Hvordan kan Alternativet slagkraftigt bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer?

Armin_Vauk · 5. August 2016, 21:19

Hvordan kan Alternativet slagkraftigt bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer?

Et oplæg til ændring af Alternativets manifest og partiprogram
Af Armin Vauk og Niels Poul Dreyer

Formålet med dette oplæg er at starte en debat om hvorvidt Alternativets kurs i tilstrækkelig grad arbejder for en social -, økologisk – og økonomisk bæredygtig omstilling af vores samfund. Vi er mange, som mener, at det går alt for langsomt og famlende fremad, blandt andet pga. flere modstridende dagsordener.
Det virker, som om vores politiske arbejde ofte er båret af kortsigtede, og dogmatiske, holdninger – det står i vejen for udviklingen af langsigtede, bæredygtige løsninger.
At komme i den rigtige retning kræver:

Vi skal finde frem til en enighed om, at bevaringen af vores livsgrundlag – en levedygtig planet – er vores første prioritet.

Vi skal acceptere, at social bæredygtighed er nødvendig, for at vi kan gennemføre omstillingen – også den sociale bæredygtighed ii-landene.

Vi skal turde træffe pragmatiske beslutninger, som går imod nogle af vore egne ideer, drømme og dogmatiske bindinger.

Vi skal se i øjnene, at erhvervslivet tit og ofte ikke vil være med os på denne vej – forrentning er for det meste erhvervslivets første prioritet.

Vi skal finde mere opbakning til den bæredygtige omstilling blandt almindelige vælgere, så der kommer politisk pondus bag vore ord.

First things first
Mange af os er med i partiet pga. dens grønne dagsorden – det er især det, som forbinder os. Og det haster at gøre noget ved tingene – den videnskabelige forskning er stort set enig om, at vi allerede er ud i lånt tid. Vores planet lider under et alt for stort pres af alt for mange menneskers forbrug, og vi risikerer, at give vore børn en meget mørk fremtid. Derfor skal vi have rykket den bæredygtige omstilling op, så den får sin rette plads i både partiprogram og manifest.

Vi vil derfor foreslå, at det første afsnit af pkt. 1 i partiprogrammet,
”Danmark, det bedste land for verden”, bliver ændret på denne måde:

”Det 21. århundrede skal blive miljøets og fællesskabets århundrede. Kloden er belastet langt ud over sin bæreevne af al for omfattende menneskelige aktivitet – den økologiske kollaps er i fuld gang. Den truer ikke bare de fleste menneskers livskvalitet, men også naturens og vores overlevelse.
Det kalder på det enkelte menneskes skaberkraft, fællesskabets eftertænksomhed og og solidaritetsfølelse, samt en erkendelse af behovet for grundlæggende, pragmatiske forandringer.

Vi vil arbejde for…….”

I manifestet forslår vi afsnit tre ændret i denne retning:

”ALTERNATIVET ER KAMP for en grøn omstilling af vores samfund. Vores første prioritet er
omstillingen til en økologisk bæredygtig økonomi. Intet er mere vigtigt, end at sikre, at miljøet, naturen og klimaet ikke bliver ødelagt af økonomisk tænkning. Vi vil derfor arbejde på at udvikle en ny økonomisk model til fordel for mennesker og natur – en model, som ikke er styret af profithensyn og særinteresser i erhvervslivet. Her vil vi også arbejde for, at kapital og formue omfordeles til fordel for dem, der har tabt på den neoliberale globalisering og den generelle samfundsudvikling i de sidste 30 år.”

Dogmatisk indflydelse i vores politiske arbejde?
Nye afsnit gør dog ikke arbejdet for os - hvordan kan vi sikre, at vore intentioner bliver til sammenhængende politiske handlinger?
Vores parti bygger på gode værdier – de er vigtige, men giver kun en omtrentlig retning. Vi skal blive mere målbevidst og vi skal lære at værdierne skal prioriteres i forhold til et overordnet mål. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Det er afgørende, at vi lærer, at se os selv i øjnene, så vi erkender, hvor ofte vore politiske handlinger hidtil har været præget af ideer og dogmer, som i sidste ende måske ikke fremmer en bæredygtig udvikling.
I det følgende gennemgår vi et par eksempler på dogmatisk indflydelse i vores politiske arbejde.

1. Skolepolitikken
Vi har lige vedtaget en skolepolitik, som tager udgangspunkt i et meget smukt menneskesyn. Dette menneskesyn svarer dog ikke til den virkelighed man alt overvejende møder på skolerne. Vi har kun få elever, som bare venter på at opfinde ting i innovationsværksteder, eller forældre og andre frivillige, som står i kø, for at bruge deres fritid på at arbejde med den åbne skole. Skolerne ville nemlig allerede nu stå åbne for dem alle, hvis de ellers var der.

Men vi har til gengæld en hel del børn, som kun fungerer på baggrund af lystprincippet, og som er meget mere optaget af Facebook, end af deres læring. Mange af dem er uendelig forvirrede over det overvældende input af informationer, reklamer, muligheder, (fiktive) valg osv. og ikke mindst fraværet af normer og struktur. Mange af dem er også påvirket af, at være vokset op i en materiel rig verden og har meget svært ved at forholde sig til tings værdi.

Den verden de vokser op i, er for mange af dem farlig - de bliver psykisk
syge, har spiseforstyrrelser og er selvskadende m.m… Mange skriger
på rammer, som vi kun sjældent kan give dem.

Mange forældre har det selv svært med at håndtere nutidens udfordringer.
De får ofte børn så sent, at al vidensoverføring mht. opdragelse er gået tabt - at sætte fornuftige grænser for sine børn, er blevet en kompliceret sag. Ressourceknapheden, som dikterede mangt og meget før i tiden, er der jo for de fleste ikke mere – nu skal der træffes reflekterede beslutninger, til tider på tværs af mainstreamen, hvis du vil give dine børn passende grænser. Mange forældre ville på den baggrund have stor gavn af hjælp og instruktion til løsning af deres opdragelsesopgave.

Det er også en forsømmelse at vi ikke giver klar nok prioritet til basal indlæring i matematik, dansk, biologi, geografi og historie i vores skolepolitik. Især de svage elever har brug for dette fokus, hvis de ikke skal komme ud som tabere efter endt uddannelse. På samme måde går den manglende styring af digitale redskaber mest ud over de ressourcesvage børn og de misser på den måde en masse læring. Den tunge ende vender nedad - hvilke tanker har vi omkring det?

Ingen af disse store udfordringer er blevet adresseret i vores politik – den bygger på dogmer, mere end på fakta. Når vi således ignorerer nogle af tidens største udfordringer i skolen, arbejder vi ikke seriøst for at opretholde social bæredygtighed – vi laver bare, i egne øjne, pæn politik. Man kunne spørge, om det er vigtigst at have en pæn politik, eller om vi med udgangspunkt i fakta gerne vil gøre en forskel for vore børn?

2. Religion
Et andet eksempel på, at vi handler ud fra ideer/ideologier ligger i hele holdningen til normer, mangfoldighed, minoriteter og de forskellige seksualiteter. Det ”normale” er hos os nærmest et
negativt besat ord – selv om en vis fælles normalitet er nødvendigt, for at holde samfundet kørende og mennesker sunde.

Ud fra vores handlemåde og mange tilkendegivelser, virker det som om vi vil arbejde for en ligestilling mellem de forskellige religioner, således at den kristne religion mister sin særstilling i Danmark - at staten bliver en ateistisk institution. Dette begrundes ud fra, menneskerettighederne og i, at religioner har afstedkommet meget dårligt gennem tiden.

Men folkekirken er en af vore store normbærere og er baggrunden for vores kulturkristne levemåde. Denne levemåde med tilhørende moral og normsæt, har, sammen med arbejderbevægelsen, ført til udviklingen af velfærdsstaten med alle dens goder. Man oparbejdede en stærk universel solidaritet, på baggrund af en meget homogen befolkning med fælles normer og værdier.

Folkekirken er stadig en vigtig normbærende aktør. Hvis den ikke fandtes, så ville der opstå et normtomrum, som ikke af sig selv ville blive fyldt op af noget, som er bedre, end de eksisterende normer.

Allerede uden at vi har ændret ved folkekirkens stilling, har vi igennem de sidste 20 - 30 år oplevet et omfattende normnedbrud. Med neoliberalismens fokus på individet, har det ført til at egoisme, selvcentreret tænkning, hedonisme og pengegriskhed har vundet frem, mens fællesskabet har tabt terræn.

Unge mennesker får ikke længere automatisk et brugbart “startsæt” af normer, på hvis baggrund de så kan finde deres vej. Mange får lov til at starte på det dybe vand og har det tilsvarende svært.
Også for mange voksne er det svært at magte tilværelsen, uden et
kompas. Friheden for normer vender også den tunge ende nedad.

På den måde vil vi argumentere for, at holdningen om, at religioner skal være ligeberettigede og spille en perifer rolle i samfundet, kan betyde, at normer som er potentiel samfundsbærende og vigtige for mange mennesker, bliver svækkede. Da det er svært ”bare lige at skabe” en ny stærk fortælling ud fra “fornuftsbetonede” overvejelser, risikerer vi at vores politik, ud fra en livskvalitetsmæssig overvejelse, bliver en fiasko for mange.

3. Tilflytning, Flygtninge og Asylpolitik
Det næste eksempel på dogmatisk handling er vores måde at håndtere flygtninge og indvandring på. Vores politiske top giver her udtryk for, at de ”bare bliver vore naboer" og at vi har plads og evne til at modtage rigtig mange. Dette bygger på en ide om, at mangfoldighed altid er godt og en opfattelse af, at menneskerettighederne altid er “rigtige” - uanset kontekst.

Empirien viser, at man de fleste steder med stor indvandring ikke “bare bliver naboer”. Det normale er, at man slår sig ned sammen med folk af samme ophav og finder ofte økonomiske nicher, hvor man kan klare sig godt. Kun indvandrere med en stærk vilje til at falde ind - eller dem, som i forvejen er tæt på mainstreamkulturen - bliver integreret.

Parallelsamfund er ikke nødvendigvis problematiske. I lande uden velfærdsstatslige indretninger betyder de ikke så meget rent økonomisk. Der er dog evidens fra USA, Australien og andre multikulturelle samfund at uligheden øges, samt at sandsynligheden for neoliberale reformer stiger, når andelen af tilflyttere når en vis størrelse i forhold til den oprindelige homogene befolkning.

Befolkningsgrupperne forbliver fremmede overfor hinanden og tænker mere på deres egen etniske gruppe, i stedet for fællesskabet. På den måde vil en åben tilflytterpolitik ændre samfundet i neoliberal retning.

I et land som vores, med et veludbygget socialt system og en fhv. homogen befolkning, kan store indvandringsbølger blive svære at håndtere både økonomisk og socialt. De nytilkomne kender ikke til den universelle solidaritet, som velfærdsstaten bygger på, og har heller ikke den historiske tilknytning til idealerne bag den, hvilket måske er en af grundene til, at indvandrere langt oftere, end etniske danskere modtager offentlig forsørgelse.

Dannelsen af parallelsamfund ændrer også vores samfund ud i de helt hverdagsagtige små hjørner. En midsommerfest, en jul, at det er ok at se hinanden nøgen i svømmehallen, at kønnene omgås hinanden på en bestemt måde, ændres fra at være normale - noget man kunne gå ud fra at have til fælles - til noget som kun gælder i visse sfærer og ikke i andre.
Når vi så i ligeberettigelsens navn fx skal støtte minoriteters religiøse skoler og aktiviteter, så arbejder vi aktivt for at styrke en modkultur til den eksisterende kultur. Dette kan meget vel være en kultur, som ikke dyrker tolerance på samme måde, som vi gør.

Er alt lige godt? - og mener vi, at vores måde at leve på er værd at bevare?

4. Alternativet og befolkningens bekymringer – lytter vi, som vores
debatdogmer kræver af os?
Endelig, så er også mainstream-modstanden mod mere indvandring et problem - når den vedholdende bliver ignoreret af den mere progressive del af den politiske klasse – os blandt andet.

For mange bunder modstanden mod mere indvandring i nogle for disse mennesker absolut rationelle overvejelser. Det kunne være, at perspektiverne for et multietnisk samfund virker skræmmende på dem. Det kunne også være, at de frygter stigende konkurrence om lavtlønnede arbejdspladser hhv. stigende lønpres pga. en, i deres branche, voksende arbejdsstyrke. Allerede i dag er der jobs, som man kunne brødføde en dansk standard familie med, som nu kun kan tjene til opretholdelse af en meget beskeden levestandard.
Når mennesker ser deres holdninger og angst ignoreret over længere tid, så vil de reagere ved at stemme på partier, som hører på dem - oftest mere højreorienterede partier. De mest ubetænksomme vil måske direkte blive radikaliseret i ekstreme grupperinger. Vores dogmatisk begrundede afvisning af denne store gruppes holdninger og angst, fører således til radikalisering, som vi ser det mere og mere i fx Tyskland og Frankrig.
Her er det måske vigtigt at understrege at al ændring af menneskers måde at tænke på, starter med at man anerkender deres oplevelse - det gør vi ikke og derfor kan vi ikke nå dem.

Når vi ignorerer og ”forkertstempler” modstanden, handler vi stik imod vore egne idealer om empati. Det ser nemlig ud til, at empati kun er anbragt i forhold til flygtninge, og ikke i forhold til vores egen befolkning. Når Uffe fx ikke kan give Clement et klart svar om, hvor mange asylansøgere Danmark kan klare at tage imod på et år, er det udtryk for at han ser hensynet til overholdelsen af de internationale menneskeretskonventioner, som første prioritet, som alt andet skal underordnes. Det er ikke udtryk for ydmyghed.

Ved at lytte til, og anerkende flertallets bekymringer, gå ind på deres præmisser og finde veje mellem sort og hvid, som vores debatdogmer byder os – ville vi kunne finde støtte hos grupper, hvor vi ellers ikke kunne forvente det – fx hos ”grønne” socialdemokrater.
Hvis vi ikke er parate til at lytte til befolkningen, får vi slet ikke gennemført en mere humanitær tilgang til tilflytterne og samtidigt risikerer vi, at den grønne dagsorden bliver sat til side.

Vi kunne finde andre måder at hjælpe flygtninge på fx i nærområderne, hhv. finde andre måder at håndtere integrationen på, som er mere langtidsholdbare, end den vi ser nu. Måder, der inkluderer, og ikke forkaster, befolkningsflertallets ønsker.
Vi står altså med en dogmatisk funderet politik, som kan føre til radikalisering, grundlæggende ændringer af vores samfund på længere sigt og desuden skræmmer potentielle vælgere væk – uden at hjælpe afgørende på selve problemet.
Vil vi betale den pris – ude og hjemme – bare for at handle ”rigtigt”
nu og her?

5. Vækstdilemmaet for Alternativet og vores liberale binding
Der er flere tegn på, at Alternativet ikke grundlæggende har gjort op med væksttanken, og at vi derfor også i høj grad er stadig er bundet til grundlæggende liberale tanker.

Vi er bange for at styre økonomien, selv om fakta viser, at det ikke er
nok med aftaler, incitamenter og skattepolitik. Hurtige ændringer kommer mest effektiv gennem styring og lovgivning. Det ses tydelig på CO2 kvotesystemets fiasko og succesen for 70ernes skarp formulerede miljølovgivning.

Et tydelig tegn på vores liberale binding er, at vi ikke klart nok sætter fokus på at begrænse erhvervslivets forbrugsfremmende aktiviteter.
Her tænker vi bl.a. på hele reklamebranchen, som jo udnytter vore mest sårbare sider, så vi forbruger mere, end vi egentlig har brug for. Der er endda fødevareproducenter, som bruger tilsætningsstoffer, for at sætte mætningsfornemmelser ud af kraft ved bl.a. konsum af sodavand.

Tænk bare på alle de miljømæssige - og menneskelige problemer, som fx fedme, diabetes, psykiske problemer hos mange, som overforbruget er skyld i. Med i regnskabet skal også reklamernes sexistiske kønsfremstillinger, usunde kropsidealer og bedrageriske forsøg på at sælge produkter ved at insinuere, at man får det godt, måske en populær identitet m.m.m.

Det er både samfundsøkonomisk og miljømæssig en katastrofe og fører samlet set til lavere livskvalitet. Forstil dig, hvis alle reklamemennesker (og reklamepengene) i stedet løste velfærdsopgaver i samfundet. Vi kunne få udrettet så meget – og det
er jo alligevel borgerne, som via varepriserne betaler for reklamefolk og reklamer.

Til sidst kan det nævnes, at vi selv bruger et vækstargument, når vi omtaler fordele ved at modtage flere tilflyttere fra udlandet. Så beskrives tilstrømningen af flygtninge fx som noget positivt i vores flygtningepolitik, da den modvirker etniske danskers lavere
fødselstal og på den måde forhindrer fremtidig mangel på arbejdskraft.

Dette argument holder kun i en vækstbaseret tankegang. Hvis man er fri for væksttanken, så ville man fx kunne spørge, om det var godt, at vi blev færre mennesker i Danmark? Vi er et fhv. tæt befolket land med meget lidt plads til vild natur. Måske det var på tide at gøre
noget ved det, i stedet for at prøve på at reparere et grundlæggende problematisk system med et ligeså problematisk værktøj? Vi kunne måske også tænke tanken om, hvorfor vi mon ikke vil have så mange børn – når vi nu lever i et af verdens bedste lande?

Konklusion: Vi skal lave pragmatisk politik, som bygger på fakta – ikke drømme
Vi er et grønt parti og vil gerne sørge for, at der en god verden at leve på for vore efterkommere. Denne sag samler os i Alternativet, fordi vi alle oprigtigt er meget optaget af den grønne omstilling.

Dette stiller nogle helt konkrete krav til, hvordan vi i mange sammenhænge skal agere. Vi kan ikke både redde planeten og blive ved med at forbruge og leve, som vi plejer. Hvis menneskeheden vil gøre sig forhåbninger om at forhindre et omfattende økologisk kollaps, skal ændringer komme hurtige og være omfattende.

Men, hvad gør det så svært at handle målrettet i denne sammenhæng? Det skyldes nok til dels, at ideer og dogmer bliver vores ”jeg” - vi bygger vores identitet op omkring dem. Det kan være svært at ændre ting, som er forankrede så dybt - svært at gennemskue, om disse ideer kun tjener ens personlige, identitetsmæssige behov, eller om de faktisk tjener et overordnet fælles mål.

Vi skal lære at handle empatisk og hensynsfuld, men samtidig pragmatisk og udogmatisk
med et langsigtet mål for øje – at redde den her planet for dens egen og vore børns skyld.

Der er ikke plads til at spilde tid længere – vi skal alle give afkald på nogle ”darlings” for at komme videre.

Vi skal tage højde for, at vi skal have en større andel af befolkningen med i omstillingsprocessen. Det betyder, at vi skal acceptere, og gå ind på, forskelligheder og lytte til bekymringer.

Vi skal bl.a. acceptere og håndtere, at vi intellektuelt er meget forskellig rustet til at klare omstillingen. Vi skal også tænke fordeling ind, så vi ikke kobler nogle grupper af, til fordel for at andre kobles på.

Alt dette er nødvendigt, for at finde fælles løsninger på de presserende problemer – så det er bare at komme i gang.

Første skridt: Provoker dig selv og hinanden:

Hænger dine ideer sammen med klodens overlevelse?

Bygger dine ideer på drømme og idealer, som ikke svarer til fakta?

Lytter du, eller forkaster du andre holdninger, hvis ikke de svarer til dine?

Hvordan er resultatet af vores politikker om 30 år?

Kilder:

Merete_Hesselager · 6. August 2016, 09:14

Et rigtig godt indlæg, som er værd at tænke over. Jeg synes I har ret i mange betragtninger. Angående religion, så mener jeg at det er rigtigt, at vi skal være klar over, og fastholde kristendommens og folkekirkens grundlæggende gennemsyring af vort samfund og ikke blive ateistiske. Men jeg ser ikke et problem i at andre i Danmark har andre religioner. For som jeg ser det, er alle religiøse mennesker enige om en ting, nemlig: at der findes noget, der er godt i ethvert menneske. Alle vil som udgangspunkt gøre det gode for samfundet og andre og sig selv. Og at vi skal være ærbødige overfor skaberværket, altså hele kloden. Med ærbødig mener jeg selvfølgelig at passe på det, ikke skade det, men også anerkende, at det er skabt så ufatteligt smuk, så ufatteligt stort så ufatteligt rigt, at det vil vi aldrig kunne analysere og styre. Det jeg vil hen til er, at vi som moderne mennesker måske kommer til at se os selv som meget styrende og magtfulde. Det gør vi fordi der er meget, vi skal tage os af for at få dagligdagen til at glide. Men når vi kommer alt for langt ud af den tangent, så sker der det, at jo mere vi styrer des mindre lever vi i nuet. Jo mere vi styrer des mere er vi tynget af ansvar. Hvis vi er mere ærbødige og det vil nok sige at tro på, at der er noget større end os selv, kald det så Gud eller lad være,så tror jeg vi vil få det meget bedre. En større ærbødighed på alle fronter vil måske gøre, at vi lytter mere til hinanden og måske vil have lettere ved at mødes om at gøre vores samfund bedre. Og det er det, jeg synes indlægget ovenfor handler om: At vi virkelig skal lytte til andre folks bekymringer og de reelle udfordringer. Og at vi skal gøre op med vækst-tanken. For i væksttanken ligger der jo åbenbart en hensynsløs udnyttelse af naturens ressourcer. Det er ikke ærbødigt. Det skal kunne hænge sammen. Tager vi fra naturen, skal vi lade det meste blive tilbage eller give noget andet tilbage. Jeg har et problem med tanken om at det, at handle rigtigt nu og her ikke skulle være det eneste rigtige at gøre. Jeg tror ikke, vi kan gøre andet end at handle rigtigt her og nu. Så må det føre til, hvad det nu vil. Og jeg tror ikke på, at vi kan ændre ret meget i nærområderne. Da slet ikke ved at bombe. Jeg synes simpelthen vi bliver nødt til at tage os af problemet, altså de folk der kommer. Og så er det bare sådan det er! Så er vores verden for altid forandret! Der er ingen der har sagt, at det skulle være let. Vi kan ikke blive i en verden, som den var for 20-30-50 år siden. Verden har aldrig været konstant. Og vores samfund er ikke sådan at løbe over ende tror jeg.

sjuthorup · 6. August 2016, 13:33

Hej Armin og Niels Poul

Mange tak for jeres grundige og velgennemtænkte indspark! Jeg er
fuldkommen enig i, at prioritet nr. 1 må og skal være at passe på vores
klode.

Jeg er også meget enig jeres grundlæggende vurdering, at Alternativets
politik ofte savner forankring i realiteternes verden. Jeg var en af de
tidlige medlemmer, men meldte mig ud på grund af skuffelse over den
slatne virkelighedsfjerne hippie-tilgang.

Jeg hepper på jer og vil følge nøje, om det lykkes jer at påvirke
partiets kultur og arbejde. I så fald glæder jeg mig til at melde mig
ind igen.

mange venlige hilsner

Sju G. Thorup
cand.scient., MBA
Gentofte

Ruth · 7. August 2016, 16:12

Hej
Jeres indlæg er interessant. jeg mangler dog , at I opridser baggrunden for jeres reaktion. I skriver

" Vi er mange, som mener, at det går alt for langsomt og famlende fremad, blandt andet pga. flere modstridende dagsordener.
Det virker, som om vores politiske arbejde ofte er båret af kortsigtede, og dogmatiske, holdninger – det står i vejen for udviklingen af langsigtede, bæredygtige løsninger."

Kan I byde ind med konkrete henvisninger til et sådan udsagn?
Ruth Johnsen

Armin_Vauk · 7. August 2016, 18:05

Hej Ruth. Vi har jo ikke gennemført en Gallup undersøgelse Med “mange” mener vi, mange af dem vi har haft kontakt med i partiet, herunder politisk forum og storkredsen. Her har der været en del, som har ytret sig på linje med udsagnet. Hilsen, Armin

Armin_Vauk · 9. August 2016, 20:12

Tak for dine tanker. Et par tanker retur:

Jeg er enig i, at religioner har nogle fælles værdier. Men der er også store forskelle. Se på forskellige lande, deres kultur og religion. Tænk så over, hvordan du vil have det med, at denne, eller hin specifikke blanding fik mere udbredelse og indflydelse i dit hjemland.

Ang. indvandring, så er vores politik signalpolitik - den siger noget om os, men gør ikke nogen forskel, fordi den ikke har folkelig opbakning. Hovedparten af befolkningen er meget betænkelig ved yderligere indvandring, ikke mindst på baggrund af sommerens terrorbølge.

Så vi skal afgøre, om vi bare vil have de “rigtige” ord, eller om vi vil i den “rigtige” retning. Ved at tage modstanden alvorlig og finde veje, som både tog humanitære hensyn og hensyn til befolkningens bekymring, ville vi måske kunne trække vælgere til den grønne omstilling. Ved at være. åben og lydhør overfor modstanden ville vi måske kunne mobilisere mere vilje i befolkningen til at hjælpe finansiel. Ved at vi ikke bare forkaster en stor befolkningsgruppes holdning, men faktisk lytter, vil vi modarbejde radikalisering og opretholde den sociale bæredygtighed i vores eget land - Vi skal have disse mennesker i tale, hvis vi vil forandre fremtiden.

Jan_Kristoffersen · 10. August 2016, 15:02

Hej Niels og Armin,

Tak for et godt oplæg, som jeg sagtens kan følge på mange punkter.

Det bliver for omfattende, at gå ind på forslagens til ændringer i partiprogrammet, men her er mine tanker lige fra hoften.

Vedrørende flygtninge og asylpolitik, kan jeg sagtens forstå jeres pointer, og jeg tror selv, at jeg tumler med lidt af det samme.

Det bliver lidt for svævende, når vi blot henviser til overordnede løsninger internationale løsninger. Hvis man virkelig føler, at den mest presserende trussel for sine børns fremtid, er flygtninge og indvandrere, ville det være det være hensigtsmæssigt at kunne adressere det på en forståelig måde. Der er helt naturligt kultursammenstød - og der er en meget stor del af befolkningen, der ser flygtninge og indvandrerproblematikken, som det største politiske problem. Selv om jeg ikke selv er enig i det, må jeg acceptere at det er sådan det er, for rigtig mange mennesker. Det håber og tror jeg, vi bliver bedre til at adressere.

Håber vi kan mødes en dag og tage en snak.

VH, Jan K

Carl_Bloch · 10. August 2016, 16:54

Jeg synes det er et rigtig godt debatoplæg. Jeg er enig i det meste, bortset fra det I skriver om religion. Men jeg vil tilføje to ting, som I ikke skriver så meget om:

a) Jeg er stærkt utilfreds med det debatdogme, der siger at vi ikke må kritisere de andre politikere og partier, men kun give udtryk for hvad vi selv mener. Det kommer vi ikke langt med. Resultatet er, at vi optræder som et forsagt parti, som ikke rigtigt tør blande sig i debatterne. Eftersom hele menneskehedens overlevelse er på spil er vi nødt til at komme ud af hullerne, blive mere aggressive, og gå i kødet på de andre. Vi skal kritisere deres passivitet sønder og sammen, og kræve at de påbegynder den store omstilling af samfundet NU!

b) Desværre er vi medlemmer af et topstyret parti, hvor vi ikke har så meget at skulle have sagt. Ledelsen blander sig ikke i pøblens debatter, og følger sikkert heller ikke med. Derfor må det have førsteprioritet at vi arbejder for at gøre partiet mere demokratisk.

Armin_Vauk · 10. August 2016, 17:13

Hi Carl. Tak for dit indspark. Jeg er enig i, at vi skal være mere “bramfrie” omkring prisen for omstillingen - at det kommer til at koste materiel levestandard. Jeg tror ikke på, at det hjælper at gøre det aggressiv. Mennesker er uhyggelig gode til at ignorere nok så sande, men firkantet fremførte, argumenter. Vi er ikke rationelle - i hvert fald slet ikke så meget, som vi tror…mange desværre i en meget ringe grad. Jeg tror på, at gå bagom - finde ud af, hvad modparten er bange for / tiltrukket af - for så at tilbyde løsninger, som imødekommer dele af den anden parts holdninger. Så er der mange, som bløder op.
Der var en gang, hvor jeg var så chokeret over, at nogle mennesker var så glade for, at vi kan få flere butikscentre på den grønne mark - I kan huske planlovsændringen. Men for disse mennesker er det måske en social foranstaltning, at gå i center. Så hvordan kan vi skabe mere lokale, tilsvarende sociale foranstaltninger, uden at vi inddrager mere natur? Måske kan vis skabe løsninger, som kunne genopleve nogle af de døende provinsbyer i stedet.
På samme måde drejer modstanden mod den grønne omstilling hos nogen sig måske om noget helt andet, end det grønne - det skal vi blive klog på, så vi kan nå disse mennesker.

Armin_Vauk · 10. August 2016, 17:19

Du har ret, det er naturligt, det der sker. Det kunne være fint, at brainstorme på, hvad vi kunne gøre, for at imødekomme bekymringerne og derved tage vind ud af sejlene af den mest radikale modstand.
Mange hilsener, Armin

Merete_Hesselager · 11. August 2016, 05:09

Til Armin Vauk. Tak for dit svar. Jeg vil gerne svare på dine kommentarer. Angående det du siger om religion, så kan jeg forstå, at det er fordi der følger kultur med religionen, at du er betænkelig ved, at andre religioner skal få mere udbredelse her. Dertil vil jeg sige, at der følger altid kultur med mennesker. Men tror på, at de mennesker, der kommer til at bo her i Danmark vil komme til at blive mere og mere danske. Det har man jo set med indvandrer tidligere. Og her skal man jo ikke fokusere på de trods alt få, som det er gået dårligt, dem som har mødt mobning fra danskerne og derved føler sig udstødte. I den forbindelse vil jeg minde om at skolerne og forældrene har en kæmpestor opgave med at sørge for, at danske børn ikke mobber indvandrere i skolerne. mobning er en frygtelig, frygtelig ting, som kommer til at præge et menneske hele livet. På samme måde, som hver eneste dansker har en opgave med at få indvandrere til at føle sig godt hjemme.
Angående indvandring: Dine argumenter er at hovedparten af befolkningen, med dine ord er “meget betænkelige ved indvandrings på baggrund af terror”. Det er måske rigtigt. Men hertil vil jeg sige: Ja, vi skal høre, at de har det sådan, men vi skal ikke reagere på baggrund af det. Altså vi skal som land ikke reagere på baggrund af frygt. Vi skal i stedet prøve at vende stemningen fra frygt til tillid. Det er jo et medieskabt billede, at det er så frygteligt og det bliver jo helt forskruet, hvis indtrykket er at indvandring er lig med terror. Stemningen skal vendes, ved at der bliver meget mere kontakt mellem de danskere, der frygter og så indvandrere. Det vil gavne alle parter. Danskerne bliver mindre bange ved at kende konkrete indvandrere og indvandrerne bliver mere integrerede ved at kende konkrete danskere. Det er vejen frem mener jeg. Det kan så være en politisk opgave at gøre det møde nemmere. Men enhver kan selvfølgelig gøre sit bedste for at komme til at kende nogen. Så derfor mener jeg ikke det er nogen betydning at snakke om “de rigtige ord” eller ej. Det skal jo ikke bare være ord. Og hvad mener du med at tage modstanden alvorligt? Hvordan vil du lytte og hvordan vil du reagere på det, du hører. Jeg mener som sagt ikke vi skal, dyrke frygten.

En anden ting, der undrer mig er hvordan du kæder frygt for indvandring sammen med modstand mod grøn omstilling. Det kan selvfølgelig være, at det er de samme mennesker, der mener begge dele, men at tro at, hvis man føjer dem på ét område så skulle de ændre mening på et andet område, det synes jeg lyder usandsynligt. Men jeg er enig i, at vi skal have de mennesker i tale.
Med venlig hilsen Merete

Niels_Poul_Dreyer · 12. August 2016, 17:19

Tak for de indlæg der har været. Der er nogle ting som ikke er logiske og kan forklares. Men faktum er at mage tabere fra globalisering opfatter situationen med økonomi, indvandring og religion på en bestemt måde og reagerer ud fra det. Efter en lang periode med socialdemokratisk dominans er vi i en borgerlig og national konservativ periode. Væksten er lav, der er hård konkurrence på arbejdsmarkedet. Det er hensigten med vores oplæg, at trække fokus i den retning for at få Alternativet relevant for taberne fra globalisering. Det kan godt læses som et pragmatisk forsøg på at dreje partiet i en national konservativ retning med en fordeligspolitisk undertone. Ikke fordi der er et ønske om at Alternativet skal blive som de andre partier, men at få os ind på banen så der bliver lyttet til os. Som det er nu befinder vi os helt uden for banen , idet vi henvender os til 15 % af vælgerne. Vi må ikke glemme at 85 % har stemt på partier som ikke har en politik som er baseret på humanitær dogmatisme men på en pragmatisk tilgang (kald det populisme). Det vil sige at Alternativet er pt helt ude at tidsånden. Beviset er at næsten intet væsentligt vi har forslået på borgen er blevet til noget og miljøet har aldrig fået det dårligere. Når vi sælger politik skal mange sig sig selv i det. I stedet for at melde ud at folk skal affinde sig med lavere levestandard, er det bedre at sige: Varerne bliver nok dyrere, men dit arbejdsmiljø bliver bedre.

Niels_Poul_Dreyer · 13. August 2016, 07:09

Debat dogmer: De er formuleret for bredt, og der er ringe råderum for politikerne til at angribe den borgerlige regerings miljøvandalisme. Men de fortolkes og drejes som man vil. Hvad med at omformulere dem på en måde at de er enkle og ikke en hindring for vores kommunikation.

Armin_Vauk · 13. August 2016, 09:43

Ja, jeg har mine forbehold, når det gælder fhv. hurtig tilstrømning af mennesker, som er ret fremmed overfor vores kultur. Dem, som blev integreret hurtigt, var dem, som enten er fhv. tæt på vores kultur, eller andre, hvis kultur indebærer, at være meget privat med deres egen kultur. Empirien viser, at de fleste steder opstår der paralellsamfund, det har jeg skrevet om for oven. Der vi vedtog vores asylpolitik, skete det med kun 55% af stemmerne i politisk forum. Der var altså ikke enighed om den sag i vores parti.
Hvis vi lægger det til side, så står vi stadig med en befolkning, som overvejende ikke er villig til at modtage flere flygtninge. Man kan være enig, eller ej - men sådan er det. Den andel af os, som gerne vil noget andet, arbejder på livet løs, for at ændre dette…det ser ikke ud til at virke. Min opfattelse er, at det går for stærkt - ordentlig integration skal have meget god tid. Jeg har arbejdet på to skoler, hvor integrationen virkede super - der var meget få indvandrere, der kunne ikke laves etniske kliker og de blandede sig hurtigt med de danske børn, til gensidig glæde og lærdom for alle.
Jeg mener, at den grønne omstilling bør være vores højeste prioritet. Og der ser jeg, at vi med vore “rigtige ord”, ved at ignorere befolkningens bekymringer og ved at blive ved med at tro, at vi bare kan lave vores befolkning om, skræmmer potentielle vælgere væk. Mange er betænkelige og der hjælper det heller ikke, at vi tilbyder dem penge, for at huse flygtninge.
Mediebilledet er bare en spejling af befolkningens holdning, så den behøver vi ikke at opholde os ved.
Ved at finde en vej mellem sort og hvid, ville vi fx gøre os spilbar for vælgere fra socialdemokratiet, som måske gerne vil agere anderledes ifm. flygtninge - men dog ikke går ind for uhæmmet indvandring. Der er måske også nogle, som gerne vil en mere grøn vej, men som godt kan se nogle af perspektiverne ved den hurtige indvandring, som så afholder dem fra at stemme på os.
Alt i alt: Vi ser pæne ud i egne øjne - men gør ingen forskel realpolitisk, eller ikke så meget, som vi kunne.

Merete_Hesselager · 13. August 2016, 20:25

Tak for din kommentar tilbage. Bare lige et par ting. Jeg tror ikke mediebilledet nødvendigvis er en afspejling af befolkningens holdning. Medierne skaber indtryk af nogle meninger, men det er sensationsprægede meninger, meninger, der er seertal i. Det er nyheder, som kan få folk til at blive forargede eller rystede osv. Den anden ting er: Jeg forstår ikke den spekuleren i at få flere stemmer. Det er ikke sådan jeg synes politik skal være; At man giver køb på sine meninger og ideer for at tækkes nogen, man slet ikke er enig med, bare for at få deres stemmer. Og jeg ved ikke om der er nogen i Alternativet, der har de meninger, for at se pæne ud i egne øjne. Jeg har i hvert fald ikke. Men jeg forstår godt, at det er dit ønske at gøre en realpolitisk forskel. mvh

Armin_Vauk · 14. August 2016, 14:16

“Spekuleren i at få flere stemmer” virker lidt som en nedsættende og mistænkeliggørende omtale af noget, som jeg oplever som at være oprigtig optaget af, ikke at forkertstemple et større flertal i befolkningen og derved at modarbejde pot. radikalisering - og at fremme vores overordnede mål - at redde den her planet til vore efterkommere.
Det hører med til at være empatisk, at man føler sig ind i andres tankemåde - at man anerkender, at deres bevæggrunde for dem er lige så logiske, som mine - og lige så gyldige. Hvis man så tilbyder kompromisser, modarbejder man angstprovokerende polarisering. Og så kan man måske finde den der vej mellem sort og hvid, som kan få tilslutning fra flere.
PS: Det med “pæn” er selvfølgelig for at provokere lidt - jeg synes, at det sker for tit, som beskrevet for oven - at vi refleksmæssig laver “pæne” politikker. De der reflekser står i vejen for realistisk og pragmatisk politik.
Mange hilsener, Armin

Merete_Hesselager · 14. August 2016, 18:57

Jeg mener ikke, man skal forkertstemple hverken den ene eller den anden mening. Jeg vil ikke argumentere mere om ord, men anerkender og værdsætter at du vil modarbejde radikalisering og redde planeten. VH Merete

19828 · 15. August 2016, 10:41

Hej,

jeg er nyt medlem og stadig i den lidt afventende fase, hvor et indlæg som dette er guld værd for at blive klogere på, hvad Alternativet egentlig er for en størrelse.

Jeg er én af dem, der blev tiltrukket af kombinationen af den grønne politik og et rigtig godt svar på min lede ved politikerne. Efter de første måneder som medlem er jeg enig i, at politik-udviklingen i partiet må være ca. den modsatte af de dominerende partiers. Fra det dogmatiske, kortsigtede, til en mere pragmatisk og kompromissøgende politik med langsigtede perspektiver.

I nævner skolepolitik, religion og flygtninge som områder, hvor der er brug for en anden politik. Her kan man være enig eller uenig i de konkrete forslag. Langt vigtigere er den underliggende idé: At vi må lytte til og prøve at forstå dem, der har tabt på den neoliberale globalisering og den NPM-styrede (min tilføjelse) samfundsudvikling gennem de senere år. Mens vi vel at mærke har godt og solidt fat i partiets vigtigste mål

– som så sandelig godt kan bruge præcisering og uddybning. Hvad mener vi fx med bæredygtighed? I Alternativet bruges ordet om alting og alle vegne, mens vi danser uden om den varme grød: Kan vi, skal vi, fastholde vækst som det centrale? Kan ”grøn vækst” redde os på kort sigt? På langt sigt?

Jeres forslag handler vel om at komme folk flest i møde på flygtninge/indvandringsområdet for til gengæld at få Alternativet med på den politiske bane mht. især klima- og miljøspørgsmål. Eller, mere uvenligt, det er ”et pragmatisk forsøg på at dreje partiet i en national konservativ retning med en fordelingspolitisk undertone” (NPD 11.8.). Jeg læser det nu som en opfordring til os om at lytte meget mere og bedre til dem, vi har omkring os. Arbejdskammerater, familie og venner, som synes, at Alternativet er for flippet og derfor lægger deres stemme et andet sted, som de ikke har det helt godt med.

Og jeg har tænkt, at det kunne være skønt at invitere fx en skoleklasse og frivillige fra børne- og ældreinstitutioner med til debataftner i partiet for at bryde tendensen til, at vi – som ligner hinanden lidt for meget – bliver ved med at snakke og diskutere med hinanden i én uendelighed og faciliteret af alverdens smarte koncepter. Jeg tror også, at vi må gøre meget mere ud af det mediepolitiske, for mediebilledet er ikke bare ”en spejling af befolkningens holdning”, og en meget vigtig diskussion om Public Service er skudt i gang.

Et hjertesuk: Det er en dårlig start på en mere empatisk holdning til dem, der mener noget andet end én selv, at se dem som ”knapt så reflekterede mennesker”!!! Når de fleste mennesker fx holder fast i en livsform med et alt for stort CO2-aftryk, har det først og fremmest at gøre med tryghed, vaner og identitet. Som kan være lige så svær – eller let? – at ændre som Alternativistens dogmatiske identitet

Nis · 20. August 2016, 00:41

Hej Armin og Niels

Tak for jeres indlæg. Jeg er skeptisk i forhold til jeres projekt, men synes at I gør et forbilledligt arbejde med at fremlægge det til debat.

Det er et langt indlæg, og der er mange detaljer man kunne gå ind i. Jeg vil starte med der hvor jeg i overordnede træk er enig:

Behovet for en øget fokus på den bæredygtige omstilling, og et opgør med væksttanken.
En skolepolitik der er mere “down to earth”.

Jeg er loren ved at give omstillingen fuldstændig “forrang” over de øvrige politikområder. Dette både af filosofiske årsager, og fordi jeg er nervøs for, hvilke andre politikområder der bliver “kastet under bussen” - herunder flygtninge- og integrationspolitiken. Men jeg er enig i en opprioritering.

Med hensyn til religionspolitikken, mener jeg at det er en ikke-central diskussion. Jeg er grundlæggende uenig i jeres analyse af historie og nutid, men jeg ser ingen grund til at religionspolitikken skal være central i Alternativet.

Til sidst afsnit 3 og 4 om indvandrere og flygtninge.

I afsnit 3 er hovedtesen som jeg læser den at indvandring nedsætter den sociale sammenhængskraft og opbakning til et solidarisk velfærdssamfund.

DELS er jeg usikker på, om det er korrekt. En hurtig google-søgning gav fx denne: Migration and Social Cohesion, som direkte i forord/resume modsiger tesen (dog minus det solidariske)

DELS er der en åbenlys variabel, som er hvordan kulturmødet foregår, hvilke præmisser folk flytter hertil på, hvordan medlemmerne af de forskellige grupper tænker og taler om det at bo sammen land etc. Her er det efter min mening at kæden hopper af, hvis vi accepterer en præmis om at multikulturalisme og sammenhæng er modsatrettede størrelser

(Jeg er for øvrigt interesseret i, hvilken oprindelig homogen og solidarisk befolkning I tænker på i USA - mit indtryk er at indianerstammerne også stredes indbyrdes inden europæernes ankomst)

Og så kommer vi til det sidste - hvordan vores empati- og lyttedogme skal udleves. Her er jeg simpelthen lodret uenig, når I skriver at vi skal “anerkende flertallets bekymringer, gå ind på deres præmisser …”

Problemet er, som jeg ser det, at den ordførende del af “flertallet” har en række præmisser, som enten er falske (uden basis i observerbare fakta), eller bygger på et menneskesyn, der ligger så langt fra mit, at integration synes umulig. Her kommer jeres tese om kultursammenstød ved ikke-vestlig migration på en prøve - for jeg oplever et langt dybbere kultursammenfald mellem mig selv og de hertil kommende flygtninge, end jeg gør med dem der udtaler sig på vegne af “flertallet”.

Jeg mener simpelthen at det er en forkert udlægning af vores dogmer at vi skal inkludere og integrere alle synspunkter på lige vilkår.

Palle · 20. August 2016, 14:07

Tak for et både spændende og tankevækkende indlæg.
Jeg er særligt interesseret i skolepolitikken hvor I henviser til den i foråret vedtagne skolepolitik. I kommenterer på en måde der gør mig sikker på at I har læst den
Det har jeg desværre ikke, for jeg kan ikke finde den noget sted, hverken her på Dialog, på vores Wiki eller på vores officielle hjemmeside. Når jeg googler helt uden for vore systemer får jeg dette link

der åbner @carolinamagdalene s indlæg i Folkeskolen fra den 21. April.
Jeg vil meget gerne læse hele den vedtagne politik, og håber @Armin_Vauk og @Niels_Poul_Dreyer vil hjælpe med at lægge et link til politikken ind som svar her
Jeg er, med de forbehold er følger af, at jeg endnu ikke har læst hele politikken, enig med jer i, at skolepolitikken bør forholde sig konkret til den mangefacetterede virkelighed, vores skoler virker i. Personligt vil jeg dog foretrække, at vor nationalskolePolitik, med STORT P, fortæller hvor vi vil hen på langt sigt, for så at lade kommunerne udforme de kommunale skolepolitikker, der, med udgangspunkt i den konkret lokale virkelighed viser vejen ad hvilken man lokalt, skridt for skridt, når i mål på den lange bane.
Jeg er ikke den eneste, der ikke kan finde skolepolitikken. Jeg håber jeg med dette indlæg bidrager til at få den synliggjort, således at skolepolitikken kan fungere som rammen for de mange lokale skolepolitikPOLA’er, der i forbindelse med KV17 skal afholdes over det ganske land det næste års tid.