Vision for ungdomsuddannelserne - Delvision 1

Politikområder Skole, Uddannelse og Forskning
1

HVILKET POLITIKOMRÅDE HØRER FORSLAGET IND UNDER?

Skole, Uddannelse og Forskning

NOTE: Vi har valgt at supplere den overordnede vision, som er kogt ned til maksimum anslag med delvisioner under denne digitale høring Det har vi gjort, fordi vi gerne vil sikre, at den måde visionen fortolkes i delvisionerne også indgår i den demokratiske samtale og feedback fra medlemmerne. Vi håber at I vil gå ind og deltage i alle opslagene, da de skal ses i sammenhæng. Delvisionerne vil blive skrevet ind i en revideret udgave i et endeligt visionsforslag som vil møde de fastsatte kriterier, så jeres kommentarer kommer med videre på den måde. Vi ved med andre ord, at vi evt. udfordrer formatet lidt, dog med godkendelse fra POFO koordinationsudvalget.

Delvision 1: Investering i vejledning/personlig navigation:

Ungdomsuddannelserne repræsenterer er et mangfoldigt område med et udvalg af større, centrale og formelle uddannelsesinstitutioner og et væld af mere eller mindre formelle tilbud. Det er en platform, hvor de unge for første gang – og midt i en livsperiode, hvor krop og sind ændrer sig konstant - skal træde selvstændigt ud på deres uddannelsesmæssige livsvej. I Alternativet vil vi gerne forbedre mulighederne for at de unge kan træffe bevidste valg ud af de mange tilbud, så vidt muligt uden at miste fodfæste. Vi vil gerne sikre, at den ensretning mod gymnasiale uddannelser der har været karakteriseret for de seneste år, kvalificeres gennem et større fokus på muligheder. Svaret er ikke ensretning og samling af alle steder, men derimod at bibeholde diversiteten på en måde, der tillader adgang for alle. 
Vi skal skabe bedre ”overgangsforløb”, bl.a. med mere og bedre vejledning og brobygningsforløb i folkeskolen/udskolingen. Kombinationen af bedre vejledning og opgør med uddannelsessnobberi kan få flere til at uddannes ud fra interesser og evner.

EKSEMPLER PÅ KONKRETE FORSLAG TIL AT UNDERSTØTTE VISIONEN

  • Bedre individuel vejledning:
    Vejledning handler om, at skabe de bedste muligheder for den enkelte som giver mening.

  • Brobygning styrkes
    En lærende ungdom kræver nysgerrighed og perspektiv, så de unge skal have mulighed for at smage på mange forskellige uddannelser.

  • Formalisering af livslæring
    I Alternativet mener vi, at livsudfordringer også bør ses som ressourcer og/eller kompetencer.

BAGGRUND FOR VISIONEN

Baggrunden for visionen er, at vi gerne vil videreudvikle Alternativets uddannelsespolitik, fordi vi synes at i praksis er den eksisterende vision ikke omfattende nok, til at agere progressivt i den parlamentariske arena.

HVORDAN ER VISIONEN UDVIKLET?

Udviklingsarbejdet med ungdomsuddannelserne er delvist initieret på Christiansborg, og delvist af, at Alternativet i Aarhus valgte at afholde en POLA på området. Vi har afholdt 4 Politiske Laboratorier på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge har deltaget i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt en POLA omkring ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog.

MULIGE ULEMPER

Det vil vi gerne høre jeres bud på!

FORSLAGSSTILLER

Amalie Villesen, amalie.villesen@ft.dk

FORSLAGSSTØTTER

•	Amalie Villesen, amalievillesen@gmail.com 
•	Carolina Magdalena Maier, carolina.maier@ft.dk
•	Søren Frederik Hansen, sorenjoren@gmail.com 
•	Jakob Gorm Andreasen, jakobgorm@gmail.com 
•	Sidsel Toft Petersen, sidsel_toft@hotmail.com
•	Lene Kirkeby Brogaard, lene_brogaard@hotmail.com
•	Fanny Broholm, Fanny.Broholm@ft.dk
•	Rune Langhoff, Rune.Langhoff@ft.dk 
•	Rebecca Helena Berthelsen, r.berthelsen@hotmail.com
•	Tilde Schmidt, tilde.schmidt@gmail.com
1 Synes om
2

Fin præcisering af hvad formålet med delvisison er, men måske man skal uddybe de konkrete forslag. F.eks. ved ‘Bedre individuel’ vejledning - er planen, at man vil sikre alle 9. klasses-elever obligatorisk vejledning? Det ville give gid mening.

3

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om I har gjort brug af Danmarks Vejlederforenings, UU Danmark (lederforeningen) ekspertise? Og de relevante fagforeningers. Se f.eks. Vejlederen.org. Og Uddannelsesforbundet.dk samt handelsskolernes og gymnasielærernes forbund? Vejledning er hjælp til at vælge. Faktisk er det i dag e-vejledningen (se UG.dk) der har de bedste vilkår for individuel vejlening) Uddannelses og erhvervsvejledning kaldes i dag karrierevejledning, (hvor karriere er din udvikling på arbejdsmarkedet i dit livsforløb) og den starter i skolen. Men den har trange kår. I skolen er faget “job og uddannelse” timeløst. Ungdommens Uddannelsesvejledning bliver konstant beskåret. Nu er det kun de ikke-uddannelsesparate, der får individuel vejledning De voksne har ingen adgang til karrierevejledning. Uddannelsesinstitutionernes vejledning bliver også kraftigt beskåret. Så hvis man er bange for, at man har valgt forkert, er der heller ikke megen hjælp at hente der. En vission for den vejledning unge (og voksne) kan få, bør efter min mening tage udgangspunkt i en vission om en professionel karrierevejledning. Se igen til Norge.

4

I Danmarks vejlederforening arbejder man med begrebet karrierelæring. Du kan regne med at skulle udvikle dig og lære nyt hele livet. Du vil blive nødt til at skifte spor flere gange. Hvordan du forholder dig til det, skal du lære.

5

Hej Christa,

Til POLA i Århus var der et oplæg fra en vejleder. Det har ledt til en problematisering af vejledningsfunktionen i dag, som det fremgår af forslaget. Jeg har lidt svært ved at udvinde præcist hvad du mangler i det nuværende oplæg? Kan du prøve at præcisere hvilke formuleringer/sætninger, du godt vil have skulle fremgå af oplægget for at det du siger omfattes?

Mange hilsener
Amalie

6

Vejledningsfunktion har, som jeg skriver i første indlæg, trange kår. Ungdommens Uddannelsesvejledning er kraftigt beskåret, og kun de, der er erklærede “ikke uddannelsesparate” får individuel vejledning. Men alle - unge og voksne - der søger ind på en uddannelse har brug for individuel vejledning og at blive udfordrede i deres valg. Ikke for at de skal ændre valget, men for at de er bevidste om, hvorfor de vælger, som de gør. Nogle har meget svært ved overhovedet at vælge, fordi de er bange for at gå glip af alt det, de vælger fra. Det kræver veluddannede vejledere, der har tid, og som ikke er styrede af specifikke politiske mål, men kan arbejde som den vejledningssøgendes advokat.
En vision om vejledning kunne lyde sådan her: På baggrund af den læring, der er foregået i børneskolen, og den viden om karriereveje – forstået som udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet – der er opnået gennem faget job og uddannelse og evt forskellige praktikforløb, foretager eleverne oplyste og bevidste valg om studieretning og sammensætning af fag. Under uddannelsesforløbet skal eleverne/ de studerende have mulighed for at udfordre valget og evt. Skifte fag/retning. Både valget inden studiestart (hvor ehvervsskoler og brobygningsforløb også betragtes som studie) og ved problemer under studiet, skal eleven/ den studerende have mulighed for sparring med en dygtig vejleder, der har kendskab til personen og dennes personlige forhold, har gode kommunikative kompetencer, kan skabe gode relationer og har stor viden om muligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

7

@Christa Tak for uddybning. Jeg synes særligt det med præciseringen af eleven/studerendes mulighed for at skrifte undervejs, er en del af det her aspekt. Jeg har læst mig lidt ind på det med vejledning. Nogle kritikkere er ude at sige, at det er en form for disciplinering af de unge, og vi i stedet skal fokusere meget mere på brobygningsforløb. Hvad tænker du om det perspektiv?

8

Tjah - disciplinering. Hm… begrebet er som udgangspunkt negativt - ja. Men - det er udisciplineret også, ikke? Vejledningen skulle gerne være mægtiggørende, altså sætte personen i stand til at magte sin tilværelse i sin egen optik. Have følelsen af at være styrmand og kaptajn i sit eget liv. Og det er vel også en slags disciplinering! Hvis vi får veluddannede karrierevejledere, der er personens advokat, altså empatisk og fagligt dygtig, mener jeg ikke, vi kan gøre mere.

9

@Christa tak for uddybning :slight_smile: