Det ved vi heller ikke ret meget om, og lur mig om det ikke vil være problemer vi ikke kender til, jeg er meget skeptisk
Der er ikke farlige isotoper i den grad der er det ved fission.
Men…
Der vil være neutronstråling og det vil gøre bygningens materialer radioaktive, det er den samme problemstilling der er ved nedtagning af fissionskraftværker, men halveringstiden vil være meget kortere end for fission.
Og hvis det lykkes at lave fusionsreaktorer efter “ITER modellen” (tokamak) vil vi få en meget sårbar centraliseret infrastruktur da det er forudset at der bliver et meget lille behov reaktorer, da de bliver så store at der måske bliver behov for ganske få pr. kontinent.
Hvis Lockheed-Martins små reaktorer (High Beta Fusion) viser sig at være andet end den science fiction det ligner, så ser det dog anderledes ud, de er nemlig meget små Google
jo for det første vil vi ikke se en løbe løbsk situation som man kan risikere med fission.
Kontinuerlig drift af anlægget opretholdes ved kontinuerlig påfyldning med brændstofblandingen ( deuterium og tritium ) , så brændstoffet fortegnelsen i plasmakammeret til enhver tid er tilstrækkelig Kun for en minuts drift. kilde
for det andet:
radioaktivt materialer er uundgåelige men deres halveringstid er relativt hurtigt i forhold til de tusinder år, som er det store problem med nuværende fissions reaktorer. samt at det kan minimeres med intelligent valg af materialer til reaktoren. kilde
for det 3.
miljø risiko i tilfældet at en ydre påvirkning (Jordskælv, orkan, osv)
der kan maksimalt være risiko for frigivelse af 1kg tritium som er radioaktivt. dette vil i det nære område kunne risikere at skabe lidt sundheds problemer men så snart det er fortyndet nok i atmosfæren ville dette ikke være en fare for nogen som helst, til sammenligning har Tjernobyl og fukushima frigivet flere 100kg hvis ikke ton radioaktivt materialer ud i atmosfæren… kilde
hvis det uforudsigelige skulle ske så vil det højest skade værket og dens nær område samt fusions processen stopper lige så snart temperaturene går ned under plasma niveau altså flere gange solens overflade temperatur. mister man det magnetiske felt som holder det på plads så køler det på milisekunder sig selv ned til en ufarlig radioaktiv masse som skal rengøre og reparere reaktoren før den kan køre igen.
så det er risikofrit på en måde som hverken kul olie eller fission kan følge med i.
Det kunne måske være godt - nu hvor der er 64 indlæg til dette emne - at nogen kunne forsøge en nogenlunde objektiv opsummering af emnet med de fordele / ulemper / problematikker, der har været nævnt.
Det bliver i hvert fald svært. Ovenstående kan jeg ingenlunde stå inde for. Hvis vi et øjeblik holder os til affaldsspørgsmålet, kunne det i mine øjne formuleres sådan her:
Radioaktivt affald
Der findes i dag ingen langtidsholdbar løsning for håndtering af radioaktivt affald fra atomkraftværker, men flere danske firmaer er helt i front med udviklingen.
Forslag: Derfor bør der ydes massiv støtte til såkaldte waste burners, der omdanner affald til energi, og som foruden at reducere affaldsmængden og -betydningen betragteligt herhjemme, kan gøre det samme på verdensplan og dermed udgøre et kæmpe aktiv for miljøet.
Forslag: Der bør stilles krav til al dansk atomkraft om at de ikke producerer mere eller længere holdbart affald end disse waste burners.
Atomkraft vækker med rette en vis frygt, dels på grund af dens ophav som et biprodukt af atombomben, og dels på grund af ulykker som Chernobyl, Three Mile Island, og Fukushima.
Alle tre værker krævede aktive sikkerhedsforanstaltninger for at undgå nedsmeltning, men der findes alternativer med passive sikkerhedsforanstaltninger under udvikling, der er såkaldt “walk-away-safe”, forstået på den måde at selv hvis man tog al strømmen og forlod stedet, eller begik alle tænkelige menneskelige fejl i driften af værket, ville det ikke resultere i en nedsmeltning.
Forslag: Al dansk atomkraft skal være passivt sikret, således at en nedsmeltning ikke kan lade sig gøre, selv hvis værket og/eller reaktoren sættes fuldstændigt ud af drift, eller som følge af menneskelige fejl.
Jeg betragter det som science fiction med mindre der kan nævnes et eksisterende anlæg, vi er nødt til at have en løsning før vi går i gang, og den hedder geologisk opbevaring som i Onkalo Onkalo - Google Zoeken
Mener du at vi ikke kan støtte driften, før det findes? I så fald er jeg enig, og en bedre formulering kunne måske lyde “[…] støtte til forskning i, og udvikling af, såkaldte waste burners […]”.
Vi er dog nødt til at støtte den del, hvis det nogensinde skal blive til andet og mere.
Ja, naturligvis skal vi forske i “waste burning”, det vil bare være uansvarligt at regne med at en teknologisk løsning kommer dumpende, så vi skal have en løsning med eksisterende teknologi klar.
Jeg er ret sikker på at jeg ikke på noget tidspunkt nævner fission. Jeg nævner ganske rigtigt waste burners, fordi de har potentiale til reducere mængden og holdbarheden af affald betragteligt - noget som må være i alles interesse, uanset hvad man mener om atomkraft i øvrigt.
Hvis vi ikke undersøger det, finder vi aldrig ud af det. Der kommer fissionskræftværker hvad enten vi vil det eller ej, så hvorfor ikke forsøge at skubbe dem i en sikrere og renere retning? Heldigvis er der nogen, der arbejder på det: http://www.technologyreview.com/news/540991/meltdown-proof-nuclear-reactors-get-a-safety-check-in-europe/.
Passiv sikkerhed synes jeg i øvrigt er et rimeligt mål, hvad end vi taler fission eller fusion (eller vindmøller for den sags skyld), hvilket var hvad jeg forsøgte at give udtryk for.
Hej Holger.
Lidt om debatformen: Tiltalen var “top-down” i dit forrige indlæg, hvor du beder mig at “læse op på emnet,og derefter deltage i debatten”.
Alternativet er ikke et “ekspert-forum” hvor såkaldte “eksperter” udveksler tanker om mulige løsninger, i ophøjet ensomhed.
Det er et forum for interesse, og ny-syn på den eksisterende tilstand.
Beklager min “top-down” belæring
Deponeringsproblemet er IKKE løst for uran- og plutoniumbaserede anlæg: Der skal være beskyttelse af et lager i +1 million år. Jordskælv kan nemt smadre hele anlægget - og vil nok gøre det - det kan man IKKE sikre sig imod, med mindre man lader det stå på jorden i et højsikret anlæg, som de gør i Holland.
Plutonium kan måske omdannes i et Thoriumværk. Måske. Det er forsøgsanlæg - udviklingen blev sat i stå i starten af 70’erne. Kina og Indien er ambitiøse i udviklingen - men det er stadig teori. Selv Oak Ridge anlæggene var 1. generation forsøgsanlæg (lukket 1973)
Thoriumbaserede værker vil også producere højradioaktivt affald. Meget mindre, bevares. Det skal opbevares isoleret i 1.000 år … hvilket stadig er vanvittigt lang tid.
Der kan stadig laves A-bombe-uran fra en Thorium proces, Uran 232.
Processerne ved drift af Thorium værker vurderes at være meget høje, og Gammastråling i processen er desuden et uløseligt problem.: Thorium-based nuclear power - Wikipedia
Alternativet:
Vi skal starte med at nedsætte energiforbruget, ved at isolere bygninger, og optimere eldrevne apparater og procesanlæg. Og transport. En halvering er mulig indenfor få år. Hvis vi vil !
EU kan skubbe på - lysteknologi er fx et af områderne, hvor EU har succes med overgang til energibesparende teknologi. det samme med krav til bilers emission mm.
Vi skal dernæst demokratisere vores infrastruktur - ikke sælge til Goldman Sachs, fx. Vores samfund har det bedst med at vi selv (“folket”) styrer udviklingen.
Vi skal udvikle lokale og lavteknologiske løsninger, som det også er i gang: Solen skinner, og det er lavteknologi at trække varme og el ud af solens stråler.
Højteknologi kræver udvikling, og stor tilførsel af kapital, også til etablering af Thorium infrastrukturen - det vil koste ca. det samme at opbygge som traditionelle værker. Det er en grundlæggende u-demokratisk udvikling. Kapitalbehovet og tidsspændet sætter infrastrukturen uden for vores kontrol.
Tak til Peter Toft Jølving, som har forklaret næsten alt på en forståelig måde, uden at tale ned (min mening) til andre debattører.
Jeg vil derfor blot tilføje en ret morsom ting om fusionsenergi, som bestemt ikke er tæt på at kunne levere elektricitet i større stil.
I ing.foreningen holdt en sagkyndig for 30 år siden foredrag om fusionsenergi. Han spåede, at der ville gå mindst 25 år før der kom overskudenergi ud af et fusions-kraftværk.
For 5 år siden var der igen foredrag af en lige så sagkyndig. Han spåede, at der vil gå mindst 25 år, før der kommer energi ud af det!
Jeg gætter på, at han nu ville sige om 30 år ???
Derimod kan thorium-kraftværker udvikles hurtigere. Gætter på 20 år til det kan købes nøglefærdigt til brug i Danmark. Plus naturligvis tid til planlægning og opførelse af værket.
Der skabes ikke som sådan “ny” uran, men uran er et restprodukt fra den kemiske proces der fjerner plutonium fra affaldet. Formålet med reaktoren er at fjerne det radioaktive, langlivede plutonium fra affaldet og bruge det til at producere energi.
I en fissionsreaktor (som dette også er) vil en del af den uran der er tilstede omdannes til plutonium ved at optage en enkelt neutron, og derefter henfalde til plutonium ved beta-henfald. Uranen kan derfor ikke bruges i reaktoren, men må skaffes af vejen på den ene eller den anden måde. En oplagt løsning er ganske rigtigt at sælge til eksisterende uran-værker, med henblik på genberigelse og genanvendelse i en traditionel reaktor. Men eftersom disse værker så vil køre på et restprodukt fra en wasteburner frem for på nyudvunden uran er det - i mine øjne - et skridt i den rigtige retning.
Fordelene ved denne teknologi er at den kan bruges til at uskadeliggøre radioaktivt affald, som vi pt. har et alvorligt problem med at finde opbevaring til. Det er i og for sig rigtigt at teknologien også holder uranteknologien i live - men eftersom det største problem med uranværker er at de producerer plutonium, og disse værker nedbryder plutonium, synes jeg det er et forholdsvis lille problem
Det var da godt nok en lang tråd. Umiddelbart kan man da kun være enig i, at det nok er den reneste energi, som kan fremskaffes… i den ideelle verden. Et er, som nogen skriver, at der ikke er grund til den store bekymring omkring affaldet, da der er er relativt lidt tilbage; men en meget større bekymring er den menneskelige faktor samt naturkatastrofer. Vi har endnu ikke set de endelige og langtidsvirkende følger af Fukushima; og de har vel heller ikke endeligt fået styr på alt after ulykken?
Mht. den menneskelige faktor, så er det, som bekymrer mig, at der kan ske fejl eller der kan ske terror. I begge tilfælde kan det være yderst fatalt, hvis først, der slipper radioaktivt materiale ud.
En ting, som jeg ikke forstår, er, hvorfor man ikke arbejder mere med fussion frem for fission. Nogen, der kan give en forklaring på det? mvh Birgit
Velkommen til debatten. Den er ganske rigtigt blevet en anelse uoverskuelig, så jeg vil forsøge at samle op på de punkter du nævner.
Langtidseffekter af ulykker
Angående langtidsvirkningerne ved Fukushima-ulykken har vi en rigtig god parallel ved hånden, der med knap 30 års undersøgelser belyser emnet: Chernobyl.
Ydermere kan vi kigge på konsekvenserne af Hiroshima og Nagasaki: 70 år efter atombomberne: Forsker afdramatiserer strålingsfare | Miljø | DR.
Det hele støtter op om konklusionen fra UNSCEAR, nemlig at dødstallet er 0 og at man forventer ikke at kunne se nogen ændring i antallet af kræfttilfælde (UNSCEAR 2013; s. 11-12).
Terror
Atomkraftværkerer bygget til at modstå hvad som helst. En god beskrivelse (der godt nok ikke kan stå alene, da den ikke er videre videnskabelig) kan findes her: I Work In A Nuclear Power Plant: 5 Insane Realities | Cracked.com.
Den korte version: Mange stærkt bevæbnede vagter og meter-tykke forstærkede betonvægge.
Fusion
Der arbejdes flere steder med fusion, og arbejdet er rigtig interessant. Desværre er udsigterne lange - for lange til at nå at påvirke den globale opvarmning: Det største og mest lovende projekt satser på en fungerende prototype i 2027 ( https://www.iter.org/proj/iterandbeyond ). Der findes andre projekter, blandt andet Lockheed Martin’s Compact Fusion projekt ( http://www.lockheedmartin.com/us/products/compact-fusion.html ), men her forekommer usikkerhederne endnu større.
Jeg håber det gav nogenlunde svar på dine spørgsmål. Ellers vil jeg anbefale at nærlæse diskussionen, der indeholder rigtig mange gode pointer for “begge sider”.
Jeg blev opfordret til igen at kommentere på “Alternativet”.
Tak til Peter Toft Jølving. Dog en kommentar til følgerne efter de to atombomber i Japan:
Du citerer: "Det hele støtter op om konklusionen fra UNSCEAR, nemlig at dødstallet er 0 og at man forventer ikke at kunne se nogen ændring i antallet af kræfttilfælde (UNSCEAR 2013; s. 11-12).
Det må være sene dødsfald, der omtales, altså dødsfald blandt dem, der overlevede selve bomberne og den bestråling, mange i et vist område fik fra bomberne. - For selve bombningen medførte jo (pr hukommelse) ca. 200.000 dødsfald.
Om Fukushima-ulykkens konsekvenser er det korrekt, at den ikke krævede dødsfald, men evakuering af nogle tusind japanere fra området nord-vest for de fire reaktorer. Heldigvis kan mange nu flytte tilbage til en del af området, og der ryddes løbende op, så flere vil kunne vende tilbage.
Set fra en rent fysisk synsvinkel er det største problem derovre nu, at man opsamler enormt store mængder vand, der strømmer fra baglandet forbi værkerne - og gemmer det i mange store beholdere.
Og det gør man, fordi vandet indeholder små mængder radioaktive isotoper, som de internationale regler kategoriserer som affald, - og så må det ikke ledes ud i havet, selv om det ville være den “superbedste” og billigste løsning.
Når det stille og roligt opblandes med nogle km3 havvand, ligger strålingen langt under de tilladte grænseværdier.
Så det er et eksempel på, at bureaukratiske regler spænder ben for en miljørigtig løsning.
Og det værste er, at det skaber unødig frygt, “for når det er nødvendigt at oplagre vandet, så må det være meget farligt!!!”
En kommentar, som angår kvaliteten af de argumenter, der benyttes i denne diskussion: Kære politiker
Vor klode Jordens helbred er alt for vigtig til, at den afgøres på grund af beslutninger, der baserer sig på følelser og fornemmelser.
Hvis ikke I politikere, der jo har magt til at træffe beslutninger, der kan være skadelige, ligegyldige eller helbredende for vor klodes klima — og dermed for livsbetingelserne for mennesker, dyr og planter — gør alt for at skaffe Jer den nyeste og mest korrekte tekniske og videnskabelige viden om de forskellige teknologier, der kan anvendes til at producere den stabile energi, som vore moderne energikrævende samfund har behov for, så er risikoen for at I kommer til at træffe en forkert beslutning alt for høj. Derfor kære politiker:
På forhånd at se bort fra en eller flere energiproducerende teknologier svarer til at opføre sig som en vis søhelt, der satte kikkerten for det blinde øje, da han skulle afgøre farligheden af sin modstander.
Vi, og Jorden har ganske enkelt ikke råd til, at du spiller hasard med vores fremtid, fordi du ikke kan overskue konsekvenserne ved at anvende den ene eller den anden teknologi til energiproduktion, men baserer din beslutning på følelser. Vi kræver mere af dig.
Derfor må du medvirke til at få fjernet den folketingsbeslutning fra 1985, der forhindrer dansk finansiering af og forskning i kernekraft og reaktorteknologi.
Dette er ikke det samme som at sige, at vi skal bygge kernekraftværker i Danmark i en overskuelig fremtid.
Men vi skal være med til at fremskaffe det bedst mulige viden, som kan danne grundlag for beslutninger, der kan vise sig at blive afgørende for livsbetingelserne — især for vi mennesker. Tak fordi du lyttede.
