Hvordan kan Alternativet slagkraftigt bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer?

Niels_Poul_Dreyer · 21. August 2016, 13:52

Skolepolitikken er her: DEN NYE SKOLEPOLITIK TIL FORUM 17 April 2016:

Alternativets skolepolitik
1.0 Grundskolens formål
Børnene er det vigtigste vi har, for det er dem, der skal arve denne planet. Både Danmark og verden
står over for udfordringer, der er så alvorlige, at vi får brug for al den viden, opfindsomhed og
kreativitet som vi individuelt og kollektivt kan mønstre. Det drejer sig ikke mindst om at håndtere
de tre store kriser – system-, empati- og klimakrisen – som kræver helt nye svar og ideer. For
Alternativet spiller uddannelse en nøglerolle i den bæredygtige omstilling. For Alternativet er
uddannelse båret af nysgerrighed og læringen er ikke begrænset til børne- og ungdomsårene, men er
livslang. Det er en proces, der foregår fra det øjeblik, barnets sanser er færdigudviklede – og indtil
det øjeblik, det enkelte menneske drager sit sidste åndedrag. I den proces befinder grundskolen sig.
Grundskolen har en vigtig opgave i at sikre, at eleverne klædes ordentligt på til at begå sig i et
bæredygtigt samfund, hvor man arbejder på at sikre en bedre balance mellem den sociale,
miljømæssig og økonomiske bundlinje.
Alternativet ønsker at sætte skolen såvel som børnene mere fri, så børn og skole i fællesskab kan
gøre brug af de ressourcer og kompetencer, de besidder, og så der bliver plads til, at den enkelte
skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af
hverdagen og de strukturelle rammer for skoledagen.
Skolens formål skal dog i alle tilfælde være at lede børn til at udfolde deres talenter, både de
kreative, åndelige og boglige, så de bliver i stand til at skabe værdi for sig selv og andre. Derfor
tager Alternativets skolepolitik udgangspunkt i et princip om, at læring er livslang, og at al
uddannelse starter og slutter med den enkelte elev selv, fordi vi lærer forskelligt og i forskelligt
tempo.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at skolen skaber aktive medborgere, der har globalt udsyn og
lyst til at engagere sig i samfundet. Samtidigt skal skolen selvfølgelig prioritere arbejdet med at
forankre basale demokratiske værdier såsom frihed til forskellighed, empati, lighed og
medborgerskab i den enkelte elev.
2.0 Grundskolens rammer
Alternativet ønsker at skabe en skole, hvor de pædagogiske og didaktiske rammer sidestiller
teoretisk og praktisk viden og danner hele mennesker, som har mulighed for at udvikle deres
talenter inden for mange forskellig e fag og at dygtiggøre sig til det, de selv vælger og drømmer om
at føre ud i livet.
1
Hvis dette skal lade sig gøre, kræver det imidlertid flere ting:

For det første skal skolen give lige stor plads til forskellige kompetencer, intelligenser og
færdigheder, og anerkende, at alle mennesker er talentfulde.
For det andet skal skolen sættes fri til selv at definere, hvordan den vil være skole i et
samspil mellem, elever forældre, lærere og ledelse og lokalmiljøet. Naturligvis skal der være
overordnede mål, men inden for disse skal skolen have stor frihed til selv at definere
indholdet og rammerne. Skolens egen udvikling skal defineres af og med skolen selv og
ikke i sammenligning med andre skoler. Samtidigt skal skolerne både have frihed til at
eksperimentere og bedre mulighed for at udnytte de lokale kræfter, fx ved at inddrage
iværksættere, kunstnere, kulturinstitutioner, NGO’ere, medier m.m. i undervisningen.
For det tredje ønsker Alternativet en skole, som danner til demokrati ved selv at være
demokratisk. Eleven skal ikke blot lære om demokrati, men gøre sig sine egne erfaringer
med demokrati i skolens hverdag. Derfor skal skolen fremme at eleven er deltagende og
medbestemmende i, hvordan skolen styres, hvordan eleven lærer, og hvad eleven skal lære
om.
For det fjerde vil Alternativet gøre skolen til et ressourcecenter for elevernes egne projekter
med bemandede værksteder stillet til rådighed for elevernes skaberlyst.
2.1. Ligestilling af kreative og teoretiske evner
Kreative fag skal tildeles samme betydning og værdi som akademiske fag, fordi i værksætteri, kunst,
kultur og innovation kommer til at spille en stadigt stigende rolle i fremtidens bæredygtige
samfund. Det skal være lige så sejt at være god til håndværk og iværksætteri som at være god til
dansk eller matematik.
Desuden skal elevens egen nysgerrighed i højere grad fungere som drivkraften i elevens udvikling
og uddannelse. Dette kræver en overvejende formativ evalueringskultur, hvor eleverne får
individuel feed-back på alle præstationer, og hvor succes eller fiasko ikke står og falder med en god
placering i en test eller et 12-tal i en dansk stil. Et formativt feed-back-system i alle fag sikrer, at de
kreativt stærke elever anerkendes efter samme parametre som de bogligt stærke.
2
2.2. Den gode skole skabes gennem samarbejde: lærere, elever, forældre
og samfund
Et stærkt samarbejde mellem skole og hjem
Grundskolen er alles ansvar. Lærere, elever, forældre og samfundet må samarbejde om at udvikle
skolen. Tilliden mellem skolen og hjemmet er ekstremt vigtig for både elevens trivsel, læring og
dannelse, ligesom forældrene har en vigtig opgave i at medvirke til at understøtte deres barns
lærings- og dannelsesproces. Derfor er det nødvendigt at forældre ikke kun er forældre derhjemme,
men også på skolen gennem aktiv deltagelse i skole-/hjemsamarbejdet og andre skolerelaterede
aktiviteter.
Lærerens rolle
Alternativet ønsker at lærerprofessionen lyser af faglig stolthed og passionerede lærere. Læreren
skal ikke blot være faglig ekspert og underviser, men også facilitator af et rum for læring,
inspiration, kreativitet og udfoldelse. Det kræver imidlertid, at lærerne får gives plads, ressourcer og
tillid til at shine og til kontinuerligt at eksperimentere med og udvikle faget i både teori og praksis.
Derfor skal lærerne gives tilpas med fleksibilitet, tid og ressourcer til at forberede undervisningen,
og at de skal have tid til og krav på muligheder for at indgå i inspirerende sparringsfællesskaber
med andre lærere, som fordrer kreativitet og mulighed for udvikling af egen faglighed.
Læreruddannelsen er en af de allervigtigste uddannelser, derfor bør den tildeles høj prioritet i det
uddannelsespolitiske landskab. Alternativet ser muligheden for at vælge en fem-årig
læreruddannelse som en oplagt mulighed, dog under den klare præmis at koblingen mellem teori og
praksis skal styrkes, således at en opgave ikke blot har et teoretisk sigte, men præsenteres, forstås
og løses gennem et meningsfuldt praktisk formål. Uddannelsen bør endvidere have et stærkt fokus
på klasseledelse i praksis, dannelse, didaktik og metodekritik. Det afgørende er, at alle kompetencer
er til stede i skolen, både de praktiske, teoretiske og humanistiske, således at eleverne har
forskellige rollemodeller, som samtidigt kan medvirke til at nå Alternativets vision om at skolen
skal være for hoved, hånd og hjerte.
Lærere og pædagoger i et stærkt samarbejde
De yngste elevers udfoldelse og dannelse er afhængig af e t stærkt samarbejde mellem pædagoger og
lærere i grundskolen, der løfter fagligheden og udvikler alsidige læringsmiljøer i fællesskab. De to
faggrupper har en fælles opgave i at anskue – og anspore eleverne til at anskue – konflikter og
problemer som muligheder for læring.
2.3. En åben grundskole
Grundskolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af perspektiver og
erfaringer. Alternativet ønsker, at skolen kan fungere som et lokalt samlingspunkt og åbent
medborgerhus, hvor flere tager del og kommer for at lære. Skolen skal åbne sig og inddrage
3
nærmiljøets kræfter, men den skal også berige og blive beriget af lokalsamfundet. Det kan f.eks.
foregå ved, at skolen stiller lokaler og faciliteter til rådighed for lokale foreninger, iværksættere og
frivillige, som til gengæld kan bidrage til undervisningen i håndværk, iværksætteri, bæredygtig
udvikling og meget mere. Nye statsborgere i Danmark kan også bruge skolens faciliteter og rum til
at mødes med hinanden og etniske danskere for at fremme integration, sameksistens og fællesskab.
2.4 Den lokale skole
Alternativet ønsker den lokale skole tilbage. Den lille lokale skole er med til at give energi og
mening til lokalsamfundet og skal vurderes ud fra den lokale værdi og det lokale engagement, de
bidrager med og genererer. Ved at styrke den lokale skole skaber vi samtidigt bedre forudsætninger
for, at små- og mellemstore byer kan fastholde og tiltrække nye borgere.
Mærkesag: Bevar de lokale grundskoler i Danmark
Lokale skoler er ofte afgørende for udviklingen i mindre byer. Derfor bør små skoler ikke kunne lukkes med
henvisning til effektiviseringer. Deres eksistensberettigelse bør afhænge af den virkelyst, værdi og mening,
som skolen skaber i lokalmiljøet. På samme måde skal det være muligt for lokale aktører at oprette nye
lokale grundskoler i overensstemmelse med lokale behov og muligheder.
2.5. Æstetiske, dynamiske og grønne omgivelser
Skolen skal have flere inspirerende inde- og udearealer, der indbyder til bevægelse, sansning,
fordybelse og leg. Alle skoler skal ikke være ens eller være designet og udformet som billige,
masseproducerede bygninger. Tværtimod bør enhver skole have sit eget udtryk, som giver mening
for elever, forældre, lærere og lokalsamfund, og de samme aktører skal være en aktiv part i at
bestemme udformning, indretning og udsmykning af skolen.
Alternativet ønsker en skole, der aldrig bliver statisk – heller ikke i det fysiske udtryk. Derfor skal
skolen være foranderlig og dynamisk, og eleverne skal kunne lege og ændre på bygningernes
æstetiske udtryk sammen med lokale kunstnere, iværksættere og andre aktører. Således kan
fremtidens skole både indeholde køkkenhaver, udendørsværksteder, og kreative værksteder, hvor
eleven kan udvikle sin nysgerrighed og opfindsomhed.
Som en del af den grønne omstilling skal skolen gå forrest i at lære eleven om cirkulær økonomi i
både teori og praksis. Det bør ligge integreret i enhver skoles DNA, at bæredygtige energiformer,
genbrug og genanvendelse bør prioriteres i praksis for at uddanne børn til at se materialer som
dyrebare, affald som ressourcer og afføring som gødning.
4
3.0 Grundskolens indhold
Skolen skal være et sted, hvor der er plads til alle, og hvor eleven udv ikler både menneskelige og
faglige værdier og evner. Skolen skal derfor være dannende, mangfoldig, bæredygtig og skabende.
3.1 Den dannende skole
En dannende skole skal både fylde eleven med viden om fag og håndværk, lære eleven om
fællesskab og demokrati samt fremme selvindsigt, glæde og livskvalitet. Elevernes naturlige
nysgerrighed bør fungere som udgangspunktet for uddannelse. Skolen skal omfavne elevens lyst til
at gøre en forskel, der hvor eleven selv ser behovet. Med stor respekt for det eleverne allerede er og
kan, skal skolen danne til, at vi i fællesskab kan finde løsninger på virkelige problemer i den
virkelige verden. Samtidigt skal vi turde lade dannelsen være så famlende, usikker og
langsommelig, som den ofte er, fordi vi sjældent kender svarene på forhånd.
Mærkesag: Etik og moral/praktisk filosofi på skoleskemaet
Begreber som etik og moral bliver hurtigt alt for abstrakte for grundskolens elever. Ikke desto mindre udgør
de nogle af grundpillerne i vores samfund, som alle elever bør kende til. Derfor bør praktisk filosofi, hvor
eleverne udfordres af etiske og moralske dilemmaer, både virkelige og tænkte, indgå som en integreret del af
undervisningen fra 0. – 9. klasse.
Mærkesag: Kunst og kultur på skoleskemaet
I Alternativet tror vi på, at kunst og kultur er en del af menneskets DNA. Kunst og kultur hjælper eleverne
med at fordybe sig og lytte til hinanden, og det kan stimulere en anden form for læring, end man får i de
boglige fag. Kunst og kultur fungerer endvidere som centrale elementer i den brobygning, som er nødvendig
i en globaliseret verden. Kunst og kultur humaniserer og skaber mennesker. Alternativet ser kunst og kultur
som helt centrale svar på empatikrisen, hvorfor disse bør have større plads i skolen end det er tilfældet i dag.
3.2 Den mangfoldige skole
Mangfoldighed og rummelighed er grundlæggende værdier i det danske samfund. Skolen skal
bygge på centrale demokratiske værdier som empati, lighed, ligeværdighed, tolerance og respekt for
andres holdninger, kultur, seksualitet og religion. På samme måde skal skolen fungere som et åbent
vindue til den omkringliggende verden og udfordre generaliseringer, fordomme og stereotyper over
alt. I den forbindelse har den enkelte lærer en afgørende opgave i at vise, hvordan mennesker er
forskellige både i forhold til social baggrund, levevis, kultur og religion.
Mærkesag: Globalt medborgerskab som obligatorisk fag fra 0. til 9. klasse
Faget Globalt medborgerskab skal sætte eleven i stand til at agere i en globaliseret verden, og eleven skal
undervises i kultur, religion, samfund og medborgerskab. Faget skal desuden introducere eleven for de
grundlæggende demokratiske rettigheder, retten til uddannelse, mm., bl.a. ved at inddrage FN’s
Børnekonvention, FN’s mål for global bæredygtig udvikling, Grundloven og
Menneskerettighedskonventionen i undervisningen.
5
Mærkesag: Fysisk og mental sundhed på skoleskemaet
I grundskolen skal eleven både lære om og arbejde med sundhed. Dels skal der oplyses om kost, ernæring og
motion, dels skal sund livstil praktiseres direkte i skoletiden –fysisk som mentalt. Mere undervisning skal
flyttes fra klasselokalerne og ud i naturen, så eleverne kan bevæge sig, og samtidigt skal der serveres sund og
økologisk mad i skolen. Grundskolen skal tillige have fokus på mental sundhed og lære eleverne at mærke
efter, hvordan de har det – f.eks. gennem meditation.
Mærkesag: Kontinuerligt fokus på køn, seksualitet og normativitet
Synet på og forståelsen af køn og seksualitet skabes allerede tidligt i livet. Derfor bør grundskolen have et
stærkt og kontinuerligt fokus på elevernes syn på ligestilling, kønsroller, minoriteter og seksualitet, bl.a.
gennem udfordring af fordomme og stereotype kønssyn (som det kendes fra f.eks. ’Normstormerne’).
3.3 Den bæredygtige skole
Alternativet ønsker, at grundskolen nærer den ydmyghed, som menneskeheden og jorden har brug
for. Skolen skal lære eleven at passe godt på planeten, fordi vi ikke kan bruge ubegrænset løs af
ressourcerne, når vi lever på en planet med begrænsede ressourcer.
Derudover skal skolen inspirere eleven til at se naturen som vores ansvar, men ikke vores ejendom.
Dette skal ske ved, at eleven ikke blot læser om naturen i en bog, men faktisk kommer ud og
mærker og føler den. Kort sagt skal eleven ud i naturen, og naturen skal ind i eleven. Kun på den
måde kan vi (ud)danne vores kommende samfundsborgere til at passe godt på vores klode.
Mærkesag: ’Bæredygtighed, klima og økologi’ som obligatorisk fag fra 0. – 9. klasse
I dette fag skal eleverne undervises i klimaforandringer, miljø og økologi. Faget skal belyse årsager til og
perspektiver på klimaforandringerne, både nationalt og globalt, samt skabe rum for løsningsmuligheder på
både mikro- og makroniveau.
Mærkesag: Obligatorisk naturskole
Med inspiration fra Varde Kommune bør alle grundskoler indeholde obligatorisk naturskole fra 0. – 9.
klasse.
Mærkesag: Skolehaver i alle danske grundskoler
Alle grundskoler bør have økologiske skolehaver, hvor årstidens grøntsager dyrkes og indgår i skolen kost.
3.4 Den skabende skole
Eleven skal involveres i at skabe sin egen uddannelse og tage medansvar for processen.
Succeskriteriet er ikke 12-taller, men livslang læring samt begejstrede, engagerede og nysgerrige
elever.
Skolen være et frirum, hvor eleven får tid og plads til at eksperimentere, gå på opdagelse, opfinde
og være kreativ uden at skulle være bange for at gøre noget forkert eller skulle vise et bestemt
6
resultat. Der skal være en positiv fejlkultur på skolen, hvor det at begå fejl er en nødvendig del af en
skabende proces frem for forkert adfærd, som straffes. Iværksætteri og problemløsning skal være en
naturlig tilgang til livet, lige så vel som fordybelse og stilstand. Den skabende skole står aldrig
stille, men er i gang med at lære hele tiden.
Mærkesag: Iværksætterrugekasser og innovationscentre på alle skoler
Alternativet ønsker, at der til alle grundskoler tilknyttes en iværksætterugekasse og et innovationscenter, som
både kan indgå som en del af undervisningen, men som også er bemandet efter skoletid, så eleverne her kan
arbejde videre med deres ideer i fritiden. Både fysiske iværksætterprojekter såvel som kunstprojekter og
teoretiske projektforløb skal kunne udvikles og afvikles med skolens hjælp.
Mærkesag: Formativ evalueringskultur
Evalueringsmetoderne i grundskolen bør i overvejende grad være formative frem for summative. Eksempler
på gode formative evalueringsmetoder er portfolioprojekter og elev-til-elev-sparring. Det er afgørende for
både det faglige niveau, elevens trivsel og lærerens faglige integritet, at grundskolen bruger de nødvendige
ressourcer på løbende, individuel vejledning af den enkelte elev.
7

Niels_Poul_Dreyer · 21. August 2016, 13:54

Det handler om økonomi

Af Niels Poul Dreyer
Et hvert politisk partis skæbne og troværdighed er afhængig af dens økonomiske politik. Det handler om at vælgerne kan se sig selv i en økonomisk vision, som bliver præsenteret for dem. For Alternativet er det en udfordring, fordi vi aldrig har lavet en sammenhægende fortælling om hvordan et økologisk og social bæredygtigt samfund skal se ud. Hvordan bliver borgernes hverdag i et sådant sammenfund? Hvordan betaler vi vores regninger og hvordan løber det hele rundt for den enkelte og for samfundet?
Danmark er afhængig af udlandet, EU og de handelsaftaler, der er indgået med det øvrige udland. Vores økonomiske politik kan ikke adskilles sig væsentligt fra de øvrige lande. Det er selvfølgelig helt afgørende, at Alternativet påpeger den manglende politiske frihed og vi skal derfor arbejde med andre progressive kræfter i udlandet til at få ændret handelsvilkårene og de finansielle forhold globalt. Der er håb om, at den neoliberale periode med ukritisk frihandel og globalisering er ved at nå sin afslutning. Hverken den populistiske højre og venstrefløjen ønsker, at vi skal forsætte med en dereguleret økonomi i et globalt system. Taberne fra globalisering gør oprør, så det er vigtigt, at vi lytter til dem. Det betyder at Alternativet skal have fokus på at designe sin politik i en sådan grad, at vi kan få taberne fra globalisering i tale. Ellers vælger de det populære højre.

Mens vi venter på en ny global tendens, skal vi indrette den økonomiske politik efter, hvad der er realistisk at opnå under de givende omstændigheder, som er et vilkår her og nu i Danmark.

Vælgerne har størst interesse i en økonomisk politik, som er mere umiddelbar, praktisk orienteret og som giver nogle resultater. Hvis Alternativet formår dette, får vi en mulighed for at nå mange interesserede vælgere. På den måde vil vi være i stand til at fortælle dem om vores tre bundlinier: Social, Økonomisk og økologisk bæredygtighed.

Indtil videre har vi præsenteret et forslag om at indføre en 30 timers arbejdsuge over en 10 år periode i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Der er et ønske om at omsætte produktivitetsforbedringer til mere fritid i stedet for merforbrug og højere løn. Det gavner den sociale trivsel og økologien. Men den økonomiske bundlinie er forsømt. Alternativets ledelse har afvist at lave konsekvensberegninger af forslaget, fordi de eksisterende økonomiske modeller åbenbart ikke kan anvendes til formålet. I en kronik i Politiken skrevet af Rasmus Nordqvist, Josephine Fock og Uffe Elbæk fremhæves følgende tese, at modellerne anvendt i Finansministeriet forvrænger beregninger af Alternativets forslag, så politikkerne bliver debatteret tendentiøst til tavshed, Det handler i mindre grad om arbejdstidsforslaget fra Alternativet. Det er ærgerligt, nu når Politiken stiller kronikplads til rådighed til Alternativet, at vi ikke formår at præsentere en sammenhængende politik omkring arbejdsmarkedet og finansiering af denne, uden at kaste sig over en ideologisk værdikamp omkring økonomiske regnemetoder.

Politiken har efterfølgende i sin leder eftersøgt en klar forklaring på hvordan nedsat arbejdstid over 10 år bliver finansieret, med overskriften ”Luftkasteller”. Mange andre efterlyser mere konkret økonomisk politik fra Alternativet. Vi har haft 2 år til at lave den.

Hvorfor har Alternativet ikke overvejet at finde nogle andre modeller eller regnemetoder til at få belyst konsekvenserne af sin økonomiske politik? Fx kunne vi insistere på, at forsigtighedsprincippet anvendes på en sådan måde, at positive synergieffekter af en politik bliver en bonus, som man kan have glæde af, hvis den kommer på et senere tidspunkt. Som det er nu bruger Alternativet lidt de samme argumenter som LA som fx siger skattelettelser til de rige giver så meget dynamik, at alle får gavn af det. Den franske økonom Thomas Pekitty har netop afvist den påstand. At bruge stress og træthed i de sidste timer på dagen til at mene at udbyttet fra en arbejdsdag ikke bliver rigere af 30 timer er lidt den samme argumentation. En mulig måde at skaffe penge til en reform af arbejdstiden kunne komme fra øget beskatning af børsnoterede og private virksomheder. Teknologiske fremskridt, som fjerner jobs giver en merværdi til aktionærerne og denne merværdi (produktivitets stigning) burde beskattes på en måde, at de meste går til samfundet, hvorved en borgerløn kan blive en realitet.

Der er for øjeblikket en tendens til at teknologiske fremskridt omsættes til lavere priser. Vi er pt. i en negativ spiral, hvor priser falder på arbejde og forbrugsvarer, en udvikling fremmet af globalisering, hvilket forklarer at vi har nul rente og en deflationær økonomi. Dertil oplever vi en ændring af demografien i befolkningen, hvor forholdsvis mange går på pension. Derfor kan situationen omkrig arbejdstid ikke sammenlignes med opgangsperioden efter anden Verdenskrig. Man kan ikke afvise, at der findes specifikke faggrupper som fx et Autoværksted i Sverige, der kan få udbytte af nedsat arbejdstid. Men uanset, hvad man mener om økonomisk politik, skal forskellen mellem indtægter og udgifter gå i nul.

Jeg har følgende spørgsmål til Alternativet i forbindelse med 30 timers arbejdsugeforlaget:

• Hvilke faggrupper er i stand til at vælge en 30 timers arbejdsuge?
• Hvis vi har nedsat arbejdstid på fx Sygehuse, ældrepleje har vi mulighed for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, som kan erstatte dem der vælger 30 timer?
• Hvis Reallønnen falder, hvor mange forventes at vælge en 30 timers vagt, hvis lønnen falder tilsvarende eller mere?
• Hvilke omkostninger vil en mindre virksomhed blive påført ved fx at holde styr på flere medarbejdere som deler det samme arbejde, samt uddannelse, koordinering, bogholderi, ferier osv.?
• Hvordan finansieres ekstra udgifter til personale i fx en kommune, hvis de ansatte vælger 30 timer? Kan mindre management og ledelse, medarbejderansvar udfylde tomrummet? Har vi eksempler på dette? Finders der kommuner, som har opgivet New Public Management?
• Hvordan påvirkes skattebetalinger, hvis flere vælger at gå ned i løn for at opretholde 30 timers arbejdsuge?
• Hvor mange ansatte skønner Alternativet vil vælge at gå ned i tid uden lønkompensation?
• Hvis robotter og anden teknologi indføres, kan de overflødige medarbejdere flyttes ind i andre faggrupper eller opgaver og hvor meget koster omskoling og efteruddannelse samfundet?
• Hvordan vil nedsat arbejdstid tage højde for den demografiske udvikling.

Det er muligt at meget få vælger 30 timers ordningen og de økonomiske konsekvenser kan overskues, men vi ved det ikke. Ønsker vi at møde Clement med den ydmyghed, at vi faktisk ønsker at give danskerne nogle svar på, hvordan vores økonomiske politik påvirker deres hverdag? Det primære for os burde nu være at få formuleret og beregnet en troværdig økonomisk politik, som hænger sammen. Det er det absolut vigtigste for at gøre, og så må vi lægge nogle andre mærkesager til side, så vi har fokus på dette. Alternativet bør allokere økonomiske ressourcer til formålet. Der finders in række økologiske og progressive økonomer i udlandet, som kan hjælpe os, og de har en interesse i det. På den måde kan vi i Danmark vise et eksempel FOR verden.

Armin_Vauk · 21. August 2016, 19:59

Tak for din gode kommentar. Det med “knap så reflekteret” er ikke ment nedsættende - men der er forskel på os, vi har ikke de samme evner. Alle har ret til deres holdninger - men mange har en holdning på et ret ureflekteret grundlag. Mange er mere i følelserne, end i rationel argumentation.
Min indgang er, ikke at forvente det samme af alle mennesker - men at gå ind i angst og bekymringer på afsenderens præmisser. Det tænker jeg er empatisk. Mange hilsener, Armin

19828 · 24. August 2016, 10:40

Ja, det er empatisk og jeg håber, at det er noget enhver alternativist øver sig i hver dag, inspireret af de flotte debatdogmer! Og dét vil nok være noget lettere, hvis man skipper evt. fordomme om, at dem, der stemmer på populistiske partier er knap så reflekterede mennesker og har en anden intellektuel udrustning til at klare den nødvendige omstilling 

Jeg har brugt de sidste år af mit arbejdsliv som sosu i hjemmeplejen og på plejehjem og har fået en stor respekt for mennesker, som ”kun” har en kort eller mellemlang erhvervsuddannelse, men ikke desto mindre ofte er meget kvikke/intelligente. Når de stemmer på DF eller A og er imod bare at åbne grænserne for flygtninge og indvandrere er der nogle rigtig gode grunde til det!

En meget stor del af kollegerne er danskere med anden etnisk baggrund. Det betyder, at vi egentlig er med i en vaskeægte succes-historie, som viser hvor vigtigt det er, at et land som Danmark åbner op for flere indvandrere af demografiske grunde. Når kollegerne (både ”gammel-” og nydanskere!) alligevel støtter en politik, som ligger langt fra Å’s åbenhed over for flygtninge, er det først og fremmest fordi de ikke kan gøre det så godt for de gamle og svage, som de gerne ville pga. NPM’s udhuling af vort såkaldt veludbyggede sociale system. Hvis masker reelt er blevet så store, at selv en ærlig sosu falder igennem, når hun er nedslidt efter et langt arbejdsliv men ikke gammel nok til pension. De fleste politikere har bøjet sig for embedsmændenes ”nødvendige politik”. Hvor skulle min kollega sætte sit kryds om ikke ved DF eller et af de andre partier med en lignende indvandrer-/flygtningepolitik?

Det koster jo penge at modtage og integrere dem, og de tager vores arbejdspladser, hvis det lykkes!!! (siger kollegerne).

Jeg synes, at jeres intention er kanon-vigtig: At vinde tilslutning til den grønne omstilling ved at prøve at gøre Alternativets politik relevant for globaliseringens tabere. Dét involverer FM’erne på borgen (økonomien bag de modige forslag; pragmatiske skridt hen mod visionerne)

– og alle vi andre i vores daglige møder med sosu’en, sygeplejersken, jordemoderen, pædagogen…

Carl_Bloch · 25. August 2016, 10:19

Hej Niels.

Du har ret i, at det er for letkøbt at kritisere økonomernes regnemodeller. Hovedsagen er, at vores økonomiske politik ikke hænger sammen. Vi mangler store indtægtskilder.

I øvrigt har jeg altid ment, at det er en dårlig idé at lægge os fast på en 30 timers arbejdsuge. Det vigtige for mig er, at vi nedsætter arbejdstiden så meget, at de arbejdsløse kan komme i arbejde. Dette kommer ikke til at koste staten noget som helst.

Inden sommerferien fik vi at vide, at Alternativet fremlægger en sammenhængende økonomisk politik efter sommerferien. Den må snart komme. Desværre er det Josefine og andre gode folk fra ledelsen, der skaber vores økonomiske politik. Det er ikke noget, der bliver diskuteret i partiet. Det er det sædvanlige problem. Vi bliver alligevel ikke hørt, så hvorfor skulle vi bruge tid på at diskutere det?

Armin_Vauk · 25. August 2016, 16:29

Tak for din gode kommentar.

Tanja_Schjellerup · 26. August 2016, 05:33

Jeg glæder mig til at få ordentlig tid til at læse jeres tanker og ord. De fortjener, at de bliver læst ordentligt. Det har jeg endnu ikke haft tid til. Ellers må I (Niels og Armin) tage den “mundtligt” med mig

Armin_Vauk · 31. August 2016, 16:41

Jeg kan forstå, det du siger om “knap så reflekteret” og håber, at du synes mine ændringer i Pkt. 4 er mere passende. Mange hilsener, Armin

Niels_Poul_Dreyer · 31. August 2016, 20:17

Jeg synes den politiske ledelse burde kikke forbi denne debat. Jeg fik presset dette svar ud af Maj B. ved stærke henstillinger. Hun skrev: Niels din gode mand. Du stiller mange gode spørgsmål. Jeg kan desværre ikke besvare dem sådan lige. Men ved at du stiller dem pga bekymring for om vores politik er økonomisk holdbar. Det har jeg respekt for. Men så skal vi tage flere ting ind i ligningen. Fx færre arbejdsløse, mindre sygefravær osv. Det vigtigste for mig er at kombinere det med basisløn. Så skaber man tryghed for de mest udsatte grupper.

Min vedvarende kritik er at vi henvender os til for en lille kreds af vælgere til at Alternativet kommer til at rykke for alvor på den politiske dagsorden i Danmark. Nogle forslag over sommeren fra Alternativet som fx at hente folk der søger asyl til Dk i en luftbro fra nærområderne kaster vælgerne over i Blå blok. Men jeg bliver her på dialog og gør denne færdig sammen med landbrugspolitikken, og så vil jeg lave noget andet.

19828 · 1. September 2016, 10:22

Jeg føler mig i høj grad hørt og forstået, tak for det

og jeg håber på, at vi kan gå i tænkeboksen og få gode idéer til, hvordan vi kan medtænke “de bekymrede”, når vi udvikler politik!

Niels_Poul_Dreyer · 3. September 2016, 19:46

Hvad er politik og Alternativets rolle i politik?

Ifølge Gyldendal Den store danske ordbog: Politik er ud fra en snæver betragtning den offentlige beslutningsaktivitet, der foregår gennem politiske institutioner som valg, lovgivning, regeringsdannelse, statsstyre og kommunestyre. Politik kommer ud fra dette syn til at dreje sig om samfundets offentlige mål og valg af midler; partier og interesseorganisationer er bærere af denne form for politik.
Det vil sige at alle interessenter har en aktie i politik. De fleste aktører agerer ud fra egeninteresser.
Det har vi set med den borgerlige regering og landbruget. Alternativet har også et ben, som er at varetage egeninteresser. Ligestillingspolitikken er et eksempel på det med minoritetsrettigheder, naturbeskyttelse en anden. Vi har sportsfiskere og naturelskere i partiet. Den samlede udfald fra alle interessenter giver den førte politik. I nogle tilfælde bliver interessenter ignoreret og der opstår spændinger i samfundet.
Politik er også psykologi. Politik er ikke logisk og samfundets bedste findes ikke. Summen af alles personlige optimum er ikke lig med samfundets optimum. Derfor kan beslutninger virke mærkelige, ulogiske og økonomisk uansvarlige. Det er fordi interessenter der vinder på en beslutning er stærkere end taberne. En retning fortsætter indtil det tidspunkt, hvor taberne bliver flere eller stærkere end vinderne. Det oplever vi nu med EU og Globalisering. Vi befinder os på refleksion punkt i nyere historie.
Dem der ikke forstå at udnytte en situation som denne, taber kampen om folkets gunst.
Det er vigtigt at et nyt parti som fx Alternativet forstår at gribe chancen for at nå taberne fra globalisering. Det kræver at man finder de temaer som optager den store vælgergruppe. Det handler om tryghed, jobs, arbejdsforhold, løn og faldende levestandard. Først når folk føler sig trygge, vil rigtigt mange blive optaget af miljøet. Terror og tilflytning gør mange utrygge. Vi opnår intet ved at ignorer denne utryghed. Så er der andre der griber chancen.

Disse udsagn henvender sig til taberne fra globalisering som også omfatter hensyn til miljøet og samfundet.

Hvad hjælper det at man kan købe en masse billige varer på det globale marked, hvis lønnen falder.

Synes du det er rimeligt at konkurrencen forringer din situation? Hvor meget ansvar får du på dit arbejde?

Din interesse er ikke i sammenfald med det store erhvervsliv. Hvad bidrager de virksomheder, der søger i skattely til fællesskabet?

Hvor meget bidrager landbruget med i skat: Nul og nix!

Alternativet har været mere fokuseret på følgende udsagn

Vi skal være det bedste land FOR verden
Vi har ikke modtaget nok asylansøgere, så nu må vi hente nogle herop via en luftbro
Vi skal overholde de internationale konventioner

Det kan godt være at hensigten er nobel og rigtig, men det er opfattelsen som styrer, hvad mange mener om os. Alternativet har fået en lidt hippie og elitær brand, uforskyldt måske, men det er desværre en realitet.
Vi har ved mange lejeligheder optrådt mere politisk korrekt, de pæne i klassen og virker elitære og måske provokerende på mange. Vi er ikke gode til at lytte til kritik og ignorer den i stor grad. Er det ikke arrogant ikke at svare på Clements spørgsmål? Er det ikke forkert at ikke ville spille gængse regler for debat og omgang med vælgerne? Jeg ved det ikke, men jeg ved personlig kontakt, at mange potentielle vælgere fravælger Alternativet! Vores værdi ”Ydmyghed” er totalt fraværende efter min opfattelse. Og der er klart det vigtigste.

For mig personligt vil jeg kun være politisk aktiv, hvis projektet Alternativet har en klar vision, har fokus og er klar og stærke i sine udmeldinger omkring dette. Det må ikke stritte i alle retninger som fx uforklaret 30 timers arbejdsuge, nul indkomstskat om 30 år osv. Det gælder om at prioritere og økonomien optager mange. Det handler om at vælgerne kan se sig selv i en økonomisk vision, som bliver præsenteret for dem. For Alternativet er det en udfordring, fordi vi aldrig har lavet en sammenhægende fortælling om hvordan et økologisk og et social bæredygtigt samfund skal se ud. Hvordan bliver borgernes hverdag i et sådant samfund? Hvordan betaler vi vores regninger og hvordan løber det hele rundt for den enkelte og for samfundet?

Mvh Niels Poul Dreyer

seselv · 19. Maj 2017, 20:03

Ja! Det er vigtigt at holde et klart fokus.
Venlig hilsen, Holger Madsen