Det alternative visionsoplæg fra Rolf vælger jeg at tage afsæt i. Det er pragmatisk, kort og let læseligt, det tager respektfuldt afsæt i det materiale der foreligger.
Jeg har nogle forholdsvis få ønsker/spm/forslag til lidt småjusteringer.
Jeg følger den disposition, der er anvendt i forslaget.
Danmark: Det Bedste Land for Verden
Globale strukturer:
Hvad er det for ‘globale strukturer’ der tales om? Kan det konkretiseres ? Jeg tænker, at det er den underlæggende kapitalismekritik,der gøres gældende? Men man kan jo godt omvendt sige, at FN faktisk også repræsenterer nogle globale strukturer, der har haft indflydelse på verden siden anden verdenskrig.Derfor er det vigtigt for forståelsen, at strukturbegrebet defineres.
Bæredygtighed:
Jeg synes, det er fint at udvide og gøre bæredygtighedsproblematikken central, men det bliver meget bredt, når bæredygtighed angår alle forhold i verden fra produktion af fødevarer til energi til politik, jura etc. Måske dette begreb kan konkretiseret?
DK skal være førende i bæredygtig omstilling og gå foran med et godt eksempel.
Nogle gode konkrete eksempler/visioner vil skabe mere klarhed tror jeg.
Global lighed
Lige rettigheder, fri for fattigdom osv knytter sig til begrebet frihed. Det må efter min vurdering godt sættes ind i overskriften således:
Frihed og lighed. Frihed fra fattigdom og arbejdsløshed osv.
Global bæredygtig omstilling
Måske nogle ord om, at her kan DK godt gå forrest og vise sig som et eksempel?
Globale fællesskaber
Tanken om en nordeuropæisk union er spændende. Men står det måske lidt i kontrast til ideen om ‘globale fællesskaber’. Hvorfor ikke sige, at Norden udgør et kolossalt divergerende geografisk og folkeligt område, særlig hvis Grønland regnes med, så lad os gå foran her og høste erfaringer, som kan bruges globalt. Med andre ord tænke globalt men handle lokalt.
Danmark som humanitær stormagt
DKs rolle som mægler og konfliktløser ligger godt til et lille lands muligheder. Erfaringerne med indsatser i Irak, Afghanistan og Libyen har i hvert fald ikke være gode. Men hvad med terror? Det nævnes ikke og er jo dog en realitet, man må forholde sig til både ude og hjemme. Herunder radikalisering, Syriens-krigere etc.
Global beskyttelse og mobilitet
Er enig i hovedtrækkene her, men det er noget ukonkret, hvad løsningen er. Kan DK gå foran og forsøge at skabe arbejdspladser i udvalgte regioner i samarbejdslande, hvorfra rigtig mange rejser ud? Her tænker jeg særligt på Afrika som er tæt på, som vokser kraftigt befolkningsmæssigt. Kan man måske i samarbejde med danske produktionsvirksomheder skabe vækst lokalt, ikke udflytning af produktion naturligvis.
Venlig hilsen Ruth Johnsen pofo medlem for Sjællands Storkreds