Oplæg til diskussion om Å’s EPV19 valgoplæg
Alternativet ønsker, at Danmark skal være en proaktiv del af det europæiske samarbejde. Vi vil Europa. De udfordringer, som Europa, og Danmark, står over for, fx klimakrisen, migrations- og flygtningekrisen, er så store, at de kun løses i fællesskab gennem stærke samarbejder på tværs af landegrænser, som EU og videre globalt FN.
Det eneste alternativ til EU er et bedre EU. EU er det samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft til at føre an i de nødvendige globale reformer, der omhandler klima, lighed og migration.
Alternativet vil at Danmark i tæt samarbejde med ligesindede lande, herunder især de nordiske lande, inden for EU-samarbejdet arbejder målrettet for en bæredygtig omstilling, der baserer sig på princippet om de tre bundlinjer: Den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.
De tre bundlinjer som udgangspunktet for EU
Den grønne. Alternativet ønsker et grønt Europa: EU skal være løftestang for en fælles indsats for klimaet. Det hænger sammen med behovet for helt grundlæggende at ændre vores produktion og forbrugsmønstre.
EU bør iværksætte store og omfattende grønne investeringer. EU skal være den førende region i verden, når det gælder grøn omstilling, der bygger på cirkulær økonomi.
EU skal være progressiv i omstillingen til et bæredygtig landbrug med videre. Landbrugsstøtte skal bruges som redskab i omstillingen til økologisk, mindre intensivt landbrug. Der skal ligeledes være et langt større fokus på naturpleje i EU, så flere arealer omlægges til vild natur.
Den økonomiske. Europas neoliberale økonomi er svagt funderet og sårbar blandt andet som følge af klimakrisen. Den skaber en voksende og uholdbar ulighed. De stærke økonomier i Europa trumfer kortsigtet de perifere økonomier, og skaber et socioøkonomisk hierarki, der underminerer fællesskabets sammenhængskraft.
Vi ser et behov for en stærkere, koordineret og mere ekspansiv og progressiv økonomisk politik, der fremmer beskæftigelse og bedre fordeling af goderne.
Den sociale. Vi har brug for et mere socialt Europa. Myten om velfærdsturisme står i vejen for, at Danmark går fuldt ind i arbejdet for at skabe et socialt Europa. Vi skal turde tale for øget EU-integration, hvor vi ikke blot bakker op om det indre marked og den fri bevægelighed, men også om de faglige og sociale rettigheder. Vi skal tage det seriøst, at nogle europæere er presset på deres løn og deres jobsikkerhed, og vi skal modarbejde social dumping. EU skal ikke bestemme staternes socialpolitik, men sikre at alle dets borgere er omfattet af et sikkerhedsnet, og ikke lander mellem forskellige stole, når de arbejder i et andet EU-land.
EUs medlemslande har endnu ikke formået at komme med et fælles humant svar på migrations- og flygtningekrisen. I stedet tyes der til nationale, protektionistiske, ja endda militaristiske svar, der efterlader tusinder, der søger mod Europa på livsfarlige ruter over Middelhavet. Europa skal ikke udlicitere sit kollektive ansvar til lande som Tyrkiet, og bør i stedet fordele flygtninge, så lande modtager flygtninge efter kompetence og kapacitet.
Involverende demokrati
Det europæiske samarbejde står i en politisk legitimitetskrise, hvor tilliden til politikere og de politiske strukturer er faldende. Der er behov for, at beslutningsprocesserne i EU bliver mere demokratiske og gennemsigtige. Alle møder om EU-lovgivning skal være åbne, og forberedelser skal ligge tilgængeligt digitalt, så borgere kan følge med og få indflydelse, før lovgivning besluttes.
EU skal demokratiseres nedefra og lovgivning vedtages ud fra nærhedsprincippet - så tæt på borgerne som muligt.
En meget stor del af vor lovgivning og regler vedtages på EU niveau, men det er vigtigt, at Folketinget involveres mere og bedre end i dag. Forslag til ny lovgivning og regler fra EU bør behandles i Folketingets fagudvalg, inden Europaudvalget giver mandat til vore ministre mv. til diskussioner i f.eks. Ministerrådet.
EU samarbejdet og EU i verden
Danmark bør sikre et tæt samarbejde inden for EU med de lande, som vi deler værdier og synspunkter med, for at vi derved sammen kan få størst mulig indflydelse på beslutninger. Derfor bør vore repræsentationer rundt omkring i EU lande og i kandidatlande samt vor repræsentation i Bruxelles opprioriteres.
Der er ligeledes behov for at sikre en meget mere vidensbaseret og åben debat om EU i Danmark, som i andre lande i EU. Debatten præges for nuværende ofte af myter, misforståelser og usandheder. Emner tages op udenfor sammenhæng, hvilket svækker den helt nødvendige debat om i hvilken retning, vi ønsker, at det europæiske samarbejde udvikler sig.
Verden har brug for EU, og Danmark skal være med til at sikre at EU fuldt og helt kan bidrage til en bedre verden for alle.
Forbeholdene
Danmark skal være det bedste land for verden. Derfor er vi nødt til at se på betydningen af forbeholdene i både dansk og international kontekst.
Hvordan bør vi forholde os til forbehold ud fra den politik og de værdier som Alternativet bygger på?
Hvilken betydning har forbehold for den politik som Alternativet ønsker at føre?
Hvad vil vi gerne opnå med EU samarbejdet og hvordan påvirkes denne målsætning af forbehold?
EU samarbejdet er i konstant udvikling og har siden forbeholdenes oprindelse i 1992/93 ændret sig meget. Det betyder, at de områder, forbeholdene dækker, ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde dengang. Derfor er der behov for kontinuerligt at vurdere betydningen af forbeholdene i forhold til formål og konsekvenser.
Vi mangler politik, som tager stilling til Danmarks EU-forbehold på forsvars og retsområdet. Alternativets politik omkring ØMU-forbeholdet (den fælles valuta) er, at vi ønsker at bevare forbeholdet til den dag, hvor den fælles europæiske valuta ØMU’en er ændret, så den prioriterer sociale hensyn og særlige behov i medlemslandene.
For at kvalificere debatten om EU og styrke Alternativets kandidater i forbindelse med EP valgkampen, er der behov for at adressere både den manglende og vedtagne politik omkring forbeholdene.
Forbeholdene har betydning for varetagelsen af danske interesser i EU samarbejdet. Med forbeholdene står vi udenfor visse forpligtelser, men også udenfor indflydelse, og uden mulighed for at sætte en dagsorden på de berørte områder.
Til orientering om de danske EU-forbehold se nedenstående link: De danske forbehold / Folketingets EU-Oplysning