Vision for ungdomsuddannelserne - Delvision 2

Politikområder Skole, Uddannelse og Forskning
1

HVILKET POLITIKOMRÅDE HØRER FORSLAGET IND UNDER?

Skole, Uddannelse og Forskning

NOTE: Vi har valgt at supplere den overordnede vision, som er kogt ned til maksimum anslag med delvisioner under denne digitale høring Det har vi gjort, fordi vi gerne vil sikre, at den måde visionen fortolkes i delvisionerne også indgår i den demokratiske samtale og feedback fra medlemmerne. Vi håber at I vil gå ind og deltage i alle opslagene, da de skal ses i sammenhæng. Delvisionerne vil blive skrevet ind i en revideret udgave i et endeligt visionsforslag som vil møde de fastsatte kriterier, så jeres kommentarer kommer med videre på den måde. Vi ved med andre ord, at vi evt. udfordrer formatet lidt, dog med godkendelse fra POFO koordinationsudvalget.

Delvision 2: Læring frem for præstation i uddannelse

I dag oplever mange unge et præstationspres i deres uddannelsesforløb. Forskellige vurderingssystemer gennemsyrer deres uddannelsesforløb. Alt fra nationale test i folkeskolen, karakterkrav på ungdomsuddannelserne og kvotesystemer til de videregående uddannelser med diverse bonus-ordninger skubber på den udvikling. Alternativet vil gøre op med industrisamfundets undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor alle skulle lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde.
I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt. For læring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces. Vi lærer forskelligt, på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. Et højt præstationspres i et ensrettet uddannelsessystem understøtter en type af læring, som genskaber det samfund vi allerede har i dag. Det bidrager endvidere til at mange elever kæmper med mindreværd, usikkerhed, angst og mistrivsel. Alternativet mener, at læring bør være en meget mere åben proces, hvor elevernes nysgerrighed og begejstring er udgangspunkt.

EKSEMPLER PÅ KONKRETE FORSLAG TIL AT UNDERSTØTTE VISIONEN

  • Opgør med forceret uddannelse:
    Muligheden for at gange sit gennemsnit fra gymnasiet op skal væk, det presser eleverne til at forcere deres uddannelsesforløb

  • En ny evalueringskultur:
    Vi ønsker meget mere formativ evaluering med fokus på læring, frem for kortsigtet vurdering af præstationen ud fra enkelte karakterer.

BAGGRUND FOR VISIONEN

Baggrunden for visionen er, at vi gerne vil videreudvikle Alternativets uddannelsespolitik, fordi vi synes at i praksis er den eksisterende vision ikke omfattende nok, til at agere progressivt i den parlamentariske arena.

HVORDAN ER VISIONEN UDVIKLET?

Udviklingsarbejdet med ungdomsuddannelserne er delvist initieret på Christiansborg, og delvist af, at Alternativet i Aarhus valgte at afholde en POLA på området. Vi har afholdt 4 Politiske Laboratorier på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge har deltaget i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt en POLA omkring ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog.

MULIGE ULEMPER

Det vil vi gerne høre jeres bud på!

FORSLAGSSTILLER

Amalie Villesen, amalie.villesen@ft.dk

FORSLAGSSTØTTER

•	Amalie Villesen, amalievillesen@gmail.com 
•	Carolina Magdalena Maier, carolina.maier@ft.dk
•	Søren Frederik Hansen, sorenjoren@gmail.com 
•	Jakob Gorm Andreasen, jakobgorm@gmail.com 
•	Sidsel Toft Petersen, sidsel_toft@hotmail.com
•	Lene Kirkeby Brogaard, lene_brogaard@hotmail.com
•	Fanny Broholm, Fanny.Broholm@ft.dk
•	Rune Langhoff, Rune.Langhoff@ft.dk 
•	Rebecca Helena Berthelsen, r.berthelsen@hotmail.com
•	Tilde Schmidt, tilde.schmidt@gmail.com
2

Fremragende med et opgør med kassetænkningen på undervisnings-/uddannelsesområdet.

Der står ‘eksempler på konkrete forslag’ - skal det forstås som at dette bare er et udpluk, hvor flere vil blive præsenterede i det endelige skrift?

3

@Torben_Nybo_Steffen . Det er blevet sådan, at forslag skal stemmes igennem separat. Vi er lidt i tvivl lige nu, om vi bør vente med at sætte spørgsmål til afstemning, før visionerne er vedtaget eller hvordan. “eksempler på konkrete tiltag” er en overskrift i den skabelon, jeg fik til udfyldelse her. Derfor det format. i princippet skal visionen vedtages alene.

4

Det lyder meget fornuftigt, synes jeg. Personligt ser jeg fokus på præstation frem for læring som den største trussel mod gode ungdomsuddannelser i Danmark.
Afskaffet karakterbonus: At afskaffe karakterbonussen for dem der hurtigt søger videre, synes jeg er et skridt i den rigtige retning. Den lukker mange muligheder for de der ikke har et helt strømlinet forløb gennem uddanneslessystemet, hvor det hele er planlagt på forhånd. Man må selvfølgelig nøje overveje konsekvenserne for de elever der først bliver ramt af ændringen og således ikke får en ventet bonus og dermed kan blive udelukket fra drømmestudiet. De skal ikke føle sig straffet.

Suppleringsfag: Et andet forslag der også kan hjælpe til at modvirke den nuværende foks på at opnå det høje gennemsnit (eller i hvert fald en af metoderne til målrettet at gå efter det, frem for efter læring) er forslaget i regeringens gymnasiereform (ja, der er også gode elementer i den) om at lade suppleringsfag påvirke gennemsnittet fra ungdomsuddannelsen hvis det trækker ned. Dette vil nemlig være et nyttigt modtræk til den “strategi” at vælge linje på ungdomsuddannelsen efter hvad man bedst kan score høje karaterer i, i stedet for hvad der interesserer en, eller hvad der kræves på den videregående uddanelse man ønsker at komme ind på. Det er en strategi jeg selv blev opfordret til at følge af min uddannelsesvejleder i folkeskolen, og en strategi som mange vælger for lettere at score det gennemsnit der lukker op for drømmeuddannelsen - de fag der så faktisk skal bruges på uddannelsen tager man bare som supplering bagefter, hvor en bestået karakter er tilstrækkelig. Det virker ikke hensigtsmæssigt.

Ny karakterskala: Jeg mener også at det i denne sammenhæng er værd at tilslutte sig SF’s forslag om en revideret karakterskala, idet den nuværende i den grad lægger op til et præstationsgymnasium - og endda et hvor det at springe over hvor gærdet er lavest er den mest effektive taktik. Karaktererne skal gives ud fra hvor mange fejl og mangler der kan findes ved elevens præstation, og således lægger det op til at eleverne altid vælger den sikre vej og ikke udfordrer sig selv.

Formativ evaluering i højsædet: Formativ evaluering fremmer læring - det gør karakterer ikke (ofte tværtimod, faktisk). Det viser en del forskning, og det er mantra for mange uddannelsesforskere. Så en ny evalueringskultur, det kan jeg kun støtte op om. Dog mener jeg ikke at an kan kalde dette for et konkret forslag - vi må overveje hvordan dette kan implementeres i ungdomsuddannelserne. Hvilke konkrete tiltag skal til? Her tror jeg at den nuværende fokus på standpunktskarakterer (på de ungdomsuddannelser der har det) er svær at komme til livs. Standpunktskaraktererne vejer jo tungt på gennemsnittet, og så længe optag på de videregående uddannelser afhænger direkte af dette, synes jeg at det er svært at forestille sig at det ikke vil være elevernes fokus. Måske vil det være en hjælp hvis standpunktskarakterer bliver givet mindre ofte (måske kun en gang om året), og hvis feedback på opgaver og præstationer gives uden en karakter, men faktum er at karaktererne er vigtige for eleverne. Med en anden karakterskala, som ikke handler om fejlfinding, vil man måske kunne flytte elevernes fokus i retning af fordybelse og dygtiggørelse frem for præstation? Så jeg vil foreslå en kombination af en revision af karakterskalaen og en mindre udpræget brug af den.

Morten Persson,
kommende gymnasielærer & ny alternativist