Atomkraft - men på den sikre og grønne manér - et forslag til Alternativets politik om atomkraft

I den prissammenligning står der jo netop heller ikke noget om de enorme miljø- og sundhedsomkostninger ved at brænde kul af.
Tænker man videre, så kan/vil fremtidens kraftværker jo også komme til at drive store dele af vores transportsektor (bilismen), hvilket er med til at erstatte fossile brændstoffer dér. Det vil sige at fx A-krafts rentabilitet og risiko også skal vurderes efter at det kan være med til at reducere transportsektorens forureningsproblem.

Og mens det er sandt, at traditionel a-kraft har et affaldsproblem (og i teorien et våben problem), så blegner alt det ved siden af de truende klimaændringer - skulle jeg mene. Det kan lyde kynisk, men måske er de nukleare problemstillinger at foretrække, fremfor de fossile.

En bemærkning om sikkerhed: en sammenligning af antal dødsfald forbundet med hhv kul/olie og a-kraft taler også et ret klart sprog. Jeg foretrækker umiddelbart sol og vind (og hvad med bølgekraft?), men hvis vi skal reducere co2 i en fart, er det måske bare ikke nok?

Hvad er tidshorisonten på henfaldet af radioaktivt affald nu om dage? snakker vi 1000, 50.000 eller mio. af år?

Det kommer an på hvilken form for radioaktivt affald. Og hvilken form for radioaktivt affald der kommer, afhænger af reaktorprocessen.

Den traditionelle uran-baserede process, som bruges næsten alle steder i dag, betyder, at det radioaktive affald skal gemmes sikkert i millioner af år. Denne process blev den mest almindelige under den kolde krig, da den også producerer stoffer der er velegnede til atomvåben. Et problem med denne process er, at den kan løbe løbsk hvis kølingen svigter, så man får en nedsmeltning, som det skete med Chernobyl.

En alternativ process er den thorium-baserede process. Den leverer radioaktive affaldsstoffer, som “kun” skal gemmes i tusinder af år. Den process blev fundet under den kolde krig, men blev fravalgt, da den ikke kan producere stoffer der er velegnede til atomvåben. Særligt godt for denne process er, at den ikke kan medføre nedsmeltning.

Så hvorfor bruger man stort set ikke den thorium-baserede process i dag?

Den uran-baserede process har produceret så mange affaldsstoffer, at der er alt for meget til atomvåben. Så det er ikke folk der vil have atomvåben der ønsker den længere.

Efter min mening er det en tradition, som desværre er blevet understøttet af nærmest militante atomkraftsmodstandere.

Mange atomkraftsmodstandere er imod enhver form for atomkraft, og især nye former for atomkraft. Så de blokerer for nye mere sikre værker - med det resultat, at gamle mere usikre værker kommer til at fungere langt over deres planlagte levetid. Og de blokerer for mere sikker opbevaring af atomaffaldet, så det ender med at blive opbevaret usikkert. Som ved Fukushima, hvor de opbevarede det på loftet over reaktorerne.

Jeg har stor respekt for atomkraftsmodstanderne, for de gør det i en god mening for at beskytte miljøet.

Men som forkæmpere for miljøet bør vi efter min mening ikke bare bevistløst gå imod enhver ny teknologi der er miljøskadelig. Hvis den nye teknologi er mere sikker og mindre skadelig for miljøet end den gamle teknologi synes jeg, at vi bør acceptere og anbefale den som et miljømæssigt fremskridt.

At påstå at en fissions proces ikke kan medføre nedsmeltning er det samme som at sige at Nitroglycerin ikke kan springe i luften efter man har blandet det til TNT…

TNT er ikke lige så følsomt som Nitroglycerin men begge dele kan springe i luften…

Fission er en eksplosiv proces uanset hvordan du vender og drejer det… du kan mitigere
risici en masse men vil aldrig kunne fjerne den indbygget risiko i fission.

om vi har en risici på kun 0.000000000000000001 promille ville jeg ikke være med til at risikere
det når vi snakker fission.

og det er ikke kun miljøet jeg tænker på det er de i bedste tilfælde 1000 år det tager at
nedbryde radioaktivt sundhedsfarlige materialer

jeg kan godt forstå at vi skal udvikle teknikker osv. men det skal gøres sikkert eller også
slet ikke. og derfor er Fusion den eneste reelle alternativ til sol og vind
energi.

Som fissionsmodstandere mener jeg ikke at vi bør bygge flere dårlige løsninger
uanset hvor meget bedre de er i forhold til de nuværende og faktisk helst burde
nedlægge alle nuværende fissions kraftværk(glad for vi i det mindste ikke har
nogen i Danmark). vi må erstatte dem med renere energi, ikke kul eller andre
forurenende energikilder. vind sol bølgeenergi hvis vi ikke kan få fusion til
at virke i morgen.

syntes at huske at Iter projektet burde være bevist i 2019 som værende et reelt alternativ til
fission eller ej.

Iter er jo heller ikke det eneste projekt Tyskerne har også et projekt med fusion som også lyder
lovende.

Jeg vil nu alligevel påstå, at der findes fissionsprocesser, som ikke kan medføre nedsmeltning.

Naturlige fissionsprocesser findes overalt på jorden, og har været der lige siden vores planet blev skabt. De er ansvarlige for en del af den naturlige baggrundsstråling vi har. Ingen af dem har nogensinde medført en nedsmeltning.

Der, hvor det går galt er når vi mennesker forsøger at efterskabe naturens fissionsprocesser i stor stil uden at tænke os om. Eller endnu værre: Vælger farlige processer fordi de er gode til også at fremstille atomvåben fremfor mindre farlige processer, som man gjorde da man under den kolde krig valgte thoriumprocessen fra til fordel fra uranprocessen.

Problemet med uranprocessen er, at den løber løbsk, hvis kølingen svigter inden man når at skille elementerne i processen fra hinanden. Så er det, at man får en nedsmeltning. Det problem har thoriumprocessen ikke.

Uranprocessen var den første man fandt der kunne udnyttes til kommerciel energifremstilling. Men p.g.a. alle de resourcer der under den kolde krig blev afsat til atomforskning fandt man snart en langt mere sikker process, der både gav mindre problematiske affaldsstoffer, og som ikke kunne medføre nedsmeltning: Thoriumprocessen. Men denne process blev valgt fra, da uranprocessen skabte stoffer velegnede til fremstilling af atomvåben, mens de stoffer der blev skabt i thoriumprocessen ikke kunne bruges til kernevåben,

I dag er det omkring 25 år siden den kolde krig blev overstået, og så kan man spørge sig selv: Hvorfor er man ikke gået over til at bruge den mere sikre thoriumprocess?

Her er problemet efter min mening især atomkraftsmodstandere, som ikke sætter sig bare den mindste smule ind i tingene, men i stedet bare er imod enhver form for atomkraft. Og derfor forsøger at blokere for alt der har med atomkraft at gøre, uanset om det er en forbedring.

Jeg er selv temmelig skeptisk over for atomkraft. Og jeg må sige fra for en del af atomkraftstilhængernes argumenter efter at have undersøgt tingene nærmere, især hvad angår fusionsprocesser og uranprocessen. Men jeg foretrækker mere sikker atomkraft fremfor mindre sikker. Jeg foretrækker sikker opbevaring af atomaffald fremfor usikker, som på loftet af Fukushima-værket.

Generelt vil jeg det bedste for miljøet, og her tænker jeg også på afbrænding af fossile brændstoffer, som udover drivhusgasser udleder langt flere radioaktive stoffer i atmosphæren end hvis vi havde et alvorligt atomkraftsuheld hvert år.

Jeg vil til enhver tid foretrække at erstatte kul fremfor atomkraft. Hvis vi anerkender at vi ikke kan skifte hele energisektoren til vedvarende energi fra den ene dag til den anden må vi jo tage en beslutning om hvilke dele af det eksisterende energisystem vi skal lukke ned først. Der mener jeg at kul og i mindre grad også gas er langt vigtigere at få lukket ned omgående end atomkraftværker.

Se bare hvordan det gik i Tyskland efter de slukkede for atomkraften i 2011. Kulforbruget er skudt i vejret. Det er ikke en attraktiv vej at gå for klimaet.

1 Synes om

Jeg er modstander af A kraft. Det er ikke en vedarende energikilde ( begrænsede resurcer ). Og A kraft vil medføre centralisme og kræve stor sikkerhed. Det vil desuden blive svært at finde placering, og da vi har vedvarende energi kilder… under stadig udvikling mener jeg simpelthen at det vil være spild af kostbar tid. Vi har brug for en hurtig omstilling og der mener jeg heller ikke at A- kraft er en mulighed.

Der var et ganske fint indlæg i Forbes om nuancerne ved vedvarende og bæredygtige energikilder forleden dag, der kan læses på Is Nuclear Power A Renewable Or A Sustainable Energy Source? (engelsk).
Den korte version er at vi med nuværende teknikker og forbrug har uran til tusinder af år, hvilket forfatteren argumenterer for kan kaldes bæredygtigt, om end ikke vedvarende. Mere interessant er udvinding af uran fra havvand, der er ganske tæt på at give økonomisk mening. Uran i havvand har den fordel at koncentrationen vedligeholdes via udveksling med jordskorpen. Dermed - argumenterer han - bliver uran både en vedvarende og bæredygtig kilde.

Flere aktører arbejder i øjeblikket på små modulære reaktorer, der med reaktorer ned til 50MWe løser problemet med centralisering. Se eventuelt Small nuclear power reactors - World Nuclear Association for en gennemgang af arbejdet.

Jeg linkede længere oppe til en artikel om sikkerhed på atomkraftværker, men den er stadig relevant. Du kan finde den på I Work In A Nuclear Power Plant: 5 Insane Realities | Cracked.com

Med hensyn til tidshorisonterne skal man absolut ikke afskrive atomkraft. Kina, der om nogen har behov for at afvikle fossile brændsler, planlægger at øge kapaciteten med 35 GW på blot fem år og svimlende 340 over de efterfølgende 30 (http://ing.dk/artikel/kina-vil-tredoble-antallet-af-atomkraftvaerker-paa-fem-aar-175822). Bevares, de arbejder med en anden skala, men det beviser bare at man sagtens kan skalere hurtigt, hvis man mener det alvorligt.

Jeg har lidt svært ved at få overblik over diskussionen her, men så vidt jeg kan se har der ikke været talt om muligheden for spredning af radioaktive kilder til terrororganisationer:

Hold da op en lang tråd denne her, men meget relevant og spændende.

Jeg var til en POLA her i søndags hvor vi skulle snakke om global klimapolitik og FN 17 globale mål. Jeg skrev som ide til hvordan man kunne løse klima-problematikken bl.a. “bruge tekniske løsninger som f.eks.: havvand i atmosfæren, male asfalt hvid, ATOMKRAFT osv.” Der kunne jeg godt fornemme at når der blev sagt atomkraft var det slet ikke til overvejelse at det kunne være en løsning. Jeg følte mig en smule forlegen ved at have bragt det op, men jeg mener at det bør være en del af overvejelserne til hvordan man kan løse vore klimaudfordringer. Der blev fokuseret meget på øko/bæredygtigt landbrug og undervisning som ide’er til hvordan klima-problematikken kunne løses og så var vi også lidt inde over elbiler, vind og sol energi. Jeg ved ikke om jeg er tilhænger af fission??? Jeg vil rigtigt gerne have noget mere viden om det, men jeg kan næsten ikke se andre muligheder, hvis vi skal igang i dag og ikke først 2020 eller 2030, som man bliver ved med at høre om. I FN’s 17 globale mål er nr. 13: Hurtig indsat for at bekæmpe klimaforandringer og dens indvirkninger. Der kan jeg ikke se at man kan bruge sol og vind, da de tager for lang tid at implementere 100% og få løst lagring af elektricitet. Jeg ved heller ikke om jeg tror på at de solceller som er sat op her i norden nogensinde bliver CO2 neutrale, da der er blevet brugt en masse energi til at producere dem og solen ikke skinner særligt meget her i norden. Noget jeg også synes er mærkeligt at det er udeladt af debatten, er at det kul, olie og gas som ligger nede i jorden nu, skal blive liggende, da det jo er opsamlet CO2. Tit kan man høre en politiker næsten i samme sætning sige at vi skal gøre en masse for klimaet og samtidig lovprise at vi tjener en masse på at pumpe olie op af nordsøen, det er da dobbeltmoralsk efter min mening. Jeg mener at vi må se på alle de tekniske muligheder som vi har på nuværende tidspunkt, også dem som føles dårlige, for at finde ud af hvordan vi kan få sat temperatur-stigningerne på pause.
En anden stor udleder, som tit bliver glemt i debatten, er landbruget og de dyr de producerer, som står for måske mere end halvdelen af udledningen af drivhusgasser.

joelvingPeter Toft Jølving Er det med en bestemt hensigt at du minimerer de menneskelige omkostninger ved de mest kendte nucleare katastrofer - vi har nu set at kernenedsmeltninger er den umiddelbare fare ved kernekraftværker - de menneskelige konsekvenser regnes fra first responders til de ofre der først langt senere har pådraget sig en overdødelighed pga øget stråling og nedfald af radioaktivt materiale - dernæst sker der ændringer i vores arveanlæg afhængigt af hvor høj dosis vi har været udsat for - prøv at se DR udsendelserne om Chernobyl den menneskelige og tekniske fejl pgs sjusk ved opførelsen og manglende sikkerhedstjek(1 reaktor nedsmeltning) og Fukushima den perfekte naturkatastrofe (4 reaktornedsmeltninger) - (Fukushima som stadig sender uanede mængder af radioaktivt kølevand direkte ud i havet). Dernæst er nucleare processer med til at skabe radioaktivt materiale der skal opbevares sikker i mange hundrede år - med risiko for katastrofer - ved ulykker, menneskelige fejl, uansvarlighed, terror, naturkatastrofer osv. Så jeg vil gerne være med til at formulere en ansvarlig en ansvarlig strategi for vedvarende energi - og forskning i altervative energikilder som optimering af sol- og vind samt hydrotermisk energi!

1 Synes om

Hej Hans-Michael,

Jeg er bestemt ikke ude på at bagatellisere noget som helst. Vi kan lynhurtigt blive enige om at ét tabt menneskeliv er for meget. Jeg forsøger udelukkende at sætte omkostningerne i perspektiv, så vi kan tage en rationel diskussion om emnet.

Du påpeger selv at de to største ulykker skyldtes enten en fantastisk kombination af dårligt design og menneskelige fejl, eller helt eventyrlige naturkatastrofer. Det er jeg ganske enig i. Alligevel sætter selv kritiske kilder (altså ikke de officielle) dødstallet relativ lavt. Relativt, set i sammenhæng med fossile brændsler, der hvert år forårsager millioner af dødsfald globalt. Hvis vi accepterer de officielle kilder, ender vi endda med at sol og vind forårsager flere end atomkraft. Se eventuelt James Conca’s artikel, som jeg har linket til flere gange ovenfor.

Netop det at vores to største ulykker skyldtes dårligt design og menneskelige fejl, øger kun vigtigheden af at udvikle teknologien. Skal man være lidt pragmatisk, kan man sige at vores holdning ikke kan rokke på USA’s og Kinas udbygning af kernekraft, men vores forskning kan immervæk skubbe den i en bedre, renere og sikrere retning - hvis vi lader den.

Derfor har vi også to vigtige, men forskellige, diskussioner: Skal vi have kernekraft på dansk grund? Og bør vi tillade støtte til forskning indenfor feltet?
Jeg er personligt for begge dele, men jeg forstår udmærket at det første kan blive for vanskeligt at gennemføre, og indtil vi har små modulære reaktorer, kan jeg til dels overtales til at det ikke er fantastisk hensigtsmæssigt i så lille et land som vores.
At vi derimod ikke tillader støtte til fremragende, kompetente danske virksomheder, som forsker i næste generation af teknologier, der kan øge sikkerheden og reducere affaldsproblematikken dramatisk, er helt udenfor min fatteevne. Det forekommer mig snæversynet og som en stædig fastholdelse af principper på bekostning af virkeligheden.

1 Synes om

https://pubs.acs.org/doi/full/10.1021/es3051197?source=cen

Det skyldes jo netop at atomkraft er sikkert…

1 Synes om

Ja, jeg håber, at Kina og Indien kan finde ro med at bruge atomkraftværker i deres kæmpe befolkninger til venlig revolution, især på disse kanter - dernæst kunne så komme demokratier i hele verden, inkl. Danmark - et skridt videre end demokratiet/skindemokratiet - jeg håber, at jeg lever så længe, at jeg kommer til at opleve dette helt unikke “demokrati”

Kærlig hilsen :pray:t2: :green_heart:
Gunhild

Atomkraft er alt for dyrt.

Der er nu 95 indlæg i denne tråd, om mange aspekter af for/ imod atomkraft. Den manglende økonomiske rentabilitet er ret afgørende for hele diskussionen. Jeg tillader mig derfor lige at dele nogle links til data, som belyser de økonomiske aspekter ved atomkraft.

  1. Det nye notat fra AAU:
    Fakta om Atomkraft: Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark — Aalborg Universitets forskningsportal

  2. Lazard’s levelized cost of energy:
    https://www.lazard.com/media/451905/lazards-levelized-cost-of-energy-version-150-vf.pdf

I sidste reference kan vi se at omkostningerne ved vind- og sol-kraft for længst er blevet de laveste per kWh produceret og fortsat faldende. Tænk på at vi som samfund og verden skal 10X elproduktionen, for at kunne udføre power2X. Det kommer vi ikke udenom.

Prisen pr kWh (unsubsidized) er helt afgørende.

Seaborg alarm!

Jørn Grønkjær Jensen’s plutonium-sang til landsmødet var måske langt mere aktuelt end lige antaget. I de seneste par år, har vi hørt meget om Seaborg’s saltreaktor-atomkraftsteknologi, og på det seneste var der en P1-radioudsendelse om dem, hvor de forklarede at ‘de kun ville ende med ca. 20% af det affald som traditionel atomkraft producerer’ … lyder da meget lokkende - da lige pånær at affldet sikkert skal bores ned i den Bornholmske undergrund, da det vil være enten rasende dyrt eller totalt umuligt, at få det placeret andre steder i verden - og her er hvorfor (se foto fra en rapport omkring atomkraftsaffald fra 2019)

Affald fra Thorium-reaktorer skal også graves ned eller opbevares under ekstreme forhold, trods affaldets lavere radioaktivitet, der ikke er er nær så farlig for mennesker. Men da støv derfra kan give kræft, er man således nødt til ‘ret ekstrem opbevaring’ (kilde: Thorium - Wikipedia).

I videoen allerøverst nævnes “Ammoniak, Dimetyl of Methanol” ved minut 3:18 til 3:20. Her skal vi (og jeg som djævlens advokat) være præcise/klare i spyttet: Ammoniak, er ekstremt farligt at opbevare (i køretøjer og andre steder) grundet eksplosionsfare og er samtidigt meget indåndingsfarligt (usynligt). Methanol vil udlede divhusgasser hvis brugt som brændstof (Methanol - Energy Education), og hans påstand om “imagine Carbon Neutral fuel - sustainable and self produced” (ca 3:28), går således i fodsporene på vores gråsorte regerings “Klimaneutrale mål”, hvor brændstof gerne må udlede CO2, sålænge regnskabet ender “neutralt” → dette er selvfølgelig slet ikke nok for os i Å, da ALT brændstof FRA NU AF skal være helt uden CO2-udledning {jvf alle julis varmeverdensrekorder i 2023}. Dimethyl bliver (pr denne wiki: Dimethyl sulfoxide - Wikipedia) ikke brugt til brændstof.

Jeg mener personligt ikke at Thorium/Seaborg-metoder skal afvises, men at vi kun bruger dem som suplement til alle de “næsten helt affaldsfri energiformer” (sol, vind etc. - og nej gider ikke at høre på dem, der siger at “vindmøller og solceller også forurener” - ja, det gør de også, men disse kan genbruges, og det resterende affald fra fx møllevinger, kan slet ikke sammenlignes med hverken traditionel atomkraftaffald eller thoriumaffald)

1 Synes om