Det tabte menneskesyn

Politikområder Socialpolitik og Mønsterbrydning
1

Uffe har bedt mig blande mig i stedet for at sidde på sidelinjen, så det gør jeg nu.

Danskernes menneskesyn er under stor forandring i disse år, godt præget af de overliggere ekstremerne i dansk politik dikterer (LA, Ø, DF). Denne tråd handler om den grundlæggende politiske vision i Danmark, og tager selvfølgelig udgangspunkt i “velfærden”. Er vi villige til et fællesskab hvor vi ser hinanden, som bidragsydere til samfundet uanset status, eller søger vi et samfund, hvor alle kun er sig selv nærmest?

At vi har et velfærdssamfund betyder at vi i fællesskab bærer hinanden. Det vil sige at at gadefejerens søn kan få en uddannelse, at direktøren der gik konkurs kan blive samlet op igen, at din mor kan få mad selvom hun bliver gammel og senil, og at kriminaliteten mindskes, fordi desperationen blandt mennesker er minimal. Det betyder at vi ser den danske statsborger, som en tilhørende brik i vores samfund, uagtet om vedkommende er milliardær, eller ludhamrende fattig.

Den anden del af menneskesynet er meget nem at forholde sig til. Enhver er sig selv nærmest, og kan du ikke overleve må du dø. Det er en sindssyg nem politik at føre, fordi du ikke tager højde for de følelser der adskiller mennesket fra dyrene, men blot skal reagere instinktivt.

Ført an af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, og blandingen af disse to - Nye Borgerlige, er vi godt vej imod det menneskesyn, og det har jeg det meget dårligt med. Uanset om andre syntes det er rigtigt, eller forkert. De tilbage værende partier ser ikke hvad der sker, eller måske de bare ønsker den vision for Danmark?

Mit spørgsmål er, hvordan vi får det menneskesyn tilbage i det land, så mange har misundt gennem tiderne, før det har sneget sig ud af danskernes bevidsthed?

Er der en læser der sidder og trænger til lidt mere bogstav gymnastik, så gnav dig gerne igennem denne artikel: Vi taler ned til dem, der er ramt af sociale problemer - politiken.dk

2 Synes om
2

Vores menneskesyn, den sociale sammenhængskraft, frihedsrettigheder og ytringsfriheden er truet - men ikke af islamister - det er neo-liberalisterne og de højreekstreme anti-muslimer, der truer vores frihedsrettigheder! Når offentligt ansatte får mundkurv på, når whistleblowere bliver retsforfulgt, fyret eller forflyttet, når frygt tager magten fra offentligt ansatte, når racistiske og hadefulde kommentar går upåtalt hen - ja, så er det en trussel mod vores demokrati! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan vores værdier og vores værdifællesskab kunne forsvinde så hurtigt! Men det er vores parlamentarikere, i deres taburetklæbende magtvælde, populisme og arrogance, der har udæsket de værste elementer iblandt os til de mest ekstreme og hadefulde excesser - og det er lige nu vi begynder at mærke hvordan det har revet vores sociale kontrakt i stykker! De svage er lovligt bytte og det er tilladt at spille dem ud mod nytilkomne flygtninge der har mistet alt undtagen deres liv. Kan det være rimeligt at de skal tvinges til at opholde sig i KZ-lejre? Kan det være rimeligt at det bliver den laveste fællesnævner der skal være vores nye værdigrundlag - så er vi fortabt. Fordummelse og middelmådighed bliver brugt til at skjule elitens daglige tyveri af vores fælles værdier!

3

Nogle gange har jeg svært ved at finde ud af, om det er vores menneskesyn, der er ved at forandres - eller om det er prioriteterne, der er ved at forandres.

Som jeg ser det dominerer følgende ligning lige nu: Penge = lykke.
Heldigivs er der også ved at opstå en modkultur, der handler om down-sizing, genbrug og det at leve simpelt. Men hvis man virkelig tror på, at penge gør en lykkeligere, og man ovenikøbet sidder et sted, hvor man har magten til at tilføre sig selv flere penge, så er det jo ‘forståeligt’ at man gør dét. Og fordi vi som mennesker samler os i små grupper, hvor dem vi bor og taler med er folk, der ligner os selv, så er det klart, at man ikke bliver konfronteret med, hvad ens egen grådighed har af konsekvenser for andre mennesker. I det offentlige ser man tit resultaterne af en manglende forståelse mellem dem, der beregner fx taxameter og dem, der skal modtage taxameteret. Hvordan giver det mening, at man modtager X antal kroner pr. elev, når elever er forskellige, og nogen har brug for flere ressourcer, og nogen har brug for færre? Selvom man prøver, kan mennesket ikke sættes i Excel-ark.

Så skal vi have menneskesynet tilbage, skal vi spørge, hvorfor det er så vigtigt med de penge - hvorfor det er vigtigere, at de rige bliver rigere, end at få mennesker bliver løftet fra en tilværelse i fattigdom til en tilværelse der er noglelunde velstående. Nogen vil sikkert svare, at flere penge til de rige skaber mere vækst - og så må vi igen spørge: Hvad skal vi med vækst? Bliver vi lykkeligere af en højere BNP?
Og så skal vi skabe rum for, at folk mødes. Og vi skal vælge de politikere, vi har tillid til repræsenterer de grupper, vi har sympati for. Her synes jeg, at Alternativets “flere ved mere”-kultur passer perfekt ind - og kan vi sprede den i det politiske landskab generelt, er vi måske godt på vej til at genopdage vores tidligere menneskesyn?

//Mathilde
PS: Helt vildt interessant diskussion i øvrigt, tak fordi du tager det op :slight_smile:

2 Synes om
4

Fedt, Mathilde. Tak for PS´en :slight_smile:

Prioriteterne forandres absolut i takt med en ændring af menneskesyn, og de hænger utvivlsomt tæt sammen.

Jeg har taget emnet op, fordi jeg igennem flere år, syntes vi er druknet i detalje politik, og ikke visionspolitik, som jeg mener er politikkernes lod. Jeg kan ikke længere skelne mellem hvad der er hvad, fordi visionerne er væk fra debatten. Politikkerne snakker 24 timers regel, et ekstra bad om ugen til de gamle, halalmad i offentlige institutioner, 6 ugers dagpengekursus osv. Jeg aner simpelthen ikke hvilken samfundsopbygning jeg er med til at sætte når jeg giver min stemme til en af de ting.

Jeg savner overordnede politiske visioner for landet Danmark. Visioner, som man kan flytte i takt med den udvikling vi ønsker samfundet skal have. Det er betydeligt nemmere at flytte én vision, fremfor 700.000 lovordninger. Vi har brug for at få vist det menneskesyn politikeren ønsker, for uanset om politikken tilgodeser os alle, den rige, den fattige, den handicappede, forældreløse m.m., ja, så er det dette menneskesyn der viser hvem politikeren er, og i hvilken retning vedkommende ønsker samfundet skal drejes hen imod.

Jeg ser ikke Danmark, som et politisk farvespil, men som en helhed af mangeartede bidragsydere. En form for synergi. Og det gør jeg, fordi (som du selv skriver deroppe) at man ikke kan sætte mennesket i excel-ark. Vi er en masse skæve eksistenser, der tilsammen udgør en foranderlig helhed.

Tak for bidraget ind i den her tråd, som jeg syntes er helt grundlæggende for alt der diskuteres.

Bh
Jesper

2 Synes om
5

Det var så fedt at præsident Obama mindede Lars Løkke om Grundtvig. Med højskole bevægelsen grundlage han det menneskesyn at alle skal have en uddannelse. Og jeg vil supplere med at Grundtvig og Kold også viste at vi skal lære for livet og ikke den sorte skole. Det er en vigtig replik til tidens skole der går meget op i karakterer og eksamen og mindre i kreativitet. Er det fordi mange i regeringen har glemt højskolen og er det fordi mange politikere selv er gode til udenadslære og mindre optaget af kreativitet. Jeg håber Altertivet vil være med til at genopfinde højskolens værdier og igen få dem ind i politik. Det vil være et godt grundlag for et godt menneskesyn

1 Synes om
6

I mine øjne sammenfattes ønsket om et andet menneskesyn enkelt med “borgeren i centrum”.
Min pointe er, at hvis man blot ser det fra borgerens synspunkt i alle sager, bliver et ændret menneskesyn en naturlig følge. Det hænger uløseligt sammen. “Menneskesyn” skal være noget, der beskriver at vi “sætter borgeren i centrum”. At “sætte borgeren i centrum” er udfoldelsen af et bestemt “menneskesyn”.
Så selvom det umiddelbart ligner en opgave for Alternativet at udbrede et andet menneskesyn, bør vi fokusere på at sætte borgeren i centrum. Så kommer vi samme sted hen - det er bare meget nemmere.
Jeg er enig med Jesper i, at dette her er udgangspunktet for al politikudvikling, men mener at vi hellere bør diskutere, hvordan borgeren sættes i centrum, fremfor hvordan vi etablerer et ændret menneskesyn.

7

Det her er spændende med sådan en begyndelse. Wow.

Jeg er enig med Anders i, at fokus skal være rigtigt og at omformuleringen til ‘borgeren i centrum’ er fint, men jeg føler også at vi skal være bevidste om, at menneskesynet fra Grundtvig til Lars Løkke og Tulle er voldsomt under pres.

Ved at sætte borgeren i centrum er det vigtigt at vi også tænker på ‘Hvem er så i periferien?’.

Samtidig synes jeg det er vigtigt at være aktivistiske og finde og vise alle de fantastiske tiltag, som er og bliver lavet til glæde for borgerne i DK og som hver for sig viser, at nok er menneskesynet på Christiansborg blevet elitært og tabt for de svageste, men der er små revolutioner i samfundet på trods af det. Venligboerne, blot for at tage et aktuelt eksempel.

Og så selvfølgelig facilitere alt det vi står for og som andre bringer til torvs.

1 Synes om
8

Anders du skriver at “Min pointe er, at hvis man blot ser det fra borgerens synspunkt i alle sager, bliver et ændret menneskesyn en naturlig følge.”

Uanset om det er rigtigt, eller forkert, er det ikke helt der jeg vil hen. En person der er “borger” er en person der bor indenfor et administrativt område, og ordet “sager” refererer vel til en aktivitet mellem det administrative område (kommunen) og en person.

Jeg vil gerne ramme skridtet før.

Professoren i den artikel jeg refererer til, skriver jo netop at man ikke anses som en del af et bidrag ind i samfundet, og derfor ikke bør tages hensyn til (råt for usødet)

Mit oplæg er at vi alle bør forstå sammenhængen i hinanden. En ledig har brug for en sagsbehandler, men sagsbehandleren har også gavn af den ledige. Direktøren kan ikke tjene sine penge, hvis ikke der er mennesker der kan købe produkterne. Hospitalet har brug for de syge, og de syge har brug for hospitalet. Uanset hvordan vi vender og drejer det, afhænger vores identitet af hinanden. Og uden hinanden har vi ingen.

Så kan det næste sagtens være borgeren i centrum, eller andet godt fra det politiske hav, men jeg er af den stærke overbevisning at politik på tværs er gavnligt. Kanslergade forliget er et glimragende eksempel på dette.

Jeg tror næppe der er noget der ikke er rigtigt i de indlæg der er lavet, men mit udgangspunkt for oplægget er at vi alle ved at vi er afhængige af hinanden, respekterer hinanden, og efterkommer det synspunkt.

2 Synes om
9

jeg er faktisk relativt optimistisk på folkesjælens vegne… solidaritet og fælles ansvarsfølelse er måske ikke ligefrem på sit højeste. Men er der noget finanskrisen har mindet os om, så er det, at vi har et sikkerhedsnet i DK, der i et eller andet omfang griber mange i faldet. Sikkert også mange af dem, der aldrig troede at de skulle få brug for at blive grebet af systemet. Det er selvfølgelig langt fra godt nok - men kan i huske hvordan stemningen var før krisen? Mange partier forstod ikke, hvorfor folk ikke bare tog et arbejde pga. de mange jobmuligheder der var på det tidspunkt. Nu er det langsomt ved at dæmre, at det at være social udsat ikke er et valg, men at det er omstændigheder (af den ene eller anden årsag) der periodisk eller kronisk drukner borgerne.
Jeg tror på, at den dårlige spiral er ved at have nået sin grænse… men det forudsætter selvfølgelig, at vi bliver ved med at insistere på det.

10

“Hvordan får vi det menneskesyn tilbage?”, spørger du.

Det menneskesyn ligger jo udtalt i Alternativets manifest og værdier.

For mig er spørgsmålet, hvordan udvikler vi en adfærd, en kultur og et samfund, som konkret understøtter det menneskesyn og de værdier?

Det er nemt at bekende sig til et menneskesyn og nogle værdier – det er langt mere vanskeligt at udføre det i virkeligheden – både som indvid og samfund.

Når vi taler om ny politisk kultur, mener jeg, vi er i gang med at tale om det helt grundlæggende paradigmeskifte – at smide det gamle magtspil ud – og opbygge et nyt, der handler om samskabelse.

Samskabelse kan nemlig ikke lade sig gøre uden at praktisere vores værdier og det menneskesyn, hvor vi alle skal deltage i den gode leg.

Derfor er det hos os hver især, at det begynder med vores egen praksis – vores egen evne til at samskabe med andre, at indgå i lystfyldte relationer, hvor vi ikke falder i det gamle magtspils dårlige vaner med dominans og underkastelse.

Dernæst at vi som bevægelse og organisation opbygger de rammer, som understøtter, tillader og kalder på samskabelse – og ikke falder i det gamle magtspils vaner med dominans og underkastelse.

Og endeligt anvender vores erfaringer, den personlige praksis og vores organisations praksis af værdierne, til at forandre samfundets rammer, så de også understøtter samskabelse.

11

Fedt emne og vigtigt at vi kontinuerligt lige får tjekket, om vi nu er på rette vej.

Diskussionen fik mig til at tænke på i sær to pointer.

Først og fremmest ift. Visionsdanmark og Driftsdanmark. ’

Jeg synes, jeg oplever mange udtalte eksplicitte visioner i både debatter, samtaler, politiskeudkast og hvor folk ellers får mulighed for at diskutere politik.
På den ærgelige side, synes jeg til gengæld at opleve, at de udtalte visioner ikke bliver fulgt op i samme ånd, som de bliver præsenteret. Dermed kan jeg som menneske, borger, del af dette samfundsfællesskab stå tilbage med følelsen af at blive snydt (og efter et par gange, med ren og skær gentagende skuffelse, ærgelse og afmagt).
Derfor mener jeg, vi skal fokusere på at holde ord, følge op og være ærlige når politik fremlægges. Det lægger selvfølgelig et ansvar hos både politikere, journalister og ikke mindst hos borgerne, for at efterspørge tydelige udmøntninger af de forskellige visionsudtalelser.

Den anden pointe, der poppede op, var, at grundlæggende tror jeg, det er enormt svært at ændre menneskesyn.
Psykologien beskriver jo bl.a. gennem den trygge, utrygge eller afvisende tilknytningstype at ændring af dette er hamrende svært - intet er umuligt - men hamrende svært.
I samme grad opfatter jeg menneskesyn som noget så grundlæggende, at der er svært at ændre - handlinger er lette nok, men menneskesynet i sig selv, er jeg mere tvivlsom omkring.
Måske tager jeg fejl, og forhåbentlig er der en masse, der sidder med masser af gode erfaring - dem har jeg vist endnu til gode.

I stedet tænker jeg det vigtige for at sikre at vores samfund præges af det første menneskesyn, du beskriver Jesper, er at vi fokusere på vores Folkeskole, som et mangfoldigt, rummeligt, ærligt og nysgerrigt sted, der kan være med til at forme os alle sammen med en åben tilgang til hinanden og verden.

1 Synes om
12

@anon10306614: Du har ret! Menneskesyn er større, end metoder til at påvirke det. Men jeg tvivler på at der er den store uenighed blandt partiets medlemmer, om hvad der er et attråværdigt menneskesyn. Derfor vil debat omkring den ikke føre os meget videre.
Jeg synes, det interessante er, hvordan vi bevæger samfundet hen mod det menneskesyn. Troels er inde på det samme.
@Helena: Ja, det er svært at flytte et menneskesyn, men jeg mener ikke, at det skal afholde os fra at have det som mål. Samfundets syn på kvinder har ændret sig gevaldigt de sidste 100 år, og selvom vi nok ikke er helt i mål, så er vi kommet temmelig langt. Det begyndte vel med lovgivning, og fik turbo på af græsrødder. Vi må prøve det samme. Bygge bevægelse op omkring det, og få indflydelse på lovgivningen.

1 Synes om
13

Det er over de sidste 20 år sket et meget stort skred i folks værdisæt. Uden at være religiøs - for det er jeg ikke - så var vi før hen præget af nogle normer der lå dybt i et kristen livssyn. Herunder de gammeltestamentlige 7 dyder og 7 synder. I takt med at vi langsomt forlader mere end 1.200 års kristne grundværdier, som blev banket ind i os alle lige fra 1. klasse af, så er folk begyndt at bekende sig til et andet værdisæt, som primært er amerikansk inspireret, og som bunder i princippet om, at enhver er sin egen lykkes smed. Altså enhver for sig selv…
Samtidig med dette, har vi i erhvervslivet, og i undervisningsinstitutionerne adopteret amerikansk økonomisk tænkning, som i bund og grund handler om profit maksimering på kort sigt - dvs. på kvartalsbasis, og på at alt kan værdisættes, og at alt er et produktionsmiddel, såvel dyr som mennesker - kort sagt alt gøre på en eller anden vis op i penge.
Denne tankegang er tæt koblet til vækstfilosofien, om at vi skal have en stadig vækst - noget som er en matematisk umulighed på en planet af en endelig udstrækning.
Skal man være lidt grov, kan man overordnet sige, at vi har erstattet de gamle kristene grundværdier med en ny tro, og det er troen på penge. der med følger osgå, at folk begynder at måle deres egen succes i statussymboler, der skal vise, at de har råd til det ene eller det andet. Det være sig mærkevarertøj, bestemte bilmærker osv. I min barndom i 60’erne så vi ikke ret meget på hvordan folk så ud, boede eller levede. Det der var interessant, var hvad det havde mellem ørerne, hvad de kunne bidrage med, og hav de tænkte og ville.
Så i dag lever i et et overfladisk Flashing samfund, hvor en hel masse skal se ud af noget, unde at have ret meget indhold. Dette understøttes af en hu-hej - mediekultur der kun spejler tingene i overskrifter og sjælden går i dybden med ret meget. Tid er jo penge… og set skal gå strækt med den seneste opdatering.
Skal man sige det groft - så er vi som samfund ved at miste vores åndelighed, og det er ikke religiøst ment, som ment i den forstand, at vi er ved at miste evnen til at reflektere og finde ind til de dybere åndelige værdier som i sidste ende er det der giver livet mening.
Samtidig med, at vi er ved at miste åndeligheden, og at alt skal gøre i penge, har vi også mistet respekten for andre levende væsener. Afrikaneren der vil have colaer og mobiltelefon skyder næsehorn eller elefant for at få penge til det, og herhjemme er det ok som landmand, at forgifte marker og grundvand med sprøjtegift, i produktionseffektvitetens hellige navn.
Jeg mener, at skredet starter allerede i skolen. Mig bekendt undervises der ikke mere i de værdier og holdninger, som vi i dette land har levet efter i over 1.000 år. Skal vi have de værdier tilbage, så skal vi starte med at undervise børnene i hvad der er som egentligt betyder noget. respekten for alt levende - planter og dyr, respekten for andre mennesker, og i ånd - her ment som det modsatte af materielle værdier.

2 Synes om
14

Et meget stort og spændende emne
Hvis vores udgangspunkt for hvordan vi behandler hinanden er velfærdsstaten, som den blev udviklet med kulmination i 70/80’erne, med den tilhørende rigdom i samfundet og det mennskesyn som gjorde dette muligt, så må vi spørge os selv om, hvor truslen eller de “sjove ideer” kommer fra, der nu synes at true vores medmennskelighed.
Hos mig kommer følgende spørgsmål farende, som en måde at belyse om verden har ændret sig på sådan en måde, at vi bliver nød til at revurdere vores samfund, eller om dele af den danske befolkning blot er ramt af en misforstået opfattelse af verden omkring dem:

  • Har vi råd til at opretholde vores rigdom med tilhørende velfærdsmodel, når vi nu både i forhold til klima og den global ressource retfærdighed, bør overføre noget af vores rigdom til de fattige og i det hele taget forbruge mindre?
  • Og hvordan kan vi både skrue ned for vores rigdom og samtidig undgå, at vi kommer op at slås om de reducerede ressourcer - men andre ord; hvordan får vi folk til at fravælge den nye iphone og anden ligegyldig rigdom? - - Hvordan får vi beskrevet hvad det gode liv er?
  • Hvorfta kommer f.eks. LA’s ideer om, at vi med fordel kan stille større krav til arbejdsløse, og hvem de nu ellers er efter?
  • Har DF ikke en pointe i, at “underklassen” er blevet snigløbet af globaliseringen?

Vi kan sagtens skælde ud og kalde vores modstandere navne, men jeg vil opfordre til, at vi tager fat i deres argumenter et for et, og så får dem enten skudt ned, eller erkender at de måske alle har en pointe, da også de har et oprigtig ønske om at gøre Danmark til et fedt sted at leve - der er bare ting de ikke helt forstår.

Eksempel: LA mener, så vidt jeg husker, at arbejdsløse bare skal tage sig samme, så er der nemlig job til alle, som vil have et job. Her kunne man jo ryste på hovedet og kalde den ting og sager. Men man kunne også spørge sig selv: Er der noget om snakken, om at vi er blevet mere magelige, tangerende forkælede, som resultat af vores rigdom med tilhørende velfærdssystem? Kunne der være en pointe i, at vi ikke er særligt modstandsdygtige, når det gælder om at klare kriser? Kunne vi lære af tidligere tiders mere stoiske tilgang til problemer og klare os selv mere i lokale fællesskaber?

Andet eksempel: LA benytter argumentet om, at hvis vi giver de rige flere penge, så flyder pengene ned til de fattige, hvilket også kaldes “trickle down economics”. Dette findes ikke - det er noget sludder, og der er ingen evidens for dette, som har ledet til en eller anden form for teori, og når noget ikke kan få en teori hæftet på sig, så er det ikke noget der findes/virker.

Jeg tror at denne diskussion kunne blive endnu mere spændende, hvis vi kunne få nogle filosoffer til at give indspark til hvad menneskesyn er, hvor det kommer fra, og hvordan det har udviklet sig gennem tiderne - en sådan viden kunne nok gøre os skarpere i den kritik, jeg mener, man ned rette bør rette mod den måde vi er ved at glide fra hinanden her i samfundet.

2 Synes om
15

Som Povl skriver, har de seneste 1000 års kultur og historie formet nogle mere eller mindre kristne værdier, som på det seneste er blevet mast ud af nogle mere rå og pengebaserede værdier. Jeg er enig i, at skolen skal hjælpe med formidling og udbredelse af de værdier, vi ønsker skal være fremherskende i vores samfund. Jeg tror faktisk, at skolen i vid udstrækning allerede gør det - det er primært gennem forældre, fritidsaktiviteter og, måske i særlig grad, TV, at pengefikseringen udbredes.
TV er den store kulturformidler herhjemme, og det bliver en kæmpe udfordring at producere underholdning, der er baseret på sunde værdier, og som kan konkurrere med underholdning, der er gennemsyret af de fremherskende værdier.
Vi bør klart definere hvilke værdier, vi ønsker at samfundet skal bæres på, men vi bør ikke vælge særligt kristne værdier, eller basere værdivalget på Danmarks historie. Nu er vores virkelighed global, og Danmark bliver stille og roligt et samfund med ikke kun kristen historie og kultur. Vores værdisæt bør defineres uafhængigt af Danmarks historie og kristendommen. Vi skal finde vores referencer i verdenshistorien og uafhængige begreber.

16

Jeg fik en masse associationer af dit indlæg, og efter mange stunder landede jeg på Løgstrup og den etiske fordring, hvor han kalder det for den dobbelte forbundethed. Og jeg synes det er præcis derfra vi skal lade menneskesynet udgå. Hårdt, men meget anvendeligt i forhold til fx bæredygtighed.

Jeg tror, vi som samfund tabte dette menneskesyn, fordi vi tog det for givet gennem en periode, hvor management og kapital blev sat før velfærd.

Opgaven er - i mit hoved - at vi bringer menneskesynet ind overalt, i politikudviklingen, planlægningen og gennemførelsen af alle aktiviteter, vi vælger at sætte igang.

1 Synes om
17

Løgstrup: Vi må til enhver tid se os selv sat i forhold til andre mennesker, og enhver form for kommunikation rummer en selvudlevering, der giver modparten magt. Mødet mellem mennesker ses altså som et vekslende forhold af selvudlevering og magt.

Min livspointe er meget simpel: hvilken identitet har det enkelte menneske, hvis ikke der findes andre mennesker?

Vi er dybt afhængige af hinanden, uanset hvor vi står i livet. Det kommer jeg aldrig til at glemme.

1 Synes om
18

Hej alle.
Hvor blev jeg glad for at se dette debatindlæg. Som helt ny i Alternativet vil jeg blot prøve at give mit besyv med.
I den her digitale tidsalder vi nu lever i, der måles alt. Meget mere end hvad vi før har oplevet, og heri der opstår en del af problemet med vores menneskesyn. For det vi måler på, det skal helst være målbart.

Penge er så dejlige, når det kommer til at måle, og det er i dag næsten den eneste enhed, som der måles på.

Vi skal alle bidrage til det samfund, som vi lever i, og det vil jeg faktisk vove at påstå at alle gør, men når enheden penge er den eneste faktor der måles på, så har vi ikke alle samme udgangspunkt. Den ledige, den syge og kontanthjælpsmodtageren er rigtig dårlig stillet, da de i målingen vil stå som snyltere.

En stigende digitalisering og et ønske om at måle alt, er i min optik en del af skylden til det menneskesyn vi i dag oplever i samfundet. Eller mangel på samme.

Nu er målinger ikke nødvendigvis dårlige. Vi bør blot overeje parametrene i hvad vi måler.

19

Du har mange gode pointer og ideer. Men, det er sørme ikke gjort ved at undervise i værdier i skolen. Værdier skal vises. De skal leves. Hvis børn skal " lære" = inkorporere værdier, så har de brug for gode rollemodeller - ikke kun i skolen, men blandt alle voksne, især de nære; forældrene.
Selvfølgelig er skolen her en utrolig vigtig kulturel “spirekasse” for såvel at høre om værdierne i vores samfund (fagene) som leve disse værdier i dagligt samvær med andre børn og voksne. Men de må ikke bare føjes til curriculum.

20

Menneskesyn ?

At se mennesket, at være vidne til det menneskes liv og skæbne, at tage ansvar uden at påtage og pådutte det menneskes livsvalg, at rumme og forstå uden at være blind og acceptere det menneskes lidelser, at møde mennesket i øjenhøjde også når hun/han ligger ned, i vores dagligdag og i den offentlige debat.