Kræv 5G stoppet: Adoptér en verdensomfattende forskerappel

Hej

Det er ikke for at grave grøfter. Det er mere et behov for at udkrystallisere, fordi spørgsmål om Sierra Club osv. nok kan være gode. De er bare ikke kernesøgende.

Man må gerne være uenig, men jeg synes, at miljøspørgsmålet er meget enkelt, og efter lange debatter på mange kanaler kommer der også et tidspunkt, hvor det må blive et enkelt spørgsmål om standpunkt og klassisk hensynsafvejning.

Den offentlige debats modstandere af et moratorium komplicerer et spørgsmål, som er enkelt. Jo mere kompliceret, det tekniske er at overskue, desto enklere bliver miljøspørgsmålet i mine øjne, fordi al magt ikke bør ligge i telebranchen og i R&D-leddet som AAU og DTU. Der er et fravær af sunde checks and balances på området.

Og navnlig fordi det er klassificeret som en helt officiel miljøtvivl (SCHEER) og fordi kemikalieanvendelse er omfattet af strengere krav, så er det tid til at stoppe op.

Du anfører, at man bør vente evt. til næste IARC-konference i spørgsmålet. Jeg kan ikke se grunden til, at risikoteknologien skal komme før konferencen. Måske skal risikoteknologien vente på konferencen.

En påstand, jeg ingen fornuftig grund kender til, er påstanden om, at Danmark skulle sakke fatalt bagud af at vente.

Så jo, jeg ser en direkte hensynsafvejning i et ret enkelt spørgsmål.

2 Synes om

Jeg forsøger at lade dette være mit sidste svar i denne omgang

Det er muligt at du har diskuteret meget på mange kanaler og fundet dit standpunkt, men det er jo ikke alle der har det.
5G ER jo teknisk funderet og jeg kan ikke se at man kommer uden om at tale videnskab.
At henvise til 5G appellen er jo også at henvise til videnskab.

Og vi sagtens tale videnskab i Å - vi skal bare være mere skarpe inden vi melder noget ud!

Jeg anfører ikke at vi nødvendigvis skal vente med at gøre noget. Læs det igen.

Og så er du desværre igen ikke helt skarp ift. SCHEER.
SCHEER’s Emergin Issues vedr 5G kan ses her: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_002.pdf
Læs introduktionen - det er resultatet af en brainstorm og ikke et vedtaget statement.

Læs Europakommissionens svar på spørgsmål ift. bl.a. Ramazinni studierne her: Parliamentary question | Answer to Question No E-003975/18 | E-003975/2018(ASW) | European Parliament
Der afventes en rapport fra ICNIRP, som nu er færdig og sendt i offentlig høring: ICNIRP | Consultation

Disse ting er noget jeg bare har googlet og fundet svar på. Mere teknisk er det heller ikke.
Og det skal vi sørge for at gøre inden vi melder noget offentligt ud.

God søndag derude :sun_with_face:

4 Synes om

Også rigtig god søndag.

Jeg kan bedre lide tilgangen fra Les Verts i Geneve (som ved seneste valg i kantonen fik 11,5 pct at stemmerne).

Les Verts skriver i ny pressemeddelelse, at man vil modsætte sig antenneopsætninger, før de føderale miljømyndigheder har afleveret rapport: https://www.verts-ge.ch/nos-idees/communiques-de-presse/item/5204#.XJd4ctFCeV4

Det er bredt antaget i appelkredsen, at ICNIRP’s grænseværdier i alle år har været en del af hele spørgsmålet og netop ikke svaret på det.

3 Synes om

Hvis ikke der er behov for at trække i nødbremsen nu, så kan vi jo ligeså godt lade være med at have en.

The Only Thing Necessary for the Triumph of Evil is that Good Men Do Nothing, ifm.:

http://www.dutchanarchy.com/20000-satellites-for-5g-to-be-launched-sending-focused-beams-of-intense-microwave-radiation-over-entire-earth/?fbclid=IwAR0H8uGTWIWFqDjo2LcPPG-NfW8qtPE5LYcZZ9vcdO1sHozpUh2Bq854NaM

2 Synes om

Fremtiden for trådløs kommunikation har været undervejs i 17 år, drevet af professor Harald Haas, hvis team nu er klar til at udrulle denne ikke-sundhedsforstyrrende LiFi teknologi:

I dette interview fra april 2018 fortæller Dr. Haas om LiFi-teknologien på en letforståelig måde. Dr. Haas var med til at udvikle 4G netværksteknologi for Siemens, men indså at båndbredden for RF-båndet som 4G kører på, og som 5G også anvender, er alt for lille for fremtidens behov for fiberhastigheder på trådløse enheder:

Produkter der anvender LiFi bliver uundgåeligt de nye enheder der overalt kan anvendes som del i IoT (The Internet of Things). Idet LiFi kommunikerer via små specialudviklede LEDer i skærmen som lysblink der tænder og slukker (nuller og et-taller som al data består af) hurtigere end vores øjne kan opfatte, er der ingen mikrobølgestråling involveret i denne form for trådløse dataoverførsel:

TED-talk med Harald Haas fra november 2015:

1 Synes om

Her forklarer Dr. Haas adskillige årsager til at 4-5G aldrig kan blive bæredygtige teknologier, hverken økonomisk eller miljømæssigt (CO2 regnskabet):

1 Synes om

Satellitter skal ikke kommunikere direkte med telefoner
http://dokuman.dk/5g-satellites-what-why-where/

1 Synes om

Li-Fi har helt sikkert en plads i vores kommende infrastruktur til kommunikation.
Lys har jo nogle ulemper, som radiobølger ikke har ift. krav til fri passage mellem sender og modtager. Bl.a. vejrforhold påvirker effekten.
Desuden er der også et problem i at man ikke kan modtage beskeder eller opkald, hvis men f.eks. har sin mobil i tasken.

En anden ting er at man måske ikke altid er interesseret i at skulle have lys tændt for at kunne kommunikere. Her kunne man selvfølgelig benytte den usynlige del af spektret.

Så jeg mener ikke at Li-Fi kan stå alene, men der er helt sikkert et potentiale i det.

1 Synes om

Jeg er ikke selv bekymret over satelitterne, men 5G antennerne på jorden er uden tvivl ikke bæredygtigt. Hvis du ser Harald Haas’ TEDx talk fra ca. 13:00 forklarer han hvorfor det ikke er en bæredygtig og langtidsholdbar plan med 4G eller 5G.

Hvorfor er der ingen forsikringsselskaber der vil dække skader fra brug af trådløs teknologi? Det siger jo noget om at det ikke er en ufarlig teknologi.

https://www.safespaceprotection.com/emf-health-risks/emf-health-effects/cell-and-smart-phones/

Californien, Frankrig, Schweits, Østrig mfl. rådgiver deres borgere til at minimere brug af mobiltelefoner. Mobilproducenterne selv anbefaler brugere at bruge headset for at minimere eksponering af stråling. Hvis 5G bliver udrullet kan vi ikke undgå at gå rundt i stråling hele tiden.

Når Sundhedsstyrelsen anbefaler forsigtighedsprincippet ifm. brug af mobiltelefoner, hvorfor tilsidesættes dette fuldstændigt i udrulningen af 5G?

https://www.sst.dk/da/straalebeskyttelse/mobiltelefoni,-traadloese-netvaerk-med-mere/hvad-kan-du-selv-goere/anbefalinger?fbclid=IwAR1yUgtDJwzCgACMDSfLdyl5Qxpuf_JzWBhQ9yxvH_CntLoiY1O-kqcEfSg

1 Synes om

Jeg ser tilfældig vis en mail skrevet til René Gade har vundet indpas her.
Dette var jeg ikke klar over.
Jeg sætter derfor hele vores fulde dialog ind her:

eg har haft rettet henvendelse til Alternativets ordfører for IT René Gade

Jeg kopierer hermed vores mail korrespondance omkring forespørgsel ved førende 5G:

Stemte de for eller imod?

Her vores samtale

D.20.2.2019 kl.13:15 skriver Berith Zenia Fagergaard til René fra Alternativet:

Kære René
Jeg skriver som bekymret borger med interesse inde for helbredsrisiko ved elektromagnetisk stråling. I sær med interesse for 5G der planmæssigt indføres inden 2020 og som er blevet godkendt af regeringen
Mit spørgsmål til dig: Stemte I mod eller for forslaget?

Mvh.
Berith Zenia Fagergaard


Den 22. feb. 2019 kl. 09.36 skrev René Gade

Hej Zenia

Tak for din henvendelse.

Ja, 5G er en helt naturlig videreudvikling fra det nuværende 2, 3 og 4G-net. Sikkert og hurtigt bredbånd til alle danskere uanset indkomst er meget vigtigt for os i Alternativet - og vi ser det faktisk som en borgerret.

De potentielle risici ved alle typer stråling fra sådanne netværk, har vi senest på et møde i forligskredsen på it- og bredbåndsområdet bedt om en holistisk og samlet vurdering af fra eksperter, forskere og kritikere.

Så vi er i den grad obs, men i dag er der ikke evidens for, at der er et isoleret problem med de nuværende grænseværdier. Vi er vagthund i forligskredsen i forhold til at følge det nøje.

MedVenlig hilsen

René Gade
Ordfører for ret, IT & digital forbedring


Den 28-02-2019 kl. 21:44 skrev René Gade:

Hej igen, Zenia

Jeg har nu skrevet mere uddybende om vores position og status på 5G og stråling, idet flere udover dig har henvendt sig. Mange tak. Da jeg ikke er på FB og twitter, håber jeg, at du vil sprede tilgangen, når du får spm. eller møder misforståelser.

Jeg deler det selv på LinkedIn om lidt - og mine kolleger på FB med mere.

5G: Store muligheder men potentielt også store sundhedsudfordringer

Alle partier i Folketinget er med i det nye teleforlig, hvor udrulningen af 5G er et væsentligt vilkår og en naturlig videreudvikling af den nuværende digitale infrastruktur. I Alternativet er vi nye i forligskredsen, og samtidig med at vi ser alle mulighederne i teknologien - så bliver vi også stadig mere opmærksomme på de mange seriøse stemmer rundt omkring i verden, der siger klart og tydeligt, at såvel forskning som erfaring viser, at den voksende stråling fra master og mobiler udfordrer de gængse opfattelser af, hvilke grænseværdier, der reelt er tålelige for vores sundhed og velvære. Flere lande har allerede reageret.

Vi skal sikre den bedst mulige digitale infrastruktur i Danmark, siger vores teleforligsaftale - og det gælder også de sundhedsmæssige forhold, for teknologien er til for os mennesker og ikke omvendt. Jeg er sammen med mine kolleger i gang med at samle al tilgængelig data på området, så vi også i forligskredsen kan få nuanceret debatten om stråling, der i mange år har været holdt i en tilsyneladende armslængde fra det politiske niveau.

Du er meget velkommen til at sende mig materiale, du finder relevant eller personlige beretninger - og jeg håber, at du vil forsøge at respektere, at det ikke er et nemt område at reformere lovgivningsmæssigt, fordi der indtil nu ikke har været enighed om analysen. Den analyse skal vi have foretaget, og det kan vi som forligspartnere få ministerierne til at hjælpe os med - seriøst og konstruktivt. Debatten er i den grad påkrævet, og vi tager den.

Med Venlig Hilsen
René Gade
Ordfører for ret, IT & digital forbedring


Den 1. mar. 2019 kl. 00.33 skrev Berith Zenia Fagergaard

Hej René

Jeg blev ikke klogere på det skrevne.
Stemte I for eller imod 5G for nyligt i folketinget?

Hvad er det for materiale du efterlyser?
Det er mig som borger der efterlyser Alternativets holdning til udrulning ag 5G.

Jeg vil super glad om du kunne svare på disse spørgsmål.

Med Venlig hilsen
Zenia


Den 01-03-2019 kl. 06:54 skrev René Gade:

Så vil jeg bede dig læse de to mails igen. Vi er med i det nye teleforlig - ligesom alle andre partier i Folketinget - som skal finde de bedste rammer for implementering af digitale infrastrukturer, bl.a. 5G. Det er ikke noget vi direkte har stemt om. Ok?


D.1 mar.2019 kl. 9:50 Skrev Berith Zenia Fagergaard

Men det er blevet vedtaget. Har I ikke være med til at vedtage det?
kh
Zenia


D.1 mart.2019 kl.9:53 Skrev René Gade:

Hej Berith. Ja, vi er med i forliget der bl.a. indeholder 5g-udrulning. Det er samtlige partier. Nu har vi så muligheden for at påvirke udrulning og sundhedshensynet, fordi vi er med. Og det e rså det jeg i den grad gør.
Kh

René Gade, MF
Ordfører for ret, IT & digital forbedring

1 Synes om

blot til eftertanke…: De første 5G-forsøg volder skader på populære mobiltelefoner: Sådan beskytter du din mobil - Computerworld

1 Synes om

Hvis Belgien kan stoppe 5G, kan andre lande vel også. Hvorfor lige der hvor EU Parlamentet ligger? Ved de noget i Bruxelles som vi ikke ved i Danmark?

https://www.hln.be/regio/brussel/brusselse-regering-weigert-5g-brusselaars-zijn-geen-proefkonijnen~a92c8130/

https://www.lecho.be/entreprises/telecom/La-5G-Les-Bruxellois-ne-sont-pas-des-souris-de-laboratoire-Celine-Fremault/10112569

https://www.tijd.be/tech-media/telecom/Brussel-wil-stralingsnorm-niet-verhogen-voor-uitrol-5G/10112957

1 Synes om

Allerede i Bioinitiative rapporten fra 2007 og 2012 blev det fastslået at der er evidens for sundhedsskadelige effekter fra mobilstråling:

“Bioeffects are clearly established to occur with very low exposure levels (non-thermal levels) to electromagnetic fields and radiofrequency radiation exposures.”

Når der er evidens nytter det ikke at have en personlig mening om emnet. Evidens er evidens, om man vil det eller ej.

Hvis du vil finde ud af hvordan regeringen har brugt sundhedsstyrelsen til direkte at misinformere folketinget og befolkningen ved udelukkende at lytte til mobilindustriens egen “forskning”, i form af bla. ICNIRP der kun anvender termisk opvarmnings paradigmet, så gør dig selv en tjeneste ved at læse:

1 Synes om

Jeg er helt enig i forslaget. Jeg har netop set at Brussels borgmester har stoppet udrulningen af 5G nettet. Det er en sejr for os der er sensitive overfor stråling. Artiklen er værd at læse og der er vægtige argumenter, der kan anvendes i argumentationen mod 5G.

1 Synes om

Jeg læste artiklen igår, og tænkte: Hvem har mon betalt dem for at skrive den? Den artikel er fuld af vrøvl.

1 Synes om

Hvilken artikel drejer det sig om?

1 Synes om

“…
NB: Denne artikel er en aprilsnar. Vi ser frem til at forsøge at snyde jer igen næste år. Venligst /CW
…”

1 Synes om

Det er vigtigt at vide, at selv om der er spændende ting at hente i BioInitiative rapporten, så er den også blevet kritiseret for bl.a. dens ensidige fremstilling med håndplukkede undersøgelser, som understøtter deres sag (cherry picking), dens manglende videnskabelige tilgang, flere direkte fejlagtige konklusioner osv.
Så i forhold til en evt. officiel politik fra Alternativets side så er det vigtigt at vide at man ikke bare kan henvise ukritisk til den rapport.

Kort oversigt over noget af kritikken findes her

Og ellers kan man google “bioinitiative report 2012 criticism” for mere info

2 Synes om

Hej Anette (og andre)

Det er meget muligt, at der er store miljøproblemer med de planlagte satellitopsendelser. Og der er faktisk kilder til det i det link du henviser til.

Desværre er denne artikel også fuld af påstande, som der ikke gives kilder til - fx antallet af planlagte satelliter, satelliternes levetid, samt ikke mindst den indledende anekdote om Iridium satelliternes indflydelse på dødeligheden i USA.

Jeg har prøvet at google påstandene - fx ‘Iridium satellite “death rate”’ og “OneWeb 4560” - og får ikke andet end ordrette gentagelser af de samme påstande, fra andre sider der er sat i verden for at advare mod strålingens farer.

Kunne vi ikke blive fri for links til disse uvidenskabelige skræmmekampagner, og i stedet diskutere ud fra videnskab og påstande, som er belagt med nogenlunde troværdige kilder?

3 Synes om

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

1 Synes om