Du har helt ret. Som det er nu siger vi til flygtningene: I skal lynhurtigt blive så danske, at I kan blive integreret og klare Jer selv, men vi gør vilkårene herfor så svære og ubehagelige, vi kan, så færrest muligt ønsker at komme hertil. Tag hellere til Sverige!
Var det så ikke bedre at sige: Vi tilbyder beskyttelse, gode levevilkår og uddannelse med henblik på at I kan vende tilbage til jeres hjemland så hurtigt som muligt. Vi tilbyder også kulturel udveksling på lige fod, så vi kan inspirere hinanden, - men vi tilbyder ikke indvandring til Danmark.
Kære alle, som har skrevet på denne tråd
Vi har under pofo i dag vedtaget forslaget på niveau 2 - det vil sige, at forslagsstillerne selv, sammen med enkelte pofo-medlemmer, ser forslaget igennem og tilføjer mindre ændringer, med udgangspunkt i indput fra pofo i dag.
Til pofo udtrykte mange deltagere synspunkter, som også her har vundet ret bred tilslutning.
Forslaget blev alligevel - og under henvisning til, at ordføreren har brug for noget politik nu - vedtaget med et snævert flertal. Der var fra stillernes side meget lidt vilje til at imødekomme de andre synspunkter. Vi stod med et splittet forum og sandsynligvis nu, med en lige så splittet medlemsskare. Jeg håber meget, at de tilføjelser, som der skal laves til forslaget, bliver mere end kosmetik - ellers er der mange, som bliver overhørt i dette forløb. I modsat fald, så håber jeg at vi kan finde sammen og lave et ændringsforslag, som sikrer, at vi får et bredere mandat bag vores fælles politik.
Mange hilsener, Armin
God observation fra Armin. Helt præcist var stemmetallet 14-10 for/imod og det er et godt spørgsmål om Alternativet kan være tjent med en politik på et intenst ladet område som er vedtaget med noget nær det smalleste flertal muligt (det smalleste flertal ville have været 13-11).
Det er godt at vi har fået en politik på asyl-området, men uheldigt at det er en politik som deler medlemmerne (eller i hvert fald PoFo repræsentaterne).
“Kill you darlings” siger man i kunsten, hvis man skal lave et godt kunstnerisk resultat og noget lignende gælder i politik. Man må kunne sætte sig ud over de snævre dagsordner og fra et mere overordnet visdomsfuldt sted smede kompromiser som afspejler den højeste fællesnævner.
Torsten Gejl (folketingsmedlem) kom med et interessant forslag, som var at forslag vedtaget med 50% kunne få status af “gældende politik”, men at det så skulle ud i en runde mere med forbedringer som så endeligt at kunne vedtages med fx 2/3 flertal.
Jeg tror det er en rigtig god idé, og at man faktisk godt kunne hæve barren til 80% flertal for endelig vedtagelse af politik på et område. Hvis ikke et forslag, efter grundig bearbejdning i PoFo, hvor folk forstår modsætningerne og de nødvendige kompromiser, kan få 80% opbakning, så er det efter min mening ikke godt nok. Og hvis man ikke tager sig tid til denne proces risikerer man at et stort mindretal som er blevet majoriseret på forskellig vis indirekte modarbejder forslaget, hvilket på sigt kan have langt større omkostninger end at lave en lidt grundigere proces.
Alternativets flygtningepolitik er for naiv og visionsløs
Alternativets flygningepolitik er ikke visionær og problemløsende nok. Den bygger på alt for forenklede og rosenrøde forestillinger om hvor svært og fremmedgørende det er for flygtninge at forsøge at tilpasse sig en anderledes kultur: Historien og erfaringen viser os at det skaber nye borgere som godt nok er i sikkerhed, men som først i 2’en eller 3’die generation vil føle sig hjemme i det danske samfund. 1’ste generation vil altid være splittet mellem to kulturer. Det er ikke en lykkelig løsning for de nuværende flygtninge.
Politiken bør i højere grad tage udgangspunkt i flygtningenes reelle behov og muigheden for at genopbygge den sammenbrudte stat. Den nuværende idé om at assimilere flygtninge i DK vil øge spændingerne mellem den danske befolkning og de mennesker vi egentlige ville hjælpe.
Løsningen på flygtningeproblemet bør derfor bygge på at give dem sikkerhed og fremtidsudsigter i de kulturområder de kommer fra. At skabe et midlertidigt samfund, der gradvist kan medvirke til standse konflikten i deres hjemland og til at opbygge en ny og mere demokratisk stat.
Alternativets politik kunne være at:
Sikre områder i konfliktstaten
DK bør i samarbejde med EU oprette sikre områder indenfor i konfliktstaten, understøttet af EU-medlemslandenes forsvar: Disse områder medvirker dermed til at stabilisere resten af den konfliktramte stat, samt gør det lettere for fordrevne hurtigt at komme i sikkerhed. Det vil også lette en hurtigere normalisering og genopbygning af landet når konflikten er slut.
Økonomisk genopbygning og uddannelse
I de sikre områder kan DK selv få ansvaret for at drive en del af det sikre område. En administration, der bygger på vores værdier tilpasset de lokale forhold og deres kultur. Her kan vi give flygtninge den nødvendige videreuddannelse, der er forudsætningen for stabile stater. Vi kan formidle uddannelsen til professioner, som der bliver behov for til genopbygning, samt knowhow der udvikler nye økonomier.
Alt dette til en brøkdel af den pris, som det ville koste at gøre det i DK. med andre ord vi kan hjælpe flere end vi ville kunne i DK.
Sikre grønne bæredygtige rollemodeller
De nye sikre områder bør basere sig på den grønne omstilling. Den er ideel og nemt transportabel til opbygning af de nye sikre områder. Solcelleenergi/vindenergi, biogas-forsyning, vandrensning, økologiske dyrkningsmetoder - kort sagt al den knowhow, som kan danne grundlag for et selvforsynende grønt samfund: Samtidig opnår man at videreuddanne lokalbefolkningen i at tage disse metoder i anvendelse og mulliggør dermed en hurtigere spredning af den grønne omstilling til genopbygningen af sammenbrudte stat.
Kort sagt en politik, der understøtter kerneidéerne i Alternativets politik - at tage udgangspunkt i folks behov, samt at understøtte uddannelse og grøn omstilling.
Jeg er meget enig i de grundliggende tanker i alternativet asylpolitik. Jeg arbejder i asylverdenen, og der er nogle kulturelle udfordringer, som vi har en tendens til at se bort fra, samt en forfejlet integration igennem 25 år. Det bevirker at asylansøgere i Danmark, tilegner den kultur der blandt deres slægtninge, der bor i Danmark, ofte en tilværelse på kontanthjælp. I mit job ser jeg, mange asylansøgere, som rigtig gerne vil bidrage til det danske samfund, men også mange, der som udgangspunkt tror, de skal forsørges. Det er bestemt ikke fordi, det er dårlige mennesker, nok mere fordi det har vi igennem de sidste 25 år, har lært dem. Ideen om at asylansøgere skal tilknyttes arbejdsmarkedet fra dag 1, syntes jeg er en rigtig god ide, men de skal ikke kun have ret til et arbejde, det skal være et krav, at de tilknyttes et arbejdssted eller en uddannelse, og lære at i Damark bidrager vi til samfundet. På den måde kan vi måske begynde at bryde en forfejlet integration gennem 25 år.
Jeg er helt enig. Har også arbejdet med asylproblematikken selvom det var helt tilbage til Balkankrigen. Jeg mener dog, at det bør være en selvfølge at flygtningen i første omgang, og altså ikke fra dag i, mødes af en række afklarende samtaler. Lægelige, psykolog, social rådgivning m.m. for at få afklaretsåvel kompetencer l som eventuelle behandlingskrævende sygdomme og psykiske traumer. Afdækkes sådanne, er det jo ikke ensbetydende med at den enkelte ikke kan sluses ind på arbejdsmarkedet, kun at behandling iværksættes, og at de skånehensyn der er nødvendige tages. Jeg har i mit senere arbejde inden for arbejdsmarkedet oplevet alt for mange såkaldte “velintegrerede” flygtninge bryder helt sammen efter helt op til 7-9 års ophold. Og disse sammenbrud har været altødelæggende, da angst, sorg og anden ophobet psykisk smerte, der kunne have været arbejdet med hen ad vejen, nu pludseligt får frit løb. Som i alle andre af livets forhold er det vigtigt at give tid og opmærksomhed ved opstart, i dette tilfælde opstart af ny tilværelse.
Jeg er enig i,at de kompetence udredninger, der i øjeblikket udføres i forhold til flygtninge, også burde afdække sygdomme, både de fysiske og ikke mindst psykiske. Jeg tror bare det er svært, at afklare når flygtninge kommer til landet, da symptomerne lader vente på sig, og først kommer senere. Men hjælpen skal da sættes ind, så tidligt som muligt.
Jeg mener at det, at blive tilknyttet et arbejdsmarked,i et eller andet omfang, så hurtigt som muligt, efter man er kommet til Danmark, kan virke forebyggende i forhold til psykiske traumer. Det at være en del af et arbejdsmarked, at have kollegaer, at blive en del af et fællesskab, har for mange en helbredende virkning. Der være flygtninge eller andre mennesker med problematikker, der forhindre dem i, at deltage fuldt og helt på arbejdsmarkedet.Jeg ser en tendens til, at vi klientgør flygtninge, og dermed fastholder dem i et behandlingssystem. Vi kunne i stedet arbejde mere med det rummelige arbejdsmarked. Ligesom vi også taler om den rummelige folkeskole.
Jeg er slet ikke modstander af så hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet som det kan lade sig gøre. Og nogen afklaring kan vel også ske sideløbende. Men dels siger mit kendskab til det rummelig arbejdsmarked mig, at det både kan være svært at komme ind på, selv for mennesker med statsborgerskab, dels at det slet ikke er så rummelig endda. Jeg mener samtidigt at der må være andre veje ind i samfundet og fællesskabet i starten, foreninger, klubber og landsbyffællesskaber som vi ser det med Venligboerne. Sagt med andre ord, der er så mange andre vigtige livsområder end arbejdslivet, hvor det måske er lettere at få et begyndende fodfæste som flygtning end det betrængte arbejdsmarked. Og for os alle kunne det vel give glæde og lyst, hvis vi fik udbredt arbejdsglæde og arbejdsfælledkab til andet og mere end lønarbejde. Dette være sagt uden at forklejne den store glæde det er at kunne brødføde sig selv og sin familie.
I Nordjylland holdt vi for et par uger siden et dialogmøde om Alternativets asylpolitik set ud fra lokale erfaringer fra især frivilligt arbejde. Til det møde indtog vi et mere holistisk perspektiv end ovenstående forslag, idet vi snakkede meget om integrationsindsatsen og befolkningens modvilje mod flygtninge. Derfor vil jeg gerne anbefale, at når Alternativet får udarbejdet en mere udførlig asylpolitik, at der står mere om integration af flygtninge samt deres møde med civilsamfundet. Vi snakkede især om at lave holdnings- og informationskampagner, holde flere borgermøder i lokalsamfundene og engagere flygtninge i fælles politiske projekter med ‘indfødte’ danskere - fx projekter om økologi, bæredygtighed og permakultur. Helt konkret kan man foreslå at give flygtninge en økonomisk bonus for at deltage i frivilligt arbejde og dermed engagere sig i samfundet
Jeg har ikke haft tid til at forholde mig til alle indlæg i denne tråd, men har en enkelt pointe jeg synes er værd at overveje.
Hvis flygtninge skal have beskyttelse og asyl i Danmark i en kortere årrække, hvorfor skal de så lære at tale dansk, som er et vanskeligt kaudervælsk for de fleste udlændinge, og som de næppe vil få brug for hvis de rejser tilbage til deres hjemland eller et andet sted?
Jeg synes det er værd at overveje om ikke engelsk burde være ligestillet med dansk inden for asyl- og flygtningeområdet. Man kan sagtens klare sig på engelsk i Danmark, også på arbejdsmarkedet. De asylansøgere, der ikke kan tale engelsk (eller dansk) skal frit have lov at vælge hvilket sprog de vil lære: dansk eller engelsk. Mange vil givetvis vælge det sidste, da det er langt mere sandsynligt at de kan have glæde af det i fremtiden.
I det hele taget er det vigtigt at tænke på en opkvalificering af asylansøgernes kompetencer i den periode de opholder sig i DK. Tænk på det som en slags udviklingsbistand: En person der vender hjem til hjemlandet med nye kundskaber og kvalifikationer er langt mere værdifuld for sit land, og kan langt bedre bidrage til opbygning af fred og demokrati.
Det er altid vigtigt at tingene gennemtænkes og ses i en større sammenhæng, og at vi ikke fører en dag for dag politik. Da kan tingene kun gå grueligt talt.
Selvfølgelig skal fordelingen ske på EU-plan. FN er nok for handlingslammet til, at det kan fungere indenfor FN-regi. Så EU er den bedre løsning. På nationalt niveau fungerer det ikke. Da vil hvert land blot mele sin egen kage.
Lad os afvise flygtninge og sende dem tilbage på en helt ny måde
Hvad med at:
Modtage flygtninge ordentlig og give dem et par måneder hvile
I mellemtiden afgøre deres sag - er de flygtninge eller migranter?
Alle flygtninge modtager en dansk borger som kontaktperson
Alle flygtninge får en konto med et vist beløb om måneden i 2-3 år
Flygtningene vælger selv hvor de vil sendes tilbage i nærområder.
På den måde støtter vi den enkelte direkte og den enkelte flygtning kan selv finde vejen videre i sit liv.
Den “danske” kontakt kan være i venligboerne form, som både kunne støtte flygtningen, men også se om alt går som det skal. Bliver hjælpen udnyttet forkert, for eks. en onkel overtager pengene vi giver til den uledsagede flygtningebarn og barnet bliver onkels “slave”. Ved henvendelse til sin danske kontakt, kan vi stoppe udbetalinger eller finde en anden løsning for barnet, osv.
Jeg kom fra Bosnien & Hercegovina som flygtning, og med sådan en ordning vil jeg måske have bosat mig i Kroatien eller Slovenien (nabolandene) indtil krigen var ovre.
Man kan ikke tage imod mennesker som gæster og sende dem tilbage. Mennesker er som planter, vi slår rødder. Bliver vi trukket op for mange gange, dør vi.
Sådan en løsning skal gennemtænkes, da der er mange udfordringer, men for mig vil det være at gå uden om alle spekulanter og krigsprofiterer. I dag har vi teknologien til at kunne gennemføre sådan en løsning.
Sådan en løsning vil også inspirere verden. En omvendt Marshall plan fra bunden i samfundet. Meget billigere og meget mere effektfuld. En direkte indsprøjtning til købekraft i de kriseramte områder.
Niels forslag om at blive kompetenceafklaret er godt tænkt.
Fordi, man sp hurtigt kan komme igang med at reetablere en eller anden grad af mening i sit liv igen.
Hvilket er en styrke for både den enkelte og for hele samfundet
Det er en vigtig pointe, at den måde vi iøvrigt indretter vores samfund på, de ydelser man får i perioder med sygedom, uden job osv, er beskåret så meget, at det er tydeligt for de fleste, at det er usundt for samfundet. Det får mange til sparke nedad eller til siderne, mens meget få kigger opad for at finde finansiering og solidariteten for det fælles samfund.
Jeg tror vi er nødt til at adresserer hele denne problematik ind i vores asylpolitik, fordi vi ellers kan risikere at fremstå lalleglade og useriøse.
Hvilket er det sidste vi er, som det fremgår at hele kæden af velreflekterede indlæg her i tråden.
