Kære medlemmer af Alternativet
Hermed indkaldelse til årsmøde i Alternativet i Odense, DOK5000, Havnegade 20, 5000 Odense C den 28. maj 2016 fra kl. 8:30 til dagen er omme. Det officielle program begynder kl. 9:30.
Den 28. maj sidste år var vi to dage inde i valgkampen til Folketingsvalget 2015. Det er en god påmindelse om, hvor ung en bevægelse Alternativet er. Ikke desto mindre er vi ved at slå rødder på tværs af det ganske land. Vi er i dag mere end 9.000 medlemmer og mere end 40 lokalforeninger på tværs af landet. Så det går virkelig hurtigt med at sprede det glade grønne budskab.
Halvårsmødet i januar bød på masser af debat om, hvordan vi udbreder og praktiserer den nye politiske kultur og den bæredygtige omstilling, vi drømmer om. Fokus for dette årsmøde vil være mere organisatorisk.
For at sikre at vores organisation har de mest livgivende rammer, skal vi ved årsmødet diskutere forslag til vedtægtsændringer. Vedtægterne skal afspejle, at vi er blevet en stor og hastigt voksende bevægelse. Desuden skal vi – blandt meget andet – afholde valg til Alternativets hovedbestyrelse.
DEADLINE FOR TILMELDING:
Vi håber meget at se dig i Odense, og ca. 300 har allerede tilmeldt sig. Der er mulighed for at tilmelde
sig årsmødet indtil den 22. maj. Denne frist er sat af logistiske og praktiske forhold.
###VIL DU HJÆLPE TIL ÅRSMØDET?
Hvis du ønsker at blive frivillig til årsmødet.
###PROGRAM:
Vi glæder os til at præsentere, hvordan vi vil realisere og udfolde den dagsorden som står beskrevet i vores vedtægter og er gældende for årsmødet.
Se §11 stk. 3 i vedhæftet vedtægter
Vi får et tætpakket program til årsmødet. Derfor åbner dørene allerede kl 8:30, og det officielle program begynder kl 9:30. Vi forventer at blive mange, så vi opfordrer folk til at komme tidligt, så vi sikrer, at alle er klar kl. 09:30.
###DELTAG I DEBATTEN FORUD FOR ÅRSMØDET:
På dialog ligger allerede nu udkast til nye vedtægter, som er til debat. Der vil løbende komme nye input til debatten. Hvis du vil bidrage til debatten, kan du følge dette link:
Den samlede mængde vedtægtsforslag er omfattende. Da vi gerne vil give de særligt interesserede god mulighed for at drøfte vedtægtsforslagene, vil det være muligt at deltage i et særskilt møde om vedtægterne. Det finder sted d. 27. maj fra kl. 18:00 – 21:00 i Alternativets lokaler i Odense, Nørregade 71, 2. th. Tilmeld jer til nis.benn@alternativet.dk, hvis I ønsker at deltage her. Der er plads til ca. 60 deltagere. Foruden at drøfte vedtægterne er deltagerne velkommen til at drøfte og diskutere, hvad end man måtte have på hjertet.
###FREMSÆTNING AF FORSLAG OG FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER:
Desuden inviterer vi til, at I lokalt debatterer de forskellige forslag til vedtægter. Frem til 30. april kl. 9:30 – fire uger før årsmødet – kan man på mailen aarsmoede2016@alternativet.dk fremsætte forslag til vedtægtsændringer samt andre forslag. Bemærk, at det kræver minimum 3 stillere at fremsætte et forslag samt forslag til vedtægtsændringer.
Vedlagt er en skabelon til fremsættelse af forslag til vedtægtsændringer samt en anden skabelon til fremsættelse af forslag. Bemærk, at Politisk Forum er vores øverste politiske organ, og at vi har en proces for udvikling af politik, som vi opfordrer årsmødet og dets deltagere til at respektere.
###ELEKTRONISK AFSTEMNING TIL HOVEDBESTYRELSESVALG:
Foruden debatter på Dialog op til årsmødet forventer vi, at kunne afholde elektronisk hovedbestyrelsesvalg. Dermed kan man deltage i valg til Hovedbestyrelsen uden at deltage i årsmødet. Interesserede i elektronisk afstemning skal tilmelde sig ved at udfylde vedlagte tilmelding og sende den til aarsmoede2016@alternativet.dk senest den 19. maj.
Det er første gang, vi forsøger at gennemføre et delvist elektronisk valg og detaljerne er ikke på plads endnu. I, der tilmelder jer til digital afstemning, vil senere få yderligere information.
Medlemmer, der er fysisk fremmødt på årsmødet, stemmer via fysiske stemmesedler og skal derfor ikke tilmelde sig elektronisk afstemning.
Vi sørger for, at der via Facebook bliver sendt live fra årsmøde, så man kan følge med der også.
###OPSTILLING TIL HOVEDBESTYRELSEN:
Vedlagt er en skabelon, som du skal bruge, hvis du ønsker at stille op til hovedbestyrelsen. Bemærk, at du både skal udfylde blanketten og lave en 2 min. lang video med dig selv, hvor du fortæller, hvordan du via dit arbejde i hovedbestyrelsen vil bidrage til Alternativets virke.
Bemærk, at deadline for opstilling til hovedbestyrelsen er 2 uger før årsmødet den 14. maj kl. 9:30. Opstillingsgrundlag og video sendes til aarsmoede2016@alternativet.dk.
Hvis du ønsker at stille op til Hovedbestyrelsen kan du her læse den jobbeskrivelse, som Hovedbestyrelsen har lavet vedrørende dens arbejde.
###INPUT TIL BERETNINGEN:
Vi er i gang med at samle materiale til både den politiske beretning og beretningen fra Hovedbestyrelsen. På aarsmoede2016@alternativet.dk modtager vi gerne forslag fra dig samt ros og kritik, som du mener bør være med i beretningerne. Vi kan ikke love, at dine input kommer med, da der nok skal blive rigeligt at tale om.
###PROCES FREM MOD ÅRSMØDET:
Fremadrettet kommer vi til at sende jer flere mails med bilag vedrørende årsmødet. For at spare ressourcer sender vi ikke fysiske breve. Vær særligt opmærksom på mails med ‘årsmøde’ skrevet i emnefeltet. Hvis ikke du er interesseret i at modtage mails vedr. årsmødet kan du se bort fra disse mails. Du kan forvente at høre fra os vedr. årsmødet igen umiddelbart efter den 30. april og umiddelbart op til årsmødet.
På snarligt gensyn
Vi håber meget at se dig i Odense.
Hvis du har spørgsmål eller lignende kan du ringe til landssekretariatsleder Nils Brøgger på 61100304 eller skrive til aarsmoede2016@alternativet.dk
Grønne hilsner,
Maj Baltzarsen, forkvinde i Alternativet
Vedtægter (PDF) (4.6 MB)
Skabelon til opstilling til hovedbestyrelse (DOCX) (79.5 KB)
Skabelon til elektronisk afstemning (DOCX) (78.3 KB)
Skabelon til forslag (DOCX) (78.5 KB)
Skabelon til vedtægtsforslag (DOCX (471.7 KB)