Et nyt folketingsår er skudt i gang og i Alternativet har vi tradition for, at vi inddrager medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 9. november 2021 og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svare på indlægget i Dialog. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog. Til dit spørgsmål, må du meget gerne tilføje ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, så bliver det meget nemmere at stille dit spørgsmål i salen.
Jeg vil gerne høre statsministeren om, det kun er de folk som betaler for, at møde statsministeren, man lytter til? Grunden til det spørgsmål er, at det ikke lader til, at man lytter til ret mange
Spørgsmålet går på, hvordan vi måler værdiskabelsen i vores samfund, og hvordan vi måske skal gøre det fremadrettet, for som bekendt forholder det sig sådan, at det vi måler på, navigerer vi efter.
Skulle vi ikke se på nogle af de ting, som diskuteres rundt omkring? For eksempel Doughnut økonomi - Her er grundtanken, at vi som mennesker ikke forbruger mere, end planeten kan holde til, og at ingen har for lidt, og det indretter man så samfundet efter. Der er også idéen om at udskifte BNP med fx et Gross National Happiness Index, ligesom det de har i Bhutan. Her måler man simpelthen på nogle andre parametre, end vi gør herhjemme, der blandt andet inkluderer noget så fundamentalt og grundlæggende, som hvordan mennesker har det. Selv OECD har foreslået et “Better life index”.
Er statsministeren af den opfattelse, at for at gå de nye tider i møde, så må vi også tilpasse de gammeldags måder, hvorpå vi måler værdiskabelsen i samfundet?
For nylig har Mette Frederiksen rost embedsværket i de danske ministerier igen i forhold til blandt andet at håndtere coronaepidemien. Men samtidig ser vi igen og igen skandalesager, der involverer toppen af det danske embedsværk, som nu undersøges i flere større kommissioner. Mener Mette Frederiksen ikke, at vi har et generelt problem omkring en manglende adskillelse mellem regeringens politiske ambitioner og embedsværkets formodede politiske uafhængighed i Danmark? Hvis ikke, hvorfor er der ikke et problem i så fald?
For at hjælpe den grønne omstilling på vej, kunne det så ikke være en ide, at kigge på den absurd dyre prøvningsattest, der ligger i lovgivningen om at få godkendt ombygningen af en eksisterende benzin/diesel bil til el drift. Der findes et hav af konverteringskit hvor man piller motoren ud og montere en elmotor i stedet for. å den måde kan man genbruge bilerne som køre på vejene i dag, og skubbe på omstillingen. Men i dag stå den absurd dyre prøvningsattest i vejen for at det kan lade sig gøre.
Jeg vil gerne spørge Statsministeren om Danmark skal blive ved med at opretholde animalsk produktion i så stort et omfang vi gør i dag. Det skader klima og miljø, ikke bare her i landet, men også i regnskovsområder. Det er ikke økonomisk bæredygtig og det har store dyreetiske problemer.
Uden massiv EU støtte ville hele det erhverv ikke kunne eksistere herhjemme.
Indvandrerdebatten er blevet skinger og sort/hvid. Jeg fornemmer, at Socialdemokratiet er bekymret for at tabe vælgere til den yderste højrefløj, hvilket har bevirket urimelige tiltag med ulykkelige menneskeskæbner til følge.
Når man flygter eller på anden måde kommer til et nyt land, er det klart, man skal gøre sit bedste for at være en positiv del af samfundet. Der er brådne kar, ja. Det skal man dog ikke lave sin lovgivning ud fra. Alle fortjener en fair chance. Hvad vil statsministeren gøre for at få en nuanceret og konstruktiv dialog i indvandrerdebatten?
Jeg vil gerne høre, hvornår regeringen vil udface sprøjtegifte og dyremishandling i landbruget. Jeg mener, det er almen kendt, at sprøjtegifte forurener miljø, luft, fødevarer og drikkevand, ødelægger liv for dyr flora og biodiversiteten.
Og det er vel ikke rimeligt, at danske søer skal stå på så lidt plads, at deres bevægelsesfrihed er indskrænket til kun at kunne rejse sig op og lægger sig ned? At de står ligger i deres egen afføring, samt føder deres grise i dette miljø?
Hvorfor har din regering ikke arbejdet for at indføre en afgift på at udlede CO2 i Danmark, når det ellers vil incentivere markedet til selv at implementere de mest effektive løsninger for at reducere landets CO2-udledninger?
Den 28. oktober fremsatte Regeringen L56, lovforslag om indfødsrets meddelelse.
På første blik er det bare et af de halvårlige lovforslag om indfødsrets meddelelse, som regeringen plejer at fremsætte.
Men når man ser nærmere på det, er det det første lovforslag af sin art, som opdeler vores kommende nye statsborgere i områdegrupper på baggrund af deres nuværende statsborgerskab.
Områdegrupperne er “nordiske lande”, “andre vestlige lande”, “MENAP-lande og Tyrkiet”, samt “andre ikke vestlige lande”.
Mig bekendt opfylder alle kommende statsborgere, som står på dette lovforslag, de meget stramme regler for at kunne opnå det, eller har fået dispensation af Folketingets indfødsretsudvalg. Dermed er deres eller deres forældres herkomst uden betydning.
Hviken relevans mener statsministeren at en opdeling i områdegrupper har for tildeling af statsborgerskab, og mener statsministeren, at en opdeling efter etnicitet er et integrationsfremmende tiltag?
Måling af CO2 – hvad udleder vi i Danmark – Der er mange forskellige tal, og det er svært at vide, hvad der er det faktiske tal - Kunne vi måske ansætte nogle folk til at måle på det, som Regionsrådet har gjort det i Region Midt?
Her i Klimaministeriets egen artikel står der, at hver dansker udleder 11 ton CO2 årligt – Hele Danmark udleder 61 millioner ton (30. april 2021):
Vi har lavet en klimaaftale, hvor vi har lovet hinanden at reducere CO2. Så det er vigtigt at vi kender tallene på, hvor meget en ting eller tjenesteydelse udleder.
Hvis vi skal i gang med at reducere CO2, så er det vigtigt, at vi ved hvad udgangspunktet er – hvad udleder vi rent faktisk lige nu? Er det ikke vigtigt at vi får helt konkrete tal/målinger, hvis det skal være muligt at måle en reduktion?
Vi skal selvfølgelig ikke vente med at reducere så meget vi overhovedet kan. Men samtidig bør vi begynde at måle på vores faktiske udledning. Vi kan måske ansætte nogle mennesker til at lave disse udregninger?
Jeg var på besøg i Region Midt i denne uge (tirsdag den 2. november), hvor jeg blev præsenteret for Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi. I Region Midt har Regionsrådet ansat 30 personer, som arbejder med regionens bæredygtighed. Man måler blandt andet meget konkret på CO2udlening på resurseforbrug, energiforbrug og tjenesteydelser – en ting af gangen måles og hele tingens historie er med, fra fx. metal graves ud til en saks i en mine, til samme metal formes til en saks og saksens transport fra sted til sted, hvor den pakkes ind og steriliseres undervejs, inden den kommer til Danmark og helt til den ligger på hospitalet klar til brug – og til den har udført sin funktion. Det samlede CO2 måles.
Nu er det muligt at måle en reduktion. Hvis man fx begynder at bruge samme saks til mere end en enkelt behandling (det gør man nemlig ikke endnu), så kan man meget konkret måle, hvor stor reduktionen er.
Lige nu kender vi meget lidt til Danmarks samlede udledning.
På Google kan jeg finde forskellige tal. Ingen tal gør rede for, hvordan man har lavet udregningerne.
Det er mit indtryk, at der ikke er nogen lande i verden, der helt bestemt kender deres nations udledning. Det giver store problemer, når man tager til COP26 for at lave mål for reduktioner, at man ikke kender den faktiske udledning, og man derfor heller ikke ved noget om, hvor meget man skal reducere, eller hvor det er mest nødvendigt og effektfuldt at gå i gang først.
Burde vi ikke have mindst 100 mennesker i Folketinget, som kunne arbejde med at lave bæredygtighedsstrategi for vores fælles husholdning, som også kunne udregne de tal, som borgerne skal bruge, for at hver enkelt af os kan arbejde på at sænke vores CO2 forbrug. Og burde vi ikke også have en mærkning på alle varer og tjenesteydelser, så vi kan vælge den vare/ydelse, der giver bedst mening i forhold til udledning af CO2. Ligesom vi måske burde have en mærkning, som viser en tings påvirkning på miljøet. Lige nu har alle varer en pris i kroner og ører. Men hvad varen koster i forhold til klima og miljø, og evt socialt aftryk, det ved vi faktisk ikke. Og det som er en stor belastning på klima og miljø, det kan vise sig at blive meget dyrt økonomisk senere.
Hvis vi regnede på hver tings aftryk i forhold til udledning af CO2, skade på vores miljø, forbrug af resurser, og det sociale aftryk (som både kan være godt og dårligt) - så ville vi kunne spare os selv for mange problemer i fremtiden. Og vi ville lettere kunne tage det rigtige valg nu.
Ja super Line!
Det er vigtigt med troværdihed og fokus, mht. hvor, hvordan og hvorfor vi beregner. Kunne du omskrive dit indlæg til ca. tolv korte sætninger, så Torsten kan tage spørgsmålet direkte med ind i Folketingsalen…
Hej Niels Christian! Du har altid nogle rigtig væsentlige spørgsmål. Alle vore tre bundlinjer ligger i Doughnutøkonomien og er “svaret” på dem. Men jeg synes, vi skal vente med så væsentlige spørgsmål, der vil drukne i kvRv21. De skal op efter nytår, synes jeg. Men så skal vi også være stærkt på banen med alle de grundliggende emner.
Da debatten gik, om IS-kvinderne skulle til Danmark, og hvordan man skulle forholde sig til deres børn, hvis de blev hentet til DK, var der mange kloge stemmer, der advarede mod at fjerne de i forvejen traumatiserede børn fra deres mødre. Præcis det er sket, og vi må ikke få at vide - af sikkerhedsmæssige hensyn til børnene - hvor de befinder sig eller hvordan de har det. Kære børnenes statsminister, hvilke resurser er der sat ind for at sikre, at ankomsten til Danmark ikke bare har forværret disse børns traumer.
Hvornår regner man med at myndighederne i dk, i forhold til Covid19 Vaccinerne, kan løftes fra nødgodkendte til officielt godkendte. Som tingene er lige pt, med at de blot er nødgodkendte, er det jo staten som gøres erstatningspligtig overfor evt følgevirkninger, hvilket vel ikke kan være fordelagtigt for staten på den lange bane?
Byggeri er en af de allerstørste klimasyndere. Der bruges en masse materialer, hver gang vi bygger nyt, og de materialer har et kæmpe CO2-aftryk. Jo længere tid en bygning bliver stående og kan bruges, des bedre er det for klimaet, og vi sparer samtidig på materialer og råvarer.
Som det ser ud i dag, er det blot en formsag at få en nedrivningstilladelse, når nogen vil rive en bygning ned og bygge en ny i stedet med nye materialer.
Er statsministeren åben for at se på reglerne for nedrivning, så man i fremtiden skal godtgøre, om det er økonomisk og miljømæssigt forsvarligt at rive ned frem for at renovere og ombygge den eksisterende bygning?
Ja super Line!