Et andet forhold i det globale udsyn i dette papir er at der vises lidt forståelse for de økonomiske konsekvenser af politikken i Danmark. Ved ikke at forsvare de nationale interesser kan det virke lidt som om at man ikke tænker på Danmark, når de globale udfordringer diskuteres. Det bør være en vision for en global politik at sikre at der tages hensyn til de nationale interesser.
Ja, desværre Andreas. Det passer.
Jeg var procesleder - stod for at brede POLA’erne ud i 10 storkredse (det blev til 7, og det grønlandske hus):
Vi talte meget sammen op til Ålborg POLA, Andreas. I gjorde et stort stykke arbejde, og du lavede en fin rapport til FB gruppen “Alternativet Global Politik”.
Men der ligger nu et “alternativt forslag”, sat op af Rolf Jackson, som inkluderer så godt som alle udsagn fra de afholdte POLA’er. Det er en sammenskrivning med samme form som det forslag der er til debat.
Jeg vil anbefale at man tager udgangspunkt i det alternative forslag.
Marianne skriver det noget anderledes end det jeg har oplevet. Det er enklere:
- Arbejdsgruppen får et “Global-skriv” på 27 sider i hånden d. 22. marts, på vores 1. møde.
- Dette skriv bliver reduceret til 13-14 sider, og præsenteres 19.05. Der medtages næsten intet fra POLA’erne, der er afholdt i mellemtiden.
- Marianne redigerer efter mødet 18.08 skrivet fra 19.05 (kun læsemæssige ting) og sætter op på Dialog - det forslag der er til debat nu.
Så vi står nu med et forslag til Global Vision, som i store træk ser ud som det oprindelige, fra 22.03 (altså før POLA’erne afholdes) - man er velkommen til at tjekke teksterne: De ligger nu som Filer på FB siden “Alternativet Global Politik”.
- og det er da sært fattigt - 8 POLA’er er afholdt, men udsagn er ikke medtaget (selvfølgelig efter en tolkning, til et visionært niveau)
Jeg er flere gange blevet opfordret til at komme med bidrag til skrivet af 19.05, men jeg ville gerne forfra, og skrive ud fra POLA’ernes output. Det er jo sådan vi gør i Alternativet … !
Alligevel sender jeg efter mødet 18.08 gennemskrevne referater fra 2 POLA’er afsted (Sorø og Birkerød som jeg faciliterede), men de er ikke medtaget i det Visionsforslag der er lagt til debat. Hmm…
Jeg vil derfor anbefale at tage udgangspunkt i det Alternative forslag Rolf Jackson har stillet til rådighed: Det er en kombination af det forslag der er til debat, og de mange POLA’output, som ikke er medtaget i det oprindelige forslag. Der ses et mere klart forhold til årsag-virkning mekanismerne (fx befolkningstilvækst, der er et afledt problem af lokale levevilkår - vi skal forbedre levevilkårene, og ikke bare uddele kondomer, eller lave 1-barns politik).
Rolfs forslag er desuden mere proaktivt ift. de forandringer vi skal i gang med for at ændre på de eksisterende systemer.
Hej folkens. Jeg har været meget kritisk igennem hele Global-processen, for der har været fejl og mangler og det er gået for hurtigt i ny og næ.
Omvendt er det vigtigt for mig at pointere, hvad jeg synes har været overset længe. Ikke for at undskylde eller blåstemple alt i denne proces, men simpelthen for at vi fremover har en bedre forventningsafstemning:
Et POLA (politisk laboratorium) er ikke det enkelte event eller den enkelte workshopdag. Det er hele processen fra start til slut med alle politikudviklingsforløb, møder og debatter som det, der til sammen har skaber det, vi kalder et POLA.
Derfor kan der godt være fejlslagne workshops og mødemisforståelser uden, at processen og det samlede POLA skal underkendes. Kan I følge mig? De fejl og mangler og misforståelser som Jeppe og Bl.a. også jeg selv har påpeget undervejs er elementer i den samlede politikudvikling. Derfor er opgaven nu at sikre, at vi alt i alt har fået skabt en involverende proces og et fundament til en sammenskrivning af erfaringerne - i trit med vores værdier og vedtægter. Jeg var selv enig i, at workshoppen i Struer ikke skulle gennemføres. Jeg har i lang tid ment, at processen ikke var god nok hvis hver enkelt workshop skulle leve op til vores fælles forståelse af hvad et POLA skal kunne og være. Når jeg nu betragter ALT i processen som det samlede POLA, er jeg dog af en anden overbevisning - idet det er nu, vi netop skal råde bod på de fejl og mangler, det har været undervejs.
POLAet (for der har kun været et) er overstået, når vi har stemt det igennem Politisk Forum. Tak til alle jer, der har bidraget med kritiske spørgsmål og gode svar, så jeg blandt andet er kommet frem til denne erkendelse. Vi skal blive bedre til at forventningsafstemme og skabe klarhed over, at det netop er hele processen og det samlede arbejde - inklusive gennemskrivning og tilpasning, der er vores POLA.
Dette indlæg postede jeg derfor også som kommentar til Jeppes opdatering den 17. september på Facebook. Blot til orientering.
Formålet med dette indlæg er ikke at gå ind i den konkrete debat; men jeg vil godt takke dig, René for din meget præcise afgrænsning af hvad en POLA er og for din præcisering af betydningen af forventningsafstemningen inden (og jeg tilføjer “mens”) man er i gang. Jeg deltog i POLA’et i Grønlændernes hus - og har efterlyst en form for tilbagemelding, en slags referat, lige siden. Nu forstår jeg det bedre hvorfor der ikke er kommet noget.
Jeg opfordrer @Nilas_Bay_Foged og @saschafaxe til at læse med her, og vurdere, om ikke René’s præcisering og opfordring kunne indskrives som “Præambel” til AlleOs Håndbogens afsnit om POLA’er. AlleOs // Alternativet.
Det fortjener at blive formidlet til alle igangværende POLA’er. Derfor også info til dig @anon10306614, der er tovholder på en POLA om Småbørnspolitik
Skal vi ikke lade processen ligge og diskutere indholdet: Visionen er mangelfuld fordi forslagsstillerne ikke tager hensyn til, at befolkningstilvæksten i Mellemøsten og Afrika bidrager til at udløse krige og folkevandringer som rammer Europa og Danmark. Jeg ved godt at under udvikling i disse lande, ressource udnyttelse og kynisme fra Europa’s side er skyld i mange ulykker som nu sker i de lande. Selvfølgelig er der noget i visions forslaget der adresser disse urimeligheder. Men vi står i en akut situation, hvor prognosen for Afrika er 4 milliarder mennesker. Hverken dyr eller natur kommer til at overleve. Vi må have et vision for hvordan vi imødekommer dette problem her og nu. Det kræver målrettet familieplanlægning, oplysning, ligestilling, udvikling og bedre handelsforhold for mindre producenter i Afrika. Alle redskaber skal i brug også de umiddelbare og kortsigtede. Det dur ikke at tænke 30 år ud i fremtiden. Vi må handle målrettet her og nu. Derfor skal vi også fortælle regeringerne i Afrika at der er betingelser for at få hjælp og gode handelsaftaler. Det kræver samarbejde om at løse den demografiske udfordring. Hvis den ikke løses så hurtigt som muligt, er alt håb ude. Momentum i befolkningstilvæksten er enorm, fordi en stor generation når den fødedygtige alder. Kenyas befolkning er steget fra 9 mio personer i 1969 til 68 mio i dag. Og 130 mio. ligger i kortene om 25 år. Det er 7 gange op! Intet land kan følge med. Jobs, uddannelse, landbrug osv. Det er så voldsom en udvikling. At ignorer det er totalt uansvarligt. Jeg er skuffet over at folkene i Alternativet bagatalliserer befolkningstilvæksten med en masse gode langsigtede forslag som næppe bliver til virkelighed i en korrupt og overbefolket verden. Vi har også pligt til at tjene Danskernes ve og vel og det gør vi ikke i en verden, hvor tilflytning til vores del af verden er ude af kontrol på grund af befolkningstilvæksten.
Tak Palle
Vi er stadig i den meget åbne del af processen, hvor vi samler temaer. Når vi når til konkrete forslag, så er det vores intention at bruge processen vi har testet omkring “delegeret demokrati”. Stille og roligt
I virkeligheden er demografi og befolkningspolitik en så central del af en miljøforkæmpers politiske DNA. Miljøbelastning = forbrug x antal. Hvis man som et grønt parti ikke formår at have en klar holdning til hvilken målsætning samfundet skal have for at nedbringe befolkningens størrelse til et niveau hvor kloden kan overleve, så har man (jeg) et meget alvorligt fundamentalt problem med projektet. Jeg tror Alternativet vil blive ramt hårdt af dette dilemma, fordi mange grønne stemmer stille og roligt vil sive ud i det politiske hjemløse mørke - der hvor de kom fra. Det var demografiske spørgsmål der gjorde at jeg blev så ked af det, at jeg satte mig selv på hold for en periode via kluntede omveje.
Hej Niels
Lidt (forhåbentlig) konstruktiv) kritik af dit indlæg:
For det første: Kunne du ikke nøjes med at skrive dine pointer et sted i debatten? Hvis de er vigtige - og det synes jeg denne er - så skal de nok blive debatteret. Dette er ikke facebook - alle der kan se dine øvrige indlæg, kan også se dette.
For det andet: Afsnitsinddeling øger læseligheden enormt.
For det tredje, og vigtigst: Dit indlæg ville blive meget mere konstruktivt, hvis du holdt fokus på hvad DU synes der skal stå i vores vision, og undlod at pointere at forslagsstillerne, “Folkene i Alternativet” mfl er nogle idioter, fordi de ikke allerede har skrevet det.
Tak for at nogle fra den politiske ledelse og admin. vil kommentere mit indlæg, Det er faktisk første gang jeg har oplevet det på dialog!!! Jeg retter til og skriver følgende:
Der bør stå i visionen til Politisk Forum følgende for Global Politik:
Befolkningstilvækstudfordringen
"Alternativet anerkender, at verden står i nogle demografiske udfordringer med hensyn til befolkningstilvæksten især i Afrika og Mellemøsten. Derfor må vi yde betydelig ulandshjælp, der fremmer målrettet familieplanlægning og ligestilling mellem køn. Erfaringer har vist, at en sådan indsats faktisk virker til at sænke fertiliteten i lande som fx Thailand for 30 år siden.
Det kan naturligvis ikke stå alene: Både økonomisk og social udvikling herunder uddannelse i de pågældende lande er afgørende for at fødselstallet falder.
Vi må insistere via handelsaftaler og internationale samarbejdsaftaler på, at de enkelte lande i Afrika og Mellemøsten er samarbejdsvillige til at løse den demografiske udfordring, dels for deres egen skyld, men også fordi ukontrolleret befolkningstilvækst er ensbetydende med at tilflytningen til Europa stiger. Alternativet anerkender, at befolkningerne i Europa har vist politisk modvilje mod en større tilstrømning af asylansøgere og flygtninge, så det er netop vigtigt at adressere de underligende årsager til folkevandringer. Det er vigtigt at gøre for at sikre fred i verden."
Hej Andreas. Hvorvidt et er rigtigt eller ej kan du selv vurdere ved at sammenligne opsamlingen på POLA’erne og så det oprindelige visionsudkast der er gengivet i sin helhed som PDF som vedhætet fil her: Global Politik - et Alternativt visionsoplæg - #10 af Niels_Poul_Dreyer
NB: Der er mig bekendt aldrig kommet et referat fra Ålborg hvilket forklarer hvorfor udsagn ikke er inkluderet. I FB gruppen “Global politik” er uploadet alle de referater som er produceret.
Rene: POLA processen er en proces for medlemsindragelse. Den fungerer når de som har ansvaret for den forvalter denne rolle med integritet. Den aktuelle POLA proces har været karakteriseret af rod, utidige indblandinger, en tovholder der har været ansat på grønne gang og derfor ikke virket som neutral i processen, medarbejdere fra politisk sekretariat som micromanager processen og en lang række andre ting som slet ikke flugter med ideen om politik nedenfra.
Global politik er så central for vores identitet og retning at processen SKAL være i orden på dette vigtige område hvis idéen om Alternativet skal kunne tages alvorligt.
Det handler ikke kun om processen men i høj grad også om resultatet. OG her er altså brug for at de som har siddet med ansvaret og ignoreret den kritik der er kommet løbende tager til efterretning at der under hele denne lange proces har været fremført kritik og synspunkter som er blevet ignoreret - og tager skridt til i PRAKSIS at imødekomme denne kritik i stedet for - som man plejer - at gøre det til et spørgsmål om nogle få besværlige personer, når det reelt er et spørgsmål om dårlig og illoyal procesledelse.
Helt centralt i dette er at de som har siddet og skrevet disse oplæg i praksis er håndplukket er ledelsen og at de som gerne ville være med, men som man måske har vurderet ville være mere loyale overfor medlemmerne og processen nedefra end ledelsen brød sig om er blevet skubbet ud af processen - det skete fx for mig.
Jeg fik lodret at vide af politisk sekretariat at jeg ikke måtte deltage i skriveprocessen selv om jeg ansøgte om det den gang anmodningen gik ud. Det accepterede jeg så, selv jeg syntes det var urimeligt, men sidenhen er problemerne ved processen blot tårnet sig op indtil vi er hvor vi er nu, med et behov for en alvorlig evaluering af hvordan disse processer kører.
Nu hvor jeg har læst vision for Alternativets globale politik 1-6, er min første tanke, at det ikke giver mening at diskutere de 6 kapitler selvstændigt fordi de i meget høj grad hænger sammen. Jeg læser nogle smukke ord man dårligt kan være uenig i. Mest omkring effekterne og mere begrænset omkring de grundlæggende årsager til problemerne. Og mest af alt mangler jeg anvisninger til hvad der konkret skal til for at gøre noget ved de grundlæggende årsager til udfordringerne i denne verden på globalt plan. Hvis jeg fik jobbet som udenrigsminister, ville jeg være dårligt stillet med dette visionspapir.
Hej alle,
Har I set Hathaway´s forslag til løsning af flygtningekrisen. I FN regi kunne man gøre følgende:
- Giv penge direkte til flygtninge så de kan klare sig selv i nærområdet.
- Efter 6 år er der 1/3 del rejst tilbage til sit land og 1/3 har skabt sig et liv der hvor de er, i nærområdet.
- Den sidste 1/3 fordeler FN videre igennem kvoter til hele verden.
Med denne metode giver vi magten til den enkelte menneske. Ingen mellem institutioner, bureaukrater eller magthavere.
Det kunne være et konkret tiltag vi kunne støtte på den globale plan.
Læs om det, det er meget inspirerende.
Det er også min indvending
Som jeg forstår forslaget udfra linket, har jeg et par indvendinger:
- Der lægges op til at alle flygtninge skal indkvarteres i 6 år i det første land de kommer til. Havde der været tale om et mindre antal personer, eller var de mere ligeligt fordelt geografisk, kunne det forsvares, men aktuelt ville fx Syriens nabolande skulle indoptage ekstremt store nye befolkningsgrupper. En sådan demografisk omvæltning kunne undgås, ved at fordele flygtningene direkte ud til de endelige modtagerlande.
- Hele opdelingen i trejedele er meget teoretisk - idet den baserer sig på gennemsnit iover mange lande samt ikke mindst på de nuværende regler, systemer og kulturer. Det er muligt at langt over 1/3 i det foreslåede ville blive i første modtagerland,hvis man gave dem mulighe for at skabe sig en tilværelse.
De positive sider af forslaget er ideen om at lade UNHCR overtage registrering og fordeling i alle lande, samt at afskaffe begrænsningen i arbejde og bevægelighed, kombineret med støtte til modtagerlandet.
Min tilbagemelding om Global Politik udspillet er lagt over på den tråd, som er benævnt Global Politik 1 af 6.
Indlægget om adressering af befolkningstilvækstudfordringen er for mig et godt eksempel på, hvordan man kunne skrive sin vision mere konkret, og hvor der stadig er masser af rum for politikerne for udspil og pakker inden for området.
Det sidste afsnit kan måske nok læses som lettere imperialistisk med en insisteren på specifikke modkrav til modtagerlandene. Jeg ville nok foretrække mindre “tvang” og mere stole på, at økonomisk udvikling af sig selv lægger en dæmper på befolkningsvæksten, ligesom økonomiske fremgang giver grobund for tolerance, ligestilling og demokrati m.v. En af grundene til at Kina er populær i Afrika, er bl.a. at de (Kina) ikke kommer rendende med alle mulige krav til modtagerlandene. Så set ud fra et strategisk synspunkt (“Realistisk tilgang, (Realisme)”), så burde vi nok fare med lempe over for lande der modtager vore hjælp.
Jeg er uenig i en enkelt detalje i René’s gennemgang, og det er at POFO behandlingen af visioner også er en del af POLA’et. Som jeg ser det, afslutter et POLA sit arbejde ved at indgive et forslag til POFO, hvorefter en af POFO besluttet proces går i gang. Herefter kan det indleverede blive godkendt eller sendt tilbage til POLA-bearbejdning. Da det ikke er POFO’s opgave at udvikle visionen, men at trykprøve den op i mod vores værdier, eksisterende visioner m.v., og fordi vi går fra den kreative “ja … og” proces til den kritiske “ja … men” process, vil det i mine øjne være godt med en adskillelse af POLA og POFO. Med andre ord, når jeg sidder som Sydjyllands repræsentant til et POFO møde, ligger min loyalitet ikke hos POLA teamet og deres ønske om at få deres vision godkendt, men hos partiet og alle de medlemmer, som ikke har været involveret og deres holdninger, tanker og synspunkter . De to skulle helst være nogenlunde sammenfaldende, men det er ikke givet at det forholder sig sådan.
erstat arbejder på istedet for insistere på, det vil hjælpe på Jens P indvendinger. Ved at “arbejde på” undgås en dømmende/domminerende stil men lægger op til kompromis.