Lad os få Alternativets nye udspil "Overskud" ud og flyve!

Overskud grafik

Kære alle medlemmer!

På torsdag d. 12. september kl. 11.00 præsenteres Alternativets nye udspil “Overskud”! Med udspillet stempler Alternativet igen ind i debatten om danskernes tid med et helt nyt visionært forslag, der skal ændre hele den måde vi i dag tænker og forstår vores liv (og arbejdsliv). Det er visionært og helt ind til benet af Alternativets DNA.

Udspillet er et resultat af jer medlemmers gode diskussioner, ideer og spørgsmål på en række Politiske Laboratorier tilbage i efteråret/vinteren 2023. Tak til alle jer!

Nu er vi klar til at præsentere udspillet for offentligheden. Men inden da vil vi rigtig gerne give en lille forpremiere på udspillet for medlemmerne. Det forgår i morgen d. 9. september virtuelt kl. 20-21. I finder eventet på AlleOs her: AlleOs // Alternativet

Formålet med forpremieren er dels at give jer medlemmer indblik i, hvad udspillet indeholder og dels at involvere jer i den udadvendte kommunikation af udspillet. Vi vil rigtig gerne give udspillet mest mulig luft under vingerne. Derfor håber vi, at I kan hjælpe med at dele SoMe-opslag, debatindlæg m.v. om udspillet og selvfølgelig fortælle vidt og bredt om det.

Tråden her vil blive opdateret efter forpremieren med nyt om, hvordan udspillet vil blive kommunikeret.

Mange hilsner
Christina Olumeko, finansordfører

8 Synes om

Tak for et godt møde i aften alle sammen! Som lovet laver jeg et lille bit referat af, hvad lanceringsplanen er, og hvordan man kan hjælpe med at få det ud over rampen. Det bliver nok i morgen, at jeg opdaterer her.

4 Synes om

Et vel tilrettelagt og informerende møde - tak for det. Samtidig et spændende udspil, som bliver spændende at følge.

Grøn hilsen Ane Jette

2 Synes om

Det bliver hammer fedt!
Lad os håbe at vi kan få det ud over ramperne!

3 Synes om

Kære alle
Så er der en update herfra!

Her er en liste med den mediedækning, som indtil videre er planlagt. Det er fantastisk, hvis I hjælper med at dele det, så snart artiklerne er oppe!

  • I dag d. 11/09 kl. 21:30: Interview med Franciska i Politiken i E-avisen. Udkommer fysisk i morgen. DEL artiklen, så snart I ser den.
  • I dag d. 11/09 eller torsdag morgen d. 12/09 bringer Ritzau nyheden om udspillet.
  • I morgen d. 11/9 kl. ca. 8 på TV2 News. Franciska interviews live. (Ikke helt bekræftet)
  • I morgen d. 11/09 kl. 11 starter pressemødet. Det er live på TV2.
  • I morgen d. 11/9 ca. kl. 11.45 på DR. Franciska interviewes
  • Fredag d. 13/09 i podcasten “BT og det gode selskab” deltager Franciska
  • Mandag d. 23/09 i DR’s “Ring til Oppositionen” deltager Franciska

Og på de sociale medier, vil Alternativets folketingsmedlemmer og hovedkanaler dele en masse opslag og videoer de kommende dage. Der er ikke præcise tidspunkter. Men følg med og hjælp os med at like, dele og kommentere <3

Jeg opdaterer løbende herinde.

5 Synes om

Jeg synes det er et mærkeligt og kompliceret forslag, som vælgerne sikkert vil have lidt svært ved at forstå. Hvorfor er det ikke godt nok at vi nedsætter arbejdstiden generelt? Desuden har Danmark mangel på arbejdskraft for tiden, så timingen er dårlig.

Hvad er det mærkelige ved forslaget om Tidsopsparingen, Carl? Vh Nanna

Hej Nanna.

Vi har masser af ferier og helligdage i løbet af året. Hvorfor skulle folk pludselig få lyst til at holde fri midt i det hele? Hvad bygger I den antagelse på? Derimod kan jeg godt forstå at folk har lyst til at arbejde mindre i det hele taget, altså færre arbejdstimer om ugen.

Jeg synes også at økonomien bag forslaget er uigennemskueligt for almindelige mennesker. Umiddelbart lyder det som om det bliver meget dyrt for staten.

Vh. Carl.

Implicit i forslaget er nedsættelse af normtiden. Men i gruppen, der har arbejdet med arbejdstid, kan vi se, at en normtid er god for forhandlinger i forbindelser med overenskomster og A-kassernes beregninger af dagpenge f.eks. Å arbejder for at normtiden bliver sat ned.

Men i dagligdagen på arbejdsmarkedet er flexibilitet langt vigtigere for lønmodtagere. Flexibilitet gennem et langt arbejdsliv, hvor familie, fritidsinteresser, iværksætteri - tænk selv på andet -, langt vigtigere. Denne opsparingskonto for hver enkelt lønmodtager kan gøre det nemmere at imødegå økonomiske problemer ved valg af nedsat arbejdstid. For nogen kan det betyde ekstra pension.

Dejligt, at I har arbejdet med så vigtigt et emne. Jeg er totalt overrasket over, at “løsningen” ender med at være, at vi bruger 200 millarder kroner på så lidt.

For mig er det her med bare at lade staten betale, et problem. Jeg går virkelig ind for det personlige ansvar. Hvis man gerne vil holde mere fri, så er det fuldstændig naturligt, at man også accepterer at tjene færre penge. Hele pointen med det her med mindre forbrug og kortere arbejdstid er, at den økonomiske aktivitet går ned, fordi der stadigvæk ikke er sket nogen afkobling.

Jeg synes at huske, at tidsbank som en mulighed har været luftet mange gange, også politisk, og der er andre måder at få sådan en søsat på end bare at hæve 200 millarder. Har I kigget på nogle andre modeller? Også hvis der er nogle andre partier, som er positive overfor tidsbankkonceptet, men ikke vil bruge 200 millarder på den.

Og hvis det virkelig er rigtigt, at vi bare kan tage 200 millarder op af statskassen, så synes jeg også det kunne være rigtig spændende i Alternativet at snakke om, hvad man ellers kunne få for sådan en pose penge.

Jeg synes vi skylder mange svar på effekterne af sådan et forslag, inflation, mangel på arbejdskraft, osv. Men også hvad der kunne være af positive effekter. Igen tror jeg virkelig man kunne opnå det samme uden bare at udlodde den mængde penge til hele befolkningen.

Jeg synes, det kunne have været super fedt, og i Alternativets ånd, hvis arbejdsgruppen havde givet medlemmerne mulighed for at give noget feedback på planen inden den var gjort til officiel Alternativet-politik. Jeg kunne desværre ikke deltage i mandags, men der var hele planen jo også klar til lancering.

Jeg synes at det er borgerne, der skal være mere fleksible. De skal ikke kræve kortere arbejdstid eller at få mulighed for at holde mere fri, sålænge der er mangel på arbejdskraft. De må vente til der igen bliver lavkonjunktur. Hvis vi tager hensyn til konjunkturerne vil vores forslag fungere meget bedre. Og vi vil ikke komme til at sige noget, som lyder helt forkert i de fleste menneskers ører.

Bortset fra det, godt set at kalde udspillet “Overskud” som reference til Emma Holtens bog “Underskud”, som vi taler om i Alternativets bogklub på tirsdag (i Kbh).

1 Synes om

Jeg er vildt uenig med dig. Er det ikke dejligt?

I min optik er det netop nu, hvor næsten alle er på arbejdsmarkedet og så få på overførselsindkomster, at vi skal sætte arbejdstiden ned og gøre den langt mere fleksibel. Måske kan vi få de sidste med på en lavere arbejdstid, som kan klares med individuelle udfordringer.

Fleksibiliteten skal selvfølgelig være gensidig. Der skal selvfølgelig være aftaler på arbejdspladsen. Ingen skal komme og sige, at fra i morgen arbejder jeg kun fire dage om ugen. Arbejdsgiverne skal selvfølgelig heller ikke kunne sige, fra i morgen arbejder du kun 30 timer.

Den slags kræver forhandlinger og aftaler. (Unik chance for fagforeninger til at komme på banen)

1 Synes om

Hej Carl!
Det var ikke meningen, at Alleroed-Rudersdal skunlle svare. Det var mig, Christa, der skulle have svaret.
Beklager

Kære Rune. Der er afholdt tre politiske laboratorier og et virtuelt høringsmøde i forbindelse med udarbejdelsen af udspillet. Dine input ville have været meget velkomne i din proces

1 Synes om

Kære Christina - Jeg HAR været med til et politiske laboratorium og givet input :slight_smile:, og det har været super.

Det eneste, der kommer bag på mig er det, for mig, meget drastiske forslag om at tage 200 milliarder ud til formålet.

1 Synes om

Ah på den måde det giver mening. Det er i hvert fald fint op til diskussion blandt os medlemmer, hvordan vi synes politik skal prioriteres ift. hinanden. Mit budskab som finansordfører er dog, at vi ikke skal spørge os selv om “Hvilken politik har vi råd til?” men snarere “Hvilket samfund vi vil skabe, og hvordan skaber vi økonomien, der gør det muligt?”. Det er vores politik, der sætter rammerne for økonomien, og ikke omvendt. Ligesom Keynes sagde dengang.

3 Synes om

Jeg er mega skeptisk overfor finansieringen, fordi der er tale om så mange penge, og hele signalet i, at ville udtage så stort et lån, som det vel i praksis vil være for at folk kan holde fri på fællesskabets regning (selvom alle får det samme). Hvorfor er det ikke folks eget ansvar at prioritere deres liv således, at man kan få den arbejdstid man ønsker sig?

Og så kommer jeg i tanker om, at Piketty faktisk har samme idé om at give alle 25-årige et stort engangsbeløb. Han vil dog ikke sætte begrænsninger på brugen, og finansiere via en omlægning af arveafgiften (se nedenfor fra en “Kort historie om lighed”, som vi også læste i bogklubben).

Men alle sådan nogle samtaler er vel oplagte til det kommende økonomifagråd.

Ejerskab og socialisme: spørgsmålet om decentralisering

Lad os nu se på formueuligheden og ejerskabsregimet. I et historisk perspektiv er det særlig slående, at den ekstreme koncentration af formuerne består. Navnlig har de 50 % fattigste næsten aldrig ejet noget nævneværdigt. Ideen om, at det skulle være nok at vente på, at væksten af sig selv begynder at udbrede rigdommen, giver ikke længere nogen mening: Hvis det var tilfældet, ville vi for længst have konstateret virkningerne. Den mest naturlige måde at komme ud af denne situation på ville være et system for omfordeling af arven, der ville gøre det muligt for hele befolkningen at modtage en minimumsarv (se figur 30).

For nu at sætte tal på forslaget kunne denne minimumsarv være på 60 % af gennemsnitsformuen pr. voksen (dvs. 120.000 euro, hvis gennemsnittet er på omkring 200.000 euro, hvad der aktuelt er tilfældet i Frankrig) og blive udbetalt til alle den dag, de fylder 25. Denne kapitalbevilling kunne finansieres af en blanding af progressiv ejendomsskat og progressiv arveafgift, der ville opkræve et beløb svarende til ca. 5 % af nationalindkomsten.

1 Synes om

Hej Rune!
Jeg forstår ikke udspillet som, at der tages 200mia ud af statskassen. Jeg ser det som, at der bliver investeret 200mia i menneskers trivsel. Det, jeg umiddelbart synes, vi mangler at forholde os til, er, hvordan pengene investeres, mens de er øremærket en person. Er de individuelt investerede f.eks. Overførsel til pensionsopsparing, der så hedder tids- og pensionsopsparing. eller bliver der lavet en fond (som f.eks. Kan bruges på Den grønne Omstilling) hvorfra personer kan trække “deres” beløb inkl. renter, nårsomhelst.
Der er ikke tale om, at der tages noget fra statskassen. Den findes jo slet ikke. Der er tale om, at Danmark er så rigt et land, at der kan udskrives store tal til mange politisk bestemte formål.

(Tænk på hvilke beløb, der udskrives til landmændene både fra os (staten) og fra EU til omstilling af landbruget. Tænk på de mange mia. Som (måske) skal udskrives som kompensation til minkejerne. )

Jeg mener, vi kan betragte de 200mia som en slags borgerløn (ubi) light. En prøve på, om et konkret udspil, som også kan betragtes som en omfordeling, faktisk ligesom det regnskab, du sætter op fra Piketty, en prøve på, om befolkningen er ved at være parate til en sådan omfordeling.

Er det forøvrigt ikke også ham, som foreslår, at hver nyfødt får 1.000.000kr, som hensættes øremærket barnet til investeringer, indtil det er fyldt 25 år. Så vidt jeg husker foreslog Piketti at en folkevalgt (tværpolitisk/ apolitisk) gruppe af kloge mennesker skulle administrere investeringerne. Halvdelen af gruppen skulle nyvælges hvert andet år. Det er interessante tanker, som ville gøre den fremtidige befolkning til samfundsandelshavere.

Og kig på vores “regeringsgrundlag”. Her vil du læse, hvordan financieringen kan være. Flere elementer går igen i Overskud.

Hej Christa - Man kan kalde det alle mulige ting. Når udspillet anvender den offentlige nettoformue som udgangspunkt så bliver tingene noget kringlede. Nettoformuen er aktiver og passiver og indeholder formentlig derfor også bygninger og en hel masse illikvide aktiver, der ikke bare kan omsættes til kontanter. Så i praktis vil jeg tro, at de 200 millarder skulle lånes med renter. Jeg synes udspillet prøver, at få det til at se ud som om, det er “gratis” bare lige at hente 200 millarder ud fra en eller anden konto. Det er jeg helt sikker på, at det er ikke er, ud over, at det er også er realpolitisk fuldstændig urealistisk. Jeg tror ikke engang man kunne få Enhedslisten med på forslaget.

Så det er en slags symbolpolitisk forslag, eller et spørgsmål om at foreslå en vision, en drøm.

I øvrigt enig i, at det kunne kaldes en slags borgerløn-light. Det har jeg heller aldrig været super fan af. Jeg synes vi har et personligt ansvar for at træffe beslutninger i vores liv, og hvis man vil arbejde mindre, så gør man det, og tjener færre penge, og vice versa. Det kan jeg slet ikke se noget forkert i. Tværtimod.

1 Synes om