Indkaldelse til årsmøde i Alternativet Storkreds København

Indkaldelse til årsmøde med valg af bestyrelse, repræsentanter til Politisk Forum (POFO) og kandidat til Evalueringsrådet

Kære medlem i Københavns Storkreds
Det er snart et år siden vi sidst holdt årsmøde. Det var den 18. september.

Tiden er inde til at indkalde til Årsmøde 2017.
###Årsmøde 2017 afholdes den 17.september 2017 i DieselHouse, Elværksvej 50, 2450 København SV

Årsmødet begynder kl. 10.00. Vi har reserveret huset frem til kl. 16.00.

Årsmødet er oprettet som event på AlleOs. Det er gratis at deltage. Diesel House kan rumme 120 deltagere.

Ønsker du at deltage beder vi om din tilmelding på AlleOs senest den 1. september.

Hvis du ikke medbringer din egen frokost kan sandwich bestilles ved betaling via MobilePay 6141 9745. En uspecificeret sandwich koster 40 kr.

Dagsorden med bilag udsendes senest en uge før årsmødet.

Inden årsmødet vil vi bede jer om at overveje 4 ting:

Ønsker du at kandidere til bestyrelsen?
Vi skal vælge 7 medlemmer og 4 suppleanter.

Kunne du tænke dig at stille op?
Du er velkommen at kontakte medlemmer af den nuværende bestyrelse, hvis du ønsker at vide lidt om hvad bestyrelsesarbejdet indebærer.

Ønsker du at sætte dig ind i hvad vi har beskæftiget os med det sidste år finder du samtlige bestyrelsesmødereferater HER.

Ønsker du at kandidere til valg på årsmødet bedes du udfylde denne FORMULAR senest søndag, den 3. september kl. 23.59.

Har du forslag til vedtægtsændringer eller andre forslag?
Hvis du har forslag til vedtægtsændringer eller andre forslag, som du ønsker, at vi skal stemme om på årsmødet, sender du og mindst tre stillere forslaget ind senest den 20. august 2017 kl. 23.59 på e-mail: storkreds.kbh@alternativet.dk
Du kan se de opdaterede og derfor gældende vedtægter for storkreds København: HER
Se de gældende Landsvedtægter for Alternativet 2017: HER

Vil du stille op til Politisk Forum?
Landsmødet i Odense har ændret landsvedtægterne for opstilling til Politisk Forum. Årsmøde 2017 skal derfor ekstraordinært tage stilling til om man vil forlænge Jens og Rolf medlemskab frem til opstillingsmødet i marts 2018, eller vælge to medlemmer plus en suppleant, der så vil få plads i Politisk Forum frem til opstillingsmødet i marts 2019.
Vi opfordrer alle, der ønsker at kandidere til Politisk Forum, til at udfylde og sende FORMULAREN senest søndag, den 3. september kl. 23.59
.
Se mere om Politisk Forrum HER og i gældende Landsvedtægter for Alternativet 2017

Vil du stille op som kandidat til Evalueringsrådet?
I 2017 udpeges det INTERNE Ombudsråd (som vi begynder at kalde ‘Evalueringsrådet’) af hovedbestyrelsen på baggrund af indstillede kandidater fra storkredsforeningernes opstillingsmøder. Frist for indstilling er 15. september 2017. VI har fået udsættelse til 17. september.

De personer, som storkredsene indstiller, skal have demonstreret kritisk, konstruktiv og kreativ praksis og være anerkendt for hvorledes de lever op til Alternativets værdier og debatdogmer i den interne kommunikation i Alternativet.

Evalueringsrådets nye kommissorium er lagt på wiki og kan læses HER

Nilas har skrevet denne INVITATION.
.
Vi opfordrer alle der ønsker at kandidere til Evalueringsrådet at udfylde FORMULAREN og sende den senest søndag, den 3. september kl. 23.59.

Vi ønsker alle en dejlig sommer :sunglasses: og glæder os til årsmødet i DieselHouse den 17. september kl. 10.

:green_heart: Kærlig hilsen :green_heart:
Bestyrelsen
Dorte, Jens, Julie, Katinka, Palle og Tove