Whistleblowerordning

Forslagets tekst

Danmark står med nogle demokratiske udfordringer, når det gælder beskyttelsen af whistleblowere, dvs. offentligt ansatte, der får afslører ulovligheder eller forsømmelser af grov karakter.

En række tidligere sager har vist, at der er en betydelig mangel på beskyttelse af og anonymitet omkring whistlebloweres identitet. Alternativet vil arbejde for, at whistleblowersager håndteres og undersøges af en uafhængig instans, og at den pågældende whistleblower sikres anonymitet, så vedkommende ikke behøver frygte for eventuelle negative personlige eller karrieremæssige konsekvenser. Derudover mener vi, at Danmark bør yde en særlig beskyttelse til internationale whistleblowere, ytringsfriheds- og demokratiforkæmpere og lignende personer, der har afsløret vigtige forhold og ulovligheder i demokratiets tjeneste.

Alternativet foreslår, at der etableres en whistleblowerordning for offentligt ansatte. Ordningen kan udformes som en selvstændig, uafhængig instans, der sikrer offentligt ansatte en særlig fortrolig kanal, hvor de kan indberette ulovlig forvaltning, kritisabel praksis og grove forsømmelser. Indberetninger til instansen skal kunne foretages anonymt.

Vi forestiller os, at den uafhængige instans, som beskrevet oven for, skal have til opgave at vurdere og afveje den enkelte indberetning, herunder hvorvidt der skal igangsættes en undersøgelse. Instansen skal stå for eventuelle undersøgelser med inddragelse af relevante myndigheder, parter og personer, ligesom den skal afgive udtalelser rettet mod den relevante myndighed og følge op på eventuelle ulovligheder og forsømmelser mv. Sidst men ikke mindst skal der årligt afgives en beretning om instansens arbejde.

Potentielle ulemper ved forslaget

Idet ordningen foreslås som en central ordning for alle offentligt ansatte, kan det i nogle tilfælde være udfordrende for ordningen at sikre sig tilstrækkeligt kendskab til den enkelte, lokale arbejdsplads, der modtages indberetning fra, i forhold til at sikre det bedst mulige stykke arbejde.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Udspillet er blevet udviklet ud fra Alternativets værdi om ”gennemsigtighed” og de tanker, der gennemsyrer partiprogrammet om åbenhed og transparens. Indholdet af de enkelte forslag er derfor på mange måder en konkretisering af de overordnede og til tider abstrakter ideer og forslag, der allerede ligger i partiprogrammet – men som vi ønsker at medlemmerne validerer eller kvalificerer igennem en digital høring.
Forslagene er udarbejdet af Alternativets Politiske Sekretariat på baggrund af tidligere folketingsbeslutningsforslag, forslag fra organisationer og udmeldinger fra partiet.

Hvem har været inddraget

Veron, FTF, Dansk Journalistforbund, Transparency International, Justitita, Amnesty International Danmark

Hvad der er sket efter høring

Der er ikke kommet input til forslaget. Forslaget er derfor uændret efter høringsprocessen og er sendt direkte til afstemning.

Forslaget har tidligere søgt opbakning i 14 dage, hvor det fik en overvejende positiv vurdering. Det fik dog kun 35 medlemmers stemmer og skulle have haft 40. Da processen er helt ny - og fordi der har været problemer i kommunikationen omkring de 14 dages frist - så forlænges fristen undtagelsesvis med 14 dage.

Forslagsstillere

  1. Carolina Magdalene Maier
  2. Christian Poll
  3. Daniel Hauberg
  4. Josephine Fock
  5. Magnus Harald Haslebo
  6. Mathias Høj Kristensen
  7. Mikkel Nørskov Kjær
  8. Pernille Schnoor
  9. Rasmus Nordqvist
  10. René Gade
  11. Roger Courage Matthisen
  12. Torsten Gejl
  13. Uffe Elbæk
  14. Ulla Sandbæk

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs

1 Like

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

2 Likes

Dette forslag er annulleret.

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

Justitsministeriet nedsatte i 2013 et udvalg til at se på whistleblowerordninger i det offentlige, som aflagde betænkning i 2016. De kom frem til at det var en dårlig ide at pålægge alle offentlige myndigheder en whistleblowerordning. Dette bl.a. ud fra følgende liste af argumenter for og imod:

For:

  • at en whistleblowerordning kan øge de ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte negative karrieremæssige konsekvenser,
  • at en whistleblowerordning kan bidrage til at sikre et grundlag for demo-
    kratisk debat og kontrol,
  • at en whistleblowerordning kan medvirke til at højne niveauet i en myndigheds ydelser, i og med at fejl og forsømmelser oftere bliver opdaget,
    -at en whistleblowerordning kan øge en myndigheds troværdighed udadtil, og
  • at en whistleblowerordning kan styrke medarbejdernes tillid til, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer på arbejdspladsen.

Imod:

  • at en whistleblowerordning kan lede til, at færre personer gør opmærksom på kritisable forhold på arbejdspladsen med navns nævnelse,
  • at en whistleblowerordning kan opfattes som en opfordring til at indgive anonyme anmeldelser, der kan være svære at vurdere troværdigheden af og undersøge nærmere,
  • at en whistleblowerordning kan skabe et dårligt arbejdsklima, hvis ansatte f.eks. indberetter hinanden for mindre forseelser, og skabe frygt for at blive ”hængt ud” for mindre fejl og forsømmelser, der begås utilsigtet,
  • at en whistleblowerordning kan indebære visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i forhold til personer, der foretages undersøgelser af på baggrund af anonyme anmeldelser, og
  • at en whistleblowerordning kan misbruges til – f.eks. anonymt – at chikanere andre medarbejdere. Hertil kommer,
  • at behovet for whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning begrænses af, at der allerede i dag foreligger en række kontrolinstanser mv., hvortil offentligt ansatte kan henvende sig.

Grundlæggende handler argumenterne imod altså om retssikkerhed og beskyttelse mod chikane, sammenholdt med at den “korrekte” løsning er at medarbejdere kan udtale sig åbent om problemer, uden frygt for repressalier.

Det er muligt at udvalget tager fejl - men jeg synes at forslagsstillerne bør forholde sig til argumenterne, og at de bør oplistes i forslaget, i det omfang vi er enige i dem.

Udvalgets betænkning kan ses her:

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/Betaenkning%20om%20off%20an%20ytrin%20whistleblower.pdf

1 Like

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Jeg mener det er et udemærket forslag, dog med de problemstilinger som allerede er dækket i tidligere indlæg.

Dog vil jeg tilføje at jeg mener dette forslag bør bakkes op af et lignende initiativ møntet på det private arbejdsmarked!

Det er vigtigt at vi ikke bidrager yderligere til et skævvredent billede af at private virksomheder er offentlige institutioner mv overlegne. Et billede der primært opretholdes af forskelle i graden af åbenhed og indsigt.

Kan der tilføjes til forslagets tekst, at Alternativet også går ind for øget oplysning inden for det offentlige om embedsmænds ytringsfrihed, kommunale whistleblowerordninger og selvfølgelig den foreslåede whistleblowerinstans - ja, måske endda en større oplysningskampagne? Jeg har nemlig indtryk af, at mange offentligt ansatte ikke ved eller er opmærksomme på, hvad og hvornår de eksempelvis må udtale sig til offentligheden, og jeg tvivler også på, at alle ansatte i de kommuner med whistleblowerordninger kender til dem - ifølge en artikel fra FTF i 2015 var der tale om fem kommuner i DK med kommunale whistleblowerordninger :slight_smile: