Vision for dyrevelfærd


(Alternativet) #1

Visionstekst

Danmark ses af mange som et landbrugsland, hvilket vi historisk og arealmæssigt er. Til gengæld er der i dag kun godt 60.000 mennesker, der arbejder i landbruget, og omsætningen i landbruget alene udgør ikke en væsentlig del af Danmarks BNP. Husdyrene fylder meget i den danske landbrugsproduktion. Vi har en stor produktion af kød til eksport og er fx også een af verdens førende producenter af minkpels. 80% af vores landbrugsareal bruges til at producere foder til disse husdyr. Desuden fodres dyrene med fisk fra akvakultur og importeret soja.

Men hvordan er så dyrevelfærden i denne enorme produktion? Sammenlignet med andre landes lignende industrielle produktioner af kød og minkpels, er dyrevelfærden nok i den bedre ende af skalaen, fordi vi trods alt har kontrolregler, der overvejende overholdes samt en vis håndhævelse over for de, der ikke overholder reglerne. Dyreværnsloven skaber en detaljeret ramme omkring området, og der er taget præcise skridt i den rigtige retning på en lang række områder gennem de sidste mange år, fx er der kommet konkrete krav til foldstørrelser, fodersammensætning, udearealer, slagtemetoder, dyrlægebesøg, medicinering og flokregulering.

Men dyrevelfærden har fået en mærkelig skæv fokus. Sammenligner man det frie dyreliv i naturen med husdyrenes liv, så er der i dyreværnsloven og hele forståelsen af dyrevelfærd en overdreven fokus på at skabe gode forhold, når dyrene skal slagtes men langt mindre fokus på det gode liv for dyrene i de måneder eller år, de lever i den danske husdyrproduktions rammer.

Løfter man blikket og ser med mere etiske briller på dyrevelfærden, så er det på mange måder en problematisk tilgang, vi har til vore husdyr. Dyrene er produktionsenheder, og fokus i dyrevelfærden er overvejende på at sikre, at dyrene er i optimal foderstand, lever længe nok til de skal slagtes og ikke bliver syge undervejs. Egentlig trivsel i forståelsen “et respektfuldt liv” for dyrene nærmer man sig kun i visse mindre produktioner - fx nogle af de økologiske - samt for kæledyrene. Dyreværnsloven beskriver ret præcist, hvordan dyr skal slås ihjel uden at lide, men der er mange regler for dyrenes liv, som placerer dem i et lidelsesfuldt liv.

Der er behov for, at vi gentænker vores forhold til vore dyr. Måden, vi holder dyr på, siger en del om det etiske niveau i vores kultur, og for millioner af dyr i Danmark lever niveauet ikke op til danskernes etiske niveau. Rigtig mange dyr i Danmark behandles med manglende respekt og meget lidt empati. Vores forhold til dyr er præget af dobbeltmoral og inkonsistens: grise er mere intelligente end hunde - alligevel er det hunde, vi har på skødet og grise på gaflen. Alligevel byder vi grise kastration uden bedøvelse og halekupering og kummerlige liv i bure - forhold vi i Danmark ikke ville acceptere for hunde.

Alternativet ønsker at igangsætte en grundlæggende folkelig, faglig og etisk debat om dyrevelfærd i Danmark. Som producent af millioner af dyr til kød, mælk, æg og pels har vi en særlig forpligtelse til at gå forrest i retning af en respektfuld omgang med dyr. Vi anser ikke dyrehold i sig selv for at være uetisk, men der er behov for, at vi tager den maskinelle tilgang til vore husdyr som rene produktionsenheder op til overvejelse. Vi skal væk fra forståelsen af god dyrevelfærd som lav dødelighed og lav sygdomsfrekvens og hen til en empatisk helhedsforståelse af dyrene som individer, der har en naturlig adfærd og langt højere grad af følelser, som vi har et ansvar for at behandle i forhold til den forståelse.

I 2012 vedtog en række anerkendte neuroeksperter Cambridge-deklarationen om bevidsthed (The Cambridge Declaration on Consciousness, 7. juli 2012). Her anerkender man, at en række undersøgelser viser, at følelser ikke forudsætter tilstedeværelsen af neocortex, altså frontallappen, som er særlig for højerestående pattedyr. Selv mere primitive dyr end vi tidligere har antaget, kan altså have følelser og er måske i besiddelse af en større bevidsthed. Den indsigt kalder på etiske overvejelser om, hvorvidt vi bør justere på måden, vi behandler vore dyr i det danske samfund.

For Alternativet er det indlysende, at alt for mange af landbrugets husdyr lever et liv, der er meget langt fra deres naturlige adfærd. At de lever et stresset og uværdigt liv indtil de bliver slagtet. Alternativet ønsker en gennemgribende reform af måden vi holder og omgås dyr på, så fokus flyttes til at skabe respektfulde liv med trivsel og naturlig adfærd for alle dyr.

Tre konkrete forslag

  1. Svineproduktion

Alternativet ønsker en 100% økologisk svineproduktion senest i 2040, hvor grisenes naturlige adfærd kan få plads. Grise skal leve et ustresset liv med plads og luft og jord at rode i, så der kommer krølle på halen. På vej til en fuld økologisk svineproduktion vil vi arbejde for:

  • Ingen kastration af grise uden bedøvelse og ultimativt ingen kastraktion.
  • Fravænning tidligst 7-12 uger efter faring for at sikre en naturlig overgang til fast føde og væk fra smågriselivet. Dette fjerner desuden næsten behovet for tilsætning af zink og antibiotika imod smågrise-diarré.
  • Der må ikke sættes ring i trynen på søer.
  • Smågrise må ikke slås ihjel efter faring pga. ringe størrelse
  • Transporter over 4-6 timer skal ikke være tilladt.
  • Barriere i økologireglerne fjernes, så der er mulighed for faring i stald med min. 10 m2 gulvareal pr. so
  1. Malkekvæg

Kalven tages fra koen indenfor et døgn, men det er ikke nødvendigt. Der findes kvægavlere, der lader kalven gå med koen i fire måneder - det kan lade sig gøre. Vi mener, det skal gennemføres for alt malkekvæg over en overgangsperiode.
3. Dyr til naturpleje

Naturarealer, der ønskes vedvarende lysåbne, kan med fordel afgræsses af græssere som kvæg, geder, heste, bison osv. Mange græsningsaftaler har i dag for mange dyr pr. hektar, fordi fokus er på kødproduktion. Især på statens arealer bør fokus i stedet være på at skabe høj biodiversitet, hvilket betyder, at der typisk skal være et lavere antal dyr på naturarealerne, så dyrene kan holdes i fuld foderstand om vinteren uden regelmæssig tilskudsfodring. Når antallet af dyr pr. hektar nedsættes, bliver risikoen for sultsituationer mindre. Dyrene skal overvåges og tilskudsfodres, hvis foderstanden nærmer sig unormalt lav. Alternativet ønsker at gennemføre denne type af græsningsordninger på alle statens arealer samt desuden gøre dem juridisk og økonomisk mulige for private arealer.

Tre ulemper

  1. Visionen og forslagene lægger op til markante omstillinger i dansk landbrug. Det kræver investeringer og gentænkning af langt de fleste dyrehold i Danmark.
  2. Visionen kan på kort sigt betyde lavere indtjening på visse landbrug og dyrehold, fordi intensiteten nedsættes.
  3. Svineproducenterne får færre slagterier at vælge imellem, fordi vi vil begrænse transporttiden for levende grise til 4-6 timer.

Baggrund for visionen

Landbruget udgør en stærk magtfaktor i Danmark, og det er nok hovedforklaringen på denne omvendte fokus i dyrevelfærden. Der er en række indlysende problemer, som fortsat ikke er løst eller ikke engang adresseret. Fx halekuperes næsten alle svin i de konventionelle besætninger, på trods af, at det udtrykkeligt står i loven, at det er ulovligt (med få undtagelser). Kastration sker systematisk og uden bedøvelse. Unge høns (hønniker) er ikke reguleret mht. plads eller andre vigtige parametre, og kvæg tages fra moderdyret efter få dage, for at sikre mælkeproduktionen. Smågrise fravænnes soen alt for tidligt, og mere end 40.000 dyr transporteres dagligt tæt stuvet sammen i dagelange transporter. Rovdyr holdes i små bure, der ikke giver mulighed for naturlig adfærd.

En bedre dyrevelfærd går hånd i hånd med nogle af løsningerne på klimakrisen. For vores fødevareproduktion står for ca. ¼ af vores klimabelastning, og det er kødproduktionen, der står for det meste af den fjerdedel. Ifølge Parisaftalen skal også ikke-kvotesektoren levere klimagasreduktioner, og landbruget bliver nødt til at skrue ned for kødproduktionen og op for planteproduktionen, hvis klimamålene skal kunne nås. Vi kan altså nå klimamål ved at skære drastisk ned for kødproduktionen, hvilket samtidig lader større arealer til rådighed til planteproduktion - herunder arealer til græsning, således at vores resterende kødproduktion kan blive baseret på løsdrift med naturpleje som hovedformål og kødproduktion som biprodukt og en dyrevelfærd meget tættere på dyrenes naturlige adfærd.

Hvordan er visionen udarbejdet

Input fra Folkemøde-POLA i 2016 med en række aktører (Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet, Dansk Vegetarforening, Danmarks Naturfredningsforening, landmænd, forskere m.fl.). Dialog med en række frivillige i Alternativet over flere år.

Hvem har været inddraget

Input fra Folkemøde-POLA i 2016, løbende input fra Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet, Dansk Vegetarforening, Anima, Mickey Gjerris, Anette Røpke, Morten Krohn, m.fl. og en lang række frivillige i Alternativet.

Visionsstillere

  1. Christian Poll
  2. Bina Aylen Seff
  3. Birgitte Kehler Holst
  4. Esben Ingerslev
  5. Jan Kristoffersen
  6. Liselotte Tarlev
  7. Mette Rahbek
  8. Niels Christiansen
  9. Nina Svane-Mikkelsen
  10. Qasam Nazir Ahmad
  11. Sascha Faxe
  12. Søren Haastrup
  13. Susan Kjeldgaard
  14. Tine Busk

Status på visionen

Status: I høring

Visionen er lige nu til åben høring og alle kan deltage i debatten.


Nyt fra Politisk Forum Østjylland
Udvikling af politik: Hvad mener Sydjylland om dyrevelfærd?
#2

Hej. Jeg skelner mellem “tam velfærd” og “vild velfærd”. Og det gør I jo også blot med andre ord. Se mere nedenfor. Jeg synes også det er OK med “dyrenes naturlige adfærd” som målestok. Men man kunne vel også blot sige at det skal have mulighed for at udvikle deres fulde potentialer - lige som for mennesker. Det betyder at de skal have varierede omgivelser, som giver dem fysisk og “intellektuel” stimulans. Det er nemt at se på f.eks. køer - de bliver livlige af en mark med træer osv. Så udgangspunktet er, at vi alle er dyr og at både dyr og mennesker har ret til at udvikle deres fulde fysiske og mentale potentialer. Bemærk at dyr der f.eks. går rundt ude ofte bliver udsat for sygdomme (og f.eks. dioxin) som ikke rammer de dyr der lever i de kontrollerede indendørs omgivelser med importeret foder. Derfor kan dyr med vild velfærd godt have flere/andre sygdomme er dyr under tam velfærd.

Dyrevelfærd 1- Den tamme Velfærd

**Dyrene lider ikke fysisk – eller de giver i hvert fald ikke udtryk for smerte eller utilpashed
**Dyrene er sunde med god tilvækst og ydelse
**Dyrene viser ikke tegn på at savne de frie, vilde liv – de er tamme og tilfredse. De viser heller ikke tegn på frustration og aggression
**Dyrene aflives uden at de når at opleve fare
**livet på gården ånder af fred og produktivitet

Dyrevelfærd 2 - Den vilde Velfærd (vild kommer af at ville selv)

**Dyrene lever i omgivelser, som fysisk og socialt ligner det, deres forfædre levede i
**Dyrene udfolder så meget vild natur, som der er i dem – de gør i høj grad som de vil(d)
**Dyrene udfolder deres mentale og fysiske potentialer
**Dyrere lever lange liv

Bemærk at dyrene i dyrevelfærd 2 godt kan være udsat for mere sygdom etc. end deres tamme modstykker under dyrevelfærd 1

Bemærk for det første at mange af de dyr vi har allerede er modificeret i tam retning - og at tam og vild velfærd godt kan kombineres. Menneskevante dyr kan godt samtidig udfolde deres egen villen - jf. katte.

Bemærk at dyrene skal leve lange liv. Vi slår jo f.eks. ikke mennesker ihjel når de når pensionsalderen. Så hvorfor dyrene? Så dyrevelfærd betyder vel at dyrene skal have gode lange liv - dvs at det vil vil optimere er livskvalitet gange livslængde. Eller mener vi at dyrene godt må have korte liv blot de er gode? Den målestok bruger vi ikke på mennesker. Hvad er argumentet for at der gælder forskellig målestok for dyr og mennesker? Er der andre grunde end at magt er ret? Bemærk hanekyllinger og tyrekalve. Bemærk at en naturlig hønseflok er på en snes stykker for at hakkeordenen skal virke. Altså skal de ikke være større. Det har konsekvenser.
Jeg synes godt I kan nævne at landbrugssektoren bidrager 3,6 % til beskæftigelsen og 3,4 % til bruttofaktorindkomsten og 4,6 % af valutaindtjeningen (2912) - altså meget lidt. Dette betyder at landbrugspolitikken ikke skal være styret af økonomisk optimering men af helt andre forhold herunder CO2 sekvestrering etc. og altså - gode lange liv for dyr. Det er måske også værd at citere Gandhi: “En nations storhed kan bedømmes udfra hvordan dens dyr behandles”
Jeg tror vi ofte tænker på husdyr såsom køer og grise når vi taler om dyrevelfærd. men det er også værd at tale om fisk. For det første havbrug hvor de vilde laks bliver til sløve fisk. For det andet den måde fisk fanges og slås ihjel. Det er generelt meget smertefuldt for fiskene - som neurologisk har samme smerteceller osv som vi har - det skriger blot ikke. Endelig er vi nu ved at sætte gang i insektproduktioner uden at have overvejet dyrevelfærd i den sammenhæng (det ved jeg Mikey Gjerris er opmærksom på).
Måske skal I også nævne at dyr skal passe ind i agro-økosystemer og er med til at optimere/stabilisere disse. Snak evt. med permakulturfolk om dette.
Generelt synes jeg I skal gå lidt mere dybtgående til værks. Emnet bør efter min mening omfatte både dyreetik og dyrevelfærd.
Og endelig … uden for emnet … måske er der mange der ikke forstår problemtikken fordi vi mennesker selv er blevet alt for tamme velfærdsdyr … en gang for længe siden da vi tæmmede dyrene.


(Mariane Lunden) #3

Flere ting jeg ønsker i dialog, som I sandsynligvis allerede har diskuteret op ad døre og ned af stolper - ikke desto mindre.
:small_blue_diamond:Jeg er ikke lige sikker på, om jeg er enig i formuleringen “ultimativt ingen kastration” idet jeg mener at vide, at kødet fra orner smager helt forfærdeligt. Og et naturligt antal af orner er vist i overkanten.
:small_blue_diamond: En anden formulering jeg sætter spørgsmål til er “ingen aflivning af smågrise pga ringe størrelse.” Hvor går grænsen ?
Jeg synes jo nok man skal aflive frem for med sikkerhed at afvente naturlig død.
Men hvis grisen er levedygtig skal den selvfølgelig ikke aflives, bare fordi den har en lav fødselsvægt.
:small_blue_diamond: Sidste spørgsmål vedrører menneskene !
Hvordan synes vi, at landmændene/ pelsdyravlerne skal kompenseres ? Eller hjælpes i denne overgang ?
De har jo ikke det ansvar alene ? Skal vi hæve prisen på svinekød til det dobbelte, hvis antallet af slagtesvin halveres ? Sådan kommer vi alle til at bidrage økonomisk :blush:
Det er jo oprindeligt økonomi og effektivitet, der har opfundet burgrise - høns mv.
Og hvad med minkfarmeren ? Hvordan kommer han over i et andet erhverv ?


(Susan Kjeldgaard) #4

i visionen om dyrevelfærd bør det handle “om dyrenes velfærd” og ikke landmandens i min forståelse. Udgangspunktet er at anskue dyret som et levende væsen og ikke en produktions genstand! samtidig er der jo allerede landmænd som har grise der både er fritgående og økologiske uden at de koster det dobbelte. Målet er også at vi skal spise mindre kød.
prisfastsættelsen af kødet ligger hos producenterne ikke politikerene, vi kan blot afgøre om vi skal lægge skat på det.
Vi kan afsætte midler som har til hensigt at hjælpe svineproducenterne til at omlægge til økologisk landbrug så de igen bliver “landmænd” med dyrehold !


(Esben Ingerslev) #6

Kære Marianne

Tak for dit indlæg i høringen om visionen om dyrevelfærd. Som én af forslagsstillerne til visionen har jeg følgende kommentarer til dit indlæg.

Jeg er økologisk landmand med en gård i Helsinge, som du kan læse mere om på hjemmesiderne www.ecofarmers.dk og www.farmersmarket.nu. På mit landbrug har vi som noget nyt for to år siden etableret en lille besætning af økologiske søer og grise, så jeg begynder at have lidt erfaring med opdræt af økologiske grise…

Med hensyn til kastration

Først lidt information om opdræt af grise: Grise slagtes generelt, når de er 5-6 måneder gamle, det gælder både hungrise og hangrise. Både alder og vægt har indflydelse på hangriselugt, men der er ingen sikker grænse for hverken vægt eller alder. Hangrise er kønsmodne, når de kan gennemføre bedækning. Det sker tidligst i 6-7-måneders alderen. Kønsmodning er bestemt af ornens alder og i mindre grad af vægten. Der findes ingen test, der praktisk kan anvendes til bestemmelse af ornelugt.

Vi har i vores opdræt af økologiske grise gennemført den ultimative fremgangsmåde med ingen kastration af hangrise. I praksis gør vi det, at vi slagter hangrisene inden de er kønsmodne, dvs. kort før de er 6 måneder gamle. Når grisene er slagtet, henter vi en spækprøve fra hangrisene, som slagteriet har nummereret, så vi i tilfælde af eventuel ornelugt kan identificere hvilken gris spækprøven er taget fra. Hver spækprøve tester vi ved såkaldt organoleptisk bedømmelse, dvs. ved duft af lugt fra spækprøverne. Dette gøres i praksis ved, at vi i nogle minutter opvarmer et stykke af spækprøverne i nogle minutter i en mikrobølgeovn og et andet stykke fra samme spækprøve på en pande. Herefter er vi minimum to personer, der lugter til spækprøverne. Med denne metode kan vi med stor sikkerhed bestemme, om en spækprøverne udskiller ornelugt ved opvarmningen.

Da vi altid slagter hangrisene inden de er kønsmodne, har vi fra vores besætning endnu ikke stødt på hangrise, der lugtede. Og indtil nu har vi ikke haft kunder i vores gårdbutik, som er vendt tilbage og har sagt, at de har købt kød fra en gris der lugtede. Så vi er trygge ved, at vi anvender en metode, så vi med stor sikkerhed undgår at sælge kød med ornelugt.

Med hensyn til ingen aflivning af smågrise pga. ringe størrelse

I de fleste kuld smågrise vil der efter faring være én eller to af smågrisene, der er af ringere størrelse end de andre grise i kuldet. På vores gård lader vi alle smågrise leve uanset størrelse, og det volder ingen problemer overhovedet i forhold til de øvrige smågrise. De kæmper på lige fod om adgangen til soens patter, og er kuldet af en passende størrelse i forhold til soen, har grisene af ringe størrelse en rigtig god chance for at klare sig. Selvfølgelig tager det lidt længere tid for grise, der som udgangspunkt er af ringe størrelse, at vokse sig store, men dyrevelfærdsmæssigt er aflivning ikke et acceptabelt alternativ, hvilket du nok vil give mig ret i, når du på følgende link ser videoklippet om aflivning af smågrise:

Desværre er det du ser på videoklippet den metode, som i praksis anvendes til aflivning af smågrise…

Med hensyn til dit sidste spørgsmål om menneskene og prisen på kød fra grise

Jeg er helt enig med dig i, at landmændene bør og kan hæve prisen på kødet fra grise til det dobbelte, hvis antallet af slagtegrise i staldene halveres. Det betyder i praksis, at landmande i stedet for kun at få ca. 8 kr. pr. kg. for sine grise at han/hun med rette bør have ca. 16 kr. pr. kg. Den økologiske landmand bør pga. af højere priser på det økologiske foder have minimum 20 kr. pr. kg. for sine grise. Landbrugets organisation bør støtte landmændene i forbindelse med denne omstilling og forklare kunderne, hvilke dyrevelfærdsmæssige fordele der er ved denne omstilling. Og ja, vi bør alle som forbrugere bidrage økonomisk til, at grisene får nogle langt bedre dyrevelfærdsmæssige forhold at leve under.

Kh Esben

Esben Ingerslev


(Jan Kristoffersen) #7

Hej,

Blot et par ord i forhold til spørgsmålet om kompensation til landmanden. For det første mener jeg ikke, vi som fællesskab skal tænke på det som kompensation. Jeg tænker det som en investering i dyrevelfærd.

EU’s landbrugsstøtte skal på EU-plan også gøres afhængig af dyrevelfærd - og så skal det selvfølgelig administreres ordentligt i alle medlemslandene.

Det vil sige, at det er ikke en forsmået landmand der kompenseres, men en fremsynet landmand der støttes. Det giver i min verden mere mening at indrette det på den måde, og jeg tror også det giver lidt flere ranke rygge og smil på læben.

Bedste hilsner,
Jan K


(Mette Bjerre Larsen) #8

Hej,
Jeg har en kommentar til visionens forslag 3 vedr. naturpleje, hvor målet er, at dyrene går ude hele året uden væsentlig behov for tilskudsfodring. Det er et rigtig godt forslag for arealer af tilstrækkelig størrelse og med en stor variation af naturtyper og beplantning.

Mange af vores naturarealer med behov for naturpleje er desværre små og fragmenterede uden tilstrækkelig variation til at opfylde dyrenes behov hele året igennem, og der vil derfor stadig være behov for vinteropstaldning og dermed også for fodring ca. halvdelen af året, hvis vi stadig ønsker at også de små arealer bliver afgræsset. Det er også vigtigt, at naturpleje er hovedformålet og kødproduktionen et biprodukt, sådan at der tages hensyn til alle de arter, som lever i naturområderne, og som ikke nødvendigvis har gavn af græsning.

Forslaget er umiddelbart i konflikt med en del af de regler, der lige nu gælder for naturbeskyttelsen i Danmark. Det er ifølge naturbeskyttelsesloven ikke tilladt at tilskudsfodre på arealer, der er beskyttet af § 3 (beskyttet natur), hvilket vil gælde for mange af statens arealer. Der skal derfor tænkes i ændringer af naturbeskyttelsesloven sammen med ændringerne i de regler, der gælder for landbrug og husdyrproduktion.

Slutteligt kunne man godt udvide målet for naturplejen, så det ikke kun gælder de arealer, der ønskes vedvarende lysåbne. Også skovbevoksede arealer vil have gavn af græssende dyr, da de vil skabe en helt anden dynamik i skoven, med større variation og dermed højere biodiversitet til følge. Her vil det være nødvendigt også at gentænke skovproduktionen, da skovloven indeholder generelt forbud mod græsning i fredskov.


(Ayoe B. Primdal) #9

Kære Mariane
Det med ornesmag er generelt ikke et problem. Jeg mener at have læst, at under 5% af ornegrisene nogensinde udvikler ornesmagen/lugten i voksen tilstand og endnu færre i den alder hvor de er klar til slagtning. Og det skyldes generelt, at man i mange årtier har avlet efter lavt indhold. Desuden kan man også “vaccinere” mod smagen (som iøvrigt sider i hangrisens fedt). Så der er altså absolut mange muligheder for at undgå ornesmag/-lugt, uden kasteration. :wink:

Og så vil jeg også lige påpege, at prisen netop IKKE fastlægges ved producenterne, men på de åbne markeder - hvor det netop er dem med den laveste pris (slagterier) der får solgt deres kød, mens dem der tager for meget ikke får solgt. Husk på, at vi producerer over 30 mio. slagtesvin om året, mens vi kun maximalt bruger 3 mio. herhjemme (=10% og ca. 300.000 er økologiske for nu = ca. 1% af det samlede svinehold) - resten går til eksport. :wink:

Men det er så absolut en god idé, at lægge afgift på al kød, således at en del af pengene kan leveres tilbage til landmændene. Dog burde det være sådan at landbrug ikke måtte have flere dyr end de selv kan dyrke foder til (selv i år med katastrofehøste), hvorfor foderpris ikke burde have noget direkte med kødprisen som sådan at gøre.

Hjertelig hilsen
Ayoe (landbrugsdebattør) :pig::cow2::grin:


Nyt fra Politisk Forum Østjylland
(Daniel Larsen ) #10

Man kan eventuelt kombinere økonomien med at overtage landmændens gæld ved at overtage jorden, og på den måde frigøre penge til den økologiske omstilling. Landmændende kan så leje jorden af staten, mod at dyrke økologisk.


(Bernd Nissen) #11

Grise, mink og kvæg er nævnt, men hvad med de husdyr, der i antal let overgår, de tre førstnævnte? Nemlig vores fjerkræ! I antal er vi langt på den anden side af 100.000.000 individer, der årligt slagtes og destrueres. Og det må antages at fjerkræproduktionen vil stige herhjemme og på verdensplan, da det langt hen ad vejen er en mere klimavenlig produktion. I det lys savner jeg fokus på vores fjerkræ og har lidt svært ved at forstå hvordan hele fjerkræsektoren kan være undladt i vores vision for dyrevelfærd. I realiteten startede vor tids debat omkring dyreetik og dyrevelfærd med debatten om burhøns tilbage i 80’erne og er mere eller mindre årsagen til at vi i dag laver visioner i Alternativet for vores dyrevelfærd. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorledes velfærden kan højnes, men vil påpege at etikken får slagside, når sunde æglæggende høns destrueres efter ca. et år i produktionen (også økologiske) fordi ydelsen er faldende. At de selvsamme haner ( i millionvis) frasortes, dvs. destrueres efter klækning, da de jo som bekendt ikke lægger æg og ikke kan anvendes i anden produktion. Så hvorfor må “Burhønen” ikke være med i vores vision for dyrevelfærd?


(Louisa Bisgaard) #12

Forslag 4: Alternativet vil arbejde for at reducere antallet af produktionsdyr markant
Baggrund: At være et produktionsdyr er ikke attraktivt


(Nina Svane-Mikkelsen) #13

Enig i at visionen skal tage udgangspunkt i dyrevelfærd

  • landbrug kommer så ind i billedet som en arena, ligesom cirkus, pelsdyrfarme, zoologiske haver etc., hvor vi har dyrehold. Men landmanden kan godt nævnes som vigtig aktør fordi så mange af dyrene er indenfor den arena.

(uha, hvad med medicinalindustriens og andre branchers forsøgsdyr… det er et minefelt).


(Nina Svane-Mikkelsen) #14

Enig i at hønsene skal med i samlet udspil. De dyr der nævnes her er eksempler.


(Sarah Roued Thomsen) #15

Høringssvar fra Jens Chr. Weidanz, storkreds Østjylland:

Jeg er pensioneret dyrlæge og har været ansat ved fødevarekontrollen og bl.a. arbejdet meget med økologisk produktion.
Allerførst vil jeg erklære mig enig i målsætningen - at forbedre dyrevelfærden for vores produktionsdyr. Udviklingen indenfor landbruget fra familiebrug til industrianlæg med med bl.a. grise og hønsefabrikker til følge, har betydet en uværdig og dyreuetisk måde at producere kød på.
Spørgsmålet er så om forslaget om en tvunget omlægning af svineproduktionen til økologisk produktion er vejen frem?
Jeg er selv typen, som gerne giver 100-125 kr for en økologisk kylling i stedet for den konventionelle til 45 kr. Den økologiske smager reelt og samvittighedsmæssigt bedst. Men jeg må også konstatere, at jeg med min gode uddannelse og medfølgende pension, har råd til at “fodre” min samvittighed.
Selvom jeg er overbevist økolog, bliver jeg (heller ikke i denne sag) troende missionær, og må bl.a. indrømme at prisen er et reelt problem. Det er let at være frelst, for os der har råd. Men iøvrigt kan vi vel ikke forbyde virksomheder, at importere billige konventionelle produkter. Det er en problemstilling, som bør drøftes.
Gennem mit arbejde har jeg også oplevet, at der er mange modstandere af økologisk produktion - måske af uvidenhed - men de er der.
Det er min erfaring, at det aldrig er en god ide, at prøve at tvinge folk til f.eks. at spise økologisk, vegansk eller på andre måder specielt.
Endelig er det værd at huske, at økologisk produktion indebærer så meget andet end dyrevelfærd.
Så desværre syntes jeg at forslaget om at gennemtvinge en økologisk griseproduktion er et fejlskud - omend et sympatisk et.
Når nu formålet er at forbedre dyrevelfærden - hvad så med at koncentrere os om den!
Her kan vi med fordel tage udgangspunkt netop i de forbedrede dyrevelfærdsregler i den økologiske produktion!
PS! Sammenligningen mellem en produktionsgris og en skødehund, som sidder på ejerens skød, er vist utilsigtet morsom. Når vi påberåber os dyrs ret til et mere naturligt og værdigt liv, skal vi nok ikke lige bruge skødehunden som eksempel - hvormeget end nogle ejere elsker dem.

Mvh Jens Chr. Weidanz medlem af A


(Helena Toft Johannsen) #16

Jeg kan i det store og hele tilslutte mig forslaget og mange af kommentarerne😊.
Ydermere kunne jeg tænke mig, at der i samme ombæring bliver lagt væk på, hvad landbruget skal omlægges til ud over, at dyrene skal have et godt liv. For jeg mener, at vi skal langt under halvdelen af de svin og høns/kyllinger, vi har i dag. I stedet skal vi producere masser af frisk grønt, frugt og bær. Desuden skal vi også fokusere på menneskevelfærd. Vi bliver mere og mere syge og en af grundene er vores kost. Vi har brug for langt sundere råvarer, og selvfølgelig koster det. Hvis vi vil være raske og have et godt liv, hvis vi ønsker sunde børn med færre diagnoser, skal vi i langt højere grad fokusere på, hvad vi putter i munden. Både af gode ting og minimere giftstoffer. Det er ikke kun klimaet og dyrene, vi skal passe på. Vi skal så sandelig også passe på os selv og fremtidige generationer. Økonomien? Vi har en lige så stor - om ikke større - bevidsthedskrise, som klimakrise. I en højere bevidsthed ved vi, at selvfølgelig behandler vi dyr ordentlig, selvfølgelig behandler vi os selv ordentligt ved bl.a. at spise mad af gode råvarer, hvilket indebærer kvalitetskød, hvis vi mener, vi har brug for kød. Og selvfølgelig koster det. I en højere bevidsthed ved vi, at udgiften til kost igen skal fylde mere. Hvis vi ikke selv vil have arbejdet med at fremstille det. For landmændene skal også behandles ordentligt og værdsættes for deres arbejde.