I får min stemme på torsdag. Hvor er det dejligt med et parti der med god stil og ærlighed sætter den grønne agenda i centrum.
Jeg ved at I endnu ikke har etableret en holdning til Atomkraft, men jeg vil gerne komme med et indspark til et politisk laboratorium om dette emne. Jeg er stærkt imod atomkraft som det er i dag, men jeg er kraftigt FOR at udnytte atomkraft generelt - bare på en meget mere sikker og grøn maner - og på en måde der ikke giver biprodukter som kan bruges i våbenproduktion.
Og hvad er så det? Brug lige 5 minutter på den her lyn-gennemgang af hvordan grundstoffet Thorium kan bruges mere sikkert, effektivt og godt for naturen.
Så alternativet til bare at sige at I er for eller imod atomkraft, er at sige at I er imod atomkraft som det der bruges i dag, men at atomkraft er mange ting - og måske fremtidens sikre grønne energikilde.
Er imod Al form for Fission teknologi selv om Thorium kunne gøre det en hel del mere sikkert så vil det ikke fjerne risiko’en for at der sker fejl eller processen ikke virker helt som planlagt. med al form for fissions teknologi er der en indbygget risiko som vi kun kan forsøge at minimere.
men her har vi glemt Murphy’s Lov “Anything that can go wrong, will go wrong.”
ud fra det synspunkt så ville jeg hellere støtte Fusions reaktor frem for en hvilken som helst Fissions reaktor.
Jeg er stor tilhænger af de fleste former for atomkraft, og specielt LFTR-teknologien virker enormt lovende på trods af at den (så vidt jeg ved) endnu ikke er demonstreret i stor skala.
@Steffen: Jeg forstår din modstand mod enorme katastrofer med vidtrækkende konsekvenser. Problemet er bare at de ikke findes. Dødstallet ved Fukushima var eksempelvis 0 (UNSCEAR 2013; s.11-12). Det værste eksempel i verdenshistorien, Chernobyl, forårsagede 28 dødsfald blandt oprydningsarbejdere som følge af akut strålesyge (UNSCEAR 2008; s. 58). Efterfølgende måltes en højere forekomst af skjoldbruskkirtelkræft, hvoraf 15 tilfælde havde dødelig udgang (UNSCEAR 2008; s.65). Ingen andre helbredsmæssige effekter kunne påvises.
Når det så er sagt, bør man naturligvis stadig tilstræbe så få menneskelige omkostninger ved energiproduktion som muligt. I den forbindelse vil jeg henvise til James Conca’s artikel “How Deadly Is Your Kilowatt?”. Bemærk hvordan både sol og vind medfører flere dødsfald end atomkraft, selv når Chernobyl medregnes.
I mine øjne har vi altså her en ren og sikker energikilde, som vi på grund af ubegrundet frygt skabt af stærk lobbyisme har tabuiseret alt for længe. En POLA efter valget om netop dette er helt klart på sin plads, så vi kan adressere frygt og inddrage eksperter på området.
det er ikke frygt for hvad der har været sket.
jeg er glad for de ulykker der har været ikke har været blandt de store katastrofer.
men det er potentialet i atom kraft der gør mig frygtsom for hvad der vil ske i fremtiden måske ikke mens jeg lever eller mine børn eller børnebørn men giver du det lang nok tid så vil der en eller anden dag ske en ulykke der vil overgå alle andre ulykker til sammen.
min frygt går på hvor galt det potentielt kunne gå og når vi har med Fission at gøre så er de største atombomber næsten kun det eneste der kunne overgå det…
hvilket er grunden til at jeg syntes vi skulle hellere satse på fusion og andre vedvarende energi former.
@Steffen De ulykker, vi har haft, har netop været worst case. I Chernobyl så vi total nedsmeltning ledsaget af radioaktivt udslip. Under Fukushima satte alle sikkerhedsforanstaltninger ud som følge af Tsunamien.
Reaktorerne på Fukushima blev bygget mellem '67 og '73 (Wikipedia), på Chernobyl mellem '77 og frem til ulykken i '86 (Wikipedia). På Chernobyl var halvdelen af reaktorerne førstegenerationsreaktorer og halvdelen andengenerationsreaktorer. På Fukushima var alle reaktorerne andengeneration.
Når der bygges nye værker i dag, taler man typisk om generation 3, og generation 4 er under udvikling. Det virker sandsynligt at sikkerheden hæves hver generation og at omfanget af potentielle katastrofer ligeledes nedbringes. Den reaktortype @morten taler om (LFTR) kan eksempelvis ikke nedsmelte og indeholder ikke vand under tryk, hvorved den heller ikke kan eksplodere.
Vi kan også se på det således: Atomkraft har siden dens spæde barndom, med de allermest usikre værker, været den sikreste energikilde, med mange gange færre dødsfald end fossile brændsler og endda færre end vind og sol. Hvor dødsfaldende ved atomkraft er knyttet til designet af reaktorerne (hvilke hele tiden revideres), skyldes dødsfaldene for sol og vind primært minedrift og ulykker under montering og vedligehold, hvilke i mine øjne er svære at nedbringe.
Jeg deler til gengæld din begejstring for fusionskraft, omend mest fra et teknologisk perspektiv. Vi kan i al fald ikke regne med det som en hjælp til at undgå klimaforandringer - dertil er teknologien endnu for umoden.
Jeg er selv af en generation, hvor modstanden af atomkraft nærmest var en religion; og det var relevant nok taget de teknologier i betragtning, som var årsag til katastroferne på Three Mile Island, Chernobyl og Fukushima taget i betragtning. Jeg tilsluttede mig selv denne modstand, hvis argumenter vandt herhjemme, og i stedet satsede man for fuld kraft på kulkraft - en energiform, der foruden enorme mængder CO2, også sender radioaktive kulpartikler ud i vores atmosfære. Set i perspektivet af den enorme klimakatastrofe vi kun ser begyndelsen af, hvis vi ikke tager alle midler i brug for at stoppe CO2 udledningen, tilslutter jeg mig argumentet for at nytænke atomkraft i en renere og mere sikker form, i det mindste i en overgangsperiode
Verdens forbrug af kul, olie og gas har skabt den klimasituation vi sidder midt i lige nu.
Har vi så andre alternativer end at prøve at udnytte den energi, der har været tilstede på Jorden i hele Jordens eksistens?
Vand-, vind- og solenergi er jo ustabile og ustyrlige størrelser, som allerede nu har fået et omfang i vor del af verden, så de truer med at destabilisere vort el-forsyningssystem.
Desuden er udnyttelsen af disse ustyrlige energier så omkostningskrævende at de kræver offentlige tilskud og kunstigt forhøjede priser – i form af den såkaldte PSO-afgift – i et sådant omfang, at det har forringet dansk erhvervslivs konkurrenceevne katastrofalt. Kun den del af industrien, der producerer udstyr til at indfange den ustyrlige energi har fordel af disse tiltag.
Støt forskning i konstruktion af thorium-reaktorer, fjern PSO-afgiften og giv Danmark konkurrenceevnen tilbage.
Har i forresten set Pandora’s Promise (2013)? Det er en dokumentarfilm som skiller sig ud ved ikke kun at have et negativt syn på atomkraft, der er både negative og positive sider belyst i den. Det er virkelig en øjenåbner for hvad atomkraft egentlig er. Jeg vil også rekommendere bøger om det, f.eks. Nuclear 2.0 da den er meget kort men fyldt med diverse information:
Hej… har du kilder til dit udsagn omkring CO2 og atomkraft? Det er første gang jeg hører om det, og har læst rigtig meget om energi og atomkraft - så er ret overasket over det. Har du en kilde som sammenligner CO2 i de forskellige energiformer?
Det er ikke nødvendigt at henvise til kilder om CO2 fra atomkraft. Alle leksika og hjemmesider om atomkraft (kernekraft) f.eks. akraft.dk og REO.dk forklarer, hvordan energien opstår, nemlig ved spaltning af urankerner, og det udsender naturligvis ikke CO2. - Det er forbrændingsprocessen for kul, olie og gas, der omdanner kulstof (C) til CO2. - Og der sker ingen forbrænding på et atomkraftværk!
Men ved opførelsen af både kernekraftværker, vindmøller og alle andre energikilder bruges der energi til stål, beton, kobber, plast og til gravearbejder, m.v. og det udsender CO2. Desuden bruges der energi ved udvinding og bearbejdning af uran til brændsel. Totalt set medfører alle disse processer, at ca. 6% af energien fra kernekraft - kommer fra andre energikilder, der udsender CO2. - Så kernekraft kan siges at være 94% CO2-fri. - Nogenlunde det samme gælder for vindmøller.
Kære alle i Alternativet!
Det er super godt, at I er et parti, der tør nævne ordet atomkraft (kernekraft). Det turde Liberal Alliance også i begyndelsen - og et par politikere i Dansk Folkeparti.
Men ingen i de øvrige borgerlige partier tør berøre det med en ildtang. De er alle bange for at miste vælgere!
Men faktisk er der langt flere “almindelige” borgere, der forstår, at atomkraft kunne levere stabil el - uden at påvirke klimaet. - Så det er befolkningen, der her kan ruske op i politikerne!!
Vindkraft og solceller kan ikke levere stabil elforsyning. - Kun i blæsevejr og når solen skinner! - Det betyder, at vindmøller skal have næsten 100% backup fra stabile energikilder de 2000 timer om året, hvor det ikke blæser. Og det er særdeles dyrt at have kraftværker, der blot skal levere el, når det ikke blæser. - Det mere end fordobler prisen for el fra vindkraft og solceller.
Men kernekraft fungerer naturligvis, når det ikke blæser, og det udnyttes lige nu i 32 lande, der har ca. 400 kk-værker kørende.
Jeg søgte lidt på CO2 i forbindelse med LFTR atomkraft teknologien specifikt (samme teknologi som videoen i starten af denne dialog handler om). Fandt den her side der meget godt opsummerer fordele og ulemper. En af fordelene er også at der ikke kræves samme co2 fordi konstruktionen ikke er så voldsom (ingenting under tryk = ingen mega beton konstruktioner). Og co2 ved udvinding af Thorium er også langt mindre da det er lettere tilgængeligt.
Den umiddelbare nemmeste måde at finde ud af dette er at søge de forskellige brændselsformer på nettet, og sammenholde deres brandværdi med deres kemiske formler. I sagen natur vil rent kul udlede mest CO2. Når det drejer sig om brændsler, der også indeholder brint (kulbrinter), som oliebaserede brændstoffer og gas, gælder det, at jo flere kulatomer, der indgår i formlen, desto mere CO2 vil det afgive ved forbrændning. Således har naturgas et mindre CO2 udslip end de fleste andre gasser, da det indeholder forholdsvis mere brint. Når det gælder kulbrinter udvundet af biologisk masser er det CO2 neutralt, da det indgår i en kortvarig cyklus. Endvidere gælder det, at i jo større enheder, man udnytter brændslet i, desto større er udnyttelsesgraden, hvorfor det er bedre at det foregår på et centralt kraftværk som leverer strøm til en enkelte forbruger fremfor at det sker i en lokal forbrændingsmotor. Problemet med de fossile brændsler er, at de stammer fra oprindelig biologisk masse, men som har været årtusinder om at dannes, og det derfor er årtusinders CO2 optag, der afbrændes indenfor en historisk relativ kort periode. I øvrigt kommer foredragsholderen i den på den her side uploadede you-tube video om thorium reaktorer ind på at man kan udvinde traditionelt motorbrændstof af vand og luft, ved at tage kulstof fra luftens CO2 og brint fra vand i en proces ved hjælp af elektricitet. Dette har jeg aldrig hørt før, men hvis det er rigtigt, behøver vi ikke længere spekulere over besværet med ren brint som brændstof.
Der kan argumenteres meget for og imod atomkraft, og jeg har ikke selv en klar holdning. Det forhindrer mig dog ikke i at følge med i det, og forsøge at skabe mig en holdning.
Jeg synes både modstandere og tilhængere af atomkraft i mange tilfælde er nærmest religiøse, og at ingen argumenter der går imod deres tro accepteres. Efter min mening er man nødt til at lytte til alle, herunder den etablerede forskning, før man kan danne sig en mening.
Desværre har jeg det indtryk, at mange af de problemer vi i dag har med atomkraft især skyldes atomkraftmodstandere: Når vi i dag har så mange forældede atomkraftværker i verden, skyldes det i høj grad, at atomkraftmodstandere blokerer for nyere mere moderne og sikre atomkraftværker. Når Fukushima gemmer brugt og farligt atombrændsel på loftet, skyldes det i høj grad atomkraftmodstandere, som blokerer mod mere sikre steder at opbevare det brugte brændsel. Men alligevel har jeg stor sympati for atomkraftmodstanderne, for de gør det i en god mening, for at beskytte miljøet.
Gamle atomkraftværker der baserer sig på uran bør efter min mening afskaffes. Et bedre alternativ er atomkraftværker baseret på thorium, både fordi de er langt mere sikre, og fordi nedbrydningsprodukterne er mindre problematiske. Andre alternativer er sol og vind, som er langt bedre, men ikke i samme grad kan give en stabil energiforsyning. Et andet alternativ er afbrænding af fossile brændstoffer, men det giver udledning af co2 og andre skadelige stoffer som svovl.
Hvis man interesserer sig for affaldsproblematikken, kan man med fordele kaste et blik på vores helt egne Copenhagen Atomics. Hvis de får held med deres projekt, bliver Danmark ikke blot rigere via eksport, men eksisterende atomkraftværker mere effektive, og affaldsproblemet næsten elimineret.
@Sveiler: Jeg tror umiddelbart han tager en smule forskud på glæden. Jovist, du kan naturligvis vende de kemiske reaktioner om under anvendelse af energi, men den energi skal være meget billig før det bliver rentabelt. Mit bud er at han henviser til scenariet hvor vi har praktisk talt ubegrænset (gratis) energi fra thorium-reaktorer.
Rigtig mange kemiske processer kan gå i to retninger. Den ene foregår med frigivelse af energi — det vi ofte kalder en forbrænding — den anden retning, processen kan gå i, kræver tilførsel af energi — den proces kaldes en syntese. I den kan opbygges syntetiske brændstoffer, når man har overskudsenergi til rådighed. Det således fremstillede brændstof kan efterfølgende brændes af i perioder med mangel på energi fra variable (ustyrlige) energikilder. Men det kan måske med langt større gevinst for miljøet udnyttes i transportsektoren, således, at vi kan lade det fossile brændstof forblive gemt i jordskorpen.
Skal vi fremstille syntetisk brændstof i større omfang, så har vi brug for en billig og stabil energikilde. Det er her de nye reaktortyper baseret på thorium skal ind i billedet.
I det link, som jeg har vedlagt herunder, omtales forskning i fremstilling af syntetisk brændstof, som bl.a. foregår her i Danmark. I indlægget omtales syntetisering som en metode til at udnytte overskudselektricitet fra vindmøller, således at Danmark slipper for at være nødt til at sælge overskudselektriciteten til dumpingpriser eller måske ligefrem være nødt til at betale nabolande for at aftage vores overproduktion. Årsagen til at det forholder sig således er jo, at elektricitet ikke kan gemmes. Produktion og forbrug skal sekund for sekund være nøje i balance, ellers bryder vort elforsyningsnet sammen i rent fysisk forstand – sikringer springer, der opstår overspændinger, som ødelægger elektriske ledninger og maskiner i industri og private hjem.
Men skal vi fremstille syntetisk brændstof i større omfang, så kan vi ikke nøjes med overskudsenergi, når det tilfældigvis blæser kraftigt. Vi skal indrette os med energikilder, som vi kan styre. Atomreaktorer med thorium som energikilde. (Jeg skriver med vilje ikke som “brændsel”, for i min forståelse så er “brændsel” noget, der frigiver energi ved en forbrænding, hvilket er en kemisk proces, en proces der skyldes ændringer i atomernes yderste elektroner. Uran og thorium m.fl. frigiver energi ved ændringer i atomernes kerner, hvorved der dannes andre grundstoffer). Fordelene ved at anvende thorium er bl.a. at der ikke dannes grundstoffer, der kan anvendes til våbenproduktion, og at de grundstoffer, der dannes, henfalder til andre helt ufarlige stoffer i løbet af typisk 30 år.
Men læs nu selv videre i det link, som gav mig inspiration til at skrive dette.
Et andet altid sagligt sted at hente oplysning om miljømæssigt forsvarlige energikilder er http://www.reo.dk, hvor man også finder mange analyser af konsekvenserne ved anvendelse af forskellige typer energikilder.
