Lidt nyt i den sag: http://www.dr.dk/nyheder/udland/4-aar-efter-fukushima-7400-japanere-kan-endelig-vende-hjem
Hej Holger.
Lidt om debatformen: Tiltalen var “top-down” i dit forrige indlæg, hvor du beder mig at “læse op på emnet,og derefter deltage i debatten”.
Alternativet er ikke et “ekspert-forum” hvor såkaldte “eksperter” udveksler tanker om mulige løsninger, i ophøjet ensomhed.
Det er et forum for interesse, og ny-syn på den eksisterende tilstand.
Beklager min “top-down” belæring 
Deponeringsproblemet er IKKE løst for uran- og plutoniumbaserede anlæg: Der skal være beskyttelse af et lager i +1 million år. Jordskælv kan nemt smadre hele anlægget - og vil nok gøre det - det kan man IKKE sikre sig imod, med mindre man lader det stå på jorden i et højsikret anlæg, som de gør i Holland.
Plutonium kan måske omdannes i et Thoriumværk. Måske. Det er forsøgsanlæg - udviklingen blev sat i stå i starten af 70’erne. Kina og Indien er ambitiøse i udviklingen - men det er stadig teori. Selv Oak Ridge anlæggene var 1. generation forsøgsanlæg (lukket 1973)
Thoriumbaserede værker vil også producere højradioaktivt affald. Meget mindre, bevares. Det skal opbevares isoleret i 1.000 år … hvilket stadig er vanvittigt lang tid.
Der kan stadig laves A-bombe-uran fra en Thorium proces, Uran 232.
Processerne ved drift af Thorium værker vurderes at være meget høje, og Gammastråling i processen er desuden et uløseligt problem.:
Thorium-based nuclear power - Wikipedia
Alternativet:
Vi skal starte med at nedsætte energiforbruget, ved at isolere bygninger, og optimere eldrevne apparater og procesanlæg. Og transport. En halvering er mulig indenfor få år. Hvis vi vil !
EU kan skubbe på - lysteknologi er fx et af områderne, hvor EU har succes med overgang til energibesparende teknologi. det samme med krav til bilers emission mm.
Vi skal dernæst demokratisere vores infrastruktur - ikke sælge til Goldman Sachs, fx. Vores samfund har det bedst med at vi selv (“folket”) styrer udviklingen.
Vi skal udvikle lokale og lavteknologiske løsninger, som det også er i gang: Solen skinner, og det er lavteknologi at trække varme og el ud af solens stråler.
Højteknologi kræver udvikling, og stor tilførsel af kapital, også til etablering af Thorium infrastrukturen - det vil koste ca. det samme at opbygge som traditionelle værker. Det er en grundlæggende u-demokratisk udvikling. Kapitalbehovet og tidsspændet sætter infrastrukturen uden for vores kontrol.
1 Synes om
Tak til Peter Toft Jølving, som har forklaret næsten alt på en forståelig måde, uden at tale ned (min mening) til andre debattører.
Jeg vil derfor blot tilføje en ret morsom ting om fusionsenergi, som bestemt ikke er tæt på at kunne levere elektricitet i større stil.
I ing.foreningen holdt en sagkyndig for 30 år siden foredrag om fusionsenergi. Han spåede, at der ville gå mindst 25 år før der kom overskudenergi ud af et fusions-kraftværk.
For 5 år siden var der igen foredrag af en lige så sagkyndig. Han spåede, at der vil gå mindst 25 år, før der kommer energi ud af det!
Jeg gætter på, at han nu ville sige om 30 år ???
Derimod kan thorium-kraftværker udvikles hurtigere. Gætter på 20 år til det kan købes nøglefærdigt til brug i Danmark. Plus naturligvis tid til planlægning og opførelse af værket.
1 Synes om
Der skabes ikke som sådan “ny” uran, men uran er et restprodukt fra den kemiske proces der fjerner plutonium fra affaldet. Formålet med reaktoren er at fjerne det radioaktive, langlivede plutonium fra affaldet og bruge det til at producere energi.
I en fissionsreaktor (som dette også er) vil en del af den uran der er tilstede omdannes til plutonium ved at optage en enkelt neutron, og derefter henfalde til plutonium ved beta-henfald. Uranen kan derfor ikke bruges i reaktoren, men må skaffes af vejen på den ene eller den anden måde. En oplagt løsning er ganske rigtigt at sælge til eksisterende uran-værker, med henblik på genberigelse og genanvendelse i en traditionel reaktor. Men eftersom disse værker så vil køre på et restprodukt fra en wasteburner frem for på nyudvunden uran er det - i mine øjne - et skridt i den rigtige retning.
Fordelene ved denne teknologi er at den kan bruges til at uskadeliggøre radioaktivt affald, som vi pt. har et alvorligt problem med at finde opbevaring til. Det er i og for sig rigtigt at teknologien også holder uranteknologien i live - men eftersom det største problem med uranværker er at de producerer plutonium, og disse værker nedbryder plutonium, synes jeg det er et forholdsvis lille problem
1 Synes om
Det var da godt nok en lang tråd. Umiddelbart kan man da kun være enig i, at det nok er den reneste energi, som kan fremskaffes… i den ideelle verden. Et er, som nogen skriver, at der ikke er grund til den store bekymring omkring affaldet, da der er er relativt lidt tilbage; men en meget større bekymring er den menneskelige faktor samt naturkatastrofer. Vi har endnu ikke set de endelige og langtidsvirkende følger af Fukushima; og de har vel heller ikke endeligt fået styr på alt after ulykken?
Mht. den menneskelige faktor, så er det, som bekymrer mig, at der kan ske fejl eller der kan ske terror. I begge tilfælde kan det være yderst fatalt, hvis først, der slipper radioaktivt materiale ud.
En ting, som jeg ikke forstår, er, hvorfor man ikke arbejder mere med fussion frem for fission. Nogen, der kan give en forklaring på det? mvh Birgit
Velkommen til debatten. Den er ganske rigtigt blevet en anelse uoverskuelig, så jeg vil forsøge at samle op på de punkter du nævner.
Langtidseffekter af ulykker
Angående langtidsvirkningerne ved Fukushima-ulykken har vi en rigtig god parallel ved hånden, der med knap 30 års undersøgelser belyser emnet: Chernobyl.
Ydermere kan vi kigge på konsekvenserne af Hiroshima og Nagasaki: 70 år efter atombomberne: Forsker afdramatiserer strålingsfare | Miljø | DR.
Det hele støtter op om konklusionen fra UNSCEAR, nemlig at dødstallet er 0 og at man forventer ikke at kunne se nogen ændring i antallet af kræfttilfælde (UNSCEAR 2013; s. 11-12).
Terror
Atomkraftværkerer bygget til at modstå hvad som helst. En god beskrivelse (der godt nok ikke kan stå alene, da den ikke er videre videnskabelig) kan findes her: I Work In A Nuclear Power Plant: 5 Insane Realities | Cracked.com.
Den korte version: Mange stærkt bevæbnede vagter og meter-tykke forstærkede betonvægge.
Fusion
Der arbejdes flere steder med fusion, og arbejdet er rigtig interessant. Desværre er udsigterne lange - for lange til at nå at påvirke den globale opvarmning: Det største og mest lovende projekt satser på en fungerende prototype i 2027 ( https://www.iter.org/proj/iterandbeyond ). Der findes andre projekter, blandt andet Lockheed Martin’s Compact Fusion projekt ( http://www.lockheedmartin.com/us/products/compact-fusion.html ), men her forekommer usikkerhederne endnu større.
Jeg håber det gav nogenlunde svar på dine spørgsmål. Ellers vil jeg anbefale at nærlæse diskussionen, der indeholder rigtig mange gode pointer for “begge sider”.
Mange hilsner,
Peter
Kilder
UNSCEAR 2008: http://www.unscear.org/docs/reports/2008/11-80076_Report_2008_Annex_D.pdf
UNSCEAR 2013: http://www.unscear.org/docs/reports/2013/14-06336_Report_2013_Annex_A_Ebook_website.pdf
3 Synes om
Jeg blev opfordret til igen at kommentere på “Alternativet”.
Tak til Peter Toft Jølving. Dog en kommentar til følgerne efter de to atombomber i Japan:
Du citerer: "Det hele støtter op om konklusionen fra UNSCEAR, nemlig at dødstallet er 0 og at man forventer ikke at kunne se nogen ændring i antallet af kræfttilfælde (UNSCEAR 2013; s. 11-12).
Det må være sene dødsfald, der omtales, altså dødsfald blandt dem, der overlevede selve bomberne og den bestråling, mange i et vist område fik fra bomberne. - For selve bombningen medførte jo (pr hukommelse) ca. 200.000 dødsfald.
Om Fukushima-ulykkens konsekvenser er det korrekt, at den ikke krævede dødsfald, men evakuering af nogle tusind japanere fra området nord-vest for de fire reaktorer. Heldigvis kan mange nu flytte tilbage til en del af området, og der ryddes løbende op, så flere vil kunne vende tilbage.
Set fra en rent fysisk synsvinkel er det største problem derovre nu, at man opsamler enormt store mængder vand, der strømmer fra baglandet forbi værkerne - og gemmer det i mange store beholdere.
Og det gør man, fordi vandet indeholder små mængder radioaktive isotoper, som de internationale regler kategoriserer som affald, - og så må det ikke ledes ud i havet, selv om det ville være den “superbedste” og billigste løsning.
Når det stille og roligt opblandes med nogle km3 havvand, ligger strålingen langt under de tilladte grænseværdier.
Så det er et eksempel på, at bureaukratiske regler spænder ben for en miljørigtig løsning.
Og det værste er, at det skaber unødig frygt, “for når det er nødvendigt at oplagre vandet, så må det være meget farligt!!!”
2 Synes om
En kommentar, som angår kvaliteten af de argumenter, der benyttes i denne diskussion:
Kære politiker
Vor klode Jordens helbred er alt for vigtig til, at den afgøres på grund af beslutninger, der baserer sig på følelser og fornemmelser.
Hvis ikke I politikere, der jo har magt til at træffe beslutninger, der kan være skadelige, ligegyldige eller helbredende for vor klodes klima — og dermed for livsbetingelserne for mennesker, dyr og planter — gør alt for at skaffe Jer den nyeste og mest korrekte tekniske og videnskabelige viden om de forskellige teknologier, der kan anvendes til at producere den stabile energi, som vore moderne energikrævende samfund har behov for, så er risikoen for at I kommer til at træffe en forkert beslutning alt for høj.
Derfor kære politiker:
På forhånd at se bort fra en eller flere energiproducerende teknologier svarer til at opføre sig som en vis søhelt, der satte kikkerten for det blinde øje, da han skulle afgøre farligheden af sin modstander.
Vi, og Jorden har ganske enkelt ikke råd til, at du spiller hasard med vores fremtid, fordi du ikke kan overskue konsekvenserne ved at anvende den ene eller den anden teknologi til energiproduktion, men baserer din beslutning på følelser. Vi kræver mere af dig.
Derfor må du medvirke til at få fjernet den folketingsbeslutning fra 1985, der forhindrer dansk finansiering af og forskning i kernekraft og reaktorteknologi.
Dette er ikke det samme som at sige, at vi skal bygge kernekraftværker i Danmark i en overskuelig fremtid.
Men vi skal være med til at fremskaffe det bedst mulige viden, som kan danne grundlag for beslutninger, der kan vise sig at blive afgørende for livsbetingelserne — især for vi mennesker.
Tak fordi du lyttede.
2 Synes om
I den prissammenligning står der jo netop heller ikke noget om de enorme miljø- og sundhedsomkostninger ved at brænde kul af.
Tænker man videre, så kan/vil fremtidens kraftværker jo også komme til at drive store dele af vores transportsektor (bilismen), hvilket er med til at erstatte fossile brændstoffer dér. Det vil sige at fx A-krafts rentabilitet og risiko også skal vurderes efter at det kan være med til at reducere transportsektorens forureningsproblem.
Og mens det er sandt, at traditionel a-kraft har et affaldsproblem (og i teorien et våben problem), så blegner alt det ved siden af de truende klimaændringer - skulle jeg mene. Det kan lyde kynisk, men måske er de nukleare problemstillinger at foretrække, fremfor de fossile.
En bemærkning om sikkerhed: en sammenligning af antal dødsfald forbundet med hhv kul/olie og a-kraft taler også et ret klart sprog. Jeg foretrækker umiddelbart sol og vind (og hvad med bølgekraft?), men hvis vi skal reducere co2 i en fart, er det måske bare ikke nok?
Hvad er tidshorisonten på henfaldet af radioaktivt affald nu om dage? snakker vi 1000, 50.000 eller mio. af år?
Det kommer an på hvilken form for radioaktivt affald. Og hvilken form for radioaktivt affald der kommer, afhænger af reaktorprocessen.
Den traditionelle uran-baserede process, som bruges næsten alle steder i dag, betyder, at det radioaktive affald skal gemmes sikkert i millioner af år. Denne process blev den mest almindelige under den kolde krig, da den også producerer stoffer der er velegnede til atomvåben. Et problem med denne process er, at den kan løbe løbsk hvis kølingen svigter, så man får en nedsmeltning, som det skete med Chernobyl.
En alternativ process er den thorium-baserede process. Den leverer radioaktive affaldsstoffer, som “kun” skal gemmes i tusinder af år. Den process blev fundet under den kolde krig, men blev fravalgt, da den ikke kan producere stoffer der er velegnede til atomvåben. Særligt godt for denne process er, at den ikke kan medføre nedsmeltning.
Så hvorfor bruger man stort set ikke den thorium-baserede process i dag?
Den uran-baserede process har produceret så mange affaldsstoffer, at der er alt for meget til atomvåben. Så det er ikke folk der vil have atomvåben der ønsker den længere.
Efter min mening er det en tradition, som desværre er blevet understøttet af nærmest militante atomkraftsmodstandere.
Mange atomkraftsmodstandere er imod enhver form for atomkraft, og især nye former for atomkraft. Så de blokerer for nye mere sikre værker - med det resultat, at gamle mere usikre værker kommer til at fungere langt over deres planlagte levetid. Og de blokerer for mere sikker opbevaring af atomaffaldet, så det ender med at blive opbevaret usikkert. Som ved Fukushima, hvor de opbevarede det på loftet over reaktorerne.
Jeg har stor respekt for atomkraftsmodstanderne, for de gør det i en god mening for at beskytte miljøet.
Men som forkæmpere for miljøet bør vi efter min mening ikke bare bevistløst gå imod enhver ny teknologi der er miljøskadelig. Hvis den nye teknologi er mere sikker og mindre skadelig for miljøet end den gamle teknologi synes jeg, at vi bør acceptere og anbefale den som et miljømæssigt fremskridt.
At påstå at en fissions proces ikke kan medføre nedsmeltning er det samme som at sige at Nitroglycerin ikke kan springe i luften efter man har blandet det til TNT…
TNT er ikke lige så følsomt som Nitroglycerin men begge dele kan springe i luften…
Fission er en eksplosiv proces uanset hvordan du vender og drejer det… du kan mitigere
risici en masse men vil aldrig kunne fjerne den indbygget risiko i fission.
om vi har en risici på kun 0.000000000000000001 promille ville jeg ikke være med til at risikere
det når vi snakker fission.
og det er ikke kun miljøet jeg tænker på det er de i bedste tilfælde 1000 år det tager at
nedbryde radioaktivt sundhedsfarlige materialer
jeg kan godt forstå at vi skal udvikle teknikker osv. men det skal gøres sikkert eller også
slet ikke. og derfor er Fusion den eneste reelle alternativ til sol og vind
energi.
Som fissionsmodstandere mener jeg ikke at vi bør bygge flere dårlige løsninger
uanset hvor meget bedre de er i forhold til de nuværende og faktisk helst burde
nedlægge alle nuværende fissions kraftværk(glad for vi i det mindste ikke har
nogen i Danmark). vi må erstatte dem med renere energi, ikke kul eller andre
forurenende energikilder. vind sol bølgeenergi hvis vi ikke kan få fusion til
at virke i morgen.
syntes at huske at Iter projektet burde være bevist i 2019 som værende et reelt alternativ til
fission eller ej.
Iter er jo heller ikke det eneste projekt Tyskerne har også et projekt med fusion som også lyder
lovende.
Jeg vil nu alligevel påstå, at der findes fissionsprocesser, som ikke kan medføre nedsmeltning.
Naturlige fissionsprocesser findes overalt på jorden, og har været der lige siden vores planet blev skabt. De er ansvarlige for en del af den naturlige baggrundsstråling vi har. Ingen af dem har nogensinde medført en nedsmeltning.
Der, hvor det går galt er når vi mennesker forsøger at efterskabe naturens fissionsprocesser i stor stil uden at tænke os om. Eller endnu værre: Vælger farlige processer fordi de er gode til også at fremstille atomvåben fremfor mindre farlige processer, som man gjorde da man under den kolde krig valgte thoriumprocessen fra til fordel fra uranprocessen.
Problemet med uranprocessen er, at den løber løbsk, hvis kølingen svigter inden man når at skille elementerne i processen fra hinanden. Så er det, at man får en nedsmeltning. Det problem har thoriumprocessen ikke.
Uranprocessen var den første man fandt der kunne udnyttes til kommerciel energifremstilling. Men p.g.a. alle de resourcer der under den kolde krig blev afsat til atomforskning fandt man snart en langt mere sikker process, der både gav mindre problematiske affaldsstoffer, og som ikke kunne medføre nedsmeltning: Thoriumprocessen. Men denne process blev valgt fra, da uranprocessen skabte stoffer velegnede til fremstilling af atomvåben, mens de stoffer der blev skabt i thoriumprocessen ikke kunne bruges til kernevåben,
I dag er det omkring 25 år siden den kolde krig blev overstået, og så kan man spørge sig selv: Hvorfor er man ikke gået over til at bruge den mere sikre thoriumprocess?
Her er problemet efter min mening især atomkraftsmodstandere, som ikke sætter sig bare den mindste smule ind i tingene, men i stedet bare er imod enhver form for atomkraft. Og derfor forsøger at blokere for alt der har med atomkraft at gøre, uanset om det er en forbedring.
Jeg er selv temmelig skeptisk over for atomkraft. Og jeg må sige fra for en del af atomkraftstilhængernes argumenter efter at have undersøgt tingene nærmere, især hvad angår fusionsprocesser og uranprocessen. Men jeg foretrækker mere sikker atomkraft fremfor mindre sikker. Jeg foretrækker sikker opbevaring af atomaffald fremfor usikker, som på loftet af Fukushima-værket.
Generelt vil jeg det bedste for miljøet, og her tænker jeg også på afbrænding af fossile brændstoffer, som udover drivhusgasser udleder langt flere radioaktive stoffer i atmosphæren end hvis vi havde et alvorligt atomkraftsuheld hvert år.
Jeg vil til enhver tid foretrække at erstatte kul fremfor atomkraft. Hvis vi anerkender at vi ikke kan skifte hele energisektoren til vedvarende energi fra den ene dag til den anden må vi jo tage en beslutning om hvilke dele af det eksisterende energisystem vi skal lukke ned først. Der mener jeg at kul og i mindre grad også gas er langt vigtigere at få lukket ned omgående end atomkraftværker.
Se bare hvordan det gik i Tyskland efter de slukkede for atomkraften i 2011. Kulforbruget er skudt i vejret. Det er ikke en attraktiv vej at gå for klimaet.
1 Synes om
Jeg er modstander af A kraft. Det er ikke en vedarende energikilde ( begrænsede resurcer ). Og A kraft vil medføre centralisme og kræve stor sikkerhed. Det vil desuden blive svært at finde placering, og da vi har vedvarende energi kilder… under stadig udvikling mener jeg simpelthen at det vil være spild af kostbar tid. Vi har brug for en hurtig omstilling og der mener jeg heller ikke at A- kraft er en mulighed.
Der var et ganske fint indlæg i Forbes om nuancerne ved vedvarende og bæredygtige energikilder forleden dag, der kan læses på Is Nuclear Power A Renewable Or A Sustainable Energy Source? (engelsk).
Den korte version er at vi med nuværende teknikker og forbrug har uran til tusinder af år, hvilket forfatteren argumenterer for kan kaldes bæredygtigt, om end ikke vedvarende. Mere interessant er udvinding af uran fra havvand, der er ganske tæt på at give økonomisk mening. Uran i havvand har den fordel at koncentrationen vedligeholdes via udveksling med jordskorpen. Dermed - argumenterer han - bliver uran både en vedvarende og bæredygtig kilde.
Flere aktører arbejder i øjeblikket på små modulære reaktorer, der med reaktorer ned til 50MWe løser problemet med centralisering. Se eventuelt Small nuclear power reactors - World Nuclear Association for en gennemgang af arbejdet.
Jeg linkede længere oppe til en artikel om sikkerhed på atomkraftværker, men den er stadig relevant. Du kan finde den på I Work In A Nuclear Power Plant: 5 Insane Realities | Cracked.com
Med hensyn til tidshorisonterne skal man absolut ikke afskrive atomkraft. Kina, der om nogen har behov for at afvikle fossile brændsler, planlægger at øge kapaciteten med 35 GW på blot fem år og svimlende 340 over de efterfølgende 30 (http://ing.dk/artikel/kina-vil-tredoble-antallet-af-atomkraftvaerker-paa-fem-aar-175822). Bevares, de arbejder med en anden skala, men det beviser bare at man sagtens kan skalere hurtigt, hvis man mener det alvorligt.
Jeg har lidt svært ved at få overblik over diskussionen her, men så vidt jeg kan se har der ikke været talt om muligheden for spredning af radioaktive kilder til terrororganisationer:
Hold da op en lang tråd denne her, men meget relevant og spændende.
Jeg var til en POLA her i søndags hvor vi skulle snakke om global klimapolitik og FN 17 globale mål. Jeg skrev som ide til hvordan man kunne løse klima-problematikken bl.a. “bruge tekniske løsninger som f.eks.: havvand i atmosfæren, male asfalt hvid, ATOMKRAFT osv.” Der kunne jeg godt fornemme at når der blev sagt atomkraft var det slet ikke til overvejelse at det kunne være en løsning. Jeg følte mig en smule forlegen ved at have bragt det op, men jeg mener at det bør være en del af overvejelserne til hvordan man kan løse vore klimaudfordringer. Der blev fokuseret meget på øko/bæredygtigt landbrug og undervisning som ide’er til hvordan klima-problematikken kunne løses og så var vi også lidt inde over elbiler, vind og sol energi. Jeg ved ikke om jeg er tilhænger af fission??? Jeg vil rigtigt gerne have noget mere viden om det, men jeg kan næsten ikke se andre muligheder, hvis vi skal igang i dag og ikke først 2020 eller 2030, som man bliver ved med at høre om. I FN’s 17 globale mål er nr. 13: Hurtig indsat for at bekæmpe klimaforandringer og dens indvirkninger. Der kan jeg ikke se at man kan bruge sol og vind, da de tager for lang tid at implementere 100% og få løst lagring af elektricitet. Jeg ved heller ikke om jeg tror på at de solceller som er sat op her i norden nogensinde bliver CO2 neutrale, da der er blevet brugt en masse energi til at producere dem og solen ikke skinner særligt meget her i norden. Noget jeg også synes er mærkeligt at det er udeladt af debatten, er at det kul, olie og gas som ligger nede i jorden nu, skal blive liggende, da det jo er opsamlet CO2. Tit kan man høre en politiker næsten i samme sætning sige at vi skal gøre en masse for klimaet og samtidig lovprise at vi tjener en masse på at pumpe olie op af nordsøen, det er da dobbeltmoralsk efter min mening. Jeg mener at vi må se på alle de tekniske muligheder som vi har på nuværende tidspunkt, også dem som føles dårlige, for at finde ud af hvordan vi kan få sat temperatur-stigningerne på pause.
En anden stor udleder, som tit bliver glemt i debatten, er landbruget og de dyr de producerer, som står for måske mere end halvdelen af udledningen af drivhusgasser.
joelvingPeter Toft Jølving Er det med en bestemt hensigt at du minimerer de menneskelige omkostninger ved de mest kendte nucleare katastrofer - vi har nu set at kernenedsmeltninger er den umiddelbare fare ved kernekraftværker - de menneskelige konsekvenser regnes fra first responders til de ofre der først langt senere har pådraget sig en overdødelighed pga øget stråling og nedfald af radioaktivt materiale - dernæst sker der ændringer i vores arveanlæg afhængigt af hvor høj dosis vi har været udsat for - prøv at se DR udsendelserne om Chernobyl den menneskelige og tekniske fejl pgs sjusk ved opførelsen og manglende sikkerhedstjek(1 reaktor nedsmeltning) og Fukushima den perfekte naturkatastrofe (4 reaktornedsmeltninger) - (Fukushima som stadig sender uanede mængder af radioaktivt kølevand direkte ud i havet). Dernæst er nucleare processer med til at skabe radioaktivt materiale der skal opbevares sikker i mange hundrede år - med risiko for katastrofer - ved ulykker, menneskelige fejl, uansvarlighed, terror, naturkatastrofer osv. Så jeg vil gerne være med til at formulere en ansvarlig en ansvarlig strategi for vedvarende energi - og forskning i altervative energikilder som optimering af sol- og vind samt hydrotermisk energi!
1 Synes om
Hej Hans-Michael,
Jeg er bestemt ikke ude på at bagatellisere noget som helst. Vi kan lynhurtigt blive enige om at ét tabt menneskeliv er for meget. Jeg forsøger udelukkende at sætte omkostningerne i perspektiv, så vi kan tage en rationel diskussion om emnet.
Du påpeger selv at de to største ulykker skyldtes enten en fantastisk kombination af dårligt design og menneskelige fejl, eller helt eventyrlige naturkatastrofer. Det er jeg ganske enig i. Alligevel sætter selv kritiske kilder (altså ikke de officielle) dødstallet relativ lavt. Relativt, set i sammenhæng med fossile brændsler, der hvert år forårsager millioner af dødsfald globalt. Hvis vi accepterer de officielle kilder, ender vi endda med at sol og vind forårsager flere end atomkraft. Se eventuelt James Conca’s artikel, som jeg har linket til flere gange ovenfor.
Netop det at vores to største ulykker skyldtes dårligt design og menneskelige fejl, øger kun vigtigheden af at udvikle teknologien. Skal man være lidt pragmatisk, kan man sige at vores holdning ikke kan rokke på USA’s og Kinas udbygning af kernekraft, men vores forskning kan immervæk skubbe den i en bedre, renere og sikrere retning - hvis vi lader den.
Derfor har vi også to vigtige, men forskellige, diskussioner: Skal vi have kernekraft på dansk grund? Og bør vi tillade støtte til forskning indenfor feltet?
Jeg er personligt for begge dele, men jeg forstår udmærket at det første kan blive for vanskeligt at gennemføre, og indtil vi har små modulære reaktorer, kan jeg til dels overtales til at det ikke er fantastisk hensigtsmæssigt i så lille et land som vores.
At vi derimod ikke tillader støtte til fremragende, kompetente danske virksomheder, som forsker i næste generation af teknologier, der kan øge sikkerheden og reducere affaldsproblematikken dramatisk, er helt udenfor min fatteevne. Det forekommer mig snæversynet og som en stædig fastholdelse af principper på bekostning af virkeligheden.
1 Synes om