Atomkraft - men på den sikre og grønne manér - et forslag til Alternativets politik om atomkraft

A-kraft er dyr som bare pokker - der er meget store subsidier til teknologien, og affaldsproblemet er slet ikke løst. Deponering er eneste metode, og der er kun oprettet enkelte slutdepoter: Finland fx, se evt. filmen “Into Eternity” (2010). http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?filmid=9000000239 Der er ikke udviklet Thorium teknologi endnu - starter man nu med forsøg, vil vi MÅSKE have en teknologi om 50 år. Enkelte forsøgsreaktorer er i gang. 50 års forsøg - og så kun måske - så er det for sent. Der skal handles effektivt inden for en meget kortere årrække. Vi har det meste af teknologien nu - skal bare skalere op, og mixe produktionen i et smartgrid. Enkelte kulfyrede kraftværker kan bruges som back-up indtil vi har et fuldt fungerende vedvarende energi-net.
Desuden er A-kraft baserede værker så enormt dyre, at teknologien i praksis er udenfor demokratisk kontrol. Tidsperspktivet i evt. udvikling, og kapitalkoncentrationen gør det ikke brugbart i et demokratisk samfund - alene af den årsag at en omstilling til teknologi, vi end ikke forestiller os i dag, vil blive umulig.

3 Likes

Problem: Der skabes en hel masse “ny” Uran i processen - det kan vi selvfølgelig grave ned i et bjerg, men skal det hænge sammen økonomisk skal det jo sælges, til Uranbaserede værker - så dette projekt holder Uranteknologien i live, som jeg ser det. - eller har jeg misforstået noget ?

1 Like

Den rene uran kan bruges i eksisterende værker, og mindsker dermed behovet for at udvinde nyt.
Fordelen ved Copenhagen Atomics er at deres waste burner netop kan lade denne uran, der ellers skulle opbevares umådeligt længe, genbruges. Endvidere “forbrændes” de værste reelle affaldsprodukter (de, der ikke kan “forbrændes” i en konventionel reaktor), hvormed det endelig affald går fra at skulle opbevares i mange tusinder år til beskedne 300, ligesom at affaldet i den mellemliggende periode er langt mindre radioaktivt. De eliminerer altså i store træk affaldsproblematikken.

Som jeg forstår forretningsmodellen, sigter de netop mod at sælge deres waste burner til eksisterende værker. Det betyder i sidste ende blot billigere strøm og mindre affald.

1 Like

Hvis vi ser på levetidsomkostningerne for hver enkelt energikilde, står atomkraft slet ikke så ringe. Hvis vi ser bort fra de allermest beskidte kilder (og det er vel hele idéen) er det faktisk kun hydro, geotermi og landbaseret vind, der kan hamle op med atomkraft (Amerikanske data kan findes hos U.S. Energy Information Administration og globale data hos World Energy Council, s. 11).

I Danmark har vi meget svært ved at udnytte hydro - der er ikke just en overflod af egnede steder til dæmninger.
Vindenergi har det store problem, at så længe vi ikke har effektiv grid skala energilagring, virker det ikke, når vinden ikke blæser.
Geotermisk energi ved jeg helt ærligt ikke nok om til at kunne udtale mig om.

Vi er nødt til at have en stabil energikilde. Den eneste måde vind og sol kan blive “stabile” er med tilstrækkelig effektiv lagring af energi på grid skala (der er teknologien slet ikke endnu), og med de lagringsmetode vi har i dag, ser regnestykket markant anderledes ud.

2 Likes

Oplagring af el: Det er sådan set nemt nok … :slight_smile: SEAS og DONG havde fra 2008 og frem et samarbejde i gang omkring et “intelligent elnet” - elbiler skulle have styret opladning, og afladning ! - styret centralt. Der blev taget patent på en styrebox til bilerne! Det skulle have været sammen med Better Place, som jo desværre ikke havde kapital nok til at starte op (og de valgte en håbløs 1. bilmodel)
Hvis bare 20-30 % af vores biler er elbiler er der kapacitet til at oplagre el fra nettet, i lokale batterier, og samtidig få en ren transport. 100 % vindkraft er dermed ikke urealistisk. Vi skal så gå aktivt ind i batteriteknologier, som fx Risø /DTU har været godt i gang med. Og eksportere teknologien.
Ved ikke hvor det ligger nu - men www.ing.dk kan nok oplyse noget opdateret.
Den nye regering ser nok ikke den vej, trods teknologien er meget tæt på, desværre. Vi kommer bagud med banebrydende teknologi

2 Likes

Har du en kilde på noget af det? Det vil uværgeligt øge omkostningerne at skulle have lagring i en tilstrækkelig kapacitet, ligesom at tabet ved lagringen i sig selv gør energien dyrere.

Et eksempel, jeg kan finde, er Siemens’ varmepumpe, der er relativt billigt at opføre, men til gengæld leverer en effektivitet på omkring 50%.
Der findes ganske vist batterier, der er langt mere effektive, men så er anskaffelsesomkostninger tilsvarende højere.

Det kunne være interessant med en sammenligning af forskellige lagringsmetoder og deres effekt på slutprisen på elektricitet.

Nu skal vi til gengæld nok også til at passe på at vi ikke kommer for langt fra emnet i tråden. :smile:

1 Like

Audi er godt i gang med deres forsøg på at gøre teknologien brugbar kommercielt: http://www.digitaltrends.com/cars/audi-e-diesel-news-specs/

Den store fordel er at det kan benytte et allerede meget udbredt distributionssystem og der skal ikke laves store ændringer i eksisterende køretøjer.

1 Like

Se også http://seaborg.co — en anden københavnsk forsknings organisation, der arbejder med at konstruere MSR anlæg.

2 Likes

Som Joelving er inde på, bliver vi nødt til at se på den totale miljøbelastning for forskellige energikilder over den totale levetid. Alle energikilder efterlader desværre en miljøbelastning, så vi er nødt til at se hvilke der efterlader den mindste i forhold til det energibehov har.

Her har specielt afbrænding af fossile brændstoffer en stor omkostning, der sker umiddelbart ved produktionen af energien. Men også f.eks. solenergi har omkostninger på miljø-regnskabet, som ofte overses. Det samme gælder måder at oplagre energi på, som batterier (genopladelige eller ej) eller produktion af brint, hvor der sker et stort tab af energi.

En del af de energiformer der har den mindste miljømæssige omkostning, som f.eks. vindenergi, er desværre ikke så stabile, hvad angår produktionen. Derfor er vi nødt til enten at se på oplagring af energi på en miljø-mæssig forsvarlig måde, eller se på alternative mere miljø-venlige energikilder som alternativ til afbrænding af fossile brændstoffer.

Jeg bryder mig ikke om de traditionelle atomkraftværker, da uran-processen giver affaldsstoffer, der kræver rigtig lang tid for at nedbrydes. Samtidig er affaldsstofferne velegnede til at bruge til atomvåben.

Thorium-processen giver også affalds-stoffer. Men de nedbrydes i forhold til de mængder de produceres i langt hurtigere i forhold til affaldsstofferne fra uran-processen, så der ikke er samme problem med at skulle gemme dem i en milion år. Og affaldsstofferne er brugbare til nye thorium-reaktorerer, og kan ikke umiddelbart bruges til atomvåben.

Derfor mener jeg, at vi ikke på forhånd bør udelukke Thorium-reaktorer, bare fordi der er en gammel modstand mod atomkraft.

Det, som det efter min mening kommer an på, er at have energiforsyning, som tæller mindst muligt ned på det samlede miljøregnskab.

6 Likes

Man ser ny grænsebrydende teknologi fra producenter af forbrændingsmotorer - livstidsforlængende teknologi.
Mazda udvikler fx benzinmotorer (otto-motoren) til over 25 km/l vha. tekniske ændringer i forbrændingskammeret - og så dette lettere spektakulære initiativ fra Audi: Den kemiske diesel de fremstiller skulle være “ren”, og give en renere forbrænding, og det er jo meget godt, men kun livstidsforlængende - ikke banebrydende. Der vil fortsat være emissionsproblemer, som miljøet skal forholde sig til.
Desuden er energien meget lidt effektiv: “…it’s quite energy inefficient, meaning that you will spend way more energy than you’ll be able to recover when you burn the fuel.”

Angående omkostninger ved LFTR reaktor sammenlignet med energi fra kul, er der på slide 37 en sammenligning http://www.thoriumenergyalliance.com/downloads/TEAC3%20presentations/TEAC3_Hargraves_Bob.pdf

1 Like

Til jer der har forstand til at forstå de svære tekniske og kemiske detaljer er her en præsentation der går i dybden.

Kirk Sorensen gennemgår præsentationen i denne video som kan anbefales da han sætter flere ord og beskrivelser på, som ikke fremgår af pdf præsentationen:

Præsentationen er fra 17. April 2015 - altså up to date information - også omkring hvilke kortsigtede og langsigtede udfordringer der ligger foran os for at udnytte Thorium bedst muligt.

1 Like

Tak for svaret.

Hvor er citatet fra? Umiddelbart siger det ikke meget, da der ikke sættes tal på effektiviteten i produktion og i forhold til hvad det debømmes at være ineffektiv.

Så vidt jeg ved er effektiviteten lige nu på omkring 50%, hvilket ikke er godt. Men Audi er stadig på udviklingsstadiet og producerer meget små mængder brændstof. Måske er der potentiale for at øge effektiviteten.

Mht. problemer med emission er det smarte ved at producere brændstof ved at udvinde CO2 fra atmosfæren, at det ikke øger CO2 udledning, når det returneres til atmosfæren under forbrænding efter en relativ kort opbevaring i brændstoffet.

Dette står i modsætning til den nuværende afbrænding af fossile brændstoffer, som er produceret i et kredsløb, som har trukket CO2 ud af atmosfæren over mange tusinde år og gemt det i fossile aflejringer. Dvs. at afbrænding af kul, olie og gas udleder CO2, som ellers har været bundet i jorden, hvilket jo er årsagen til problemet vi står med i dag.

To ting gør Audis idé fjollet:
A - Vi har allerede en anden teknologi færdigudviklet som fornyer motorteknologien - elbiler. Hvorfor Audi holder så stædigt fast i at udvikle kunstigt brændstof forstår jeg ikke rigtigt - måske Shell har en stor del af aktierne ?
Otto-/diesel motoren er over 100 år gammel, og er ikke energimæssigt forbedret siden 1920’erne (termodynamisk effektivitet). Den har forandret verden - respekt for det - men tiden er kommet til en fornyelse af motorteknologien. Infrastrukturen er ikke færdigudviklet til elbiler, men det kommer sjovt nok når der er mange elbiler, da batterierne virker som lager. Mange elbilers lagre vil udgøre et samlet national lager.
B: Emissionsproblemet vil være et problem, også med teknisk fremstillet “CO2 neutralt” brændstof: Bilerne vil udlede partikler og komplekse organiske forbindelser fra forbrændingen, som end ikke den bedste katalysator kan klare. Elbiler giver ikke et emissionsproblem lokalt (i bilerne). Når el-infrastrukturen om 20 år er fuldt udbygget med vindmøller og solceller mm vil det være ren energi - hele vejen igennem - både i det lokale miljø hvor bilerne kører, og i det store billede. Kraftværkerne kan fungere som back-up indtil de er unødvendige, og lukkes. Indtil da kan de få renere teknologi mht. udledning.

1 Like

Og så alligevel… Audi’s teknologi handler om energilagring, og der har batterier et stykke igen. Nu er det svært at vurdere Audi’s teknologi, men methanol har en energitæthed, der er 6 gange bedre en lithium-ion batterier, og almindelig benzin er cirka 12 gange bedre (wikipedia). Det er unægteligt en vigtig parameter idet den påvirker rækkevidden direkte.
Hvordan effektiviteten ser ud, er til gengæld et helt andet (og meget interessant) spørgsmål…

Det handler om at realisere det intelligente el-net, som vi kan levere strøm til på Europæisk plan når det blæser herhjemme og som kan levere vindenergi til os, når det ikke blæser i DK, men f.eks. stormer i Spanien!

3 Likes

Jeg mener bestemt ikke vi skal afvise atomkraft, men passe på at vi ikke bliver afhængig af en ny, ikke fornyelig, energikilde. Enhver teknologisk løsning, specielt hurtige, har en tendens til at være skarpe og dobbeltæggede.

Thoriumreaktorer er, så vidt jeg er informeret, stadig science fiction.

Det er i øvrigt interessant af følge med et sted som Ingeniøren, blot det at nævne atomkraft leder altid til meget ophedede (pun intended) debatter http://ing.dk/atomkraft. Dette indlæg er godt, og ikke mindst den efterfølgende debat: http://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-hvorfor-bruger-danmark-ikke-thorium-til-kernekraft-175753

Her er i øvrigt mine egne tanker om atomkraft fra 2014, det først indlæg er “nok” det mest seriøse, det andet er bare en opfordring til at bruge atomkraft fornuftigt og at udfase det igen så hurtigt som muligt.

Citat:

I’m pro nuclear power under the following condition:

Nuclear power should be ear-marked to produce batteries, solar arrays and wind turbines that can render us independent of non-renewable energy.

As soon as renewable energy usage has reached critical mass, and this will happen way before we have a 100% coverage, nuclear power is to be phased out.

Public funding for research in new ideas that has no prospect of materialising any time soon, and are pipe/wet dreams of the physicists and so called visionaries, like controlled fusion, are to be stopped IMMEDIATELY!

1 Like

En ting som mange glemmer i debatten om kernekraft, er at vi lige nu har et stort og akut problem med CO2 udledning, og at der er ingen tegn på at dette kan løses i tide ved en direkte overgang til vedvarende energikilder. Kernekraft har, som nævnt mange gange i debatten, et stort problem ved bortskaffelse af radioaktivt affald, men sammenholdt med CO2 problemet, er denne udfordring hverken akut eller nær så alvorlig mht. de miljømæssige konsekvenser. Derfor mener jeg at kernekraft kan være en utroligt vigtig brik i den grønne omstilling, et midlertidigt springbræt der gør omstilling langt mere realistisk fra både et økonomisk og teknisk synspunkt.

1 Like

Det er præcis det samme jeg mener, min tilføjelse er at der skal være en indbygget plan for afvikling af farlig teknologi som atomkraft, vi har det jo med at blive afhængige…

1 Like

Preben, tager disse analyser også højde for det politiske og økonomiske klima? I dansk politik har jeg ikke indtryk af at andre partier end Alternativet og Enhedslisten er villige til at gennemføre de nødvendige tiltag, med dertilhørende konsekvenser for vækst og erhvervsliv. Jeg har ikke indtryk af at situationen ser væsentligt lysere ud på den internationale scene, snarere tværtimod; Danmark har jo i lang tid været et foregangsland indenfor vedvarende energi.

Jeg snakker altså ikke om hvorvidt det i princippet er muligt at lave en grøn omstilling indenfor en relativt kort tidsramme, men snarere om det er muligt at få en sådan omstilling vedtaget og gennemført af de nødvendige parter. Beklager at jeg var uklar omkring det.

3 Likes