere motiveret til at tage sin situation i egne hænder, og ikke mindst være med til at bidrage frem for at være passiv og kontrolleret kontanthjælpsmodtager.

Bureaukratisk, samfundsøkonomisk og ikke mindst menneskeligt vil der kunne spares mange ressourcer.

2 Synes om
11

I samarbejde med en gruppe i Alternativet er der blevet udarbejdet et overskueligt online excel ark der viser hvordan Negativ Indkomstskat kan fungerer i praksis, og hvordan dette system gør samfundet langt rigere end den nuværende umyndigørende kontanthjælpsmodel:

Man kan kalde Negativ Indkomstskat for Arbejdsudlignet Borgerløn, da det skal ses som et instrument hvor man altid bliver mere rig af at bidrage kontant til fælleskabet, dog uden modkrav.

Jeg håber arket kan bidrage til debatten i Alternativet, og bruges til at præsentere en samlet og samlende model for den økonomiske politik.

Mvh Andreas Rudolph

3 Synes om
12

Jeg tror, at i må have lavet dobbeltarbejde. Græsrodsforeningen “BIEN DK” som er den danske del af den internationale “Basis-/Borgerløns-” forening har en udmærket hjemmeside, med en masse artikler om emnet. Blandt meget andet er der også 2 forskellige Excel økonomimodeller for hvordan det kunne tænkes finansieret.

For dem der interesserer sig for emnet kan et studium af hjemmesiden stærkt anbefales.

Adressen er: www.basisindkomst.dk

13

som jeg ser det vil UBF nemt kunne eliminere administration. da det følger en så simpel opskrift at det nemt kan automatiseres. har selv udviklet automatisering af lønindberetninger i det nuværende kompliceret system. en fradragsløsning vil være noget jeg kunne automatisere på et par uger… hvis ikke mindre.selve løsningen vil nok være færdig efter et par dage så vil der gå en rum tid med test og rettelser så et par uger er nok fint sat. så kan man lige følge op på det de første par måneder efter men derefter er det rent automatik…

14

En UBI i denne udformning ville vel ret beset blot være en kontanthjælps-/overførsels-reform? Der er jo stort set ingen der tjener under 50% af 10000 om måneden der ikke er på overførsel som fx SU, så et sådant system ville vel være så nogenlunde udgiftsneutralt?
Hvis det er denne model der er målet ville jeg blot kalde det for en reform og helt gemme UBI diskussionen væk. Den er ikke en vindersag og ville bare forplumre debatten.

Det er vigtigt for beregningerne af prisen for UBI/UBF at huske at 30% er på en eller anden form for offentlig overførsel og ville koste 0. Det er altså kun de 2,8 mio. selvforsørgende danskere der ville koste hvis UBI blev givet til alle.

Ulempen ved UBF/negativ indkomstskat er at den formindsker gevinsten ved arbejde for de lavest tjenende betydeligt (50% i eksemplet ovenfor). Et modtræk kunne være at lade den gælde større grupper. Blev den fx sat til 25% af 20000 istedet ville prisen være omkring 25 mia, det kan hentes ved at hæve indkomstskatten med 2% for alle grupper, evt kunne topskatten nedsættes med 1%.
Men sættes beløbsgrænsen lavere end kontanthjælp ville jeg slet ikke nævne UBI eller borgerløn.

15

Størrelsen på Ubetinget Basisindkomst skal være så den til enhver tid kan dække den enkeltes borgers/families boligudgifter inkl forbrug og give borgeren/familien en god og fair levestandard, da der er forskel på de enkelte borgers/familiers boligudgifter vil UBI være forskellige fra person til person

16

Hej Allan.
Dit forslag ville give mening, hvis boligudgifter var noget der hovedsageligt var fordelt tilfældigt - og hvor dem der var så uheldige at have høje boligudgifter så skulle kompenseres.

Nu er det så i dag sådan, at variationen i boligudgifterne hovedsageligt er et resultat af valg den enkelte har truffet. Der er typisk tale om afvejning af ønsker - hvor meget plads vil man have, hvor vil man gerne bo - overfor udgifter. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor UBI’en skal bruges til at udligne denne forskel i prioriteringer. Jeg har også svært ved at se, hvordan det skal foregå i praksis. Skal jeg bare kunne gå ud og købe en villa i Hellerup til 5 millioner til mig og min hund, og så få de månedlige udgifter dækket? Hvis ikke, hvem skal så bestemme hvad jeg kan få dækket?

17

Er en nødvendighed med denne differentieret UBI, ellers vil det stride mod ideen med UBI at fjerne uligheden i samfundet.

Nogle vil have muligheden for at trække sig fra arbejdsmarkedet, andre stadig tvunget til at være på det.

Derudover er der store forskelle på huslejen i den almene boligsektor mellem landsdele, men også mellem de enkelte områder i samme kommune.

Kan og må ikke være din adresse, der bestemmer om du får frihed via UBI eller du ikke gør.

18

Meningen med UBI er ikke, at fjerne ulighed, men at sikre den individuelle personlige frihed, ved at garantere alle borgere retten til et eksistensgrundlag,uden at skulle stå til regnskab overfor diverse myndigheder for det. Det er et frihedsspørgsmål,ikke et lighedsspørgsmål - Der vil altid være ulighed i et hvillket som helst samfund.

19

Så er man også nød til at indrette UBI så alle får den frihed til et eksistens grundlag uanset deres boligomkostninger. Personen i en svinedyr almen-bolig i Kbh får mindre frihed og eksistens grundlag end en person i en billig-lejlighed på Lolland. Personen i provinsen får friheden til at fravælge arbejdsmarkedet, det får personen i Kbh ikke.

20

Jeg har i noget tid gået og tænkt over UBI og har derved prøvet med ChatGPT at finde frem til hvordan det kan finansieres.

Her er hvad jeg har fundet frem til:

:moneybag: Tal på borgerløn i Danmark

:dart: Mål:

En ubetinget månedlig borgerløn på 10.000 kr. til alle over 18 år.

Med cirka 4,7 millioner voksne i Danmark (2025-tal), svarer det til:

10.000 kr x 12 måneder x 4,7 mio personer = ca. 564 mia. kr. årligt

Det lyder voldsomt — men langt fra umuligt. Her er hvordan vi kan finansiere det uden at skære i velfærden:

:bar_chart: Finansieringsmodel (eksempel)

Kilde Beløb (mia. kr) Forklaring
Omlægning af eksisterende ydelser
200 mia. og inkluderer: Kontanthjælp, aktivering, SU, visse pensioner og boligsikring kan delvist erstattes og forsimples

|Progressiv indkomst- og kapitalbeskatning
|100 mia. og inkluderer: Øget skat på topindkomster, aktieudbytte og arv over visse grænser

|Beskatning af automatisering og AI-gevinster
|50 mia. og inkluderer: F.eks. en produktivitetsafgift på virksomheder, der automatiserer store dele af deres drift

|Miljø- og ressourcerelaterede afgifter
|40 mia. og inkluderer: Skatteforøgelse på forurening, CO₂, luksusforbrug og overforbrug af ressourcer

|Fællesskabt teknologisk afkast (AI-fond)
|30 mia. og inkluderer: Statens andel af data-/AI-værdiskabelse gennem offentlige investeringer og digitale aktiver

|Moms og forbrugsskatter fra øget købekraft
|40 mia. og inkluderer: Øget forbrug pga. borgerløn medfører højere moms- og afgiftindtægter

|Stigning i selvstændighed og innovation (indirekte)
|20 mia. og inkluderer: Flere små virksomheder, mindre sygdom og færre udgifter til kontrolsystemer|

:end: Samlet finansiering: 480 mia. kr.

Resten (ca. 84 mia. kr.) kunne dækkes af:

  • Midlertidige skattejusteringer (fx flad skat på borgerløn over et vist niveau)
  • Øget produktivitet i takt med at stress og tvangsarbejde falder
  • Langsigtet gevinst i form af bedre folkesundhed og færre sociale omkostninger

:white_check_mark: Resultatet

  • Alle over 18 år får 10.000 kr/md uden krav
  • Velfærden bevares og styrkes
  • Systemet forsimples
  • Frihed, innovation og mental sundhed øges

Det handler ikke om “hvor pengene skal komme fra”.
Det handler om hvad vi vælger at prioritere.

Hvad tænker vi folkens?