Alternativets asylpolitik

forslag→politiskforum

(Armin Vauk) #22

Rigtig god ide, som vil give asylpolitik et nyt ansigt. Jeg tror også, at et eksplicit krav om, at uddanne sig og vende tilbage til hjemlandet, for at bidrage til fx genopbygning efter krig, ville gøre de vesteuropæiske befolkninger mere villige til at modtage flygtninge på en god måde. -
Jeg tror også på koordination via FN /EU, men tvang gn. kvoter virker ikke.


(Armin Vauk) #23

Marshallhjælp er et problematisk begreb i denne sammenhæng. Den blev i sin tid givet til lande, som var økonomisk “nede”, men hvor de fleste samfundsstrukturer eksisterede - der var således meget at bygge på, selv i Tyskland, som man kunne se. Jeg tror, at opgaven i flere failed-states er meget anderledes, mere kompliceret og omfattende.


(Anders Jeppesen) #24

Meget klogt skrevet Anne. Når jeg møder syrerne i Odder, har mange mænd deserteret, fordi de ellers ville være endt som kanonføde. Soldater er en mangelbare i Syrien, og disse mænd har ingen lyst til at dø for Assad, ISIS, Al Nusra, eller andre salafistiske grupperinger (nogle støttet af vesten) etc. Kun kurderne kæmper stadig gerne, har jeg fået fortalt. Der er dog også mænd fra Kobane i Odder - dog mest kurdiske kvinder med deres børn. Kurderne vil gerne hjem og bygge landet op; men de andre vil intet have at vende tilbage til. Syrien er en abstrakt konstruktion ligesom Irak udformet af kolonimagterne efter 1918. Alewitterne og de kristne i Syrien er de mest truede grupper.


(Armin Vauk) #25

Som jeg gør rede for her og samtidig udtrykker med at vi skal være klare til at give 5%BNP til håndtering af global ulighed, så er der masser, vi kan gøre. Hvor ville det være stort, hvis Alternativet turde at melde realistisk ud, hvad det (sandsynligvis) koster, at gøre noget langsigtet ved krisens bagvedliggende problemer. Det er på tide, at vi ser realiteterne i øjnene.


(Anne Thomas) #26

Enig i at ordet Marshallhjælp har uheldige historiske konnotationer. Som princip er det dog let forståeligt. Og Selvom jeg kan støtte tanken om at dedikere 5% af BNP til bistandshjælp, så ændrer det ikke ved det faktum, du her beskriver, nemlig at mange nødvendige strukturer helt mangler.
Derfor er vores forsvars og fredspolitik også uløseligt forbundet til denne diskussion. Hvis vi tager en mæglerrolle, kunne vi også tage en rolle som demokratiske og planlmæssige arkitekter.
Det kunne være en skøn og stærk rolle. Men den diskussion ligger pt udenfor det dokument vi her diskutere.
Min point er også at det er synd at vi tillader flygtningeudspillet at være så snævert som det er her.


(Tanja Schjellerup) #27

Jeg er enig med Jan, en solidarisk fordeling kan ikke kun ske på EU plan – FN er helt sikkert også en mulighed. Det kunne til gengæld være genialt, hvis Å ligefrem kom med konkrete løsningsforslag til en fordeling. Ligesom jeg kan se, at der har sneget sig et konkret forslag ind vedr. forebyggelse af menneskesmugling. Det kunne muligvis bygges sammen med et forslag til en ”fordelingsnøgle” (mangel på bedre ord lige her og nu).

Derudover synes jeg, at det er enormt væsentligt, at Alternativet anerkender, at der er godt +50 millioner flygtninge på verdensplan. Det er yderst vigtigt, at vi ikke overser alle andre grundet de forfærdelige omstændigheder vi oplever i Syrien disse dage. Med det mener jeg, at det ikke kun er flygtninge der krydser Middelhavet som skal anerkendes som flygtninge. Og hvad gør vi for at forebygge det? Hvad gør vi for alle de mennesker, som ikke engang har kræfterne, eller muligheden for at flygte? Forebyggelse og konkrete løsninger er vigtige, essentielle og dermed enormt væsentlige.

Ligeledes vil jeg gerne påpege, at jeg mener, at vi hos Alternativet bør være fremsynet og anerkende, at der ligeledes findes klimaflygtninge og at, hvis de værste forudsigelser kommer til at ske, så kan selv vi i Danmark risikere, at være klimaflygtninge (hvis verdenshavene stiger). Altså mener vi hos Alternativet, at man kan være flygtning grundet ekstreme klimaforandringer i ens land?

Med hensyn til de flygtninge som kommer hertil. Det er klart, at de skal have mulighed for at arbejde, uddanne sig etc. Men vi bør fra Alternativets side af vise empati og sympati overfor dem og anerkende, at størstedelen (hvis ikke alle) vil være mere eller mindre traumatiserede efter den lange tur og det bør derfor ikke forventes (eller være et krav), at alle er klar til at arbejde ligeså snart de har tag over hovedet i vores (eller andres lande). Vi bør måske foreslå, at der stilles et beredskab op, som kan tage vare om de symptomatiske reaktioner der klart vil komme, når man har flygtet fra sit land?

Hvordan forholder vi os til de forældreløse børn der kommer hertil? Skal de også sendes hjem igen?

Hvordan forholder vi os til hjemsendelse af voksne flygtninge – skal de tvinges hjem, når der er ro i hjemlandet også selvom det måske først er 30 år efter, at de er ankommet til DK og dermed har skabt sig et liv her (og integreret sig, som er et ord jeg personligt er ved at være træt af)?

Jeg synes også, at forslaget i sig selv er begrænsende – da det hedder ”Asylpolitik” – fordi vi her ikke knytter os til noget forebyggende i forhold til at stoppe strømmen af flygtninge. Men det hører måske ind under et særskilt emne – under fredspolitik (måske)? Jeg tænker ganske konkret på FN fødevareprogram, udviklingsbistand eller helt nye alternative forslag såsom for eksempel (og nu tænker jeg blot lige højt – det er intet jeg har tænkt mere dybdegående over) iværksættende projekter i nærområder til gavn for de enkelte individer (og ikke for store virksomheder, stater eller andet).

Hvis jeg allerede nu skal sætte en Politisk Forum stemme på ligesom flere af jer har gjort – så vil jeg stemme for en 3’er eller 4’er. Jeg er enig med Jeppe når han skriver ” Processuelt vil jeg anbefale en 3’er. Men det er betænkeligt: Man bryder forbindelsen til POLA forløbet.
En 4’er er mere respektfuldt for vores politik-skabelses-proces: Sammenhængen fra POLA til politik.”


(Mikkel Lodahl) #28

Der er ikke meget i forslaget, jeg er uenig i, skønt jeg tilslutter mig Jans forslag om at inkludere andre muligheder for overnationalt samarbejde end EU.

Dog ser jeg ikke nogen grund til ikke også at arbejde i EU, hvilket kræver den afskaffelse af retsforbeholdet, som Jan vil skrive ud af forslaget. Jeg mener ikke, det er problematisk at lade overnationale organer tage hånd om problemer af denne karakter og dette omfang - det er problemer, der er så store, at keg har svært ved at tro på, at nationalstaterne kan håndtere dem eller blot forholde sig til dem. At give det overnationale samarbejde mandat til - efter en ordentlig denokratisk proces i de organer, hvilket jo er der EU er…skal vi sige udfordret - at trumfe nationalt betinget snæversyn ser jeg som en fordel, ikke et problem.

Som andre har påpeget, er det store problem med forslaget imidlertid, at der udelukkende er tale om symptombehandling. For at stille en rigtig alternativ asylpolitik op, må der ud over den akutte empati med flygtende mennesker også ses på de systemiske og historiske årsager til situationen. Hvis man kan kombinere forslagets gode tanker om en ordentlig behandling af de enkelte mennesker med overvejelser om stillingtagen til langsigtede løsninger (gerne med underbyggede tal på), ville man kunne illustrere, at problemet ikke er de enkelte mennesker, der flygter, men at der er mennesker, der tvinges til flugt. Det kan flytte debatten fra skyttegravene over til en løsningsorienteret debat.

Det vigtige er, at begge ben skal med: enkelte flygtninge skal behandles ordentligt og det større billede skal tilgodeses. Så længe det er normal praksis at bruge den samme finansiering til de to områder (altså at penge, der egentlig var vedtaget til bistandshjælp også skal finansiere flygtningeindsatsen her i landet) er det rimeligt at insistere på sammenhængen i et bredt forslag, der lindrer symptomer og arbejder med at løse det bagvedliggende problem.

Jeg synes således, at forslaget bør enten behandles i en arbejdsgruppe eller af stillerne igen - altså en 3’er eller en 4’er - for at udvide forslagets politiske omfang.

(At der er modvilje i befolkningerne i Europa giver jeg forresten ikke så meget for som argument for at skulle begrænse flygtningestrømmen. Der er modvilje i befolkningen i Europa imod meget af Alternativets øvrige politik, så også her må løsningen jo være dialog, ikke at indrette politikken efter de mest udbredte ideer. I den dialog skal det naturligvis tages hensyn til udgangspunktet hos befolkningerne, fordi man ikke kan tale uden at lytte, men målet må jo være at illustrere, at det, Alternativet vil arbejde for giver mening. Hvis den ikke giver mening, må man ændre den, men man kan vel vinde folks opbakning til en god politik, ikke? Der er i øvrigt andre gode grunde til at begrænse flygtningestrømmen - primært at det er frygteligt for mennesker at være på flugt - så det er mest argumentationen, jeg er uforstående overfor).


(Anders Jeppesen) #29

1 % synes jeg vil være ganske realistisk. Danmark skal i hvert fald altid være foregangslandet.


(Armin Vauk) #30

Enig. Asylpolitik kan ikke længere ses isoleret fra hverken udviklings-, eller klimapolitik - og i den sammenhæng, hvordan vi bruger vores militær til at bidrage konstruktivt. Så mit bud er, at afvise dette forslag og opfordre forslagsstillerne og andre til at komme med forslag, som samtænker de nævnte politikker.
PS: I kommentaren til Mads nedenunder, henviser jeg til et bud på, hvordan sådan en samtænkning kunne se ud.


(Rolf Jackson) #31

Nu har jeg haft tid til at nærlæse asylpolitikken. Der er en hel del jeg er enig med, og en del præmisser jeg synes er problematisk. Men mest af alt synes jeg at forslaget savner sammenhæng og en realistisk visdom.

Først vil jeg liste de problematiske præmisser og i et efterfølgende opslag vil jeg i stedet for at kommentere på teksen præsentere et redigeret forslag som kan give indtryk af en samlet pakke som et alternativ…

Præmis #1: Alternativets asylpolitik er et svar på den empatikrise, vi oplever i verden.
Hvem skal vi have mest empati med? Fremmede under svære vilkår, eller bores egne borgere som føler sig truet og presset af indvandringen. Jeg synes præmissen er problematisk.

Præmis #2: ”vi skal anerkende dem som ressourcestærke mennesker”:
Flygtninge er en meget blandet gruppe, og mange har blandede motiver for at komme. Tvivlsom formulering.

Præmis #3: Alternativet mener at en solidarisk fordeling af asylansøgere kun kan ske på EU plan.
Jeg er ikke enig i præmissen. Mordbrande og attentater i Sverige viser hvad der sker hvis man presser integration ned over en modvillig befolkning. En mere korrekt præmis være: En vellykket integration kræver opbakning i folket og en realistisk fordeling af de økonomiske byrder således at det svagest stillede ikke skal betale regningen.

Konkret forslag: ”loven om de facto opholdstilladelse efter 18 måneder skal overholdes.”
Jeg synes jeg personligt er uhensigtsmæssigt i en situation hvor vi står overfor en enorm flygtningestrøm. Vi bliver nødt til at forholde os realistisk til hvad befolkningen vil være med til. Derfor skal vi passe på med at udstede løfter som senere kan ramme os i nakken.

Helt centralt synes jeg at forslaget savner at forholde sig til to ting:

  1. Finansiering
  2. Krisens årsager.

Centralt blandt årsagerne er at EU og DK har været halehæng til en amerikansk imperialistisk politik, og EU også har forsøgt at mele sin egen kage i mellemøsten gennem det sidste århundrede og nu betaler vi prisen. Der er brug for et helt nyt niveau af ærlighed og integritet i udenrigs og sikkerhedspolitikken for at ændre på disse forhold.

Personsligt synes jeg det er vigtigt at den kortsigtede indsats og de langsigtede løsninger kobles sammen. Hvis befolkningen oplever at nu skal vi reparere på nogle problemer amerikanerne o.a. har skabt, mens de egentlige årsager ikke adresseres og regningen havner hos samfundets svageste, så er der mange som vil stejle, og med rette. 90% eller mere af modstanden imod flygtninge handler ikke om race eller religion, men om sociale forhold, skoler og arbejde. Det nytter ikke noget at vi i humanismens navn lader hånt om almindelige danskeres oplevelse af at deres hverdag er presset på grund af indvandrere og de udfordringer der følger.


(Rolf Jackson) #32

Hermed et redigeret forslag som bygger på tre centrale principper: Global retfærdighed, social balance og økonomisk solidaritet.

Rolf’s forslag til en balanceret Alternativ flygtningepolitik:

En medmenneskelig flygtningepolitik
Alternativet ønsker et samfund bygget på solidaritet. Flygtninge er først og sidst medmennesker i en dybt ulykkelig situation, som vi har en pligt til at hjælpe. Mennesker på flugt skal derfor føle at vi tager kærligt imod dem og ser dem som mennesker, der ønsker at bidrage til vores samfund.

Global retfærdighed.
Alternativet mener at en meningsfuld løsning på flygtningekrisen kun kan ske med afsæt i global retfærdighed og et universelt menneskesyn som beskytter alle imod især tortur og forfølgelse. Alternativet vil forebygge menneskesmugling ved at gøre det muligt for asylansøgere at få deres asylsag behandlet i nærområderne, på EU ambassader eller på særlige centre på begge sider af Middelhavet. Uanset om flygtninge får deres sag behandlet inden for EU eller i nærområderne bør de have samme muligheder for at opnå asyl.

Vi skal overholde konventioner
Danmark har påtaget sig at beskytte flygtninge mod forfølgelse i lande, der ikke kan eller vil beskytte deres egne borgere. Alternativet ønsker at EU skal leve op til denne forpligtelse og beskytte flygtninge på den korte bane og adressere de årsager som skaber flygtningestrømmene på den lange bane, herunder en mere selvstændig Europæisk profil i globale sikkerhedsspørgsmål.
Alternativet vil arbejde for at vi overholder de internationale konventioner vi har underskrevet, og sikre befolkningens opbakning hertil gennem en solidarisk fordeling af de økonomiske byrder det påfører samfundet.

Øget retssikkerhed.
Alternativet tror på global retfærdighed, økonomisk solidaritet og universel justits som forudsætningen for at sikre befolkningens opbakning til en meget påkrævet humanitær indsats. Alternativet ønsker derfor at øge retssikkerheden for de mennesker der er i asylsystemet og sikre den sociale balance i fordelingen af regningen.
Samtidig ønsker Alternativet at dæmme op for strømmen af økonomiske flygtninge for at sikre befolkningens opbakning til de som virkelig har brug for beskyttelse. Det vil bl.a. sket gennem en hurtig og konsekvent justits i forhold til flygtninge som er trængt ulovligt ind i EU og reelt ikke har ret til asyl.

Realistisk krisehåndtering
I en ekstraordinær situation, hvor landenes kapacitet til at modtage flygtninge strækkes til det yderste, bør flygtninge kunne tildeles en særstatus som ”midlertidige gæster”. Det bør gøres klart at det primære formål for denne gruppes ophold er at uddanne og dygtiggøre sig, med henblik på at vende tilbage og genopbygge deres land så snart det er muligt. Særlige programmer bør udvikles for denne gruppe, med fokus på at de erhverver sig kompetencer som er nyttige ved repatriering i deres hjemland, frem for kompetencer som sigter på integration i det danske samfund.

Bedre muligheder for en normal hverdag
Alternativet lægger stor vægt på at asylansøgere der søges integreret i samfundet hurtigst muligt får mulighed for at få så normal en hverdag som muligt med adgang til det almene læge- og skolesystem og blive en del af det danske samfund. Derfor anbefaler Alternativet at asylansøgere får mulighed for at flytte ud af asylcentrene og overføres til kommunerne så snart registrering, sundhedscheck og afklaring af flygtningestatus har fundet sted.
For at lette adgangen til arbejdsmarkedet foreslår Alternativet at asylansøgere bliver kompetenceafklaret umiddelbart efter ankomsten til et asylcenter og får ret til at arbejde fra dag 1.

De fleste asylansøgere har veldefinerede kompetencer som kommunerne i mange tilfælde efterspørger. Det bør være en selvfølge at Udlændingestyrelsen bosætter asylansøgerne i de kommuner, der efterspørger netop deres kompetencer.
Erfaringen viser, at det har en positiv psykosocial effekt, at asylansøgere, flygtninge og danske borgere får mulighed for at mødes og skabe indbyrdes relationer. Derfor anbefaler Alternativet, at der afsættes ressourcer sådan at der i alle større byer tilbydes faciliteter, som kan danne rammen om sådanne møder og øvrige aktiviteter, der kan forbedre asylansøgernes mulighed for at interagere i samfundet.


(mette Juul Isaksen) #33

Jeg støtter også fuldt og helt op om forslaget generelt, men er enig med Jan Kristoffersen i forhold til formuleringen om at KUN …EU-plan.


#34

Det er især det første afsnit i Forslaget til asylpolitik jeg vil kommentere: Et svar på empatikrisen.
Ved at vælge det afsæt, bliver politikken måske nok humanistisk sympatisk, men for mig at se kommer den til at mangle baggrund i afgørende politiske og økonomiske realiteter og perspektiver. En asylpolitik skal kunne tilbyde andet og mere end medmenneskelighed, solidaritet og sympati. Vi må formulere en overordnet forståelse af problemerne i det internationale samfund som kan give flygtningepolitikken retning og perspektiv. Og vi må medtænke konsekvenser af den store flygtningestrøm for både de lande flygtningene forlader som for de lande flygtningene kommer til.

Der er allerede flere og meget forskellige konkrete formuleringsforslag, og de mange indlæg og kommentarer kunne pege på, at der skal startes forfra. Med afsæt i en global forståelse.


Et nationalt kompromis i flygtningespørgsmålet?
(Hans Fonsbøl) #35

Et nationalt (og EU-) kompromis i flygtningespørgsmålet?

Den fastlåste flygtningedebat.
Det er forstemmende at følge hvorledes de to fløje i flygtningedebatten vedbliver at presse hinanden ud i hvert sit hjørne uden at komme i nogen egentlig dialog.
Her sidst personificeret i DR’s flygtninge-diskussion fra Sønderborg ved lederne fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Den første påpeger det urimelige i den måde hvorpå flygtninge p.t. behandles i EU og i Danmark. Den anden påpeger det uholdbare i tanken om at problemet kan løses gennem integration af disse mennesker i Danmark / EU.
De har jo ret begge to! Men de slår hinanden i hovedet med hvert sit synspunkt i stedet for at prøve at forstå den andens synspunkt og nå frem til et kompromis.

En uetisk flygtningepolitik.
Alt imens kører midten af dansk politik videre med en urimelig og hyklerisk flygtningepolitik, som groft sagt hedder: Vi fortsætter integrations-politikken, men vi gør vilkårene for integration i Danmark så lidt attraktive som overhovedet muligt i håb om at flygtningene så foretrækker andre lande. Hvad de jo så også gør i stort omfang.
Nogen vil måske mene, at dansk flygtningepolitik så er lykkedes. Vi bliver ikke løbet helt over ende som Tyskland og Sverige. Nej vel, - men det er en umenneskelig politik over for de flygtninge, som så skal integreres i Danmark under elendige vilkår. For ikke at tale om de flygtninge, som må sætte livet på spil i forhindringsløbet op gennem Europa. Og det er en usolidarisk politik over for nabolande, som viser større rummelighed og human-etisk holdning end vi selv. Lige som det er usolidarisk over for EU’s grænselande ved Middelhavet, som i forvejen kæmper med vaklende økonomier.

Kompromis-muligheder?
Hvordan man overhovedet forestille sig et kompromis imellem de to fløje i flygtningedebatten i Danmark – og i EU, som jo p.t. virker totalt handlingslammet og tæt på at falde helt fra hinanden i dette spørgsmål?
Det burde kunne lade sig gøre, - hvis parterne i debatten kunne formås til at tænke nyt, utraditionelt og uhildet af de hidtidige fastlåste positioner. Grundlaget for et kompromis kunne være:

  1. Flygtninge skal behandles ordentligt. Mennesker med behov for beskyttelse og sikkerhed skal have dette så længe, de har brug for det, jf. flygtningekonventionerne og erklæringerne om menneskerettighederne. Og de skal have det hurtigt og effektivt uden at skulle risikere liv, lemmer og værdighed.
  2. Ordentlig behandling er ikke nødvendigvis lig med hurtig integration i EU-landene. Flygtninge kan godt behandles ordentligt i flygtningecentre med henblik på hurtigst mulig tilbagevenden til hjemlandet eller nærområdet - eller, - hvis dette ikke viser sig muligt i løbet af nogle år -, langsom og velforberedt integration i modtagerlandet.

Flygtninge-landsbyer.
Det element i et sådant kompromis-grundlag, der kræver størst nytænkning og fantasi er nok forslaget om flygtningecentre, eller flygtningelandsbyer. Der er mange negative erfaringer og mange negative ord for dette, som nok for mange blokerer for nytænkning og kreativitet: flygtningelejre, ghettoer, interneringslejre og endnu værre ord.
Jeg tænker på steder - større eller mindre samfund opdelte efter kulturelle / nationale / religiøse skillelinier, - hvor flygtninge får ophold under gode materielle vilkår, og hvor de kan fungere på deres hjemlands præmisser sprogligt og kulturelt. Hvor de selv kan inddrages i styring og ledelse ud fra demokratiske grundprincipper. Hvor de hurtigt ville kunne beskæftiges med relevant arbejde / beskæftigelse uden at skulle lære modtagerlandets sprog først. Og hvor uddannelse og øvrige aktiviteter ville være rettet mod en indsats til fordel for genopbygning af hjemlandet. I stedet for det intelligens- og initiativ-dræn fra hjemlandet, som jo p.t. er en alvorlig negativ bivirkning af integrationspolitikken.
Altså: velforsynede samfund af mennesker med harmonerende kulturel og sproglig baggrund, - gerne med åbenhed og udveksling med det omgivende samfund – men uden et integrationssigte. Samfund, som disse mennesker gerne vil opholde sig i, hvis de er reelle flygtninge. Men som nok vil være mindre attraktive for de mennesker, hvis primære drivkraft ikke flugt fra noget, men et ønske om integration i et rigere samfund, end deres eget.
Den nærmeste model finder vi måske i de nordamerikanske indianer-nationer, eller –reservater. Disse har jo også en negativ historisk bagage med sig i rygsækken. I vore dage fungerer de dog mange steder, f. eks. i New Mexico, som selvstændige kulturelt og sprogligt definerede enheder, som indbyggerne bebor med stolthed og værdighed. Og som samtidig er en del af det amerikanske stor-samfund og i nært samspil med det.

Prisen – har vi råd til at lade være?
Prisen for en fortsættelse af den nuværende handlingslammelse og kaotiske skubben ansvaret rundt mellem landene i EU kan blive meget høj. Der er en høj økonomisk og menneskelig pris på borgerkrigsagtige tilstande!
Og der er en høj pris på den aktuelle given køb på den elementære medmenneskelighed, vi normalt ellers betragter som et adelsmærke for vores civilisation.


(Andreas Beyer Gregersen) #36

Hej Hans. Jeg er enig i, at flygtningedebatten er polariseret, og at der mangler en egentlig dialog. Flygtninge er for eksempelvis hverken “gode” eller “onde” men begge dele ligesom alle mulige andre grupper af mennesker. Men jeg forstår ikke, hvordan du kan mene, at “flygtningelandsbyer” kan være en del af Alternativets politik? Vil det ikke blot forøge befolkningens modvilje mod flygtninge endnu mere, at de ikke møder dem i hverdagen, og at de ikke får lov til at bidrage til det danske samfund? I forhold til nordamerikanske indianerreservater er jeg ikke sikker på, at det er en god sammenligning, da disse reservater netop er tænkt som permanente opholdssteder for beboerne modsat “flygtningelandsbyer”, men alligevel er det måske en god sammenligning, for samtidig - uden at vide særlig meget om det - har jeg hørt, at disse reservater skaber en stærk polariseret og fjendsk stemning. Eksempelvis er der i Canada eksempler på massevoldtægt af kvinder fra reservaterne begået af unge mænd udefra, som ikke ser sig selv skyldige på nogen måde.

Men uanset hvad er jeg enig i, at vi er nødt til at adressere mange danskeres modvilje mod de ‘fremmede’, og at ingen kan være tjent med en fejlslagen integration. Det kan løses dels med tiltag, som mindsker afstanden mellem etniske danskere og flygtninge, men der må selvfølgelig også anerkendes den berømte ‘grænse’ for, hvor mange vi kan tage… Men Alternativet må konsekvent vise, at den anerkendelse ikke hænger sammen med angst over for ethvert integrationsproblem, som mødet mellem flygtninge og samfundet fører med sig.


(Andreas Beyer Gregersen) #37

Hej Tanja. Nu hvor du nævner ‘klimaflygtninge’, som jeg interesserer mig meget for, så tænker jeg på, om man også kan inkludere et afsnit, der handler om en udvidelse eller revurdering af flygtningekonventionen til også at gælde åbenlys ‘forfølgelse’ på grund af klimaforandringer og muligvis også flugt fra hungersnød og lignende? Der tales ofte på den ekstreme højrefløj om, at flygtningekonventionen er forældet, hvilket de som regel ikke giver gode argumenter for - jeg synes, at Alternativet kan argumentere for, at flygtningekonventionen faktisk er delvist forældret; den er ikke vidtrækkende nok! Hvad tænker du om et sådant måske lidt kontroversielt forslag? Mvh Andreas


(Hans Fonsbøl) #38

Tak for svar, Andreas. Det giver mig anledning til at sige, at jeg ikke ved om flygtningelandsbyer er svaret. Det vigtige er spørgsmålet: Hvordan behandler vi flygtningene ordentligt - hele vejen fra EU’s grænser - uden dermed at lukke op for en indvandringsbølge, som skaber utryghed og uro og modstand i modtagerbefolkningen?
Lige nu har jeg ikke hørt om andre realistiske muligheder end flygtningelandsbyer. Det er klart, at sådanne vil kunne give masser af problemer, men jeg tror ikke, de vil være større end dem, det nuværende kaos forårsager. Og dem, som Løkkes og andre EU-landes hykleriske “tage-imod-men-gøre-det-ekstremt-ubehageligt-politik” vil forårsage.
Du har ret i, at sammenligningen med indianer-reservater kan være uhensigtsmæssig, da mange - med rette - forbinder disse med trøstesløse undertrykkende levevilkår. Hvad jeg har i tankerne er reservater - eller nationer, som de selv kalder det - for indianerstammer i New Mexico, som jeg kender lidt til. Det er større eller mindre kulturelt og sprogligt definerede samfund, som beboerne lever godt i, bl. a. fordi de føler sig hjemme i deres egen kultur og fordi de har en økonomisk særstatus, der gør det muligt at have et beskyttet erhvervsliv, - samtidig med at der er en levende udveksling med det omgivende samfund. Nogen af dem er f. eks. blevet velhavende på turist-industri. http://mescaleroapachetribe.com/.
Kommer man sig ikke bedre efter en traumatisk flygtningesituation blandt landsmænd, der taler ens eget sprog, end isoleret alene ude blandt fremmede?
Men du har ret: forslaget er bestemt ikke uden problemer, og en iværksættelse ville kræve meget grundige overvejelser over mange forhold.


(Hans Fonsbøl) #39

Hejsa! Mange gode takter. Men er der ikke en modsætning mellem dit afsnit: Realistisk krisehåndtering og dit afsnit: Bedre muligheder for en normal hverdag ?

Med den tilstrømning, vi kan forvente, hvis vi begynder at behandle flygtningene ordentligt, er hurtig integration i DK ikke realistisk. Der vil være mange “midlertidige gæster”, som bør uddannes og hjælpes til hjemvenden til eget samfund. Derfor mit forslag om “flygtningelandsbyer”, hvor flygtninge kan få trygt ophold så længe det er nødvendigt, men hvor sigtet ikke er integration i DK, men hjemvenden til genopbygning af deres land. Dermed undgår vi også det dræn af kompetence og initiativ, som den aktuelle situation vil forlænge, således at ulighederne i verden vil forstærkes. Det er klart, at sådanne landsbyer skal have livlig udveksling med det danske samfund, men sigte på kulturel udveksling, ikke på at indbyggerne skal gøres til danskere. F.x. skal de, der vil lære et fremmedsprog lære engelsk, ikke dansk.


(Hans Fonsbøl) #40

Hej igen. Du har jo ret i, at flygtningekonventionens skelnen mellem de, der er forfulgte af krig og undertrykkelse, og de der er forfulgte af sult og naturkatastrofer, er urimelig og utilstrækkelig. Men hvis vi lukker op for økonomiske flygtninge bliver det jo endnu vigtigere at undgå at de bliver det, de ønsker at være: immigranter. De skal støttes i at vende tilbage til deres hjemsteder, - hvilket i øvrigt også ville være en udmærket form for udviklingshjælp.


(Hans Fonsbøl) #41

Helt rigtigt! Men de skal tilbydes arbejde, der ikke kræver beherskelse af det danske sprog. De skal kunne klare sig på modersmåles eller evt. på engelsk. Det kræver særlige arbejdspladser, som netop også er indrettet med henblik på repatrierings kompetence-opbygning. Det vil passe godt sammen med mit forslag om kulturelt og sprogligt definerede flygtningelandsbyer.