Vi har for overblikket skyld delt de potentielle vedtægtsforslag i to overgrupper - dem der omhandler det politiske og dem der omhandler det organisatoriske. Dette er for de organisatoriske.
Vi har inddelt de forslag der er efter emne, så hvis der er nogen ting du interesserer dig mere for end andet, så skulle det være til at finde. I denne er der ingen større pakker, men der er nogle forslag der hænger sammen - det har vi markeret med at kalde dem “del 1”, “del 2” osv.
Som I også vil se, så udelukker nogle af dem hinanden – der kan eksempelvis ikke både sidde 7 og 11 mennesker i hovedbestyrelsen. Det er ikke et problem, da det som sagt ikke er en samlet pakke, men blot ting der kunne være mulige at stemme om til landsmødet.
Herunder er link til de forskellige underemner:
Eksklusion
Konflikthåndtering
Rotationsprincip
Partiskat
Valg af kandidater
Hovedbestyrelsen
Blandet
Småting
Vigtigt at vide
Dette er et katalog af udkast til mulige forslag til ændringer af vores vedtægter – altså en skitse- og høringsfase frem mod at nogle af dem måske bliver stillet og vedtaget på Landsmøde 2024.
Alle forslagene er nu i høring, hvor alle medlemmer kan komme med deres synspunkter og spørgsmål om forbedringer eller mangler i udkastene til vedtægtsforslag.
Pointen med høringen er altså ikke at debattere om man kan lide forslagene, eller om det er en god idé overhovedet at ændre på visse ting, men alene at få alle jeres nyttige bidrag, som kan gøre forslagene bedre.
Tænk sådan her på det: Selvom du ikke går ind for et forslag, så kan det være smart at hjælpe til at gøre det bedre, for det kan jo ende med at blive vedtaget.
Vær opmærksom på, at alle medlemmer har ret til at stille forslag om vedtægtsændringer, så du er også velkommen til at stille lige netop de ændringsforslag, du måtte savne. Find eksisterende vedtægter her: https://alternativet.dk/om-os/alternativets-vedtaegter