Å skal have en politik for de faglærte

  1. Som foreslået, kunne man indføre en smileyordning for virksomheder, der tager praktikanter, eller i hvert fald bør gøre det. Lidt ligesom fødevarestyrelsens smileyer, og hvor et taskforce-team på samme måde, kan dukke uventet op og tjekke op på praktikantstatus.
    Smiley bør gives efter hvor mange praktikanter en virksomhed tager - sat i forhold til hvor mange den pågældende virksomhed er normeret til at kunne tage. Et lille tømrerfirma med få mand ansat, skal selvfølgelig ikke tage 20 praktikanter, da det er urealistisk, men normeres en virksomhed til at kunne tage 5 praktikanter, alt imens den kun tager een eller to, vil den selvfølgelig have en dårlig smiley. Normeringerne er selvfølgelig heller ikke en konstant størrelse, da virksomhedernes indtægt heller ikke er af en konstant størrelse.
    Guleroden skal være, at når det offentlige køber ydelser af private, SKAL disse præstere en elitesmiley. Det vil betyde at de, der tager et optimalt antal praktikanter, kan få bestillinger på at renovere eksempelvis skoler og hospitaler, og de, der ikke kan præstere elitesmileys, må satse hele baduljen på kunder i det private.

  2. EU-ID/EU-kort til folk fra andre lande, der benytter EU’s fri bevægelighed. Dette bør kunne udstedes ved indrejse i Danmark.
    Bliver man taget i at arbejde i Danmark uden et EU-kort og til under de danske overenskomster, skal der være kædeansvar, således at den, der har bestilt arbejdet og rammes på pengepungen.
    Bøden bør være, at betale arbejderen den sum, som arbejderen er blevet snydt for, samt betale arbejderes tur hjem til sit eget land. Hvorvidt det hjælper noget at sanktionere den udenlandske arbejder økonomisk kan der være tvivl om, men vedkommende bør have forbud mod at rejse ind i Danmark i en rum tid efter at være blevet taget.
    Det her bør selvfølgelig gennemtænkes yderligere, men der er helt sikkert brug for noget klar lovgivning på området.

  3. Differentieret pensionsalder. Bør måske gives mod fremvisning af en lægeerklæring. Vi skylder de faglærte, der ofte kommer på arbejdsmarkedet lang tid før akademikerne, en værdig alderdom, og en differentieret pensionsalder vil formentlig være det optimale svar herpå. Man kunne også se på en ordning hvor pensionsalderen modregnes tiden på arbejdsmarkedet, sådan at for hvert fjerde år man er ansat indenfor et fysisk fag, så ryger der et år frem til pensionsalderen i den anden ende. Det betyder at hvis man arbejder som murer i 40 år, får man lov at gå på pension 10 før alle andre… Igen er det noget, der skal gennemtænkes en ekstra gang, men her er i hvert fald nogle forslag. Herved kan man muligvis også overflødiggøre “Seniorførtidspensionen”, som om ikke andet kan erstattes af basisydelsen (Læs mit indlæg “Basisydelse uden modkrav & andre beskæftigelsesforslag” under “Socialpolitik og mønsterbrydning”)
    Basisydelse uden modkrav & andre beskæftigelsesforslag

  4. Anerkendelsen af de tekniske skoler starter med et nyt karaktersystem, der ikke kun tager højde for, og belønner de akademisk/boglige fag. Først og fremmest bør man afskaffe “gennemsnit”, men jeg har et bud på et nyt karaktersystem under “Skole, uddannelse og forskning” - indlægget hedder "Nyt evalueringsbegreb"
    Nyt Evalueringsbegreb

  5. Bedre mulighed for at videreuddanne sig, og evt tage en akademisk overbygning, hvor arbejdsliv/livserfaring tæller ligeså højt som en bachelor.
    Man kunne også forestille sig at nogle universitetslinjer forudsatte at man havde et grundforløb fra en erhvervsskole, for at kunne komme ind - bla de linjer, der umiddelbart fører lige ud i ledighed, for så har de mennesker, der vælger disse snævre linjer, et og andet at falde tilbage på + at det giver noget anerkendelse til erhvervsskolerne.

  6. Dyrk det hårde og beskidte mere i grundskolen.
    Da jeg var barn og gik på Kertemindeskole havde fritidsordningen en “Byggelegeplads” hvor man kunne bygge små huse, som man kunne indrette og være fælles om, hvilket kunne skabe fællesskaber, samt give kendskab til det håndværksmæssige. Her kunne man udvikle sig som menneske, hvilket er noget man i dag først kan få plads til, når man kommer på efterskole og det er jo slet ikke godt nok.

  7. Faglærte skal høres mere i medier, hvor akademikere ellers har sat sig tungt på sendefladen. Der bør måske følge et kvotesystem med mediestøtten, der hedder max 2/3 akademikere på TV og som bloggere, for at kunne modtage mediestøtte.