Nyt Evalueringsbegreb

Vi har brug for et nyt syn på evaluering. Når man benytter evalueringer og karakterer til at ekskludere folk, så er vi ude på et skråplan. Intelligens er en flertydig størrelse som ikke kan rammesættes og kassetænkes som vi ser det nu. Det er vigtigt at forstå hvor gennemgribende en forandring det ville være, at få folk til at tænke i baner.
jeg vil i det følgende komme med en kort analyse af det nuværende karaktersystem som bygger på summative tests, teaching to the test og et stringent krav til akademiske kompetencer.
Det nuværende karaktersystem bygger på en formodning om at hårdt slid altid kan få alle til at præstere særligt godt indenfor snævert rammesatte krav. Det handler altså om at ramme det, lærer,censor og ministerie har skrevet af krav til en given opgaveformulering, til punkt og prikke. Således får man 12-taller. Kreativitet og samarbejdsevner bliver sjældent værdsat for det handler om at ramme lige præcis det ene facit, der som regel altid er, selv indenfor emner, der er mindre målbare.
Det nuværende karaktersystem bygger på troen om, at alle kan motiveres (Kender vi fra beskæftigelsespolitiken) til at levere i hvert fald noget indenfor det snævert rammesatte mål - Altså at kunne komme over det forbistrede 02. Andre udslagsgivende faktorer såsom social sammensætning i en klasse eller på en uddannelsesinstitution, er ingen undskyldning for den dårlige karakter når man skal videre til næste klasse eller videre ud i livet.
Det nuværende karaktersystem bygger på stigmatiseringer. Elever der “må” omkring en produktionsskole er allerede stigmatiserede som idioter og uden mesterlære-ordninger vil mange alligevel havne på kontanthjælp med de nye erhvervsskoleregler/adgangskrav. Har man gået i specialklasse, ja så er skaden sket, for det er et stigma som man fremadrettet vil komme til at høre for samt forsvare. Skal man læse op på VUC ja så er man jo lidt til grin - Medmindre det er fag man ikke har haft, for det skulle jo nødigt hede sig at man ikke kom igennem i første hug.
Det nuværende karaktersystem bygger på akademikersnobberi: Mht at bruge gennemsnittet, altså summen af en persons samlede karakterer som adgangskrav kan man se et tydeligt mønster, for det eneste man rigtigt får karakterer i, i folkeskolen, er de akademisk/boglige fag. Det betyder først og fremmest at de, der har talenter i mere praktisk retning, nærmest alle er dømt til at få nogle eller mange nederlag, for det de kan, tæller ikke med i vurderingen. Noget andet er at det er med til at cementere en rangorden blandt mennesker, da adgangskravene til stort set hele uddannelsessystemet er sat efter disse evalueringer af akademiske evner. Derfor et adgangskrav på akademisk formåen på 02 for at komme ind på en håndværkeruddannelse og et krav om akademisk formåen på 12 for adgang til eksempelvis jordmoderstudiet. Bum, så ved vi at jordmødre eller læger er bedre mennesker end murere og tømrere, for det er skåret ud i sten med vores nuværende karaktersystem.
Ulemperne ved at karaktergennemsnitadgangskrav giver status er, at folk, der kan ramme bullseye i forhold til de stillede krav til en opgave (Det giver nemlig 12) vil nemlig stile efter uddannelser der har høje adgangskrav, da disse har status. Det er jo noget af en devaluering af de kreative og praktiske uddannelser, som “dygtige” 12-tals-folk selvfølgelig ikke vil stile efter. Det handler altså ikke om formåen eller lyst, men derimod status.

At vi også uddanner folk til at blive jobtagere frem for jobskabere er en helt anden problematik som jeg her vil komme ind på. Dette i forhold til folkeskolen.
Man kan ikke have højt rammesatte målsætninger for alle fag og så lige pludselig lægge et fag ind, hvor eleverne lige pludselig er frie og hvor man SKAL være entreprenant, for gennem et kompetencejerngreb og en snævert rammesat evalueringskultur er disse entreprenante kompetencer i overvejende grad pillet af eleverne. At elever mister kreativiteten op igennem folkeskolen er der lavet mange undersøgelser omkring. Det er fint at have et forslag om at entreprenørskab skal på skoleskemaet, men den kreative ånd er simpelthen nødt til at være til stede. Det er simpelthen en ny kultur der skal skabes, som har retning langt væk fra PISA-tests, nationale tests, summative eksamener, terminsprøver etcetera.

Forslag:

  1. Vi skal helt have afskaffet summative tests til fordel for formative evalueringer, der får elever fremad. Hvad vil dette gøre? Jo dette vil bla gøre at vi kan få tid til mere undervisning i stedet for at bruge måneder op til jul og især op til sommer på at læse op til store prøver. I stedet ville man altså få tid til mere undervisning og mere fordybelse. Man ville også få færre stressede elever og sidst men ikke mindst, så ville man få mere kreative elever, da man jo altså evaluerer for at rykke dem, og ikke for at straffe dem for ikke at have fulgt nogle retningslinjer til punkt og prikke.

  2. En del i Å vil helt af med karakter, men 1), det nuværende karaktersystem kan omregnes til den internationale omregningsskala, ECTS-skalaen og 2) vi får ikke 90 mandater for en sådan omvæltning, så hermed mener jeg at det ville være omsonst ikke i hvert fald at have en trædesten mod afskaffelsen af karakterer.
    Grunden til at jeg skriver her er selvfølgelig, at jeg selv synes jeg har den forkromede løsning på hele missæren.
    Vi skal have modulkarakterer/Emnekarakterer fremfor fagkarakterer.
    Således evalueres elevernes kompetencer indenfor fag, fremfor bare faget som helhed. I dansk er der meget analysearbejde, men er man fx autist med en hjerne, der fokuserer på detaljer og ikke helheder, vil man ofte blive straffet hvis man ikke kan lave de store overordnede analyser, selvom man sagtens kan læse og forstå en tekst. Skal man ind på psykologistudiet, som jo altså er et humanistisk fag, ja så skal man være god i bla. matematik. Problemet her er, at matematik er mange forskellige ting og det man skal kunne af matematik på psykologistudiet er i udgangspunktet statistik. Med modulkarakterer/Emnekarakterer vil matematik være splittet op så man netop får karakterer indenfor de enkelte emner og herved kan man altså godt være dårlig i en stor del af matematik, men god i netop det som drømmeuddannelsen efterspørger.
    “Jamen er det ikke en forfærdelig masse karakterer da…?” Og jo det er det, men jeg forestiller mig at det kommer til at køre i en digital kompetencebank hvor også kurser, frivilligt og organisatorisk arbejde kan indgå. Altså en form for digital portfolie eller CV, som opdateres gennem hele livet og som man måske kan få adgang til med NemID eller noget lignende. på uddannelsesinstitutionerne vil man have et system der går ind og sammenligner elevernes karakterer med lige præcis de krav til færdigheder, som den enkelte ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse stiller for at en given elev kan få adgang. Det bliver altså mere retvisende i forhold til en elevs kompetencer og dette skal selvfølgelig ikke erstatte kvote 2 ordninger, men i nogen grad overflødiggøre kvote 2. Disse primært formative evalueringer skal gives indenfor alle fag på en given uddannelse, men som hjælp for eleven, for herved at give eleven en erkendelse af egen formåen.
    Det skal være forbudt for alle uddannelser at kigge på elevers gennemsnit eller på nogen måde benytte gennemsnit. Således sidestilles alle uddannelser og det er altså ikke længere mere prestige at være jordmoder end at være tømrer. Det er simpelthen prestige at være der hvor man har sine kompetencer og sin virkelyst - lidt som de to fødders regel, man er der, hvor man gavner eller får udbytte. En sådan tankegang vil (Forhåbentlig) forplante sig hele vejen ned gennem systemet og i måden at tænke på, da elever altså vil forfølge deres evner, fremfor noget vi som samfund har valgt at tillægge prestige, da der ikke længere vil blive set på snittet af alle karakterer sammenlagt, men blot på de kompetencer, som den enkelte uddannelser gerne ser at en elev har flair for. På den måde undgår vi forhåbentlig også en del studiehopperi, afbrudte forløb og samtidig vil det tilmed være hurtigere eksempelvis at læse op på VUC, da man jo så kan pinpointe netop den/de kompetencer som man er bagud i, og derved ikke er nødsaget til at skulle læse et helt fag op. At de formative karakterer så skal komme sammen med en udtalelse giver næsten sig selv, for ellers var de ikke særligt formative. De skal desuden gives af lærer og eleven i et samarbejde og muligvis og ikke blot af læreren og så ville det måske være muligt at spare de eksterne censorer helt væk. Det sidste er selvfølgelig svært lige at sidde og beslutte for samtlige landets uddannelser, men et konstruktivt bud.
    På denne måde har vi altså stadig 12-talessystemet til gavn for de, der vil studere i udlandet, men vi har givet det en anden ladning nationalt, der formentlig vil føre til mindre stress/lavt selvværd, mindre uddannelsessnobberi og mere kreativitet, hvilket vil fremme entreprenøriel tænkning.

1 Like

Intelligens kan godt rammesættes og kassetænkes. Da intelligens er defineret ved evnen til at løse en intelligensprøve.

Formålet med hele skolesystemet er skabe verdens dygtigste forskere og ingeniører, da det kun er dem som kan finansiere alle de andres løn. Selv dem, som har arvet en formue, så er denne formues værdi, skabt af forskerne og ingeniørerne.
De dygtigste forsker er dem, som laver flest fejl, da fejl ikke kan undgås i et ukendt grænselag. Det er mod.
De dygtigste ingeniører dem som forudser flest fejl. Det er forudseenhed

En særlig niche som Danmark er god til, globalt set er gode håndværkere.
Dem som kan se at dette ikke er godt nok, at det skal laves om, inden andre ser det. Selvkritik.

Der findes også entreprenører. iværksættere.

Intet af dette er understøttet i folkeskolen.
Hvordan vil en skolelærere have det med at en iværksætter lavede sin egen undervisning? Dårligt eller Godt? Det er det vi skal leve af.
Hvordan vil en skolelærere have det med at en forsker spang frem i bøgerne og påpegede fejl? Dårligt eller Godt? Det er det vi skal leve af.

Det var oplagt at skabe en klassedeling af samfundet hvor de rigesbørn går på børneuniversitet og de fattiges går på folkeskole præget af NPM.
http://lilleskolerne.dk/skoler_og_skoleliv/skoler_paa_liste/boerneuniversitetet

Intelligens kan ikke kassetænkes, da der er tale om forskellige måder at
være intelligent på - jævnfør Howard Gartner tese om de forskellige
intelligenser.
Du har ret i at folkeskolen ikke har meget med virkeligheden at gøre.
Derudover synes jeg ikke det du skriver har så meget med at reformere
karaktersystemet at gøre

Gartner er en svindler. Intelligens er klart defineret som det intetsigende tal, som du får ved at du tager en Intelligensprøve. Et mekanisk målesystem. Med få timers træning i at forstå tankegangen bag prøverne så kan du øge din intelligens med mindst 10%. At du laver flere forskellige prøver er ikke løsningen på noget som helst. Men meget amerikansk.

Det vigtige er at skolen minder om en rigtig arbejdsplads.
Det vigtige er at de er børnene som står med arbejdsopgaverne og ikke læreren. Hvis undervisningen lykkes, så skal læreren kunne gå uden at undervisningen stopper.

Vi er godt nok ikke enige overhovedet, og stadig ser jeg ikke hvordan det
har noget med et nyt karaktersystem at gøre

Lad os afskaffe det klassiske karaktersystem totalt og finde på noget helt nyt, som først skal nøje udtænkes.

Er det ikke det jeg gør?
Men som jeg skriver oppe øverst, så er grunden til at holde fast ved
7-skalaen at den er kompatibel med karaktersystemer i udlandet. Jeg sad og
diskuterede det længe med en kammerat, som netop har villet studere i
udlandet. På det tidspunkt arbejdede jeg med et system, der udelukkende
byggede på “Bestået/Ikke-bestået” og nogle kommentarer fra læreren, og det
kunne min kammerat altså ikke sælge på sin drømmeuddannelse i udlandet (Kan
ikke huske hvor det var), og det skal man selvfølgelig lige have in mente.
Det her er et forslag til en væsentlig forbedring af det vi har, som vi
måske kan få 90 mandater til, således at det rent faktisk er realisabelt,
og som så også kan omregnes til hvad de bruger ude omkring.

Problemet med eksamener er at hele skoleforløbet målrettets til at bestå, noget som i fremtiden måske er meningsløst.
Hvis der er nogen som skal bruge eksamen til noget i udlandet, så burde den 1% have lov til at betale noget for dette.

Den tror jeg bliver svær at sælge - endsige få 90 mandater for… Jeg er
ked af at sige det.
Men du har helt ret. Derfor skriver jeg også at alle evalueringer skal være
formative og at det skal være almindeligt kendt, at karakterer er et
øjebliksbillede, der er givet når et forløb afsluttes og intet andet. Men
det står der jo alt sammen. Synes jeg har taget højde for at blandt andet
eksamener er fortiden, men der skal jo 90 til en tango

"Derfor skriver jeg også at alle evalueringer skal være
formative"

Efter diverse ordbogs opslag så forstår jeg dig ikke.
formative (et sjældent ord!) = Dannelse? Hvorfor bruger du så ikke dette ord?
evaluering = systematisk, faglig vurdering af fx en institutions formåen eller kvaliteten af et forløb.

Det er ingen som helst sammenhæng imellem folkeskolens indhold og folks behov, som myndige samfundsborgere.

Der er ingen som helst sammenhæng mellem elevernes evner og deres undervisningsforløb. Idealt set så har et geni sammen undervisningsforløb som en idiot.

Det med de 90 elever forstår jeg ikke.

Formative evalueringer er et fagord, der bruges i forbindelse med
undervisning.
Nu skal folkeskolen så også danne. Den skal jo ikke udelukkende bygges op
på at give eleverne et minimum af forudsætninger, der r særligt
tilrettelagt efter hvad den enkelte tror han eller hun får brug for.
Der var ikke tale om 90 elever, der var tale om 90 mandater i folketinget.

Evaluering betyder ”at værdifastsætte” dette at sætte en prisskilt på alle elever er et mareridt som aldrig kan blive så godt at nogen kan bruge det. Prisskiltet må ikke blive målet for undervisningen.
Evaluering er meget vigtigt for NPM (New public management) , da undervisningsministeren ellers ikke kan have fuld kontrol med alle 100000 elevers undervisning.
Det vigtige er at forstå at “Evaluering” kun giver mening inden for en NPM sammenhæng, og er uden betydning for det øvrige samfund.
Den eneste mulighed for at overvinde evaluerings-problemet er at afskaffe NPM. Og flytte undervisningsministerens ledelse kompetence ud til eleverne.