I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
D. 25 April var det Niels Peter Hvillums (@nphvillum) spørgsmål, der blev stillet til statsministeren. Hans spørgsmål lød på:
Du kan se hans spørgsmål og de to andre Franciska Rosenkilde stillede ved at trykke her og gå til klokkeslæt 13:47:00 for at se alle tre spørgsmål eller 13:50:25 for at se spørgsmålet fra Niels Peter. Det er tidskodet henholdsvis 00:48:00 og 00:51:24 i videoen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 23. maj 2023, her vil en af vores folketingsmedlemmer stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svare på indlægget i Dialog. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog. Til dit spørgsmål, må du meget gerne tilføje ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, så bliver det meget nemmere at stille dit spørgsmål i salen.
Hvordan mener statsministeren at styrkeforholdet er imellem NATO og Rusland i dag? (Tillægsspørgsmål: Hvis NATO er langt stærkere end Rusland, hvordan kan det så være at NATO-landene opruster?)
Med virkning fra den 1. februar 2023 og foreløbigt frem til sommerferien har Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksat en taskforce i Indfødsretskontoret, som vil få til opgave at behandle en afgrænset gruppe af sager, som på baggrund af datatræk klassificeres som lette sager, og som derfor forventes at kunne afgøres hurtigt og med ganske få sagsbehandlingsskridt.
Ministeriet skriver på sin hjemmeside, at “ministeriet vil træffe afgørelse i en mængde sager, som ikke nødvendigvis er de ældste verserende sager”.
Derudover svarer ministeren i et svar til et udvalgsspørgsmål, at “Udlændinge- og Integrationsministeriet har identificeret ca. 3.500 sager til fasttrack-ordningen. Sagerne er modtaget i ministeriet i perioden fra den 1. marts 2021 til ultimo januar 2023, og sagsbehandlingstiden for de pågældende sager vil derfor variere væsentligt.”
Og videre: " Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en ordning, hvor den sagsbehandlende myndighed opprioriterer nogle sagstyper frem for andre med henblik på at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid, ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Men mener statsministeren, at indfødsretskontoret under Udlændinge-og Integrationsminsiteriet iagtager forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne med denne ording. - som beskrevet i Cirkulæreskrivelse om naturalisation, hvor der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998?
Hvordan vil Statsministeren genopfinde sin relevans for hele befolkningen? Når man har uigendrivelige beviser for, at syge mennesker brutaliseres hver eneste dag, at mange mange småbørn ikke har ultimative omsorgsfulde dage i dagpasning, når sygehuse ikke overholder sundhedsfremmende vilkår, når skolebørn og unge mistrives i tal, der er så høje, at vi næsten ikke tror dem… altså når helt almindelige hverdagsvilkår, ikke længere virker?
Spørgsmål: Hvad er statsministerens holdning til det faktum, at der med Transportministeriets Strategiske Miljøvurdering for Lynetteholmen og udviklingen af østhavnen i København planlægges efter, at der frem mod 2070 skal bo 180.000 flere mennesker indenfor Københavns kommunes bygrænse - så kommunen i fremtiden omfatter 12,7 pct. af landets befolkning mod nu 10,7 pct.?
Baggrund: Med TRM’s SMV er den samlede plan for byudvikling på Lynetteholmen, Refshaleøen, Prøvestenen og Kløvermarken for første gang blevet præsenteret i sin helhed. Af forudsætningerne for ministeriets - regeringens? - plan fremgår det, at der planlægges efter at skabe boliger og et tilsvarende antal arbejdspladser til 180.000 flere københavnere. Det vil bringe indbyggertallet i landets største kommune fra ca. 640.000 til 820.000 mennesker. København udgør pt. ca. 10,7 pct. af Danmarks befolkning. I fremtiden vil den andel øges til ca. 12,7 pct. Er denne udvikling udtryk for ‘Et Danmark i balance’?
Stress og mistrivsel er en del af dagliglivet i Danmark, og kilde til mange sygedage og og store udgifter i sundhedssystemet. Alligevel bruger Statsministeren enhver given lejlighed til at understrege, at danskerne skal arbejde mere. Gør det slet ikke indtryk på statsministeren, at det efterhånden store antal offentlige og private virksomheder i både ind-og udland, der har reduceret arbejdstiden uden at reducere lønnen, kan berette, at det ikke går ud over produktiviteten, men til gengæld reducerer stress, mistrivsel og sygefravær?
…nej. Der er simpelthen for mange ptoblemstillinger, der ikke blivet taget hånd om.
Skattevæsenet er til rotterne. Vurderingerne er værre.
Super/suppesygehusene er gået i svamp.
Lastbilerne skal af med ekstra penge, uden der er et realistisk bud på, hvad de skal gøre for at blive grønne.
Kræften er uden plan.
Regeringen er nok i sig selv.
Miljøet er udsat til 20XX.
Klimaet er underkendt.
Uddannelserne er beskåret.
Der er for meget rod til at jeg kan samle det i et enkelt spørgsmål. Tror jeg går til banko i stede… nå nej.
Undskyld
Hvis jeg skulle spørge om en enkelt ting, ville det måske være “Hvad er vanstanden, når eller hvis lynetteholmen bliver færdig?”
RENT BASiSK VAND er afgørende for folkets sundhed NU og i FREMTIDEN. Om vi bader i det eller drikker det! Der forefindes alt for mange autoimmune sygdomme, kræfttilfælde og generel mistrivsel, een af årsagerne og en dybt grundlæggende sundheds årsag (syre/base forhold) som kloge forfædre og mødre kendte til. Vi ved hvordan rent vand redder liv i hele verden og vand har ingen grænser! På alle planer og grundlæggende ift vores drivkraft /energi/intelligens på " mitokondrieplan"(Læs med på IWATER’s hjemme side om ).
Har statsministeren holdning til en helhedsplan for RENT SUNDT mere BASiSK VAND i vandløb, i hav, i mennesket.
Kan statsministeren forestille sig et parallelt løb, hvor alle husstande skal og får tilskud til at påsætte filteringssystem på central rør og/eller vandværk skal ha det nyeste filtrering der filtrerer PFAS, hormonforstyrrende elementer mm, ILTER , gør vand mere BASiSK samtidig med vi sørger for sundheden i havmiljø. Viden, tilgængelighed i praksis , folkesundhed og økonomi går hånd i hånd her.
Regeringen har annonceret to planer for beskæftigelsespolitikken, hvor vi hos Alternativet undrer os over om de kommer fra samme regering - eller om logikken hænger sammen.
Den første, vi hørte om lover nedlæggelse af jobcentrene, mindre bureaukrati, større frihed og millardsbesparelser. Besparelserne har man iøvrigt allerede taget hul på.
Den seneste vil indføre 37-timers arbejdspligt for ca. 14-17.000 borgere på kontanthjælp - altså ikke bare rådighedspligt - men en plan om at sende de borgere ud i nyttejob.
Det vil for jobcentrene - eller hvis de nedlægges - for kommunerne betyde et stort arbejde med at finde de tusindvis af nyttejobs, som man allerede har svært ved at finde til de nuværende aktiveringer.
Desuden vil det betyde både ekstra kontrol- og administrative opgaver udover hovedopgaven med at skabe nyttejob og rammer for dem.
Det betyder altså store ekstra udgifter, mere bureaukrati og flere administrative ansatte. Mindre frihed og behov for de jobcentre, I ellers vil afskaffe.
Spørgsmål til Statsministeren:
-Når vi ved, at Danmark forbruger, hvad der svarer til 3-4 jordkloder, med deraf følgende CO2-udslip,
-og når regeringen samtidig stræber efter at skære ned på de klimagasser, man endnu aldrig
fuldt ud er lykkedes med at afkoble fra væksten,
Hvordan kan Statsministeren så holde på, at det giver mening at stræbe efter, at vores bruttonationalprodukt, BNP, stadig skal vokse? I stedet for at arbejde hen mod en økonomi, som understøtter menneskers tilfredshed, tryghed og fravær af stress frem for at øge et højt materielt forbrug,- hvad der i høj grad ville kunne hjælpe med til at sænke udslippet af klimagasser?
Hvorfor skal diesel være billigere i Danmark end i Tyskland.
Har Danmark en interesse i at tyske lastbiler tager over grænsen til DK for at købe billig brændstof?
Regeringen har et mål om, at vi i år 2030 skal genanvende alt affald.
Det har jo voldsomme konsekvenser for vore forbrændingsanlæg, da Regeringen også vil stoppe import af affald til forbrænding.
I hvilken takt skal forbrændingskapaciteten nedlægges?
Baggrund for mit spørgsmål til statsministeren:
Da Regeringen indførte løsningen med at sorteringen af affald i Danmark, da fulgte der krav med om, at forbrændingskapaciteten skulle tilpasses de danske mængder af affald til forbrænding og at al import skulle stoppes.
Der kom et ramaskrig fra kommunerne, for hvilke kommuner skulle nedlægge deres kommunalt fælles forbrændingsanlæg?? … de fleste af dem var slet ikke afskrevet endnu.
Kommunerne krævede store kompensationer, og mig bekendt er der ikke blevet nedlagt nogen endnu.
Nu har man så et mål om, at 100% af affaldet skal genanvendes i år 2030, så vil vi jo ikke mere have brug for nogen forbrændingskapacitet overhovedet, og så vil det jo være interessant, hvilket/hvilke forbrændingsanlæg der skal nedlægges først, og hvilke kommuner der skal køre længere med deres affald til forbrænding.
Det går den vej, men grunden til at jeg spørger ind til det er enten for at drille lidt fordi målet er urealistisk, og noget der blot opstilles for at “synes” klima-dygtig. EUs mål for år 2030 er 60% af affaldet skal genanvendes, det er mere realistisk i forhold til, hvilke tiltag der reelt igangsættes for at ændre på borgernes/virksomhedernes sorterings vaner, eller for at få sat mere gang i, at der skal flere tiltag på området, for at det er realistisk med så høje ambitioner.
Det ærgerer mig at emnet ikke har mere fokus end det har, fordi jeg har dyrket at lave en affaldsløsning til boligforeninger, som har meget høj motivation for at sortere mere. Min løsnning dyrker i højere grad kapitalistisk gevinst ved at gøre sig umagen. Løsningen anvender de muligheder som kommunerne allerede i dag tilbyder, men bruger dem mere smart.
Synes Statsministeren, at spare få minutter, når man kører på motorvejen, er vigtigere end danskernes velvære?
Nu da forskning gør det klart, at trafikstøj - specielt fra motorveje - er så sundhedsskadeligt, da støjen blandt andet foresager stress, hjerte-kar-sygdomme og er en af de hyppigste årsager til demens, og derfor koster vores sundhedsvæsen og samfundsøkonomi dyrt; og da forskning gør det klart, at en nedsættelse af hastigheden til 90 km/t i høj grad hjælper på støjbelastningen samt markant nedbringer CO2-udledningen og dermed hjælper på klima og luftkvalitet, men Statsministeren samtidig ikke lader kommunerne nedsætte fartgrænsen på motorveje, der kører gennem deres geografiske område, er det så, fordi Statsministeren mener, at spare få minutter, når man kører på motorvejen, er vigtigere end danskernes velvære?
Baggrund:
I Furesø Kommune er hver anden borger ramt af sundhedsskadelig støj fra Hillerødmotorvejen. Kommunen har anmodet transportministeren ad flere omgange at nedsætte fartgrænsen gennem Furesø til 90 km/t – både for at få hjulpet på støjudfordringerne, men også for at sænke kommunes CO2-udledning – men har fået afslag alle gange, blandt andet med det argument, at “en motorvej er til for at køre hurtigt på”. Ved dette konkrete Furesø-eksempel skal det nævnes, at den ønskede fartnedsættelse vil skabe en længere rejsetid på 40-50 sekunder.
Ville det ikke være en ægte reform af pensionsordningerne, at give alle borgere, der er fyldt 60 en ubetinget pension på 15.000 kr skattefrit om måneden og mulighed for at arbejde ubegrænset, men uden personfradrag i skatten? Personer, der ikke ønsker denne pension, fordi de har en høj indtægt eller formue, kan frit sige nej tak, hvis de vurderer, at de ikke har behov for denne indkomst.
Denne ordning erstatter alle lappeløsninger, som Arne+, ældrechecks, varmechecks, boligtilskud mv. og diverse kontrolforanstaltninger og beregninger. Det eneste vi bevarer af tilskud er til at hjælpe syge og handicappede med medicin og hjælpemidler, som der er tilskud til i nuværende ordninger.
Måske var det værd at regne på i forhold til sociale og økonomiske bundlinjer - også set i forhold til sundhedsudgifter.
Begrundelse internt: Alternativet skal stå ved deres politik om borgerløn og med dette forslag få er skarp profil. Hvis vi også begynder at fifle med lappeløsninger og underlige komplicerede beregninger af forskellige tilskudsordninger, som alligevel ikke bliver fulgt af nuværende regering, så kan vi lige så godt melde vores politik rent ud og vise, hvad vi mener med det bæredygtige samfund.
Nu har jeg gemen mange år hørt, at vores politikere har gjort, hvad de kunne for vores drikkevand. Men det hænger jo ikke sammen, når man finder 400 forskellige kemikalier i det. Kan statsministeren forklarer hvordan det har kunne lade sig gøre og hvordan vi ændrer det. Så der ikke om 20 år er 800 forskellige kemikalier i vores vand.
