§7 Stk. 15 VEDTÆGTSÆNDRING - Kønskvortering i HB

Jeg er også af den holdning, at “§ 7 … Stk. 15. Hovedbestyrelsen skal sammensættes så den udover forpersonen har en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.” bør SLETTES i vedtægterne.

For ikke at gentage alle relevante argumenterne i denne tråd, så er jeg ganske sikker på, at tilstræbelsen på en mangfoldig hovedbestyrelse allerede ligger i bevidstheden hos Alternativets medlemmer.

Vores Folketingsmedlemmer i Alternativet er heller ikke repræsenteret i en fifty-fifty fordeling på kønnene, hvilket må betyde, at der kan have været mange andre årsager, end kønnet, til at borgerne har stemt på netop dén kandidat, de har stemt på.

Hvordan Alternativet præcist har udvalgt og afgjort hvem, at de opstillede folketingskandidater, der nu sidder i Folketingsgruppen, er jeg ikke bekendt med.

Er de valgt ind på baggrund af antal personlige stemmer, geografisk placering eller personlige interesse/kompetence områder…

Måske nogen kan forklare det ?

Jeg er klar over, at der ikke behøver at være en kobling i valg-processen mellem valg af folketingskandidater og valg af personer til en hovebestyrelse. Men det er dog alligevel interessant for mig, om der er en rød tråd i vores parti ift. ovenstående.

Jeg mener bestemt, at signalværdien i, at have en mangfoldig repræsenteret hovedbestyrelse skal styrkes. Men jeg mener ikke, at det skal stå i vedtægterne med den ordlyd, som det gør i dag.

Så YES YES til mangfoldighed blandt medlemmer, i bestyrelser, i lokalafdelinger, repræsentanter og medlemmer i Alternativet, men NEJ til vedtægt "§ 7 … Stk. 15.

1 Synes om

Dion, min forslag går ud fra, at der skulle være en kønskvotering. Det er ikke ensbetydende med at jeg går ind for kønskvotering, men kun at min forslag i mine øjne vil være det bedst egnede ved en kvotering af køn ved valg til HB.

Jeg har intet imod at der ingen kvoter er i forbindelse med valg til HB.

At du og andre kan have haft den opfattelse, at jeg går ind for kvoter, det er selvfølgelig en fejl fra min side. Jeg har blot, som sagt, forholdet mig til, at der skulle være en kønskvotering.

Jeg kan helt og fuldt gå med til dit forslag om at slette §7, stk.15.

Jeg kan også fint gå med til Ole Husgaards ændringsforslag til §7, stk.15., da det ikke præcis ligger op til, at der opstår strid om stemmespild. Her bliver det op til det enkelte fremmødte medlem på årsmødet, selv at afgøre hvordan hand/hendes valg om fordelingen skal være på hans/hendes stemmeseddel.

Vedtægterne anbefaler blot, at de fremmødte medlemmer vælger ud fra en ligeværdig fordelingen omkring de forskellige områder. Hvad jeg fint kan gå ind for.

Hvad så valget kommer ud med, det er så tilfældighedernes tilfældighed og det har vi så at forholde os til.

Så hvad gør vi så her fra?

1 Synes om

Et dejligt direkte (synes jeg selv) og rimeligt opsummerende svar lyder: Vi undgår kønskvotering.

Min personlige begrundelse er, at kønskvotering er en nedvurdering af kvinder og uretfærdig behandling af mænd.

Hvis vi mener, at vi er nået til vejs ende indenfor emnet, så kan man fx oprette en afstemning for at måle kvantitativt på forslaget.

§ 7 … Stk. 15: Slettes

  • For
  • Imod
  • Blank
  • Bloker (Jeg vil ikke kunne acceptere forslaget)

0 vælgere

Det er i hvert fald een mulighed. Vi kan også stille flere forskellige forslag op overfor hinanden for at se, hvilke der har størst tilslutning.

Vi kan også brede debatten endnu længere ud - måske @Jon kan kaste et spørgsmål ud i Appgree?

Jeg havde ret svært med at bruge Appgree sidste gang angående håndværkerfradraget. Da jeg langt om længe, efter mange forsøg, fandt ud af, at jeg skulle bedømme svar, for at komme videre, kunne jeg kun se nogle af de kommentarer der var kommet. Måske gjorde jeg det forkert. Men det ville være super rart med en vejledning, hvis det skal op der. Jeg kunne læse, at der var flere med samme oplevelse, der opgav.

Det har du ret i. Det handler om, at man skal tage stilling til andres svar inden man afgiver sit eget. Vejledningen kunne nok godt gøres bedre - men man kan altså hente Appgree til sin smartphone (iPhone eller Android) og derefter søge efter gruppen Alternativet. Og joine den.

Eller via web - spørgsmålet er allerede oprettet og det kan ses her.

Som nævnt tidligere, er jeg ikke fan af kønskvotering.

Men jeg er endnu mindre fan af hensigtserklæringer, fordi den gode hensigt har det med at forblive den gode hensigt.

Det er fint, I synes I kan blive enige om at afskaffe kønskvotering og stille forslag om det. Samt skele til andre partiers vedtægter. Men mig forekommer det ikke særligt gennemtænkt/visionært.

Jeg har to spørgsmål, jeg synes vi skal forsøge at besvare.

Hvordan sikrer vi med konkrete mekanismer, at vi vælger det stærkeste hold?

Herunder, hvordan sikrer vi os at det hold har en nogenlunde repræsentativ ligevægt af køn, social baggrund, etnicitet etc?

Den eneste kvalificerede idé til en mekanisme, jeg er kommet på endnu, kunne hedde makkerpar-opstilling eller duo-opstilling:
Man stiller op to-og-to – som et slags makkerpar, eller en duo – hvor man forinden har tænkt over som kandidater, hvordan man supplerer hinanden – og redegør for det, som en del af sin opstilling: en slags varedeklarartion. Mand/kvinde, rig/fattig, ung/gammel etc.
Side-effekt: bringer tankegangen lidt væk fra at være så enkelt-individ orienteret.

Men jeg er også frisk på andre forslag, der kan være med til at bryde vanetænkning.

1 Synes om

Altså man kan selvfølgelig have en hensigtserklæring som paragraf sammen med et meget utvetydigt pålæg om at bestyrelsen/valgkomité skal indføre klare mekanismer omkring valg til bestyrelser etc, der lever op til formålet.

Men så overlader man dybest set til bestyrelsen om der skal være kvotering eller ej.

Der er mange modeller til, hvordan man kan få “et stærkere hold”, snarere end “stærkere individer”. Dem jeg kender er bare nødt til at gøre op med det repræsentative demokrati, hemmelige afstemninger eller andre hellige køer. Her er et par stykker:

  • Selvsupplering - bestyrelsen vurderer hvilke kvaliteter der mangler i bestyrelsen, og vælger de nye medlemmer ud fra dette.
  • Nominering: Der vælges et separat organ, som står for at finde medlemmer til bestyrelsen. Eventuelt kan disse forelægges et årsmøde, der kan vælge at godkende eller afvise de nominerede. (Bemærk at det formelt set er sådan USA vælger sin præsident).
  • Sociokratisk valg - meget kort version: Start med liste over kvalifikationer, derefter nominerer alle hemmeligt en kandidat, så kan der argumenteres for (men ikke mod) de enkelte kandidater. Processen slutter, når der er fundet en kandidat, som ingen modsætter sig (!) (http://www.sociocracy.info/about-sociocracy/the-sociocratic-election-process/)
1 Synes om

Positiv/ negativ særbehandling er “ideologi”, der sætter teori over de egentlige menneskelige kvaliteter. Og når vi kender hinanden godt nok som mennesker, vil fx køn, seksualitet og race få mindre betydning.

Og vi får de bedst egnede til opgaverne.

Og en form for sociokratisk valg synes jeg i forlængelse af ovenstående er den bedst mulige vej til gode beslutninger; også i dette tilfælde.

Spørgsmålet er blevet stillet til Appgree og på Facebook, så der kan man også finde mere debat. Vedhæftet screenshot af de højst rangerede Appgree-svar.

Og hvordan kommer vi så videre herfra… ?

Der kan stilles ændringsforslag til vedtægterne, såfremt der er 3 enige medlemmer jf.

§11 Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet,
skal være fremsendt til sekretariatet senest 4
uger før mødets afholdelse.
Stk. 5. Forslag skal være stillet af en gruppe på
minimum tre medlemmer af Alternativet. Dette
skal fungere som en demokratisk kvalificeringsproces

Eller

§ 8 Stk. 5. Det Politiske Forum har myndighed til at
udvikle og vedtage ændringer i Alternativets
partiprogram med undtagelse af manifest og
principprogram, som kun kan ændres på årsmøder.
Ændringer skal ratificeres på først kommende
årsmøde

Hvis du føler dig afklaret om dit ståsted i debatten og ønsker at § 7 stk. 15 slettes i vedtægterne, vil jeg gerne deltage i en arbejdsgruppe, der forsøger, at formulere argumenter imod vedtægten og indsende dette til behandling.

Anyone ?

Ulla det vil jeg gerne tilslutte mig.

1 Synes om

Super - lad os lige afvente, om der er flere som kunne tænke sig at være med.

Punktet kunne også udfordres ved, at vi laver et POLA om emnet… Det vil give flere nuancer til debatten og kunne være spændende, at iværksætte.

Hvis du kun er interesseret i at udforme et skriv, er det også fint - men hermed en opfordring til, at vi folder emnet ud i POLA regi og ikke kun i skrift på FB-fora og herinde…

Hvad tænker du/I ?

1 Synes om

Hej IT- ansvarlig.

Hvordan kan man se, hvor mange personer der har deltaget i afstemningen - er det, det tal ved siden af de 2 hoveder nederst til højre - som pt. er på 94 ?

jeg vil gerne være medudfolder i POLA regi

I forhold til Appgree, så betyder det at 94 personer har deltaget, men det betyder ikke, at alle 94 har taget stilling til alle svar. Du kan klikke videre for at få mere data. Fx har 21 taget stilling til Pers svar, mens 68 har set på Mathildes.

Blev det ikke besluttet ved sidste årsmøde at afskaffe muligheden for at få ændringsforslag behandlet på årsmødet ?

Nej, det er kun i forhold til politik vedtaget af Politisk Forum, at der er ændringer. Vedtægtsændringer kan og skal altid behandles.