Vision for ungdomsuddannelserne - Delvision 6

HVILKET POLITIKOMRÅDE HØRER FORSLAGET IND UNDER?

Skole, Uddannelse og Forskning


NOTE: Vi har valgt at supplere den overordnede vision, som er kogt ned til maksimum anslag med delvisioner under denne digitale høring Det har vi gjort, fordi vi gerne vil sikre, at den måde visionen fortolkes i delvisionerne også indgår i den demokratiske samtale og feedback fra medlemmerne. Vi håber at I vil gå ind og deltage i alle opslagene, da de skal ses i sammenhæng. Delvisionerne vil blive skrevet ind i en revideret udgave i et endeligt visionsforslag som vil møde de fastsatte kriterier, så jeres kommentarer kommer med videre på den måde. Vi ved med andre ord, at vi evt. udfordrer formatet lidt, dog med godkendelse fra POFO koordinationsudvalget.


Delvision 6: Tillidsbaseret uddannelsespolitik

Vi ønsker at tildele uddannelsesinstitutionerne langt mere frihed til selv at tilrettelægge studieretninger, undervisningsformer og undervisningsforløb. Vi tror på, at frihed giver ansvar, så den enkelte uddannelsesinstitution skaber sit eget bedste ud fra de lærere, elever, det lokalsamfund og de borgere, der udgør og omgiver den. Vi mener også, at eleven skal sættes mere fri til f.eks. at kunne skifte mellem studieretninger eller uddannelsesinstitutioner, såfremt det undervejs viser sig, at han eller hun har truffet et forkert valg.


EKSEMPLER PÅ KONKRETE FORSLAG TIL AT UNDERSTØTTE VISIONEN

  1. Tillid til eleverne: Fx kan eleverne have mulighed for at vælge 1-2 af de fag, som de skal til eksamen i. Det vil skabe fordybelse baseret på nysgerrighed.

  2. Tillid til lærerne:
    • Vi stoler på, at lærerne har kompetencerne til at klæde eleverne på både til studiet og livet.

  3. Tillid til institutionerne: Generel frihed i styringen af ungdomsuddannelserne, eks. frihed i udviklingen og udbud af studieretninger


BAGGRUND FOR VISIONEN

Baggrunden for visionen er, at vi gerne vil videreudvikle Alternativets uddannelsespolitik, fordi vi synes at i praksis er den eksisterende vision ikke omfattende nok, til at agere progressivt i den parlamentariske arena.


HVORDAN ER VISIONEN UDVIKLET?

Udviklingsarbejdet med ungdomsuddannelserne er delvist initieret på Christiansborg, og delvist af, at Alternativet i Aarhus valgte at afholde en POLA på området. Vi har afholdt 4 Politiske Laboratorier på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge har deltaget i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt en POLA omkring ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog.


MULIGE ULEMPER

Det vil vi gerne høre jeres bud på!


FORSLAGSSTILLER

Amalie Villesen, amalie.villesen@ft.dk


FORSLAGSSTØTTER

•	Amalie Villesen, amalievillesen@gmail.com 
•	Carolina Magdalena Maier, carolina.maier@ft.dk
•	Søren Frederik Hansen, sorenjoren@gmail.com 
•	Jakob Gorm Andreasen, jakobgorm@gmail.com 
•	Sidsel Toft Petersen, sidsel_toft@hotmail.com
•	Lene Kirkeby Brogaard, lene_brogaard@hotmail.com
•	Fanny Broholm, Fanny.Broholm@ft.dk
•	Rune Langhoff, Rune.Langhoff@ft.dk 
•	Rebecca Helena Berthelsen, r.berthelsen@hotmail.com
•	Tilde Schmidt, tilde.schmidt@gmail.com
1 Like

med stor glæde læser jeg jeres programtanker. Ikke forgæves jeg skiftede
socialdemokratiet ud med alternativet på grund af gymnasiereformen og
flygtningepolitikken Flot at alternativet valgte at forlade scenen omkring
den totalt perspektivløse diskussion om karakterkrav osv.

Diskussionen lever altså. Må alle perspektivrige kræfter være med jer! Som
snart 80 årig kan jeg bidrage med en menneskealders historie, bl.a. med
navne som gamle Kresten Helweg P.s begrænset realiserede ideer om fri
ungdomsuddannelse, Erik Jørgen Hansens forskning om lige muligheder og
tidligere formand for børnerådet Per Schulz Jørgensen, som mere
koncentrerede sig om de tidligere årgange.

Har selv i en menneskealder arbejdet med emnet, - skrevet, eksperimenteret,
undervist på Fortidens Danmarks Lærerhøjskole og forsket. I kan google mig.
For nogle år siden havde jeg stor lyst til at blande mig i
gymnasiedebatten. Skrev et indlæg som jeg forgæves søgte at få optaget som
kronik, men det var vist for outreret. Det ligger nu hos jer med en
overskrift om karakterkrav. Jeg har længtes efter modspil til mine tanker
om ungdommens enhedsskole, frie valg og tutoring og vejledning. Er mine
tanker for radikale og uigennemførlige?

Jeres udkast er flot og fint sat op med principper og følgekrav, men de er
ikke konkrete nok. Jeres sigtepunkter kan jo alle fra de radikale og t.v.
være enige i for det meste, måske bortset fra socialdemokratiet og dets
ungdom, incl. Erik Jørgen Hansen på nogle afgørende punkter, fordi de
frygter ulighed. Vi havde diskussionen med dem i 70erne, hvor jeg sad i SFs
centrale uddannelsesudvalg. De syntes vi var for flyvske og for radikale!

Vil jeres udkast kunne fremkalde overskrifter i dagspressen som fx.
Alternativet vil nedlægge gymnasiet.
Alternativet vil fjerne karakterer.
Alternativet genopliver den frie ungdomsuddannelse.
osv.?

I SFs uddanensesudvalg havde vi også dengang den svære diskussion om, hvor
konkrete vi turde være. Den er svær, men temmelig vigtig.

Læs mit gamle indlæg om karakterer. Jeg bistår gerne, men jeg nærmer mig de
80 år.

vh. Paul Jørgensen, pensioneret lektor, ph.D i vejledning.

Den fredag den 14. oktober 2016 skrev Alternativet <
webmaster@alternativet.dk>:

2 Likes

Kære Poul,

Ja, jeg må indrømme at du har ret i noget af din kritik, alle kunne måske stå inde for det der står - fra radikale og tv. Udfordringen er, at formatet som vi skulle lægge op her, er så begrænset, at det bliver lidt floskel-atigt.
Hvilke sætninger skulle vi have brugt, der var stærkere og mere præcise?
Hvad er visionen du forsøger at få på banen, når du skriver at du vil nedlægge gymnasiet? hvilken form for fremtid for uddannelserne forestiller du dig?

Mange hilsener
Amalie

1 Like

Dejligt at se, at mit forslag om at give eleverne mulighed for at vælge 1-2 eksamener selv har fundet vej til visionspapiret. Jeg er helt enig i, at det vil kunne skabe nysgerrighed og en øget mulighed for fordybelse.

1 Like

Hej Torben,
kan du uddybe hvordan dette skal skabe nysgerrighed og mulighed for fordybelse? Jeg ser mest en mulighed for at eleverne kan vælge de fag hvor de typisk scorer bedst karakterer og derved booste deres gennemsnit. Det er desværre i høj grad det der driver mange elever, fordi de er bange for at blive udelukket fra drømmestudiet pga. karaktergennemsnittet.
Men måske misforstår jeg forslaget? Hvornår skulle eleverne f.eks. træffe dette valg? @amalievillesen Kan jeg evt. finde mere materiale om dette forslag et sted?

Jeg kan langt hen ad vejen godt lide grundtanken her, men jeg er ikke sikker på at jeg er enig mht. den frie tilrettelæggelse af studieretningerne. Fra et praktisk synspunkt synes jeg at der er en nytte i en vis standardisering af ungdomsuddanelserne - selvom det måske er fyord for mange andre alternativister. Hvis ungdomsuddannelserne også skal være en adgangsbillet til de videregående uddannelser, synes jeg at det er væsentligt at man tænker over hvilke ønsker disse uddannelsesinstitutioner har til nybagte studenter - hvad skal de kunne? Her spiller fagpakken ind, sammen med dannelsen.
Det skal selvfølgelig ikke være ungdomsuddannelsernes eneste formål. Dannelsen* skal i højsædet, og eleverne skal have lov til at fordybe sig hvor interessen ligger, men de må også forberedes til de krav der stilles videre i uddannelsessystemet.

*Dannelsesbegrebet er selvfølgelig sin helt egen diskussion værdig, men når jeg siger dannelse mener jeg både kulturel dannelse - inkl. viden om andres liv og virke - og noget så essentielt som ansvar og grundighed.

Morten Persson

@dmvoldemorten Medbestemmelse er noget af det der booster motivationen for de unge. Hvis man i 2.g ved, at man vil studere f.eks. et fag med fokus på litteratur på uni, så giver det god mening at lade eleverne vælge at gå op i f.eks. engelsk og dansk. Det kunne sikre, at de var ekstra aktive i de fag i undervisningsåret.

Du har ret - det ville kunne præge deres karakterer, men som det er i dag risikerer de at komme til eksamen i fag, der ikke er direkte nødvendige for deres videre studier.