Den 7/8 havde DR 2 Morgennyhederne et indslag om World Overshoot Day. Den 8/8 var den dag, hvor klodens befolkning havde opbrugt de ressourcer på landjorden, i havene og i atmosfæren, som var til rådighed for hele 2016. Den 8/8 skulle forbruget været stoppet, hvis verdens befolkning skulle ha´ holdt sig inden for klodens årlige kapacitet, for at kunne regenerere de ressourcer, som verdens befolkning bruger og lever af. Vi vil nu tære på de naturressourcer, som skulle ha´holdt året ud.
I følge udsendelsen bruger vi løs af ressourcerne, der svarer til 1,6 jordklode. Det viser en ny opgørelse fra den internationale tænketank for bæredygtighed, Global Footprint Network.
Formanden for tænketanken, Mathis Wackernagel, sammenligner menneskets forbrug med, hvad kloden regenerere af mad, træ og CO2, som er de ressourcer, som vi har brugt i tidsrummet mellem d. 1. januar og d. 8 august og som er den mængde ressourcer, som Jorden kan gendanne i løbet af et år.
I følge Wakernagel, er det muligt at bruge mere end kloden kan gendanne, ligesom med penge, hvor man kan bruge flere penge end man tjener, men det betyder også, at vi langsomt udtømmer vores naturkapital.
Det sker:
Når der bliver fisket hurtigere end fiskene når at formere sig.
Når vi fælder træer/rydder skove hurtigere end de vokser.
Når vi udleder mere CO2 end kloden kan absorbere.
Hvilke konsekvenser vil dette overforbrug så få?
Hvis vi bruger mere ferskvand end der bliver gendannet, så vil grundvandniveauet falde mange steder i verden.
Når atmosfæren bliver fyldt med CO2, så går vi en varmere fremtid i møde.
Når vi fælder træerne hurtigt, så opstår der mange steder skovrydning og jordskred.
På længere sigt, så forringer det klodens muligheder for at producere naturressourcer.
Kan denne udvikling ændres?
Hvad er vi i stand til at gøre?
Når vi bygger byer, så kan vi bygge dem på en måde, hvor de ikke kræver så mange ressourcer, og hvor husene er mere miljøeffektive.
Cykle mere - køre mindre i bil.
Skære ned på kulforbruget og satse mere på alternative energikilder.
Hvordan producerer vi vores mad? Spis mere grønt og mindre kød.
Hvis alle levede, som danskerne lever lige nu, så ville det kræve mere end tre jordkloder for at kunne brødføde verdens befolkning.
I følge forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, så har danskerne spændt livremmen ud.
På 60 år er vores indkomst vokset 4 gange og vores boligforbrug er 12 doblet ,og vi breder os på flere m2 og fylder vores boliger med ting og sager. Vi spiser godt og får masser af kød og kører rigtig meget rundt i biler.
I 1950 var det kun 2,5% af familierne, der havde bil - i dag er det 60% - en 23 dobling af bilparken.
Forbrugerøkonomen mener, at det skal blive en folkesag, at der skal gøres noget.
Etisk råd har tidligere foreslået, at der lægges afgifter på oksekød, da der bliver spist meget oksekød i DK. At fremstille oksekød kræver ekstra mange ressourcer at producere.
Alle kan gøre noget:
Indføre kødfrie dage.
Spise flere grøntsager - det er også sundere.
Lægge afgifter på adfærd man gerne vil hæmme.
Fjerne afgifter på adfærd man gerne vil fremme.
Gi´ høje skrotpræmier til de biler, de forurener mest.
Tilskud til energiforbedringer.
Øge genbruget - købe brugt - bytte med andre.
Minimere madspil
Mere bæredygtighed
Købe lokale varer
Dyrk selv grøntsager og frugt.
Alle skal tænke mere over deres forbrug, for der er mulighed for at ændre det i den rigtige retning.
Jeg synes, at det var en meget tankevækkende udsendelse, hvor mange af synspunkterne er lig Alternativets miljøsynspunkter. Jeg synes lige, at jeg vil dele det med Jer, så derfor dette referat af udsendelsen.
Alternativets grønne politik kan gøre en forskel både lokalt, landsbasis og globalt.
Gør noget - gør en forskel!
Tak for indlægget, det er tankevækkende og skræmmende perspektiver. I Danmark synes jeg, det største problem er, at der er en meget grundfæstet holdning om, at “folk selv må bestemme, hvordan de vil leve deres liv”. Derfor kommer der ramaskrig, hvergang man vil regulere via lovgivning. Men er der anden vej end at sætte nogle rammer, fx med afgifter, og så følge op med kampagner? Det har virket på rygning, så hvorfor ikke også på energiforbrug og kødforbrug. Det synes jeg ikke, vi skal være bange for. I dag er situationen den, er det er svært at tage de sunde valg, for de sunde fødevarer er mindre tilgængelige og ofte dyrere end de usunde. Se fx de store forlystelsessteder, kantimer i sportsklubber osv. Had kan man vælge der: Skodmad!
Kære Frank
Man kan godt blive ret ked af, at der er så meget, menneskeheden kunne gøre - og at den gør så lidt af det. Vi må nok se i øjnene, at “rationelle” argumenter ikke flytter stemmer. Mange er ikke tilgængelig for den slags rationalitet og er til gengæld fuld af angst over alle de ændringer, som skyller hen over os. Jeg vil tillade mig at henvise til et lille oplæg jeg har været med til at lave, som italesætter, hvad jeg mener, at vi kunne gøre, for at gøre en forskel for vore børns fremtid. Du kan jo se på det.
Mange hilsener, Armin Vauk
https://dialog.alternativet.dk/t/hvordan-kan-alternativet-slagkraftigt-bidrage-til-at-imodega-de-kommende-ars-udfordringer/2751/1
Uanset hvor vigtigt det er at forholde sig til ressourceproblematikken, global opvarmning, plastikkrisen osv., så er det i mine øjne også tydeligt, at der er en social slagside ved den grønne omstilling i dag. Som det blev nævnt af Lisbeth Jarlov, er sunde og økologiske fødevarer et godt eksempel på, hvor meget det kan kræve at leve et bæredygtigt liv. Derudover er mine erfaringer fra både Alternativet, interesseorganisationer og mit eget liv, at vi generelt ikke er særlig gode til at se sociale problemer sammen med den grønne omstilling - vi har tværtimod en tendens til at tale og tænke om dem som to adskilte områder. Derfor synes jeg selvfølgelig, at Alternativet altid bør tænke dem sammen og ikke blive for individfokuserede i forhold til bæredygtighed - i sidste ende handler det om, hvordan vi kan løfte i flok! Hav en god dag 