I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 2 marts og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
På tirsdag vil vi gerne fokusere på klimaet og i dag er Klimarådets statusrapport netop udgivet – læs den her og stil gerne på et spørgsmål omkring det.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svare på indlægget i Dialog. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog.
Giv opbakning til et spørgsmål , der allerede er foreslået, ved at ‘like’ det.
Du skal stille dit bud på et spørgsmål senest mandag d. 1. marts kl. 9, hvorefter Torsten vælger blandt et af de mest populære.
Hvad er statsministerens kendskab til den såkaldte donut-økonomi-model, og var det noget man vil overveje at implementere til økonomi-styring på nationalt plan?
Jeg kunne godt tænke mig at vide om Statsministern vil gøre noget for mere åbenhed - herunder rette op på stramninger af offentlighedsloven.
Jeg tænker mere åbenhed kunne betyde at vi kunne undgå en del af den senere tids “smuttere”, som fylder ganske meget i debatten.
Den aktuelle situation med stram koreografi og 2 spørgsmål til hver inviterede journalist virker ikke specielt åben.
»Den underliggende risiko ved regeringens initiativer gør, at der ikke skal gå meget galt, før regeringen rammer væsentligt under 70-procentsmålet i 2030«, skriver Klimarådet i sin redegørelse.
Hvilke planer for konkrete handlinger vil Statsministeren sætte i gang for at rette op på det?
Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, har her i 2021 og midt i en klimakrisetid - formentligt efter hårdt pres fra industrien - planer om, at anlægge en ny gasledning ned til Lolland-Falster. En gasledning som for 80%s vedkommende vil skulle forsyne sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing Falster. Gasledningen i sig selv vil koste ca. 800 mio. kr. I tillæg hertil påtænker private investorer at etablere to biogas-fabrikker til ca. 600 mio. Beregninger foretaget af Dagbladet Ingeniøren indikerer dog at biogassen fra disse to fabrikker skal støttes med op imod 6 mia. kr. over de næste 20 år for at der overhovedet er økonomi i biogassen dernede. Sukkerfabrikkerne siger selv, at de ikke KAN elektrificeres, og at de derfor at nødt til at skulle have gas til Lolland - vel at mærke gas, som nu også får andre virksomheder til at melde sig under gas-hanerne. Men allerede i dag er der overskud af strøm fra vind og sol nede på Lolland-Falster, som betyder, at vindmøller må stoppes og kompenseres, når vinden blæser.
Hvis vi i Alternativet kender jer i Regeringen og Socialdemokratiet ret, så ønsker I at fastholde arbejdspladser nede på Lolland-Falster. Det vil vi i Alternativet også gerne. Men burde vi ikke målrette den offentlige støtte vi kigger ud i at skulle have op af de offentlige kasser til at støtte at sukkerfabrikkerne og den lokale industri og erhvervsliv nede på Lolland-Falster kan blive fuldt elektrificeret inden for en periode på fx 2-5 år, så vi dermed kan udnytte den lokale og bæredygtige overskudsstrøm dernede fra vind og sol om gøre Lolland-Falster til to nye vedvarende energiøer ligesom det er sket med Samsø, frem for at kaste offentlige midler efter endnu mere gas - også selvom, at biogas måske kan antages at være CO2-neutralt teoretisk set og på papiret?
Hvor langt er regeringen kommet med et nyt skattesystem, der kan understøtte de grønne teknologier og bæredygtige valg i de private og erhvervsmæssige sektorer. Og hvordan kan staten støtte generelle bæredygtige forandringer, hvor bankerne ikke vil? Tak
Mange af os i Alternativet har været glade for den omhu og principielle forsigtighed, som har præget Statsministerens håndtering af en global krise - nemlig Corona-pandemien. Statsministerens budskab om at “vi hellere skal handle i dag end at fortryde i morgen” vakte stor genklang hos os.
Mange regeringer verden over ignorerede forskere og eksperters advarsler om risikoen for flere pandemier som Corona-pandemien og udviste ikke den rettidige omhu. Vi blev taget på sengen, men kommer forhåbentligt alligevel igennem det - bl.a. takket være regeringens lederskab i den akutte krise.
Vi håber meget af Klimarådets statusrapport vil gøre indtryk på Statsministeren. For modsat en pandemi-krise, så er der ikke mange handlemuligheder, hvis og når klimakrisen bliver akut. Er statsministeren enig i at der er den forskel på de to krise-situationer, og hvorfor at budskabet om hellere at handle nu end at fortryde senere, er så meget mere vigtigt i forhold til klimakrisen?
Klimarådets rapport der kom i fredags er ekstrem tydelig på, hvor langt Danmark og dermed den danske regering er fra at nå CO2 reduktionen i Parisaftalen.
Klimakrisen er mere alvorlig end Corona krisen, den er blot ikke lige så tydelig i sin alvor, da der ikke på samme måles klimarelaterede sygedomme som der måles på Corona.
Vil Statsministeren forholde sig til, hvorfor klimaambitionen i denne regering på ingen måde står mål med hverken klimarådets anbefalinger eller med det mandat statsministeren fik at borgerne ved folketingsvalget og samtidig også redegøre for, hvilke tydelige tiltag befolkningen kan forvente fra regeringen i dette forår.
Når den tredje bølge af COVID-19 sætter ind, så kunne vi overveje at benytte os af en ny strategi. Lad os kalde den hockeystavs-strategien. Den går ud på at vi holder samfundet åbent så længe som muligt, til glæde for borgerne og erhvervslivet. Først når det bliver virkelig slemt, og hospitalerne er godt på vej til at blive overbelastede, lukker vi samfundet ned. Med andre ord venter vi til sidste øjeblik, før vi handler. Hvad synes statsministeren om den idé?
Opfølgende spørgsmål: Det lyder til at statsministeren ikke bryder sig om hockeystavs-strategier. Det glæder os. Gælder det også for klimahandlingsplanerne?
Statsministeren fortalte, på opfordring, her til morgen at hun ikke har haft en eneste fridag siden hun blev statsminister!
Da vi pt ikke har noget bedre bud på en statsminister og vi er nogle der frygter at hun falder sammen med stres, kunne vi spørge, hvornår har hun tænkt sig at holde ferie, underforstået vi opfordrer hende!
Har Statsministeren reel tænkt sig at rette op på den manglende klimaindsats snart? I valgkampen var der mange som var enige om at Klimaet var vigtigt. Her 1½ år efter er man slet ikke kommet i gang med de mange gode anbefalinger som står Klimarådets rapporter.
Tror Statsministeren på Hockey-stavs modellen ? - Altså at vi formår at give den fuld skrue på ALT de sidste 2-3 år inden 2030 - og stadig nå i mål med de 70% ?
Klimaforsker Sebastian Mernild siger, at vi i dag allerede HAR viden og teknologi til at flytte os 54% af vejen til de 70% i reduktionen af CO2 -
Statsministeren sagde i partilederdebatten d.4.juni 2019 “Vi har talt rigtigt meget klima - Nu skal der handles” - Hvordan passer det udsagn sammen med Hockeystavsmodellen - og tror statsministeren at det var dét vælgerne tænkte med dén udmelding ?
Eller var det måske mere en ide om at vi skulle i gang med alt hvad vi har til rådighed ( de 54%) ?
Hvordan videreføre danskernes fantastiske evne til at stå sammen, tillære sig nye handlemåder og vaner - for i fællesskab at udrette mirakler mod fælles mål? Hvordan komme fra samfundssind til klimasind?
VÆRDIEN AF UBERØRT STILLE NATUR?
Hvordan prissætte værdien af uberørt stille natur? Variation af landskaber? Vild flora og vilde dyr i en mangfoldighed af størrelser og farver? Skønne steder, hvor man kan gå tur eller bevæge sig som man lyster? Hvor er dit yndlings natursted i Danmark? Hvad er værdien af uberørt stille natur: For os - og for vores efterkommere? Hvad må det nødvendigvis koste, om man uforvarende kommer til at eliminere sådan natur? Det haster at finde svaret…!
Bliver det ved at give mening under COVID-19 nedlukning at give hjælpepakker - der sporadisk afhjælper hist og her - frem for en samlet ensartet minimums grundstøtte - borgerløn om man vil - til gavn for samtlige COVID-19 danskere, der er hårdt ramt på økonomien? Tak!
Kan statsministeren fortælle hvad folketinget bruger klimatrådet til? For jeg har lagt mærke til at uanset, hvem der er statsminister, vil man ikke erkende, at man ikke gør nok, når de kommer med kritik.
